Jordebog 1651 Dalum Kloster

| |
233 Danske Kancelli Rentekammerafdelingen. 1651-1673 Jordebøger indsendte af lensmændene. Smålandene III - Fyn B187D (RA)

Dalum kloster 1536Dalum kloster 1536 Dalum Kloster 1536 (2)Dalum Kloster 1536 (2)Dalum Kloster -  tidligere kloster i den sydlige udkant af Odense. Fra slutningen af 1100-tallet til 1580, hvor den sidste nonne døde, fungerede det som benediktinernonnekloster. Johan Friis til Hesselager fik 1529 klostret i forlening på livstid mod at underholde nonnerne;efter Johan Friis havde Jacob Ulfeldt klosteret i forlening til 1579, hvor han efterfulgtes af Absalon Gøye, der havde det frem til sin død 1602. Christian 4. skænkede det i 1620 til Ellen Marsvin, grev Valdemar Christian ejede det 1639-42.

 

 

 

 

 

Jordebøger 1651Jordebøger 1651Dalum Kloster 1593Dalum Kloster 1593  Dalum klosterkirke - kalkmalerier - et årstal 1429Dalum klosterkirke - kalkmalerier - et årstal 1429Dalum Kloster kirke - kalkmalerierDalum Kloster kirke - kalkmalerierDalum Kloster kirke - kalkmaleriDalum Kloster kirke - kalkmaleriGravsten for prior ved Dalum Kloster Uffe Pedersen (1443-1456)Gravsten for prior ved Dalum Kloster Uffe Pedersen (1443-1456) 

 

 

 

 

 

 

Ligsten over de to sidste nonner i Dalum KlosterLigsten over de to sidste nonner i Dalum Kloster Dalum Kirke - døbefont fra nedbrudte Hjallese kirke - prædikestol udført af Anders MortensenDalum Kirke - døbefont fra nedbrudte Hjallese kirke - prædikestol udført af Anders Mortensen Lensmand til Dalum Jacob Ulfeldt og frue Anna FlemmingLensmand til Dalum Jacob Ulfeldt og frue Anna Flemming Lensmand til Dalum Absalon GøyeLensmand til Dalum Absalon Gøye 

Om de Danske Klostre i Middelalderen af J.B. Daugaard (1830)

 

Dalum eller Dallum Kloster blev egentlig først anlagt i Odense og var vor Frue indviet. Omtrent 1183 skal Biskop Simon af Odense hade stiftet det og dertil henlagt Hjalløse Kirke paa Vilkaar, at Klostret der skulde lade holde Gudstjeneste. Det var af Augustinerordenen og siges at have været indrettet baade for Munke og Nonner, hvilket dog neppe kan forstaaes anderledes end, at her forsaavidt ogsaa have boet Munke, som disse vare fornødme til at besørge Gudstjenesten; thi ellers er det vistnok, at det var et Nonnekloster af Augustinerordenen.

Længe stod Klostreret ikke i Odense; men naar det er bleven forflyttet til Dalum, vides ikke. Paa dette Sted, som ligger en halv Miils Vei fra Odense, blomstrerede Stiftelsen snarere op, da den fik rigere Indkomster, og snart blev det et af Landets bedste Klostre. De Efterretninger, vi have om dets Tilvæxt, ere kuns faae; hyppigen tales om Fiendtligheder, som Een og Anden mod Nonnerne for at tilvende sig deres Godser. Saaledes paalagde Paven 1249 Kannik Rudolphi i Ribe at bilægge Stridighederne imellem Dalum Kloster og nogle Adelsmænd, som forurettede det, og ved Banlysning tvinge disse til Rolighed. 1279 opvakte en fyensk Adelsmand en Strid med dem om nogle Godser, som hans Moder havde skjenket dem; men Nonnerne vandt Processen. 1290 havde Klostret en ny Strid, som Biskop Gisico søgte at bilægge. 1313 gav en Enke sit Gods til Klostret, og 1330 fik det nogle Godser for et Anniversarium af Ridder Herman af Jura. 1331 befalede Pave Johannes den To og Tyvende en lybsk Canonicus at forhjelpe dette Kloster til sin Ret (hvori, kan ikke siges); thi Biskop Peder af Odense havde besværet sig hos ham over denne og andre Sager, ja endog derfor gjort en Reise til Avignon. 1340 skjenkede Grev Geerts Sønner, Henrik Ferreus og Nicolaus, Nybølle Sogn til Klostret for deres dræbte Faders Sjel, hvilket Biskop Nicolaus stadfæstede. 1367 befalede Urban den Femte Provsten af Roeskilde at skaffe Nonnerne af Dalum de dem fravente Godser tilbage, og ved samme Tid skaffede en Magister Elias, Dominicannermunk, som opholdt sig i Avignon, Klostret et nyt Privilegium paa Aflad. 1377 nævnes Dalum Kirke blandt flere andre, til hvis Opbygning Biskop Valdemar af Odense formanede paa Rigsdagen i Nyborg imod Løfte om Aflad; rimeligviis ere disse Kirker blevne ødelagte i det stærke Jordskælv, som indtraf 2 Aar før. 1414 gav Paven, formodentlig Johannes den Tre og Tyvende, som i Schismaet var Pave for Norden, Dalum Kloster stort Aflad. Mere har jeg ikke fundet om dette Klosters Gods, men det synes at have været temmelig rigt og anseeligt. I Aaret 1525 blev det i den til Colding foretagne Taxation ansat for 4 Ryttere til udenlandsk og 4 til indenlandsk Tjeneste. Gaarden Christiansdal, det forrige Dalum Kloster, staaer for 92 Tdr. 4 Skpr 2 Fdkr 1 Alb. Hovedgaardstaxt og desuden 6 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Skovskyld.

Af Privilegier, som Klostret har havt, er intet os navnligen bekjendt uden det, som Biskop Peder af Odense gav 1319, hvorved han frigav alle Nonnernes Undergivne af Qvindekjønnet (adscriptitias) for Helligbrøde. Mueligt dog, at dette "adscriptitias " er en tryk eller skrivefeil, og at Pontoppidan har Ret i at forklare det om Klostrets Bønder og andre Undergivne i Almindelighed. Iøvrigt stadfæstede Biskoppen ogsaa Klostrets Rettigheder og Friheder, hvilke vel have været de samme, som for andre slige Stiftelser.

Hvad Sædeligheden blandt Nonnerne i Dalum angaaer, da er den ikke bleven meget fordeelagtigt omtalt. Om Biskop Nicolaus (1339-62) anmærker Hamsfort, at han holdt Tilsyn med Sæderne og Disciplinen iblandt Nonnerne og corrigerede dem. 1378 fik en ryggesløs Person, Henrik Speck, Lyst at besøge Søstrene; men da han ikke kunde udføre dette paa anden Maade, brugte han Magt, brød med sit Anhang ind og udøvede allehaande forargelig Kaadhed, hvorfor Prior Andreas satte ham i Ban. Denne Fortælling viser i det mindste, at Søstrenes Levemaade ikke var aabenbar forargelig, om de endog hemmelig toge imod utilladelige Besøg, hvorfor man dog intet historisk Beviis har, saavidt mig er bekiendt. Dr. Baden beviser vistnok disse fromme Damer for liden Ære, naar han anseer deres Kloster for et Bordel ikke blot for Munkene af St. Knuds Kloster i Odense, men ogsaa for de mange Herresæder, hvorpaa Fyen er saa rigt; slige Beskyldninger bør man neppe fæste Tillid til uden gyldigt Beviis.

Dalum Kloster bestyredes ved en Priorinde og en Prior. Af hine ere kuns tvende ved Navn bekjendte af en Inscription i Dalum Kirke, som lyder saaledes:
To Jomfruer Søstrer og Priorisser
Gudfrygtig, Velbiurdige af de Friser
Alhed og Anna, deres Lægemer her roer
Deres Siæle hos Gud i Himmelen boer,
Fra Barndoms Aar til Dødsens Tiid
De levede her og tjente Gud med Flid

Alhed kom herind i sit 7de Aar og døde i sit 80de, 1572, Anna kom ind i sit 11te Aar og døde i sit 80de, 1580. Foruden disse Priorinder findes endnu en stor Mængde adelige Jomfruers Navne og Vaabner malede paa begge Sider i Kirken. Heraf sees at dette Kloster har været meget fornemt.

Af Priorer ere følgende ved Navn bekjendte: Johan, som 1267 blev lyst i Ban, fordi han holdt med Kong Erik Glipping, og som 1272 har underskrevet et Diplom; Andreas 1279; 1303 var en Adelsmand Peder Nielsen, forhen Kammermester, Prior i Dalum; Andreas, som 1340 blandede sig i Bispevalget, men 1348 maatte tilstaae, at Prioren af Dalum intet havde med Bispevalget at gjøre; en tredie Andreas, som 1378 bansatte den ovenomtalte Henrik Speck; Ulpho Petri 1453. 1487 og 1492 var Mag. Claus eller Claudius, Prior i Dalum; han nævnes blandt Rigsraaderne i et Brev af Kong Hans af sidstnævnte Aar, et Beviis paa dette Priorats Anseelse. Kong Christian den Anden behandlede i den store Forlegenhed, hvori han i Begyndelsen af 1523 var stædt, Klostret som ein Eiendom, og pantsatte det til Albrecht van Gocken for 1000 Mark danske Penge; han skulde have Klostret med al sin Rente og Rettighed, indtil han fik de 1000 Mark, som han havde laant Hans Kongelige Majestæt, dog skulde han holde Klostrets Bygning vedlige, dets Gods ved Magt, Bønderne ved Lov og Ret og ikke forhugge Skovene til Upligt; ligesaa skulde han sørge for St. Clara Klosters (formodentlig i Odense) Bygning. Dog er dette Pantebrev sikkert ikke bleven respecteret af Frederik den Første, som strax efter kom i Besiddelse af Riget.

Men strax efter Reformationens Indførelse er Klostret vistnok bleven inddraget under Kronen og bortforlehnet til Adelige. Paa Kirkens Kalk og Disk staaer Johan Oxe 1544; han har sandsynligviis da været forlehnet dermed (!NB: Johan Friis). 1548 blev det overladt Ridder Johan Friis og 1571 Jacob Ulfeldt, imod at han skulde underholde de derværende Jomfruer, som vare fire adelige. Indtil (Enevældens indførelse) vedblev det saaledes at være bopæl for en kongelig Befalingsmand, som raadede over det unerliggende Gods; men siden er det kommen i Privates Eie, og nu hedder Gaarden Christiansdal. Men Kirken hedder endnu Dalum Kirke. Foruden de omtalte Levninger fra Klostertiden findes endnu følgende Indskrift med Munkebogstaver paa en Ligsteen paa Kirkegaard: 1453 Mortuus est Ulpho Petri. Prior et Presbyter i Dalum, orate pro eo.

...................................

Thomas Brodersen Bircherod, Thott 1421. Kgl Bibliotek

1534 Da alting efter Kong Friderich den førstes død var i oprør og den Størstedel af almuen i Fyen holt med Grefvens Partie, og under det skin Røvede Herregaarden og Closteret tog een Skræder af Odense med Hans Partie Dalum Closter ind, men der Slaget paa Øxenbierg var staaet og Kong Christian den 3de hæfde Landet, blef Hand (hen)Rætted for sin gierning.

I 1646 besøgte kong Christian IV Dalum kirkeI 1646 besøgte kong Christian IV Dalum kirkeKirken udgjorde før reformationen den nordre fløj af Dalum Klosters firkantede klostergårdKirken udgjorde før reformationen den nordre fløj af Dalum Klosters firkantede klostergårdDalum kirkes sydmur med spor af hvælvinger fra klostergangenDalum kirkes sydmur med spor af hvælvinger fra klostergangenDalum Klosters borgegård idag - siden 1906 ejet af Sankt Hedvigs StiftelsenDalum Klosters borgegård idag - siden 1906 ejet af Sankt Hedvigs StiftelsenStolestadegavl med Friisernes våbenStolestadegavl med Friisernes våben 

Stolestadegavl med Brockenhuus' våbenStolestadegavl med Brockenhuus' våben

Dalum Kloster 1651Dalum Kloster 1651 Dalum Kloster 1651 (2)Dalum Kloster 1651 (2) Dalum Kloster 1651 (3)Dalum Kloster 1651 (3) Dalum Kloster 1651 (4)Dalum Kloster 1651 (4) Dalum Kloster 1651 (5)Dalum Kloster 1651 (5) Dalum Kloster 1651 (6)Dalum Kloster 1651 (6)

Dalum Kloster 1651 (7)Dalum Kloster 1651 (7) Dalum Kloster 1651 (8)Dalum Kloster 1651 (8) Dalum Kloster 1651 (9)Dalum Kloster 1651 (9) Dalum Kloster 1651 (10)Dalum Kloster 1651 (10) Dalum Kloster 1651 (11)Dalum Kloster 1651 (11) Dalum Kloster 1651 (12)Dalum Kloster 1651 (12)

Dalum Kloster 1651 (13)Dalum Kloster 1651 (13) Dalum Kloster 1651 (14)Dalum Kloster 1651 (14) Dalum Kloster 1651 (15)Dalum Kloster 1651 (15) Dalum Kloster 1651 (16)Dalum Kloster 1651 (16) Dalum Kloster 1651 (17)Dalum Kloster 1651 (17) Dalum Kloster 1651 (18)Dalum Kloster 1651 (18)

Dalum Kloster 1651 (19)Dalum Kloster 1651 (19) Dalum Kloster 1651 (20)Dalum Kloster 1651 (20) Dalum Kloster 1651 (21)Dalum Kloster 1651 (21) Dalum Kloster 1651 (22)Dalum Kloster 1651 (22) Dalum Kloster 1651 (23)Dalum Kloster 1651 (23) Dalum Kloster 1651 (24)Dalum Kloster 1651 (24)

Dalum Kloster 1651 (25)Dalum Kloster 1651 (25) Dalum Kloster 1651 (26)Dalum Kloster 1651 (26) Dalum Kloster 1651 (27)Dalum Kloster 1651 (27) Dalum Kloster 1651 (28)Dalum Kloster 1651 (28) Dalum Kloster 1651 (29)Dalum Kloster 1651 (29) Dalum Kloster 1651 (30)Dalum Kloster 1651 (30)

Dalum Kloster 1651 (31)Dalum Kloster 1651 (31) Dalum Kloster 1651 (32)Dalum Kloster 1651 (32) Dalum Kloster 1651 (33)Dalum Kloster 1651 (33) Dalum Kloster 1651 (34)Dalum Kloster 1651 (34) Dalum Kloster 1651 (35)Dalum Kloster 1651 (35) Dalum Kloster 1651 (36)Dalum Kloster 1651 (36) 

Dalum Kloster 1651 (37)Dalum Kloster 1651 (37) Dalum Kloster 1651 (38)Dalum Kloster 1651 (38) Dalum Kloster 1651 (39)Dalum Kloster 1651 (39) Dalum Kloster 1651 (40)Dalum Kloster 1651 (40) Dalum Kloster 1651 (41)Dalum Kloster 1651 (41) Dalum Kloster 1651 (42)Dalum Kloster 1651 (42) 

Dalum Kloster 1651 (43)Dalum Kloster 1651 (43) Dalum Kloster 1651 (44)Dalum Kloster 1651 (44)

BilagStørrelse
Dalum_Kloster_jordebog_1533.pdf9.86 MB
Dalum_Kloster_jordebog_1533_2.pdf9.06 MB
Dalum_Kloster_jordebog_1533_3.pdf9.82 MB
Christiansdal.pdf1.18 MB
Dalum_Klosterkirke.pdf2.96 MB