Tiendeøl eller tiende=skænk

| | | | |

Hesselager kirkeladeHesselager kirkelade Protestantisk kirkeordning 1536Protestantisk kirkeordning 1536Tinggildet, som helt op mod vor tid var en fast årlig sammenkomst i mange sydfynske landsbyer, har muligvis rødder tilbage i middelalderen. Tinggilde betyder oprindeligt tiendegilde. Og ser vi på Christian III.s ældste protestantiske kirkeordning fra 1536, så står der: "Og skulle bønderne i hvert sogn føre samme tiendekorn udi kærverne (negene) til kirkeladen, og der skal tiendet skiftes i trende (3) dele" .. "og skal bønderne gives samme dag et måltid mad og drikke, når de fremføre tienden".

Af Odense Synodeartikler 1565-1585 fremgår endvidere, at sognepræsterne efter reformationen ikke længere måtte "være skaffer til .. bryllup ..(eller) oldermand i noget bygilde". Hvilket vel må fortolkes således, at de katolske præster havde været delagtige i bøndernes gilder før reformationen. Så  tiendegilder må formodes at have overlevet reformationen. Tienden var en skat til kirken, som blev indført først i 1100-tallet under Kong Niels. Bønderne skulle i overensstemmelse hermed betale en tiendedel af deres afgrøde, som blev delt i tre dele: til opførelse og vedligholdelse af kirkerne (kirketiende), til underhold til præster (præstetiende) og til biskopperne (bispetiende), Sidstnævnte blev efter reformationen ydet som kongetiende.

Månedsbilleder i Sdr. Nærå kirke (ca 1225) bonde med høstrive og seglMånedsbilleder i Sdr. Nærå kirke (ca 1225) bonde med høstrive og seglNår kornet var leveret i kirkeladen skulle det tærskes der. Et kongebrev af 7. november 1546 påbyder således præsten og kirkeværgen ... "hver at fæste en tærskemand at sætte til kirkeladen for rettelig at adskille kongens og kirkens part af tiendekornet".

 

 

 

Kongebrev 17.9. 1568Kongebrev 17.9. 1568 Kongebrev 17.9. 1568 (2)Kongebrev 17.9. 1568 (2)Sognepræsterne klagede dog efterhånden deres nød til kongen og bad sig fritaget for forpligtelsen til at beværte sognets tiendeydere. Kong Frederik II var lydhør overfor præsternes klagesang og i et brev dateret 17. september 1568 "Om tiendeøl" bestemtes det, at præsterne fremover skulle slippe med at yde 2 tønder øl, når bønderne kom med deres korntiende.

En Copie vdschreffuen aff ett Konge breff om tinde Öll lÿdendis ordt fra ord som her efftherfÿlger

Vÿ Friderich then Anden mett Gudz Naade, ........ Giöre alle wittherligt atth oss mangfolldige klagemaall forekomer Huorledis att nar nogenn bÿnder her vdj Rigit skulle ÿde Presten theris Tiende, Tha besuærie the thenom  mett stor Bekostning och hos ham fortære möe? madt och öll, mere end enn stor Part aff Tienden kan sig belöbe. Tha paa thet att Presterne med slig vnÿttige tæringhe mue bliffue forskaanit, och allting kand ganske skickeligen och well tiillgaa, wille Wÿ att saa her effther the medt skall hollis, atth nar Sognefolckit ÿder Presten theris tiende, Tha skall han giffue thennom? ij (2) Tder (tønder) öll, och icke dricke thennom? (dem) vdj Prestegaarden, men före them tiill theris gillisshuss (gildeshus), och icke Presten medt vdermere bekostnningh besuærre, Thij bede vÿ och biude vore fogeder, Embedtzmendt, och alle andre, att ÿ Retther etther effther, att haffue Jndeseende, mett huer vdj sitt Leenn, att nar Bönderne her effther skulle ÿde Sognepresten theris Tiende, atth the tha mett forschreffne ij (2) tder (tønder) Öll lade thenom nöÿe, och icke besuærre thenom mett nogenn wdermere bekostningh. Her mett skeer wor willie och befalling Giffuit paa Wort Slotth Friderichsborigh thenn xvij (17) Dagh Septembris, Aar MDLXVIII Friderich

Kilde: Kølstrup kirke regnskab 1546- (LAO)

Degnene forbydes at give øl til bønderne - 1635Degnene forbydes at give øl til bønderne - 1635

Tiendeøl forblev en ret, som også blev indskrevet i Danske Lov 2-23-12, og først ophævet ved forordning af 8. januar 1810.

 Gårde foran "Stævnen" i Rødme by, Stenstrup sognGårde foran "Stævnen" i Rødme by, Stenstrup sognØlbolle, øseske og bægre fra sydfynsk bylavØlbolle, øseske og bægre fra sydfynsk bylavI Stenstrup oplyser Tiendeprotokollen, at "1829 ophævedes den gamle Skik, at Præsten istedetfor at give den sædvanlige Tiende_Skjænk til Oldermændene - gav i dens sted

a/ Til Rødme Mænd, Tiende Dagen 2 Rbd. De plejede at faae ½ Td Øl og 1 Kande Brændeviin
b/ Til Hundtofte, som plejede at faae in natura ligesom Rødmerne, ligeledes 2 Rbd
c/ Lille Leutved, som plejede at faae ½ Pot Brændeviin og 3 á 4 Kander Øl - 24 Skilling
d/ Udflytterne, som plejede at faae til alle, som boe paa Hundtofte Mark ½ Td Øl og 1 Kande Brændeviin - 2 Rd
e/ Til Steenstruppe Bye, som plejede at faae ½ Td Øl og 1 Kande Brændeviin - 2 Rd.
f/ Steenstrup Udflyttere, som plejede at faae 1 Fjerding Øl og 1 Flaske Brændeviin 1 Rbd.

Lunde Tiendeydere møde hos Smeden i Høje, hvor Præsten plejer at lade brygge 1 Td Øl, for den og videre Opvartning gives efter Sædvane 4 Rd og leverer til Sogne=Mændene 6 Kander Brændeviin".

Frem til ca 1900 ydede tiendemodtagerne (præst, kirkeejer) i Stenstrup sogn stadig et tilskud (10 kr.) til bøndernes tinggilde(r). Det skete på en nærmere fastsat dag, hvor herskaberne om formiddagen mødte op i oldermandens storstue for at modtage den pålignede tiende. Selve tinggildet fandt sted samme dags eftermiddag og aften.

BilagStørrelse
Kolstrup-kirkeregnskab-1546-1664-01.pdf9.35 MB
Kolstrup-kirkeregnskab-1546-1664-02.pdf9.18 MB

Acta Synodi Otthoniæ habitæ Anno 1580

Acta Synodi Otthoniæ habitæ Anno 1580

1/ Mads Rygbierge Provsteskriveren førde 2 Spørgsmaal ind for Synodo, og begierede Svar og Synodi judicium derpaa. Det første var om dend Betalning, som Kirken betal Brød og Vin med hos somme Præster, og sagde, at der findes sommesteds Pastores, som haver 2 Sogner og tager et Pund Korn af hver Kirke for Brød og Viin at holde: Derimod igien findes andensteds Andre, som udi ligemaader haver 2 Kirker, og holder Brød og Viin til Dennem og tager derfor af hver Kirke een Ørte Korn, som er halv minde. Derfor begiærede Hand nu at Dominus Episcopus med gandske Synodo vilde determinere derom, hvad got, gavnligst og retfærdeligste kunde være, eller det var ret som det første slags giorde, eller og det var ikke. Herpaa svarede tota Synodus eendrægteligen saaledes, at hvor nogen Præstemand findes i Fyen, som er tillagt Landgilde vis af nogen Gaard, for hvilket Hand er pligtig at holde Viin og Brød til Kirken, der skal det blive hos samme Præst og hands Efterkommere, Kirken med? Brød og Viin at forsørge. Men hvilke Præster, som her til dags haver vedtaget at holde Viin og Brød til Kirken paa Kirkens betalning de skulle føre til Regnskab med klare Register, naar Kirkens Regnskab holdes, hvormeget Brød og Viin det Aar er tilganget, og saa lade sig nøye med saa meget Korn eller Penninge til sin betalning for samme Brød og Viin, og for hvis beviislig bekaastning, de derpaa giort haver, som Herreds Provsten med Regnskabsskriveren kand synes ret at være baade for Præsten og for Kirken. end vilde Præsterne dermed ikke orges da bør Kirke Værie at lade Kirken med god Viin og Brød forsørges paa Kirkens betalning uden forsømmelse, som de ville staae til rette fore.

Det andet Qvæstio var om de Penninge, som Præsterne gives paa Regnskab, naar det holdes efter gammel Sædvane, om de Penninge skulde være nogen Rettighed, og hvormeget hand kunde forsvare at give dem. Hertil svarede Synodus, at Præster skal lade sig nøye med hvad Kirken kand taale, og sette det ind til Provstens og Regnskabs=Skriverens gode .. og ikke agte det for nogen Rettighed herefter.

2/ Blev concluderet at Bogherritz Præster maatte nu med det første give kald paa een Præpositum de kunde have; Thi H: Anders Madsen, som her til Dags haver været udi dend bestilling, ligger nu under Guds Haand syg af Skiør Bug, og lod sit forfald lovligen bære i rette ved Een af sine Herrets Brødre, begierendes ganske gierne at Hand maatte forskaanes for samme sin Sygdom og Skrøbeligheds Skyld.

3/ Blev Hl: Niels Muhles paa Taasing - hands Forfald baaren i rette ved hands eget og nærværendes Vidnesbyrd, at Hand ligger nu under Guds Haand og kand ikke møde in Synodo i Rette og Hand af Synodo lovlig undskyldt.

4/  Præsterne skulde tilholde Kirke=Værgerne at de holder Kirkegaarden reen og ubesmitted af Giæs, Sviin og Andet Qvæg. Findes Kirkeværgerne, efter de haver givet saadant tilkiende for Almuen, at saadant Qvæg kommer der, og besmitter Kirkegaarden, som sagt er da skal de sette det ind i Folden, og lade saa ydermeere stande til rette derfore.

Item hvad Græs eller Grøde, som findes paa Kirkegaarden, det hør Præsten alleene til, og maa beholde og bruge det skiælligen, og til sin Nødtøfftighed. Og staaer der Træer paa Kirkegaarden og de bliver vindfældet og falder uden for Kirkegaarden, da skal Præsten have dem udi Herskabs minde om Hand vil nyde dennem. Men falder de inden paa Kirkegaarden, da maa Præsten holde og bruge dennem, sig til beste, ligesom Græsset derunder staaer.

Herpaa findes et brev hos Superintendenten, som Salig Mester Jørgen Jensen (Salodin) hands Formand haver udgivet med meenige Fyens Provster, som da levede og funderede paa dette stycke, at Præsterne hafde saadant frit udi Bisp Jenses Tiid, bør derfore endnu at beholde det efter Kongens ordinantzes Lydelse, dette blev judicered her af et Mester Hans Lang indførde et Spørgsmaal derom.

5/ Naar nogen Kirke=Værger skal tilsettes, da skal denne Sag eller elect staae hos Lehns=Manden, Provsten og Sogne=Præsten og nogle af de beste Sogne=Mænd efter Een af Danmarkes Raads Brev og Dom, som findes hos Bispen.

6/ Een Skiørlevnere skal saa vel afløses udi aabenbare Skrifte=Maal og Straf, som Een Skiøge; thi hand haver i saa stoer skyld som hun, og maaskee end større, og vil hand ikke tage aabenbare Skrift, da skal hand nødes til med Band efter ordinantzen.

7/ Et Konge brev blev læst om Præsternes u=skikkelige Levnet de føre med idelig Druckenskab, Horerie og andet saadant, som Kongen vil have straffet privatione officii eorum, om de efter denne Dag lader saadant høres om sig, og brevet lyder saaledes, som herefter følger i denne Copie.

Frederich Den Anden med Guds Naade, Danmarckes, Norgis, Wendis og Gottis Konning etc:

Vor synderlig Gunst tilforne, Vi vilde Eder hermed samtligen og hver besynderligen udi Gunst og Naade have advaret, efter at J nu ellers er forsamlede derudi Byen efter vor befalning at forfare nogle Visse Artikler, hvorledes dømmes skal udi adskillige Tilfald udi Ægteskabs Sager, at vi komme udi forfaring, og selv have befundet, at herudi Riget udi Stifterne mange steds findes stoer brøst hos Provster saavelsom Præster paa Landsbyerne og i Kiøbstæderne, og mange deres Lærdom og Levnet følges ad;

Men een Part af dennem føre et u=tilbørligt Levnet udi idelig Druckenskab, Horerie og andre saadanne grove Synder og Laster, hvormed de give Andre Forargelse, som det vel nogle af Eder selv vitterligt er om deres Handel, iligevell at I med dennem paa det beste overdrager, og endog Vi vel hafde Os til forseet, at J uden Vor Paamindelse skulde have et Jndseende dermed, dog efterdi saadan Brøst vel findes og saadanne Laster ikke sømmer Præsteligt Embede, som skulde være andre til et Exempel, eller os /: som een Øvrighed tilsat af Gud at lide og gedulde:/

Da bede Vi Eder og hver udi sær hermed alvorligen befaler, at J have et tilbørligt Opseende udi Eder skrift paa Provster, saavelsom Præster deres Levnet, hvorledes de skikke og skaae dennem, og hvis Nogen findes at føre saadant et forargeligt Levnet, at J da ikke overseer med Nogen, Men eftersom Eders Embede udkræver, dennem strax afsetter, tilforordinerendes andre gode, Gudfrygtige og duelige Personer i Deres Stæd, og at J ikke seer igiennem Fingre med Nogen for Vild Venskab eller nogen Fordeels Skyld, saafremt Vi ikke skulde viide det hos Eder, eller befale Vore Stifters Lehns=Mænd Eder Uadspurgt at finde der Raad til.

Herefter J Eder vilde vide at forholde, eftersom det Eder Eges og bør, ladendes det ingenlunde.

Skrevet paa Vort Slot Frederichsborg dend 28 Juni Aar 1579 Under Vort Signet Frederich.

8/ Dernæst blev læst nogle Artikler om Ægteskabs Troelovelse, som Høybemældt Kongelig Mayestet med meenige Danmarkes Raad og Alle Superintendenterne her udi Riget haver besluttet Anno 1579 om Sancti Hans Dags Tiide, og vil have holdet over dette ganske Riige, og lyder nu saaledes, som herefter følger:

Efterdi at Ægteskab er Guds egen Ordning og Indskikkelse, hvilken derfor bør at begyndes med ald alvorlighed og Gudfrygtighed, da haver de viise og Gudfrygtige Forfædre uden ald tvivl vilde saa skikke det, at de Personer, som agter at indgaae det Hellige Ægteskab skulde først troeloves, og siden før Bryllupet lade lyse 3 gange for dennem paa tree Søndager dend Eene efter dend anden aabenbare af Prædikestoelen udi dend Christne Kirkes Forsamling paa det at dersom noget var, der lovligen kunde forhindre saadan Ægteskab at det midlertid kunde granskesnes forfares førend Ægteskab blev fuldkommet; derfor om nogen haver der noget i at sige, da skulde de det giøre førend der lyses 3die gang; hvis de det ikke giør, da skal det intet agtes, hvad de derefter vilde giøre.

Desligeste og hvem der vil giøre nogen Forbud paa Ægteskab, da skal dend give Sogne Præsten det tilkiende udi 2 eller 3 Dannemænds Nærværelse og skal være forpligted strax at tage Stævning, hvorfor Hand eller Hun samme Ægteskab forhindre vilde. Hvis det ikke giøres da skal samme Forbud heller intet giælde, og dersom Nogen findes at giøre Forbud eller stævne Nogen i rette for slig Sager og ikke haver der skiellig Aarsage til, dend straffes af Øvrigheden, og oprette gienparten sin Skade og Omkaastning, og paa det at aldting kand gaae dets ordentligere til, skal ikke efter denne Dag ingen Troelovelse skee foruden at Præsten og v (5) andre Vidnesbyrd udi det mindste ere der overværendes, skal og ikke heller tilstædes dennem, som ere rettelig troelovede at søge Seng med hver andre før de ere viet og given sammen udi Kirken; hvem derfore fordrister sig derimod at giøre, skulde straffes af deres Øvrighed, naar de af Sogne Præsten bliver paamindet. Og dersom de dersaaledes ere troelovede sammen, ligger udi et ondt Levnet, og forholder at lade dennem vie sammen for Kirke Døren, skal Sogne Præsten sette saadanne een vis Tiid fore, inden hvilken de skulle komme til Kirken og lade sig Christeligen vie og gives sammen. Hvis de det ikke giøre skal Hand aabenbare forb?de saadanne Sacramentet, og dersom de ikke endda vilde rette sig, da skulde de derfor for saadan deres Forargelses skyld aabenbarlig settes i Band,

Ikke skal nogen Præst understaae sig at troelove nogen sammen, uden de ere hands egne Sogne Folk, eller om de kommer andenstæds fra, at de have deres Vidnesbyrd, at Deres Vilkaar ere saa, at de maa lade sig troelove med hvilken Person de begiære.

Skeer ogsaa at nogen vil giøre Forbud hos Præsten før Troelovelse skeer, da skal Præsten holde sig derfra, og dend som saadant Forbud giør, skal være forpligtig til strax at tage Stævning, ligesom tilforne sagt er, om Nogen vil giøre Forbud for Bryllupet.

Saa skal nu holdes med Troelovelse efter Ordinantzen; først at der ingen troeloves tilsammen i de forbudne led, som er første, andet og tredie Led, som er Søskende, Søskende Børn og næst Søskende Børn. De andre maa det tilstædes udi 4de Led at komme tilsammen. Desligeste om dend Eene Person er i det 3die, og den anden udi det fierde, da maa de komme tilsamen.

Men om dend Eene er udi det andet og dend anden udi det 4de, da maa dennem ikke tilstædes at komme tilsammen.

Hos denne Artikel er at agte, at ligesom mand ikke maa have sin egen slægt, udi første andet eller 3die Led, saa maa ikke Hosbunden have sin Hustrues Slægt; eller Hustruen sin Hosbundes Slægt i samme Led efter at Hosbunden eller Hustruen fra hinanden døer, men udi fierde led maa det skee.

Udi ligemaade skal og holdes, om nogen beligger nogen Qvindfolk, endog de ere ikke Ægtefolk, dersom nogen af dem vilde gifte sig, da maatte hverken hand have hendes eller hun have hands Slægt udi 3die Leed.

Dernæst skal og hemmelig Troelovelse intet holdes, som er skeed uden deres Villie de ere undergivne, som ere forældre eller andre, som ere udi Forældres Stæd, fordi dend Ære og Ly?dighed udkræver Gud i det 4de Bud ..?

Dog dersom der findes slig Vilkaar paa færde, at Forældre ikke hafde nogen skiellighed eller lovlig Aarsage det at forhindre, da skal deres Forbud eller hvis Forhindring der derudinden ville giøre intet have paa sig. Sammeledes skal ikke heller holdes Troelovelse, som skeer udi Drukenskab eller udi nogen umyndige Aar, ikke heller om Een er ikke ved sin rette Fornuft og Forstand.

9/ Der blev læst af Domino Episcopo et Kongelig Dom og et Landstings Dom udgivet paa Viborg Landsting om Præstegaards Rettighed udi Ager og Eng, naar Markerne rebes, som lyder, at Præstegaarden skal være lig ved beste bryde udi byen er. Og findes samme Dom hos hannem tilstæde, om nogen behøver det.

10/ Der blev og læst et andet Konge=Brev som denne Vor Herre og Konge nu nærværendes haver udgivet om Præste=Enker og efterleverskeer Anno 1579, som lyder saaledes:

Om nogen haver det behov, at de skulle side skat frie, hvor de vilde sette sig under i nogen Kiøbstæd deri Riget, og maa frit bruge hvad næring Borgere bruger, id est, sælge øll og Mad, Staal og Humble og Salt, og holde Giæsterie, som andre Borgere kand holde, saalænge som de bliver siddende udi Deres Enke=Sæde. Og dette Brev udlagde Synodus nu saavel om de Præste Enker, som fare af Landsbyerne og til Kiøbstæderne, og der vilde sette sig neder at nære og bierge sig, som om de Enker der haver boet i Kiøbstæderne.

11/ Dominus Episcopus raadede alle Pastoribus Ecclesiarum, at de skulle see sig flitteligen for, at de ikke Vanbrugte Høybemeldte Kongelige Mayestets Brev, som hand haver gived dem nu nyligen om Deres Rente og privilegier Hands Naade Stadfæsted Dennem efter Ordinantzen, at samme brev skulle ikke blive eengang, det Gud forbyde! , casseret formedelst slig dristig Vanbrug.

12/ Jngen Præst Mand maa herefter være skaffer til nogen Bryllup eller Værdskaf, ey heller Aldermand udi nogen Bye=gilde sub privatione officii, Thi saadan bestilling kand ikke komme overeens beqvemmelig med deres geistlig Embede og Kald.

13/ Jngen Præst skal aabenbare prædike eller disputere noget udi samsæde om dend nye Tydsklands Theologia, som der er opkommen nu nyligen de Coena Domin.? synderligen ved Doctorem Jacobum Andræam apud Electorem Augustum in Misnia, det er forbødne alvorligen og flitteligen af Høybemeldte Kongel: Mayestet, og befaled at vore Superintendenter skulle flittelig give os saadant tilkiende.

14/ Dominus episcopus fraraadte flitteligen Hørerer og Degne, hvad heller de boer udi Kiøbstæderne eller paa Landsbyerne, at de skulle ikke herefter skrive nogen Supplicatz for nogen til Kongelig Mayestet, men lade Byeskriverne eller andre skrive det; thi det kand maaskee blive dennem skadeligt og ikke gavnligt. Item Hand meente ogsaa, at det var got, at Præst Mand vilde unerholde sig herfra, thi de kand i saa maade komme fra Ære og Lempe.

15/ Jngen Præstemand skal give nogen tiggebrev ud, som er sagt tilforne in præledentibus Synodalibus, til dennem som vil tigge til Brandstød eller saadant, men lyse maa hand for dem paa Prædikestoelen, undertagne Manddrabere som tigge Hielp til Mandeboed, dennem skal Præsten hverken lyse for paa Prædikestoelen, ey heller forfremme med brev og beviisning at give dennem.

16/ Jngen Præste=Mand skal selv Personligen efter denne Dag gaae om udi sit eget Sogn efter Æg, eller slig Rente, men lade sin Svend og Tiener eller Een anden med Degnen, eller hvem hand vil, sanke sig saadan Rente, thi det er saa got som nogen spottelig og gierrig..., som ikke vel beqvemmer een Guds ords Tiener.

17/ Jngen PræsteMand skal give nogen Pasbord at fare af Landet med, uden saa er at det er hands egne Tienste Folk.

18/ Naar nogen Provst skal dømme udi nogen Sag in Synodo, da skal begge hands coadjutores følge hannem dend at giøre hannem biestand i denne Maade.

19/ Jngen Provst skal fornægte nogen Mand Stævning over een Præste Mand naar hand haver hannem noget til at tale eller beskylde.

20/ Pastores paa Landsbyerne skulde aldtid aarligen holde bededage, som mand kalder dies vagationum, naar Markene ere tilsaaedte om Pinds Dags tide, og giøre da Tieneste med Prædiken og andre Ceremonier, som sædvanligt haver været hertil dags over alt Landet. Men tiden maa hver Pastor selv ramme, eftersom mand formerker at hands Sognemænd haver tilsaaed tilige eller silde, indtil saalænge de faaer anden beskeed herom af Dno Episcopo.

21/ Der blev taldt om de Tiende Griiser, som Hospitals Forstander udi Odense kræver paa Hospitals Vegne af Qvæg=tienden om Aaret, og begierede dem med Lammene til fornævnte Hospital. Thi Mogens Hendrichsen Borgemester ibd: begiærede Synodi Judicium om denne sag, hvad heller Hospitalet burde med rette at have denne Tiende eller ikke. Og fremlagde et Kongelig Brev, som er udgiven af Salig Høylovlig ihuekomelse Konning Christian til Hospitals forbedring Anno 1558, hvilket Superintendenten begiæret og at see, og det blev læst aabenbare coram toe? Synodo, saa at der fandtes udi standende dette stykke, at ald Qvægtiende, som Kongelig Mayestet tilfalde her i Fyen etc: skal antvordes Hospitalet udi Otthense, hand haver undt og tilladt det dertil. Derfor svarede Dominus Episcopus herpaa, at Hand kunde ikke dømme noget herimod samme Kongelig Mayestets brev, men efter dets lydelse fandt Hospitaled denne Qvæg tiende saa vel som Lammene, og befaled saa, at Præsterne skulde intet besvære sig med same Tiende at forhindre, men dog ligevell blev saa af fornævnte Mogens Hendrichsøn i denne Sag efterladt, at naar det var ikkun smaa griise Hospitalet tilfaldt, som kunde være 2 eller 3 skilling værd, de maatte vurderes og sælges for Penninge og byttes saa iblandt de stakkarle? udi Sognet findes.

Item det samme efterlod hand og ... Penninge som udlegges for Lamene, naar legget er ikke fuldt, og falder paa Kongelig Mayts Part, om de beløber sig een lempelig ting som er 1 mark eller 2, at de maa og blive hos fattige Folk udi Sognene, dog de skulle optegnes af Sogne Præsten hvor mange de ere, men beløber de sig 4-6 eller 8 [mark], da vil hand endelig efter fornævnte Kongelig Mayestets Brevs lydelse have dennem udi Regiseret optegnet og ført tilstæde.

22/ Dominus Episcopus vilde endnu efter fornævnte Borgemester Mogens Hendrichsens begiæring have alle Pastores paamindet, at de skulde endeligen som tilforne in præcedentibus Synodalibus er tit og ofte befalet, lade komme visse Register frem paa hvad Qvæg tiende Hospitalet tilfalder Aarligen, naar der er tiendet, og lade same Register forskikke, ikke til Hospitals Forstander eller Fogeder, men Provsten, og skal settes hos Lammenes Register saaledes: at end tilfalder Hospitalet saa mange Penninge for Lam og Griise, som bleve udbytte til Stackarle i Sognet paa tiende gaden?. Hvis det ikke skeer, da blev beslutted paa dend tiid, saa vel som tilforne, at hvilken Præstemand dette forsømer, skal give til fornævnte Hospital 1 (mark) Danske eller et got Lam. Og paa det at dette samme kunde exseqveres dets bedre, da  befalede Dominus Episcopus, at Præpositus skal sætte dennem for een vis tiid og dag, inden hvilken de skal alle og hver lade hannem bekomme samme Register paa Hospitals Vegne, eller og betale som sagt er.