Corfitz Hardenberg til Skjoldemose

| | |

Hardenberg  -Krønike fra Anne Eilersdatter Rønnows SlægtebogHardenberg -Krønike fra Anne Eilersdatter Rønnows SlægtebogCorfitz Hardenberg regnes som den ældste søn af Erik Hardenberg og Anne Corfitzdatter Rønnow til Hvedholm. C.F. Bricka skriver: "Korfits, som skrev sig til Skjoldemose i Fyn, hvilken gård han opførte 1528. (En oplysning som Bricka har fra Danske Atlas bd.VI, s. 817).

Da han synes at have ført et meget tilbagetrukket liv og ikke at have stået i tjenesteforhold til kongen er det kun lidet, vi vide om ham; sagtens har han henlevet sin meste tid på sin gård. Som hans liv kun har efterladt sig få spor, synes heller ikke hans død at være bleven stort ænset, ellers havde vi vel vidst, når den indtraf, hvorimod vi nu kun kunne sige, at han er død i tidsrummet 1541-48. (Brickas note: Hans navn forekommer hyppigst i listerne over, hvad mandskab adelen var pligtig at stille, således 1525 (N.Dsk. Mag. V. 54), ca. 1535 (Vedel Simonsen, Fyns Vilkaar i Grevens Feide S. 115) og 1539 (Dsk. Mag. 3 R. VI 229). 1528 tilsagdes han at møde i Holsten (Hvitfeld, Friderich I's Historie S. 172). Han omtales 1536 (Kold.-Rosenvinge, Gamle Love IV. 159); (Dsk. Mag. 3 R. VI. 56) og indbødes til kroningen 1537. (Dsk. Mag. 3 R. VI. 129). Sidste gang, (Bricka) stødte på ham, var ca 1541 som medudsteder af et vidnesbyrd i en retssag (Kold.-Rosenvinge, Gamle Domme II. 133). 1548 var han død. (Dsk. Mag. 4 R. II. 171). Han har skænket en tavle til Stenstrup Kirke i Sunds herred (H. de Hofman, Samlinger af Stiftelser, Fundationer og Gavebreve. VI. 45; Dsk. Atlas VI. 715)".
Efter C.F. Bricka: Kong Frederik den Andens Ungdomskjærlighed .1873

Admiral Peder SkramAdmiral Peder SkramIfølge søhelten Peder Skrams levnedsbeskrivelse var Corfitz Hardenberg senest 1518 blevet gift med Peder Skrams søster Mette Christensdatter Skram. (Danske Magasin 3. Rk. III, side 82).

Skjoldemose hørte altså muligvis til Stenstrup kirke og sogn allerede ved reformationen 1536, eftersom Corfitz Hardenberg skænkede "en tavle" hertil. Den pgl. tavle var endnu ved Stenstrup kirke 1768: "Liige over for Prædikestoelen er ophængt en liden forgÿlt Tavle, som betegner Jfr. Mariam med Christo paa Skiödet, meget kunstig udarbeÿdet i Alabast, givet til Zirat og Prÿdelse af Hardenbech (Hardenberg), forhen Ejere af Schiollemose, hvis Vaaben staae derpaa". (Rasmus Fog 27.12. 1768 Af Badens Papirer, Folio Des. Nr. 18. Beretning Om Steenstrup og Lunde Sogners Beskaffenhed etc: (LAO)).

 

 

 

Stenstrup kirkeStenstrup kirke 

Apoteker HamsfortApoteker Hamsfort

Spørgsmålet er så om der var tale om en oprindelig altertavle til Stenstrup kirke, eller måske en sidealtertavle. Afladsbreve til Stenstrup kirke kendes fra 1372, rimeligvis til en korombygning. Men der kendes også andre afladsbreve til kirken, bl.a. til altre for St. Laurentius og Jomfru Maria. At dømme efter beskrivelsen af tavlen med jomfru Maria og Jesusbarnet, kunne der således godt være tale om en tavle til Maria-alteret.

I apoteker Hamsforts manuskript opregnes følgende afladsbreve fra Stenstrup kirke, 6.7 1372, 26.7. 1386, 2.11 1416, 13.1. 1445, 17.6. 1454, 3.10. 1468, 22.2. 1476, 13.5. 1491.

Som nævnt ovenfor skulle Corfitz Hardenberg ifølge Danske Atlas have opført sit Skjoldemose i 1528, men hvor den oplysning stammer fra, lader sig næppe efterspore. Corfitz Hardenbergs Skjoldemose hørte muligvis til Stenstrup kirke og sogn. Selvfølgelig kan sognegrænsen godt over årene have flyttet sig! Et andet forhold der imidlertid heller ikke stemmer overens er, at Corfitz Hardenbergs Skjoldemose, ifølge rostjenestetaksationerne, formentlig var en yderst beskeden hovedgård på reformationstiden. I 1538 fik han ganske vist et par gårde i Stågerup ved mageskifte med kronen, men som provst L.A.F. Rasmussen skriver i 1856: "..31 Aug. 1616 blev Skjoldemose udlagt til Mette Hardenberg. Indtil den Tid synes der ikke at have været Gods til Gaarden, eller dog saare lidet, men i Begyndelsen af det 17de Aarh købtes en Deel Gods".

Voldsted "Mændenes Skovløkke"Voldsted "Mændenes Skovløkke" Voldsted i "Gamle Dyrehave" v. NielstrupVoldsted i "Gamle Dyrehave" v. NielstrupVoldstedet i Mændenes Skovløkke - "et anseligt voldsted", som Vilh. Lorenzen kalder det, og større end det middelalderlige voldsted mellem Nielstrup og Hvidkilde i "Gamle Dyrehave", som forbindes med enten Nielstrup eller Hvidkilde, der før reformationen var ejet og beboet af nogle af Fyns mest indflydelsesrige rigsråder Johan Bjørn og Eiler Rønnow. Det harmonerer simpelthen ikke.

I 1548 klagede Johan Bjørns enke på Nielstrup, fru Gertrud Parsberg til kong Christian III over, at sandemænd havde "sorett hinder nogen eyendom frann, som haffuer verret hindes frij enmercke" til Corfitz Hardenbergs enke, Mette Skrams "garde liggendes wdj Stoggerupe".

 

 

 

Rigsråd Johan Bjørnsen Bjørn og fru Gertrud til NielstrupRigsråd Johan Bjørnsen Bjørn og fru Gertrud til Nielstrup HvidkildeHvidkildeSå måske er voldstedet i Mændenes Skovløkke snarere Johan Bjørns Nielstrup, der må formodes at være gået til grunde under Grevens Fejde 1534-36. I såfald kunne voldstedet i Dyrehaven være Hvidkildes gamle beliggenhed. Iøvrigt så har den nuværende ejer af Hvidkilde, for nylig oplyst mig om, at der aldrig er fundet brandspor i kælderen under det nuværende Hvidkilde, hvis midterfløj antages at være opført af Eiler Rønnow ca 1550.

 

 

 

Så min formening er, at Corfitz Hardenberg byggede sit Skjoldemose meget nær ved, hvor Christian Friis og Mette Hardenberg omkring 1600 byggede det nuværende Skjoldemose.