Hærværksmænd - dom mellem Markvard Bille og "nogle fredløse personer"

| | | | | |
Fynbo landstings dombog 1610-13, s. 221ff. (LAO)

Retsscene ca 1640Retsscene ca 1640 Markvard Bille (1568-1631)Markvard Bille (1568-1631)Hærværk var oprindelig betegnelsen for visse grove forbrydelser, f.eks. drab, ildspåsættelse m.fl., når 5 eller 6 bevæbnede personer havde været medvirkende til forbrydelsen og denne i øvrigt var kvalificeret ved, at den tillige indeholdt en krænkelse af husfreden, idet den var begået i bondens gård.

Allerede på landskabslovenes tid var hærværk imidlertid blevet et væsentlig mere omfattende begreb, idet de nævnte betingelser for at anvende den strenge straf for hærværk (i reglen 40 mark) var opgivet i varierende omfang i de forskellige landskabslove. I tidens løb kom hærværk til blot at betegne tingsbeskadigelse; men endnu Danske Lov (1683) indeholder bestemmelser, der viser tilbage til forbrydelsens oprindelige indhold

Fredløshed var i ældre tid den straf, som indtrådte ved de groveste forbrydelser (orbodemål). Kunne også anvendes som tvangsmiddel over for en domfældt i en civil sag, der undlod at efterkomme dommen. Virkningen af fredløshed bestod i, at den pågældende var fuldstændig retsløs og frit kunne dræbes af hvem som helst. Fredløshed hjemles endnu som straf i visse bestemmelser i Danske Lov, som desuden fastsatte straf for at huse og hæle en fredløs.

(Kilde: Håndbog for danske lokalhistorikere (1952-56) s. 235 og 282.

Dom 23.2. 1611Dom 23.2. 1611 Dom 23.2. 1611 (2)Dom 23.2. 1611 (2) Dom 23.2. 1611 (3)Dom 23.2. 1611 (3)Dom Emellom Erlig ock Velbiurdige mand Marckus Bille till Huidtkield och nogenn fredlöse Personner

Eÿller Quitzow thill Löckissholmb, Lanndzsdommer Vdj Fÿenn, Giör vitterligt at Aar Epther Guds biurdt 1611, Löffuerdagenn thenne 23 februarij Paa fönnboe Lanndzting Vor schicket Erlig Och Velbiurdig mand Marckus Bille thill HuidtKield, hanns fuldtmechtig Chrestenn Moritzen i Egeensse hanns Vegne, Paa thennd Enne, och haffde Vdj Rette steffnndt Rassmus Nielssön Bunde, thilfornne Verrinndis i Oubÿe, hanns tuennde brödre Peder Nielssenn bonde Verrinndis i Oubÿe, Och Hanns Nielssenn Verrinndis i Gundstrup, Paa thenne Andenn Sijde, beschÿlte och tiltaldt thennom for dj her paa Lanntztinget er Heruercke Paa Soerenn for dierris begangne gierninge, Epther Heruerckistoug, som Otte Sanndemend i Salling Herritt offuer thennom giort haffuer, och icke dj Vdj mideler thidt haffuer Rettet for thennom, eller stillet thilfritz epther Konng Maiits Recesh.

Meennte therforre at dj burde att fare som Anndre fredlöessmennd, Epthersom samme steffning medförde. Dernest i Rette Lagde et tingsuinde her aff Lanndztinget Vdtgiffuit, Löffuerdagen thenne förste Decembris Anno 1610. Vdj sin meening formellenndis, at Erick Hanssen i Heedenn, sielff Ottendt Sanndemand i Sallinngherrit, Lougligh thilfuldt aff forne Marckus Billes fuldtmechtig, dj haffr thaget boeg i Haannd, enn epther Andenn och beret at dj icke Rettere haffde hört eller Spurdt aff Sanne Mannd och Quinde, och epther huiss Clage Och Sichtninng for thennom i Rette haffuer Verridt, Att Eptherdj Rassmus Nielssenn Bunde, stacket Sidenn  tie[..] i Oubÿe, och hanns broder Hanns Nielssenn, thienenndis  Vdj Gundstruppe for nogenn thidt siden ehr kommen thill Peder Morthenssenns i Gunderstruppe. Der hannd  gich och plöÿett paa Sin agger, Och sloug hannom nedr thill Jordenn, Och Sloug hannom ther Onnde(?) slag, och sidenn begge banndt hanns hennder, och trecket hannom thill Oubÿe, Och med Vold emod hanns Villie förde hannom aff hanns Egenn frelsse,

Huorfore forne Sanndemannd Sorre forne Rassmus Nielssenn Bonnde, och hanns broder forne Hanns Nielsönn huer ett fuldt heruerck[.?] paa, huorpaa dj huer i Sehr, haffr beedett dennom Saa sanndt Gud thilhielpe paa,

Thernest i Rette Lagde ett Anndett tingsuinde och (Sandemandstoug?) heraf Lanndztinget Vdtgiffuitt, Löffrdagenn denne forschreffne förste Decembris. Vdj Sin Meening formellenndis, att forne Otte Sallinngherritzs Sanndemennd, Louglig thilfuldt dj ÿ lige maade haffuer Soerett, att dj icke Rettere haffde hörtt eller Spurdt aff Sanne mannd och quinde, att Eptherdj Peder Nielssönn Bonnde Verrinndis ÿ Oubÿe, for nogenn thidt sidenn och Jnndkommen i Peder Morttenssenns stuffue i Gunderstruppe och der ÿppett sig i thrette med hannom, slagenn och dragenn hannom i hanns egett huss, Och der hannd er kommen af stuffuenn, och i gaardenn haffr hannd Thagenn enn steenn, och sönnderslagenn et af hanns Vinnduer, Saa steenenn flöÿe ind ÿ stuffuenn, huor for dj haffuer paa soerenn hannom Ett fuldt heruerck Epthersom samme dierris eed och toug medförde [.]

Tha bleff frembeschett(?) enn andenn och thredie ganng. om forne Perssonner vor thilstede. Eller nogenn Paa thierris Vegnne. som Enthenn Ville Rette Eller suare for thennom, Tha er ingenn Vdj saa maader möett. Menn forne Christen Morttensen Suaarett at enn aff forschrefne personner veed nafn Hanns Nielsönn, haffuer thilfridzstillett forne(?) thennd goede mannd Marckus Bille. for sin Annpartt, och therforre ingenn domb begierttis offr hannom, menn ickon allenniste offr dj anndre tuende Personner,

Tha epther thiltalle och huis breff och beuiss for mig i Rette haffr Verrit, att Eptherdj forne Rassmus Nielssönn, och Peder Nielsön er heruercke paa Soerenn. Och icke for mig ehr beuist, att dj haffuer sezs Emedeler thidt stillett thilfridz eller Vdrettet dierris böeder, Vdj saa maader, Icke heller dj eller nogenn paa dierris Vegnne, her ÿ dag for Rettenn er mödt, Som Enthenn Ville Rette Eller Suaare for thennom Epther Slig forberörtt Leÿlighed, Kunde ieg Icke anndett Kiennde, Same att forne tuende personner Rassmus Nielsönn, och Peder Nielsönn Jo böer att fare som anndre fredlöesmennd epther dieris begangne gierninnger. Och Kong Maitts Reces[.] Emedenn och ald dennd stunnd samme (sandemænds ed og toug) staar veed sin fulde macht. [..]
Thill Vinndisbiurd haffr ieg trögt mit Zignette her neden forre. Actum vt Supra.

Kilde: Fynbo landstings dombog 1610-13, s. 221ff. (LAO)