Hestevognen

| | | | | |
Fynske tegnelser 1596-1627 (RA)

Hestevogn på vej til købstaden med et læs brændeHestevogn på vej til købstaden med et læs brænde Kong Christian IV (1577-1648)Kong Christian IV (1577-1648)Fra gammel tid brugtes to alenmål i kongeriget Danmark, den sjællandske, som var 63,26 cm, og den jyske, som var 57,52 cm. Christian IV.s forordning 12.5. 1602 forsøgte at indføre den lybske alen i købstæderne, men tillod også den sjællandske. Ved åbent brev 19.6. 1613 gentaget i reces 31.5. 1615, indførtes Sjællands alen overalt i riget, og den benyttedes også ved landmålingen 1681-83.

Ved Ole Rømers forordning 1.5. 1683 og 10.1. 1698 sattes en dansk alen til 2 rhinlandske fod eller 62,77 cm. Alenmålet deltes i 2 fod à 12 tommer. 3 alen udgjorde 1 favn.

Indførslen af den sjællandske alen på Fyn og i Jylland var muligvis baggrunden for, at kongen i 1617 befalede, at alle vogne her i fremtiden skulle være 2 sjællandske alen i bredden fra yderkanten af sidefjellene, altså 126,52 cm. Det er vel tænkeligt, at vognene i Jylland og på Fyn tidligere var konstrueret efter jyske alen - såfremt det er rigtigt, skulle vognene altså gøres godt 11 cm breddere.

Brev 8.8. 1617Brev 8.8. 1617Lensmendene udi Fÿen och en partt udi Nörre Juttland finge breff Vie Vogne anrörendiss

Chr-anus 4tvs

Vor sÿnderlig gunst tilforn. Vÿder att eftersom for naagen thid siden forledenn naadigst haffr ladit forordne, att Vognene allestedtz udi Vore Lande Sielland, Schaane, Halland och Blegind schulle paa (viel?)senn [bredden] forandriss, Tha bede Vij eder och ville, (?) udi lige maade lader tillsige menige Prester, Borgemestere, Raadmend, Borgere, Fougeder, Schriffuere, och Cronens Bönder saa vell som Geÿstlige Personer deriss tiennere, saa och de udschreffne bönder der (i) eders lehn boendiss, att de her effter schulle giöre deris Vogne tho sielandsche alne vie (bredde) emellom begge y(der)kanterne aff fiellene [1 sjællandsk alen = 63,26 cm], och att de endeligen inden (?), effter att denne Voriss naadigst forordningh ehr notificeret(? ell. ratificeret) och forkÿndtt haffr deriss vogne saalediss forandritt, forschaffendiss Vore och Cronens tiennere nödtorfttig tömmer thill forne deriss vogne att omgiöre, saa vell som ogsaa de udschreffne bönder, som iche sielff haffr schoufftre (skovtræ?), for billig bethalning lader nu bekomme tömmer thill forne vogne att forfærdige, Och attj for den aarsag schÿldtt lader holde udi porten der paa Slottitt, att maale paa forne vielsse (udvidelse), huor med porteneren kand maale bönderniss vogne som did ankommer, om de ere saa vÿde som de sig bör, och saa frembt naagen befindiss udi forne eders lehn, som sig effter denne Voriss forordning ich ville forholde och accommodere, och saadanne vie vogne bruge som for(skrevet) staar, attj daa dennom uden(?) ald forhaling och undschÿldningh lader thilthale och straffe, som de der Voriss paabud ich holde eller achte ville. Sammelediss bede Vij eder och ville, attj lader giöre alle leede, porter och lÿthelser? som er der paa lehnitt och naagens veÿ pleige igiennom att falde halfierde Sielandskche allen vie, paa dett mand dess bedre med saadanne vogne kunde fremkomme. Och attj dissligeste effter for(skrevne) vielse lader forandre postuognene och arbidtzuognene paa Slottitt der med. Fredrichsborg 8 Augusti Ao 1637.