Syn på bl.a. jordegen gård i Hundtofte

| | |
Fynske tegnelser 1596-1627 (RA)

Slægten Rantzaus' våbenskjoldSlægten Rantzaus' våbenskjold Rantzausholm 1590Rantzausholm 1590 Breide Rantzau, 1556-1618, til Rantzausholm, rigsråd og statholder i København, søn af statholder Henrik Rantzau, død 1598, er født på Segeberg 13. oktober 1556. 1568 tiltrådte han sin udenlandsrejse, studerede først i Strassburg og Heidelberg, gik derpå til Paris, som han forlod på grund af de ved Bartholomæusnatten foranledigede uroligheder, og vendte 1573 hjem til Holsten, hvor faderen allerede 1572 havde fået ham valgt til abbed for Reinfeld kloster.

3 år senere blev han hofjunker hos Frederik II og tjente som sådan, indtil han 1. marts 1579 på Koldinghus ægtede Sophie Rosenkrantz, født 22. decbr. 1560, datter af den ansete og rige rigsråd Erik Rosenkrantz til Kærstrup. Kongen havde begunstiget ægteskabet, og brylluppet fejredes på den stateligste måde i nærværelse af en talrig mængde gæster af kongerigets og hertugdømmernes fornemste adel.

Det havde også i og for sig en ikke ringe betydning, i det Henrik Rantzaus næstældste søn derved havde knyttet sig nøje til den danske adel og, som det hurtig viste sig, valgt kongeriget til sin fremtids og sine efterkommeres hjemland.

1580 blev han lensmand på Odensegård, som han 1582 ombyttede med Tranekær, i novbr. 1581 blev han medlem af rigsrådet, og snart fik han af sin fader overladt hans gård Rantzausholm på Fyn. Der overdroges ham i den følgende tid forskellige særlige hverv; således var han 1585 afsending til Kurland og 1586-87 til Frankrig.

Kong Christian IVKong Christian IV Christoffer Valkendorff til GlorupChristoffer Valkendorff til GlorupUnder formynderstyrelsen efter Frederik II's død deltog han et par gange i 1589 og 1592 i selve regeringen, og var 1588 dennes repræsentant ved landdagen i Kiel, ledsagede 1589 prinsesse Anna på en rejse til Skotland og fulgte atter med hende og hendes ægtefælle, Jacob VI, 1591 der hen; endvidere var han i den unge udvalgte konge Christian IV's følge på landdagen i Flensborg i sept. 1593 og på hans rejse til Nordtyskland i august 1595. Endnu inden kongens kroning fik han 1596 Møns len i stedet for Tranekær. 5 år senere fik han et stort bevis på Christian IV's gunst og tillid, i det han efter Christoffer Valkendorfs død erholdt den vigtige og ansvarsfulde stilling som statholder i København, 28. januar 1601, dog efterfulgte han, som Sigvard Grubbe skriver i sin dagbog,  ikke hofmesterembedet.

Store sider af statens forvaltning lå nu i hans hænder, foruden at han deltog i grænsemøderne med Sverige 1601-03 og 1606 var medlem af regeringsrådet under kongens fraværelse i England; dog er det ikke muligt nøjere at påvise hans indflydelse eller hans anskuelser over for Christian IV's indre reformpolitik.

Derimod er der nogen grund til at antage, at han har været en tilhænger af kongens krigeriske tilbøjelighed over for Sverige, og en betydningsfuld opgave lå også for ham under ledelsen af rustningerne til Kalmarkrigen. Under denne fulgte han i hele felttoget 1611 kongen og var vistnok særlig betroet ved ledelsen af krigens gang. Med tapperhed deltog han i kampene ved Kalmar; i sine talrige skrivelser til regeringen i København lagde han en ikke ringe uro for dagen med hensyn til de mange farer, der truede den danske hær, og tillige en varm omhyggelighed for kongen.

I januar 1612 gjorde han et kortvarigt tog ind i Småland mod Vexiø, men indlagde sig størst fortjeneste ved at være med til at lede overfaldet på Gustav Adolf ved Vidsø i februar. 1616 udnævntes han som belønning for sin deltagelse i krigen til Ridder af den væbnede Arm. På dette tidspunkt synes han at have været mere stemt for en svenskvenlig politik, idet han advarede Gustav Adolf mod den fra Polen truende fare; men heller ikke om hans virksomhed i slutningen af hans liv giver kilderne tilstrækkelige oplysninger. Han døde 10. januar 1618.

Efter at hans første hustru var død 29. december 1593, ægtede han 7. maj 1598 Karen Gøye, datter af rigsråden Absalon Gøye, og atter efter hendes død 13. april 1599, 26. juli 1601 Christence Viffert, datter af Corfitz Viffert og enke efter Henrik Bille til Mogenstrup; hun døde 1604.

Foruden Rantzausholm var Breide Rantzau kommen i besiddelse af en stor mængde godser, således det det nævnte Mogenstrup i Skåne og Hellerup Fyn, som han 1599 købte af Eiler Brockenhuus.

J.A: Fridericia i Dansk biografisk lexicon.

Brev 11.3. 1611Brev 11.3. 1611 Brev 11.3. 1611 (2)Brev 11.3. 1611 (2) Jordebog 1572 HundtofteJordebog 1572 Hundtofte

 

 

 

 

 

Brev 9.4. 1611Brev 9.4. 1611 Brev 9.4. 1611 (2)Brev 9.4. 1611 (2) Brev 9.4. 1611 (3)Brev 9.4. 1611 (3) Brev 9.4. 1611 (4)Brev 9.4. 1611 (4) Brev 9.4. 1611 (5)Brev 9.4. 1611 (5) Brev 9.4. 1611 (6)Brev 9.4. 1611 (6)