Det spanske Kompagni i Nyborg len

| | | | |
Fynske registre 1596-1632, folio 338ff (RA)

Kong Christian IV (1577-1648)Kong Christian IV (1577-1648) Kongebrev 21.4. 1623 (2)Kongebrev 21.4. 1623 (2) Kongebrev 21.4. 1623Kongebrev 21.4. 1623 Salt var i århundreder mængdemæssigt langt den vigtigste importvare til Danmark. I 1600-årene forsøgte Christian IV at monopolisere denne saltimport for de danske købstæder for derigennem at ophjælpe deres udenrigshandel gennem de såkaldte saltkompagnier.

Et åbent brev fra Christian IV af 25. februar 1623 må ifølge byhistoriker Bro Jørgensen netop ses i sammenhæng med forhandlingerne om oprettelsen af det spanske kompagni i Nyborg len fire dage før. Fra lenets fire købstæder, Nyborg, Svendborg, Fåborg og Rudkøbing, var det blevet fremhævet, at der måtte skrides ind mod den handel med salt og andre varer, beboerne på Tåsinge, Strynø og Drejø drev bl.a. på Tyskland. Brevet var rettet til provster, præster, fogder og menig almue og bønder på de nævnte øer såvelsom på Langeland og Thurø. Kongen havde, siges det, bragt i erfaring, at de, når de med deres skibe og skuder bragte deres hjemmefødte og -avlede kvæg og korn til Tyskland og andre fremmede havne, understod sig at indkøbe købmandsvarer, ikke blot til eget husbehov, men også til videreforhandling og til at drive landkøb med. Under hensyn til den fortræd, dette voldte borgerne i almindelighed og kompagniet i særdeleshed, påbød kongen, at de fremtidig kun måtte afsætte deres varer på fremmede steder imod betaling i rede penge. Hvad de behøvede til deres husholdning, skulle indkøbes i de fire købstæder, dog, som det siges for et tåleligt køb i gangbar mønt. (Bro Jørgensen: Svendborg Købstads historie (1959), s. 108].

 Brev 25.2. 1623Brev 25.2. 1623 Brev 25.2. 1623 (2)Brev 25.2. 1623 (2)Forbud til Lauind, Thosinge, Strÿn, Dreÿöe och andre dertilliggendis Öer Landkiöb och Kiöbmands vare anrörendis

Helse eder Oss Elschl: Prouster, Prester, Fogder, menige bönder och almue, som bÿgge och boe paa Vore lande, Lavind [Langeland], Tosinge, Strÿen, Dreÿöe, Thoröe och andre der tilligende Öer Euindeligen med Gud och Vor naade, vider at eftersom Vi naadigst komme vdj forfaring, huorledis J naar eders skibbe och skuder fremmede Haffner och Tÿschland söger med eders hiem födde och aflede Fæ och Korn at selge, eder schal vnderstaa Kiöbmandsvare iche allene til eders Husis behoff igien at indkiöbe och hiemföre, men och til at selge, forhandle och emod Recessen Landkiöb dermed at driffue, menige Borgere och Jndbÿgere vdj omliggende Vore Kiöbsteder Nÿborg, Svendborg, Faaborg, Rudkiöbing och deris af Os naadigste anvortede (?) och privilegerede SaltCompagnie serdelis til merckelig schade och forhindring. Thi bede Vi eder alle och hermed strengeligen befalle atti her efter saadanne eders vare som i paa Tÿschland och andre haffner forschiker for rede penning forhandle och selle for kiöbmandschab och huilcket i enten til husholding eller andet kunde behöffue, at i det eder icke nogen andensteds tilhandler och indkiöber vden allene vdj forbemte Kiöbsteder vnder samme Compagnie, huor dee eder schal vndis for it Lidelig kiöb gangborne mÿnt. Fordrister sig nogen her imod at giöre hand haffuer forbrut samme vare, eftersom forbemte priuilegier och friheder samme steders Compagnie naadigst vndt och giffuit ere, derom ÿdermeere vduiser och formelder, och der for vden straffis som dee Voris mandater och recesser motuilligen foracter. Huor efter enhuer kand vide sig at rette och forholde at tage vare. Giffuit Haf: 25 Februarij 1623.