Asbæk Mølle i Skårup sogn

| | | | | |

Sunds herred 1698Sunds herred 1698Ved en synsforretning 1663 (Sunds herreds tingbog 1663-65, folio 33b) i Skårupøre i Skårup sogn, nævnes foruden Skårup Skovmølle, som Jens Hjort iboede, et ødehus, som "Hans Møllemand sidst påboede". Ejeren var "en mand i København". I en matrikelextract fra 1680 omfattende Nyborg amt, Tåsinge og Hindsholm, omtales i Skårupøre som "Øde og forladt gods" Hans Mølmands bolig, takseret til 4 tdr. 2 skp. 2 fdkr 1 alb. hartkorn, "hvorudi ... fru Margreta Blomme er berettiget 1-5-0-1". Og i en ajourført udgave af 1688-matriklen "1701 i Nyborg amts arkiv" omtales under "Skårupøres huse" "Aspe øde mølle - Hans Møllemands bolig, nu Jørgen Pedersen". I den nye matrikel var ødeboligen sat til 1 tdr. 3 skp. 0 fdkr 1 alb. hartkorn. Som ejer omtales Juulskov/Bjørnemosegård.

I Svendborg Amts bebyggelsesnavne (1958) anføres Aspesmølle som en nu forsvunden mølle. I Svendborg Amts naturnavne (1970) føjes til, at navnet til den nærved liggende mose (oprindelig Aspes Dam) Asbæksdam "er ældst overleveret i møllenavnet Aspesmølle i "Frederik I registre" 1531". Udgiverne af Frederik I registre havde nemlig fejlagtigt henført Asbeck mølle til Skovby herred.

Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet, der huser en samling af sted- og personnavne i dokumenter fra 1513-50 - etableret i samarbejde med Landbohistorisk Selskab - er kommet et skridt videre, idet man nu har kendskab til 4 dokumenter der omhandler "Asbæk mølle i Skårup sogn". 

Dronning ChristineDronning ChristineDe 2 ældste dokumenter fra 1522 og 1528 er omtalt i en rettertingsdom fra 27. november 1546. Begge adkomster til Asbæk Mølle var i Jens Baad s varetægt. Det første, dateret 1522 var en stadfæstelse af kong Christian II, "af det brev som hans nådes fru moder dronning Christine havde undt og givet Otte Henriksen på forne Asbæk mølle". Ifølge "Adkomstregistreringens" formodning, så var der tale om Otte Henriksen Gyldenstjerne til Ivernæs [Wedellsborg], en broder til den senere fynske biskop Knud Gyldenstjerne. Om det skal forstås således, at møllen egentlig var dronning Christines private ejendom eller almindeligt krongods, vil jeg lade andre fortolke. Men det er bemærkelsesværdigt, at den anden i 1500tallet kendte mølle i Skårup sogn, Skårup Skovmølle til 1639 var krongods.

 

TiselholtTiselholtDen næste adkomst - "et beseglet skødebrev .. dateret 1528 lydende at Henrik Andersen og Mads Henriksen havde solgt, skødet og afhændet fra dem og deres arvinger og til Kjeld Hansen til Tiselholt , forne Jens Baads hustrus fader og hans arvinger, forne Asbæk Mølle med al sin rette tilliggelse, dam og damsted med sit højeste "flodemaal" til evindelig eje". En umiddelbar identifikation af Henrik Andersen og Mads Henriksen har endnu ikke været mulig.

I Dansk Tegnelsesbog 1531-32 (Frederik I registre, s. 354) bekræftes Kjeld Hansens ejerskab af Asbæk Mølle. Dokumentet, der er dateret til 1531, uden dato lyder: Idem beffalling till mester Ølriich Bild , Dideric Henningszenn, Axell Fickeszenn, nobiles, Iørgen Lauriszenn vdi Ore, Ies Perszenn vdi Oby, at Keld (Kjeld Hansen til Tiselholt, hvilket fremgår at andet dokument nævnt forud) vill gøre ett magskiffte mett kronens bønder vdi Skorp paa nogett iord, szom skyder paa hans dam, Asbeck mølle(dam), att the forfarett, at kronen skeer fylleste, och giiffue bescreffuit, ouerwerendis Anders Saall, fogeden".

Jens Baad til TidselholtJens Baad til TidselholtKjeld Hansen til Tiselholt i Vejstrup var gift med Dorothea Mikkelsdatter Akeleye, en datter af Odenses adlede borgmester i årene 1507-39, Mikkel Pedersen Akeleye. Kjeld Hansen og Dorothea Akeleye fik i deres ægteskab datteren Karen Kjeldsdatter, der bragte Tidselholt til sin mand Jens Nielsen Baad til Binnitse på Lolland. Han døde 1585 og ligger begravet i Vejstrup kirke, hvis prædikestol er smykket med slægtens våben. Jens Baads søn Kjeld Baad arvede Tidselholt og ejede tillige Skovsbo på Langeland.

 

 

 

Inger Axeldatter Valkendorff (+1555)Inger Axeldatter Valkendorff (+1555)Den senere rigskansler Axel Urne havde imidlertid en lidt anden opfattelse af ejendomsforholdene til Asbæk Mølle. På vegne af sine moder Inger Axelsdatter Valkendorff, der som enke boede i Svendborg, hvor hun døde 23. februar 1555, indstævnede han herredsfogden i Sunds Herred, Hans Mag, Kværndrup for kongens retterting, fordi denne havde "ladet Jens Baad gøre en lovhævd på Asbæk Mølle, som var pantsat, skønt hans mor havde tilbudt at indløse samme mølle".

Ifølge Axel Urne, så havde hans afdøde far, rigsråd Knud Urne til Søgård "pantsat samme mølle til Otte Henriksen og siden skulle samme pantebrev være dem "forholden for", og at hans moder havde ladet opbyde guld og penninge til forne Sunds Herredsting, og vilde fuldgøre samme pantebrev der på var ... og at samme mølle var hende tilskiftet udi søskendeskifte, som hun kunne bevise med skiftebrev".

Dom 27.11. 1546Dom 27.11. 1546 Dom 27.11. 1546 (2)Dom 27.11. 1546 (2) Dom 27.11. 1546 (3)Dom 27.11. 1546 (3)Sagen kom for kongens retterting den 27. november 1546, hvor herredsfogden blev frikendt og retten fastslog samtidig, "at forne Jens Baad på sin hustrus vegne bør forne Asbæk Mølle med sin rette tilliggelse at have, nyde, bruge og beholde, efter det brevs lydelse som er for os udi rette lagt .."

Samme dag gav Christian III iøvrigt Rasmus Hansen hans "livsbrev" på Skårup Skovmølle. Og dagen efter den 28. november var det Kjeld Hansens søstersøn, sognepræst Hans Gaas i Svendborg, der havde indanket en sag for kongens retterting. Hans Gaas havde stævnet borgmester og råd i Svendborg for en dom, som de havde dømt imellem ham og bymølleren Hans Pedersen. Hans Gaas havde ladet nyopføre den senere Pjentemølle ved en gård, som han mor Christine Hansdatter, en søster til Kjeld Hansen, Tiselholt, havde erhvervet i Svendborg. Møllen fik sit vand fra byens bæk, der også leverede vandkraft til bymøllen, og Hans Pedersen klagede derfor sin nød til kongen, der henviste parterne til at lade sagen afgøre lokalt. Magistratens dom gik Hans Gaas imod, hvorfor han indankede sagen til kongens endelige afgørelse. Udfaldet blev, at spørgsmålet om Hans Gaas's mølle i "Bagergade" var lovlig bygget og "til skade eller ej" blev overdraget til lensmanden Frands Brockenhuus "med flere gode mænd" at træffe en endelig afgørelse om.

Bymøllen i SvendborgBymøllen i Svendborg Oluf Gaas og hustruOluf Gaas og hustruSagen er jo som bekendt endt med, at Hans Gaas har fået sin vilje, eftersom Pjentemøllen senere ejedes af hans søn Oluf Gaas. En anden sag ved kongens retterting fra 1547, hvor Hans Gaas havde stævnet lensmanden Frands Brockenhuus, viser, at Hans Gaas på den tid også ejede en mølle i Vejstrup. "Forne Hans Gaas havde gjort et magelæg med en af kronens bønder på et lidet stykke jord, til hans mølle støvning udi Vejstrup". (Støvning = opdæmning af vandet i vandløb for at øge faldhøjden ved vandkraftens udnyttelse).

 

 

De mange tvistigheder om mølledrift i 1546 kan vanskeligt tolkes anderledes, end at der var ved at komme "grøde" igen i egnens næringsliv, efter en række magre år i kølvandet på borgerkrigen 1534-36.