Skårup Skovmølle

| | | | | | |

Skårup SkovmølleSkårup Skovmølle Skårup SkovmølleSkårup Skovmølle Frede Skov_JørgensenFrede Skov_JørgensenAf Frede Skov-Jørgensen og Hans Nørgaard

Ifølge Svendborg Amts bebyggelsesnavne (1958) er Skårup Skovmølle og Skårup Mølle (Tved sogn) 2 forskellige møller. Spørgsmålet er imidlertid om ikke den Skårup Mølle, der omtales i Kancelliets Brevbøger i 1639 og 1641 er identisk med Skovmøllen.

 

 

 

Brev 16.8. 1550Brev 16.8. 1550Ifølge stednavneforskerne omtales Skårup Skovmølle første gang 27.11. 1546, da "Her Rasmus Hansen vdj Svinborg" fik livsbrev på Skovmøllen i Sunds herred, på de vilkår at møllen efter hans død atter kom tilbage til kronen. Og da Rasmus Hansen i 1550 havde "opladt" Skovmøllen sikrede Christian III ham gennem et åbent brev, dateret 16. august 1550 "udi hans livs tid" en fast årlig ydelse på 9 ørtug mel fra bymøllen i Svendborg.

På hvilken måde Rasmus Hansen havde gjort sig så fortjent til denne kongelige gunst må stå hen i det uvisse.

 

 

 

Skårup Skovmølle tegnet af A. Porsager 1970Skårup Skovmølle tegnet af A. Porsager 1970Om tiden før 1546 kan det konstateres, at Skovmøllen tilsyneladende ikke nævnes i Nyborg lens skattebog 1542. Her er det dog nødvendigt med et forbehold, eftersom 2 af møllerne ikke umiddelbart lader sig identificere. Det gælder "Bÿritz mølle" og "Nye mølle". Vi kender dog Skovmøllens mølleskyld i 1563, hvor den omtales i Nyborg lens jordebog med en årlig mølleskyld på 1 pund mel, mens f.eks. Bÿritz mølle var sat til XV (15) pund mel.

 

 

 

 

 

Skårup SkovmølleSkårup SkovmølleSkovmøllen omtales også 1572 i en jordebog over alle bidragydere af degnebyg/havre til den lokale degn. Denne jordebog opbevares i  Sunds herreds provstearkiv på LAO. I Nyborg lensregnskaber for 1578 omtales Christopher i Skovmøllen, han havde købt en vindfælle - "et stöcke paa 20 les uid (brænde)" i kronens skove. I  et ekstraskattemandtal 1610 ligeledes i Nyborg lensregnskaber omtales "Schaarup schouffmølle", og mølleren hed på det tidspunkt: "Søfren". I en lensjordebog fra 1613 får vi hans fulde navn "Söffren Christofferssönn, af Skaarup Schouff Mölle". Mølleskylden er nu 3 pund mel med en tilføjelse som jeg ikke umiddelbart kan tolke "dett enne aff ett Venge", men der må vel menes, at mølleskylden er forøget med et pund mel, fordi han har fået forøget møllens jordtilliggende.

I Sunds herreds tingbog fra 1630 omtales dels en Magdalene Sørens i Skovmøllen, muligvis Søren Christoffersens enke, for mølleren nu hedder Christoffer Sørensen, hvilket tyder på, at han er søn af førnævnte Søren Christoffersen, og at hans moder endnu var levende i 1630.

 

Ellen MarsvinEllen MarsvinI 1639 anmoder Ellen Marsvin Christian IV om at få Skaarup Mølle til gengæld for en gård i Tved eller Høje. Kongens første svar er dateret 19.6. 1639. Samme år den 2. november foretages en besigtigelsesforretning, hvor kongen anmoder Jørgen Brahe og Sten Bille om i overværelse af Ellen Marsvin og lensmanden Mogens Kaas at syne mølle og det gods, som Ellen Marsvin har tilbudt kronen. Møllen beskrives således: Cronens Mölle thill Vort Slott Nÿborg liggendis ved Naffuen Schorup Mölle, och nogen ringe jord, som schall vere en ringe schouff paa Möllen nogen thid verit beuilliget till samme Mölle att bruge, som han haffue indgiertt". Samtidig blev de 2 gårde i henholdsvis Tved og Høje besigtiget, men først i 1641 kom et mageskifte i stand, og nu var man enedes om, at kronen til gengæld for Skårup Mølle skulle have en halvgård i Oure, beboet af Jørgen Pedersen.

Fæsteren på Skårup Mølle hed på det tidspunkt Christoffer Sørensen og mølleskylden var 3 pund mel, altså må vi konkludere at Skovmøllen og Skårup mølle er samme mølle.

 

Brev 6.9. 1641Brev 6.9. 1641 Brev 6.9. 1641 (2)Brev 6.9. 1641 (2) Brev 6.9. 1641 (3)Brev 6.9. 1641 (3)I vilkårene for fremtidige besiddere af Skårup Mølle blev fastsat, at de "maa niude fædrift och græsning udj en Vor och Chronens schouffe Halldenschouff kalldet, som hoess forbem: Mölle beliggendis ehr och det till saa meget fæ (kvæg) hand kand föde om vinteren paa sit eget foeder, och man ellers Jntet videre haffue enten med ollden eller andet udj forne Skouff at skaffe,

dog schall Mölleren den som nu same Mölle besidder eller effter hannem kommendes vorder, derfoer aarlig giffue till Vort Slot Nÿborg en gaass och den till huer St: Michells daug leffuere, huillchen forne Mölle och goudtz med all dess Eÿendomb herlighed, rente och rette tilliggellse, som ehr agger, eng, schouff, mark, fiskeuand och fægang, törffuegröfft, liungslet Vaaet och tiurt (vådt og tørt), Jnden marke schiell och uden alldelis jntet undertaget ...".

 

Kirstine MunkKirstine MunkNæste gang, vi finder Skovmøllen eller Skårup mølle, er i ”Fynbo Landstings Skødeprotokol” bind 10, (LAO) side 330, dateret 21. februar 1655: Grevinde Kirstine Munk (Christian den 4.s dronning, viet 1615, senere forstødt), skøder en mølle i Skaarup Sogn, kaldet Schoufmøllen til Henning Walckendorff den Ældre til Bjørnemose.

I 1662 overtog Margrethe Blume (Henning Walckendorf den Ældres enke) Skovmøllen. Flere kilder nævner da at Skovmøllen på dette tidspunkt er ”øde” efter at svenskerne var draget gennem Skårup m.v., videre over Thurø og Langeland til Lolland. Til trods for at møllen ikke var særlig godt forsynet med vand, havde den dog før svenskekrigen [1657-1660] et ret godt mølleri, idet bønderne på Thurø også benyttede den.  I Sunds Herreds Tingborg 1663, hvori der er en beskrivelse af hvilke gårde og huse, der er øde, og hvilke der ikke er øde i Skårup Sogn benævnes Skovmøllen som en mølle i funktion. Så det er gået stærkt med at genopbygge mølleriet.  Det hedder i nævnte synsforretning: "Skaarup Skovmølle som Jens Hiort iboer tilhører velbyrdig Margrethe Blome".

 

Skårup SkovmølleSkårup Skovmølle Skårup SkovmølleSkårup SkovmølleI en kronik, i en Svendborg Avis for en mange år siden, har lærer Louis Jensen, Øksendrup skrevet følgende om Bjørnemose og Skovmøllen……..Mølleriet kom i gang igen!  På Skaarup Skovmølle, der som nævnt hørte ind under Bjørnemose, gælder det, at den længe før svenskekrigen var et godt besøgt mølleri. Selv om den lå ud til kysten, må det dog sige, at den havde opland til alle sider, da en del af bønderne på Thurø benyttede den. Dengang var inddæmningen ikke foretaget, så man kunne sejle helt ind i vigen ved møllen.

I sammenligning med mange andre møller, der lå ved en vandrig å, var Skovmøllen ikke særlig godt forsynet med vand. Dette måtte samles fra forskellige sider, dels fra nogle nærliggende kilder og dels fra nogle bække, der ved stigborde og et sindrigt kanalsystem blev ledet hen [ned ] i mølledammen, og det er vel kun naturligt, at dette system forfaldt og blev tilgroet i den tid, Skovmøllen lå øde. Derfor ser vi, at noget af det første, fru Margrethe Blume foretog sig, da hun kom til Egnen [blev ejer af Bjørnemose], var at få mølleriet i gang igen.

 

Tingbog 17.6. 1676Tingbog 17.6. 1676 Tingbog 17.6. 1676 (2)Tingbog 17.6. 1676 (2) Tingbog 17.6. 1676 (3)Tingbog 17.6. 1676 (3) Tingbog 17.6. 1676 (4)Tingbog 17.6. 1676 (4)Om hendes bestræbelser herfor har vi et gammelt tingsvidne, dateret 17.6. 1676, der viser, hvorledes hun hævder sin ret til opdæmning af vandet, og det lyder i uddrag…..at Dollebæks Dam på Skaarup Mark, så vidt som vandet kan opstemmes, har ligget til Skaarup Skovmølle, og at der altid har været en rende fra samme mølledam, som dog på nogle års tid, da møllen havde været øde, var eftergroet, og at der har været en sluse for omdelte dam, der havde sit vandfald i Eggerts Mae.

 

 

Fæsterne.

Vi ved nu hvem, der har ejet møllen i 300-400 år. Men hvem var møllens fæstere?

Christoffer (1578 i Nyborg lensregnskaber)

I den første Skattemandtal, vi kender fra 1610 nævnes som fæster: Søfren,

I Sunds Herreds Tingbog 1630 side 240? omtales en Christoffer Sørensen i Skovmøllen

[måske far og søn]

I 1650 hed han Anders Jørgensen,

I 1662 var det Anders Andersen

[måske også far og søn]

I 1663 omtales en Jens Hiort

I 1680 er det Lars Pedersen

Om disse ved vi meget lidt, men fra omkring år 1700 får vi rigtig hold på dem.

Den først fæster på Skovmøllen, som vi kender til og som samtidig er min ane, er Jens Pallesen.

Jens Pallesens forældre. De er mine 6x tip oldeforældre

Faderen var Palle Pedersen. Han er født omkring 1618 og begravet 26. marts 1706 på Skårup Kirkegård. Han var degn i Skårup i 54 år.

Moderen Jehanne Degns, kender vi ikke alderen på. Hun er begravet 3. mart 1677 på Skårup Kirkegård. Men det ser ud til, at degnen har haft 5 koner. Det er lidt usikkert idet kirkebogsindføringerne ikke er gjort med tilstrækkelig omhu dengang.

1) Jehanne Degns død 1677

2) Anne Djens død 1690

3) Kirsten Dejns død 1691

4) Karen Dejns død1694

5) Anni Pallis død 1720

Degnens børn: Jens Pallesen født 1659, Begravet 26. januar 1725 på Skårup Kirkegård

              Rasmus Pallesen født omkring 1658 i Skårup, død 1728.

Der har sikkert været flere børn, men da Skårup Kirkebog først starter i 1669, kan vi ikke finde oplysninger herom.

Møller Jens Pallesen og hustru Barbara Rasmus Datter. De er mine 5x tipoldeforældre.

Skovmøller 2001Skovmøller 2001Han er søn af ovennævnte degn, og er den første godt kendte møllefæster på Skovmøllen. Desværre findes fæstet ikke i Bjørnemoses fæsteprotokol. Men det skønnes at han er blevet møllefæster omkring 1700-1705. Giftermålet har ikke fundet sted i Skårup. Sædvanligvis blev man gift når man skulle overtage et fæste. Og da det første barn er født i 1706, vil det være meget rimelig at antage at de er gift 1704/1705. Dermed kan fæstet være fra 1703-1704.

De begraves henholdsvis 26. januar 1725 og 29. marts 1737 og begge på Skårup Kirkegård.

Kilder: Registre o. a. Lande 1546-52 (RA), Nyborg lensregnskaber (RA), Fynske tegnelser 1639-48 (RA), Sunds Herreds tingbøger 1663-1665, Folio 33b, og  17.6. 1676. ”Min Mors Slægt” ved Aksel Porsager, side 142 m.  Lokalhistorisk Arkiv i Skårup. v/ Else Larsen.