Bjørnemose og Tved kirke

| | | | | |
Fynske tegnelser 1648-1660, folio 200fff (RA)

BjørnemoseBjørnemose  I 1618 foretog Jacob Ulfeldt et mageskifte med Kronen, således at han fik en gård kaldet "Biørnemoesse" med indgærdet skov til 70 svins olden mod en gård i Kværndrup og en gård i Dalby.

Det er muligt, at der endnu på dette tidspunkt har været en bebyggelse med flere ejendomme på dette sted; thi fra 1619 haves et tingsvidne fra Svendborg byting om, at de mænd, der havde boet i Bjørnemose, og de, som endnu boede der, havde haft fri græsning på Halind Skov og Ørkils Fang, og i 1620 siges i et tingsvidne fra Sunds Herreds Ting, at de, som boede på Bjørnemose Gård, og deres formænd fra arilds tid havde haft fri græsning i Halind Skov. Et vidnesbyrd om, at Bjørnemose på den tid næppe var en adelig hovedgård, har man også indirekte deri, at biskop Jacob Madsen, som ellers flittigt opregner de adelige gårde i sin visitatsbog fra ca. 1600, lader Bjørnemose uomtalt.

Jacob Ulfeldt (+1630)Jacob Ulfeldt (+1630)For Jacob Ulfeldt var Bjørnemose kun et lille led i den lange række af store godser, som han ejede. Han skrev sig til Kogsbølle, Urup, Egeskov og Orebygård, og han havde tid efter anden store forleninger såsom Nyborg og Hindsgavl. Samtidig var han i regeringen et fremtrædende medlem, der efter de lange udenlandsrejser, som han havde foretaget, havde betydelige forudsætninger for at klare vanskelige diplomatiske hverv. Da han, der i 1609 var bleven rigskansler, i 1618 fik Bjørnemose, stod han på højden af sin bane. Samme år havde han været kongens sendebud på Gottorp og også senere deltog han i diplomatiske sendelser til Tyskland og Nederlandene. Da han døde i Nyborg 1630, fik han det skudsmål, at han havde gjort sig "saare vel fortjent af Fædrelandet, udmærket ved sine Kundskaber og Kyndighed i den klassiske Litteratur". Han havde mange børn og økonomiske vanskeligheder, så hans hustru døde "i slette omstændigheder", og den datter Birgitte, der arvede Bjørnemose, fik en tragisk skæbne.

 

Nyborg SlotNyborg SlotHun var født på Nyborg slot 1614 og var 1630 blevet gift med Otto Krafse til Egholm; men det blev sagt om ham, at "han behandlede hende så slet, at hun to gange måtte tage ud at tjene for pige"; andre sagde, at det var hende, der var en slet person, der ofte løb fra sin mand og strejfede om i TYskland, hvor hun døde 1664. Dette må stå hen; men Birgitte Ulfeldt og Otto Krafse beholdt i hvert fald ikke Bjørnemose ret længe. Allerede 1638 blev den solgt til Henning Valkendorf.

 

 

Skårup hospital i den gl. kirkeladeSkårup hospital i den gl. kirkelade Tved kirkeTved kirkeHenning Valkendorf var en brodersøn af rigshofmester Christoffer Valkendorf til Glorup. Han var født på Glorup og havde studeret i Leyden og Leipzig, inden han 1624 blev fændrik og 1628 afløste Holger Rosenkrantz som lensmand på Odensegård. Hans gerning var derefter væsentlig knyttet til Odense by; men han glemte ikke sin hjemegn og sin gård. I 1642 stiftede han Skårup Hospital, og 1655 fik han kaldsretten til Tved kirke henlagt til Bjørnemose; men da han døde 1658, var hans økonomiske forhold dårlige. Han havde sønnen Henning Valkendorf, der var født 1634, og som skulle overtage Bjørnemose; han måtte imidlertid se den udlagt til faderens kreditorer, og 1661 pantsatte Hans v. Ahlefeldt den til borgmester Riisbrigh i Odense for 5000 rdlr. På dette tidspunkt ansattes den til 7 tdr. htk.

 

Skårup SkovmølleSkårup SkovmølleAllerede det følgende år kom gården imidlertid tilbage til Henning Valkendorf den Ældres enke Margrethe Blome; hun købte den af Hans v. Ahlefeldt for 2360 rdlr. I købet medfulgte patronatsretten til Tved kirke, Skovmøllen og fem gårde samt en del huse og Margrethe Blome ejede den ufostyrret til sin død 1679.

Så blev den udlagt til Knud Urne til Juulskov, der på det tidspunkt var ved at være op i årene. Han var født 1634, og havde 1650-54 været udenlands og var derefter fra 1655-58 kancellisekretær; men efter enevældens indførelse havde han helliget sig sine godser. Bjørnemose måtte han i 1683 pantsætte til biskop Christen Lodberg for 1500 rdlr., og af pantebrevet ses det, at godset var vokset betydeligt, idet hovedgårdstaksten ansattes til 22 tdr. 6 skpr., og bøndergodset var nu på ca 16 gårde, således at det samlede htk. var 150 tdr. -

 Walkendorphernes kapel i Tved kirkeWalkendorphernes kapel i Tved kirkeJuulskovJuulskovMen som en boomerang skulle Bjørnemose endnu engang vende tilbage til Valkendorfernes slægt. Henning Valkendorf d. Yngre havde med Kirsten Kruse en datter Anna Beate Valkendorf, der var født 1662. Hun blev i 1701 gift på Skårupgård med Knud Urne, der havde fulgt 2 hustruer til graven og selv døde i 1705. Anna Beate Valkendorf og hendes mand boede på Juulskov.Hendes enkestand varede kun kort. Allerede 1707 giftede hun sig med Erik Skeel til Arreskov, og dermed begyndte et nyt afsnit af Bjørnemoses historie.
(Efter Svend Larsen)

Brev 10.4. 1655Brev 10.4. 1655 Brev 10. og 18. 4. 1655Brev 10. og 18. 4. 1655 Brev 18. 4. 1655Brev 18. 4. 1655Hr. Mogens Kaas at erklere sig paa her Henning Valchendorffs begiering anl: hans gaard Biörnemosse.

...... Eftersom oss Elschl: Hl: Henning Valchendorffs for oss vnderd: haffuer ladet andrage, huorlediss hand till hans gaard Biörnemose liggendiss vden for Vor Kiöbsted Svendborg, schall vere berettiget och haffue deell vdj Hallenschouff, Öercildtzfang, och Svendborg grund, saalediss at de nu(?) haffuer boed i forne Biörnemose aff arildtz tid V=Jmoedsigelig schall haffue thill deris eget Qveg hafft fri gresning paa bemte Hallenschouf, Örekildtzfang och Svendborg grund, Sampt fri giersell paa forne grund till deris Nödtöftige gierde, Huilchet och saalediss schall haffue fuldt hannem och hans formend till bemte Biörnemoese langt offuer Recessens heffd, nemblig offuer 80 Aar. Huor fore hand nu vnderdanigst begierer, han naadigst maatte beuilgiss hans anpart saavel han med rette tillkomme kand aff forne Hallenschouff, Örekildsfang och Svendborg grund, at lade indhegne, och derimod hans frj greesbed och all anden hans rettighed derudj, giersell till gierder allene vndtagen till bemte Svendborg bÿe at ville affstaae; thi bede Vj eder och naadigst ville att i eder omb dess beschaffenhed med flid erkÿndiger och med förderligste eder Jmod oss vnderdanigst erklerer omb samme hans begiering hannem kand forvndiss  vden Voris och Cronens saavelsom bemte Svendborg Bÿes schade och nachdeell(?) i alle maader, Huilche eders vnderdanigst och vdförlig erklering heromb imed förderligste haffuer i Vort Cantzelie at indschiche.
Flensborighuus d. 10. April 1655.

Brev 28.3. 1655Brev 28.3. 1655 Brev 28.3. 1655 (2)Brev 28.3. 1655 (2)Hl: Mogens Kaas at annamme vnder Nÿborg len en gaard Hl. Henning Valchendorff haffuer affstoed.

... Eftersom oss Elschl: Hl: Henning Valchendorff till oss och Cronen haffuer affstaad en Vor och Cronens pantsatte gaarde liggendiss vdj Vort land Fÿn i Nÿeborig len i Vindingheret Öxendrup Sogn och bÿe, Anders Nielsen schÿlder aarl: 1½ pund biug, xii (12) skiepp are (havre), 1 föenöed, ½ otting Smör, 1½ lamb, 1 gaass, ii (2) höns, 1 schiepp gaase are (havre). Jmod Vor och Cronens höjhed och Jus patronatus thill Tved Kircke i bemte Vort land Fÿn i Nÿeborig len liggendiss, som han naadigst forvndt ehr; Da bede Vj eder och naadigst ville, atj bemte gaard som forschr. staar i bemte Nÿborig lens Jordboeg igien lader indschriffue och fordess Visse och Vuisse indkombst aarligen lader giöre oss goed rede och regenschab.

Flensborgh den 18 April 1655