Heldager by i Tved sogn

| | | | |

  Heldager by 1778Heldager by 1778Heldager med mindepladsHeldager med mindepladsBindingsværks gård i HeldagerBindingsværks gård i Heldager   Skifte efter Torben Bille 8.12. 1492 - Heldager med 12 gårdeSkifte efter Torben Bille 8.12. 1492 - Heldager med 12 gårdeHeldager byHeldager by Jordebog o. Heldager 1464Jordebog o. Heldager 1464Ifølge "Landsbyregistreringen" (Svendborg kommune ca 1983) var antallet af gårde i Heldager by i Tved sogn konstant 12 fra midten af 1400-tallet til 1688. Ifølge samme kilde var byen i midten af 1400-tallet samlet under Lykkesholm, senere blev gårdene en del af "Torben Billes fynske gods", hvor en bevaret jordebog fra 1464 indeholder navnene på 11 fæstere, heriblandt vistnok Henrik Hermansen, som optræder i tingsvidner fra 1469 og 1470. Ved skiftet efter Torben Bille i 1492 opføres 12 gårde i Heldager. 

 

 

 

Videsse på Kong Hans' gavebrev 1500Videsse på Kong Hans' gavebrev 1500  En post i Gottorp toldregnskab 1485 viser at Svendborgs senere borgmester Claus Skriver fik fortoldet 30 okserEn post i Gottorp toldregnskab 1485 viser at Svendborgs senere borgmester Claus Skriver fik fortoldet 30 okserKong Hans i Odense Sct. Knuds kirkeKong Hans i Odense Sct. Knuds kirkeAntagelsen holder imidlertid ikke. På det tidspunkt har antallet af gårde i Heldager andraget mindst 17 eller 18 gårde. 1 gård hørte ved reformationen under Fyns biskop, mens 5 gårde hørte under kronen. Disse 5 krongårde blev "afbrudt og ødelagt" i henhold til et gavebrev dateret 16. september 1500 af kong Hans og jorden lagt ind under Svendborg. "..salig kong Hans' åbent beseglet brev skrevet på pergament med et hængende "Indzegell" under dato MD (1500) lydende at hans nåde konge højmægtigst har nådelig undt og givet borgmester, råd og menighed udi Svendborg og deres efterkommere til evig tid, så megen mark og eng, som lå til de fem gårde, kronen havde udi Heldager, med toft og byggested som samme 5 gårde stod på, til græsgang til deres kvæg (*)og af underskoven til at indhegne samme mark med så meget de der til behov har. Og skulle give der af årligt XXX (30) mark penge for det landgilde, som der tilforn afgik".

 Se mere om den tidlige studeeksport fra Svendborg, der involverede adelige rådmænd og måske fremtrædende gejstlige personer i byen? Læs her

(*) henvisning gælder dokument om optagning af kvæg 1384

 

Kongeligt missiv 31.10. 1500Kongeligt missiv 31.10. 1500  Kgl befaling 23.11. 1500Kgl befaling 23.11. 1500Kgl. brev 31.10. 1500Kgl. brev 31.10. 1500Missiv 31. oktober 1500: Kgl. brev til borgermestere og raad i Svendborg. Efterdi de dommere og gode mænd, som kongen havde befalet at gjøre skifte og skjel paa den deel, som paa kronens vegne skal tilhøre borgermestere og raad i Haldager Mark, ikke ville gjøre det, tillader kongen dem af samme mark at beholde saa meget som hr. Marquard Rønnow, ridder var tilskiftet, saalænge indtil dermed bliver anderledes gjort og forhandlet. Dat. Kjøbenhavn Slot alle Helgens Aften MD.

I Hans Billes privatarkiv. 23. november 1500: Kgl befaling til hr. Henrik Knudsen, hr. Ludvig Marsk, riddere, Jørgen Marsvin, Palle Andersen, rigens raader, Jørgen Urne, landsdommer i Fyn, Ebbe Andersen, Brokkenhuus, Jørgen Daa og Jacob Teyemad at møde paa aastedet Hallager og valde til sig hr. Marquard Rønnow som fuldmægtig for kongen. Biskop Karl i Fyn på egne og Hans Bille paa dennes medarvingers vegne for at skifte skov og mark. Nærværende ere i strid og udlægge hver sin rette part. Dat. Kjøbenhavn. St. Clementis Dag Aar 1500 Relator Dominus Claus Jacobi.

 

Kommissions erklæring 29.3. 1501Kommissions erklæring 29.3. 1501I Hans Billes privatarkiv. 29. marts 1501. Commissionserklæring af Henrik Knudsen, ridder, Jørgen Marsvin af Lindved, rigens kantsler, Palle Andersen af Hverringe, Ebbe Andersen af Koxbølle, Jørgen Daa af Enggaard, at de efter kongl. befaling vare mødte paa Haldager mark og grund for at dele og rebe, saa at enhver fik sin lod i mark og skov; da var ei tilstede nogen af dem, som befaling havde med dem, som ere hr. Ludvig Marsk, ridder, Jørgen Urne, Jacob Tegemad og Brokkenhuus, hvorfor de satte sagen i bero, indtil kongen selv kommer til landet efter den reise, han nu er paa, for at den contract og magelag, som gjort er paa samme mark, bliver ved magt til efter høst og til kongen giver anden befaling derpaa. Dat. Aar MD primo, den mandag næst efter Dominica passionis.

 

 

Eggert Friis rådmand i Svendborg 1502Eggert Friis rådmand i Svendborg 15021501 Udtog af et Thingsvidne af Fyenbo Landsthing om Fredslysning over en Jord Kong Hans havde givet Svendborg By.
Aktstykker ..... 1841, side 100f. Original på pergament i Svendborg Rådstuearkiv. Syv segl have hængt nedenunder af hvilke kun nr. 5 og 7 er bevaret.
Thingsvidne af Fyenbo Landsting, udstedt af Jørgen Urne, Landsdommer i Fyen, Jesper Friis i Lundbygaard, Henrik Brockenhuus i Sandagergaard, Væbner, Cristiern Mule, Borgemester i Odense, Hans Lauritsen, Skriver til
Fyenbo Landsting, Oluf Skriver, Herredsfoged i Sallingherred, og Knud Madsen, Herredsfoged i Aasumherred, dat. Aar efter Guds Byrd Mdprimo den Løverdag nest før hellig Korsdag exaltationis. Paa den Thingdag lyste Eggert Friis, Raadmand i Svendborg, den Jord, som alle Svendborg Jndbyggere fik af vor kjæreste naadige Herre, liggende paa Hallager Mark, til aarlig fællig Græsgang og Overdrev, samt afsagde de Gjerder, de havde reist imellem Tvede Mark og Hallager Mark, samt imellem Ørkels Mark og Hallager Mark. Alle de, som bygge i Ørkel og Tvede, samt Fogeden paa Ørkel paa Bispens Vegne vare hertil lovlig tingstævnede.

1501 1. september
Sunds herredstings vidisse erhvervet af Claus Skriver, borgmester i Svendborg, af kong Hans' brev 16.9 1500, hvorved han forunder Svendborg borgere fædrift i Ørkels Fang. Anm: Defekt. Rester af 6 påtrykte segl.

1504 17. juni
Rigsarkivets seddelregistratur Svendborg. Orig. på papir med kongens signet i rødt voks trykt bagpå. Danske Selskabs papirer.
Kong Hans's Stævningsbrev til dem som boe i Ørckelsby, Tweedt, Riskæbøllæ og Serop at møde for ham i Nyborg næste onsdag (19. Juni) mod Svendborg Borgemestere, Raad og Menighed, der klage at de optage deres Kvæg og beskatte dem derfor naar Vange ere opgivne. Datum Svinæborg Botulphi abbatis Dag anno mdquarto.

Kgl stævningsbrev 17.6. 1504Kgl stævningsbrev 17.6. 15041504 17. juni
Repertoriet 10096. Papir med 1 endnu overklæbet segl påtrykt bagsiden: K. 88. Svendborg bys arkiv; senere ejet af Danske Selskab (RA) LDipl.
Vi Hanss Konge hilser eder alle vore Undersaatter i Ørckellsby, Tweedt, Riskæbøllæ og Sirop. "Wore borgæmesteræ", Raad og Menighed i vor Købstad Swinæborgæ har her for os berettet, at de har Tiltale til eder for, at I indtager deres Kvæg og beskatter dem derfor, naar vange er opgivne. Thi beder vi eder og byder, at I alle møder for os paa vort Slot Nyborgæ paa Onsdag næstkommende med eders Bevisninger at undgælde derom, hvis Ret er. Og lad det ingenlunde. Givet i vor Købstad Swinæborg Botulphi Dag under vort Signet.

http://www.fynhistorie.dk/node/14542

 

24. Juni 1556 Sunds Herredstings Dom angående rebningen af Haldager Grund 

24. Juni 1556 Sunds Herredstings Dom angående rebningen af Haldager Grund24. Juni 1556 Sunds Herredstings Dom angående rebningen af Haldager GrundJeg Hans Mag i Querndrop Heritzfogit i Sundzhrit giör alle wittherligt oc kiendes mett thette mÿtt obne breff att ano dni mdlvj onsdagen som voor Sanctj Hans Bapt? dag medsomer, Tha stoidt Fornumstig mandt Hans Smedt i Rÿskebølle paa Erlig oc welbiurdig mands Frantzs Brochenhusis wegne Höffuetsmand, paa Nÿburg Her inden iiij stocke paa SundzHeritzting,

Oc wor begerendes reb och rept paa aldt Haldager grundt skow oc marck, agher och eng efther som Hand thet paa Cronens wegne haffde loglig tilfeldt oc haffde ladett alle Loidzeÿere.

Tisligeste Borgemester oc raadt vdj Swinborg oc alle Haldager Bÿmendt ther till loglig tingsteffne, Oc er i dag then retthe domsdag efther Geraadt som ieg meg ther om tiltagett haffde, Tha wor ther attspurdt en gang och anden gang, om ther wor noghen enthen Loidzeÿere eller andhre ther haffde enthen breff eller noghen gienmaall emodt att ber? ther same rebsmaall forhindre kunde;

Ther till swo'tt fornumstig mandt Jesper Nielss Borgemester vdj Swinburg paa menige Swinburgs indbÿggeres wegne, Att forne Haldager grundt haffuer tilforn weritt rebet oc skiift mÿtt ÿ thw emellom Cronen och Loidzeÿerne, Och then Halffpart aff forne Haldager grundt som Cronen er tilskiifft then er Borgemester Raadt oc Menighedt vdj Swinburg, Och theres eftherkomere, aff framfarne koninger vdj Danmarck Naadelig wndt till ewigtiidt att nÿde och beholle marck och æng till Greesgang till theres qweg, oc aff wnderskowen saa mögett behoff er till same Mark att Jndhegne,

Oc vdj retthe lagde forne Jesper Nielss att Högborne fürste Salig Koning Hansis obniitth bezeglitt breff schriffuitt paa permenth mett ett hengende Jndzegell wnder dato md: lÿdende att Hans Naade Kong: Höÿmegtighet haffuer naadelig wndt och giffuitt Borgemester Raadt och menighet vdj Swinburg oc theres eftherkomere til ewig tiidt, saa möghen marck oc æng som laa till thee fem gaarde Cronen haffde vdj Haldager, mett toffte oc bÿggestedt som same v gaarde stoede paa till gresgang till theres qwegh och aff wnderskowen till att indhegne same Marck mett saa möghett the ther till behoff haffue; Oc skulle giffue ther aff aarligen xxx marck penge for thett landgilde som ther tilforn affgick;

Ther nest vdj rettelagde forne Jesper Nielss en oben bezeglit heritzneffndt oc paa permentht schriffuitt mett hengende Jndzegle wdgiffuit till Sundzheritz ting wnder dato mdl (?) en (?) att xij wuildighe Heritzmendt haffue wundett paa thro siæll oc sanden, att thenom fuldt wittherligt er, att Haldager grundt skow oc marck, agher oc eng lidett oc möghett wor logligen  skifft mÿtt ÿ tw emellom Cronen oc Loidzeÿerne som haffue loidt och deell i Haldager oc thenom Nöged paa alle sider, Oc Cronen faldt nest soele efther logen, Oc Swinburg mendt withe theres paa Cronens wegne, Oc Loidzeierne widthe ther, oc Nögende thenom paa alle sidher;

Item ett andett obett bezeglit tings winde paa permenth wnder dato md primo lÿdende att Claus Schriffuer then tidt borgemesther i mett flere aff Swinburgs Jndbÿggere haffue weret her thrÿ samfelle ting emellom begge wor frue dag oc loglig melh theres deell aff Haldager Fang, som Konng Hans thenom wnth haffuer, tiill oldfellit och icke till wang, och aff sagt thenom thet gierde emellom Twede Marck oc thenom oc emellom Örkels Marck och thenom, oc ladett Hans Brigss fogit paa Biskop Karls wegne och Örkels mendt oc Twede mendt wdi logligt tingsteffne.

Item ett tings winde wdgiffuitt samme aar till Fÿnbo Landzting lÿdende att Eggert Friis, raadmand wdj Swinburg haffuer wdj lige maadhe thrÿ ting emellom begge wor frue dagh weritt till landztin och lÿst then iordt till oldfellit oc offuerdreff, som dthe finge aff wor Kl:  naadige hre, oc affsagt thenom och there forne gerder, och ladett Hans Brigss paa Bispens wegne Twede mendt oc örkels mendt ther till louglig tingsteffne.

Item oc saa vdj retthe lagde forne Jesper Nielss ett Konig Christerns obitt bezeglit breff daterit ano mdxxij att  Hans Naadhe haffuer dömpt thett magtes löst oc till intthett som giortt wor emellom Swinburg almwe oc bönderne i Haldager; Oc haffuer wndt och tilladt att menige almwe vdj Swinburg mwe och skulle her efther bruge nÿde oc beholle theres eghen iordt oc marck som the aff Hans Naade Hre fader Koning Hans köpt haffue till theres gresgang hoess Haldager;

Ther nest ett obitt bezeglitt domsbreff wdgiffuit till Sundzheritz ting att thee dannemend tilskickett aff Kong Mtt: haffue tildömpt Swenburgs indbÿggere aldt theres rettighedt och eigendom ighen, att nÿde och beholle efther theres breffs lÿdelse som Sandemendt skifft och sk? thenom emellom, Som er fraa Swinburg Wibeldt oc saa Nör egienem marcken mÿtt egienem Haldager som then beck ligger, oc saa wdt ÿ Brendeskou, oc alle Loidzeiere wor ther till loglig tingsteffndt.

Item ett obett bezeglitt doms breff paa permenth wdgiffuitt till Sundzheritz ting mdxlvii (?) ther Hans Aarleborg paa Eÿler Rönnows wegne haffde fuldt Haldager grundt till reb oc rept, som jndeholt huorledis P Mogenss Borgemester i Swinborg then tiidt vdj retthe lagde forbemelthe Koing Hansis breff, Oc Henrick Bang fogit paa Lögetwedt ett Rebsbref same tiidt, lÿdende att Jesper Holm fogett paa Hwidkielde paa Her Marquor Rönnows wegne haffde tilfulde Haldager grundt till reb og rept, och att thett bleff rebet efther lougen oc skifft i tuende parther Cronen Halpartt och alle the andhre Loidzeÿere anden Halfpartt, Cronen paa then östher side, oc Loidzeÿerne paa then westher side, fraa Swinborg Wibeldt och att then Beck som löfuer egienem Haldager oc aff same Beck oc ind ÿ Brendeskow skiæll Och ther effther er same forfÿlling sagt dödt och magtelöss emeden thet förste rebsmaal er wedt magt;

Item ett domsbreff aff Sundzheritzting ano dni? mdxlvij lÿdende att thet maglaw er efther Kong: Mtt: dom efther the thre (3(?)) domers dom och efther wor naadige her Konig Christians staffestelse dömpt dödt oc magtelöss och hwer paa begge sider  att nÿde theres eghett.

Ther nest vdj retthe lagde forne Jesper Nielss ett obitt bezeglitt tings winde wdgiffuitt till Sundzherritz ting  Ano mdxlvij lÿdende att P Mogenss, Borgemesther i Swinborg haffuer loglig deelt mett three laugher saa mange mendt som bÿgge och boo i Haldager paa Menige Swenborgs Jndbÿggeres wegne for theres eiendom som Haldager mendt the brughe, oc Swinburgs Jndbÿggere haffue Konng Hansis och flere framfarne Konghers breff oc staffestelse paa,

Tha haffuer Hans Aaleborg Erlig och welbiurdig mands Eÿler Rönnows fogett tiill Hwidkielde, og Hans Sÿlow i Haldager, Welbiurdig qwinde fru Ane Her Johan Wrnes fogett tiil Rÿegaardt tilgaaett jnden tinge for dom och rett oc paa forne theres Hosbundes wegne werit, theres tieners hiembled oc tilstanded till then dell som the bruger offuer aldt Haldager grundt, Jndtiill saa lenghe all mag er? wdlagde emellom Swenborg och Haldager,
 
Ther ? forne Jesper Nielss vdj retthe paa menige Swinborg borgeres och indbÿggeres wegne, om tha bör att finde reb paa then halffpartt aff Haldager grundt som the haffue framfarne Konningers breff paa, Oc wor Naadige Her staffestelse som nu er Konge i Danmarck, effther thi then haffuer tilforn ogligen weritt rebitt och skiift, och the wide theres Part paa Cronens wegne, oc efther thi skÿlden icke findes hoess thenom, men hoess andhre som mett breff och segell bewist er, at hwer icker er kommen till theres eghett  ighen;

Tha efther tiltall och giensuor och saghens leilighedt, wor ther saa paa sagt for retthe att ther icke bör att finde Reb paa then half partt aff Haldager grund som Cronen tilforn er lougligen til rebett och tilskiftet, Och Swenburgs borgere haffue breff paa emenden thet Rebsmaal och theres breff ere wedt, som for bemeldt er;

Ther nest swarett Hans Smedt och Beretthe huorledes at Cronen haffuer oc saa lodt och deell vdj then anden halfpart af Haldager grund, till then gordt som Cronen paa stigthens wegne haffuer i forne Haldager, som Loidzeÿerne till rebet oc tilskifft er, och wor begierende reb oc reptt oc reffuitt vdj then halfpartt paa Cronens wegne, efther som han haffde thett loglig tilskift offuer aldt Haldager grundt, efther thi ther findes hwercken boell eller marsell  tall,

Tha wor ther attspurdt en gang anden oc tredie gang inden ting, om ther wor Noghen aff Loidzeÿere eller theres fuldmectige, ther haffde  enthen breff eller nogen gienmaall emodt att berette? ther same Rebsmaall forhindhre kunde för endt ther mel? reb paa;

Ther till swarett Hans Mattss fogit paa Heslager gordt paa Erlig och welbiurdig mands Johan Friises wegne, P. Marqrss i Ore paa Erlig oc Welbiurdig mands Eÿler Rönnows wegne, oc Knudt Hanss i Haldager paa fru Annes Her JohanWrnes wegne atthe haffue ther jngen breff eller segell paa, oc ingen breff eller segell the heller paa skodhe, men wore alle begierende retth oc skiell efther lougen paa forne theres Hosböndhers wegne, Oc wor ther jnghen gienmaal berett same rebsmaall forhindre kunde vdj noghre maadhe

Ther? efther wor ther meldh Rebsmendt paa, Oc Jeg fandt thenom fore att rebe then Halfpartt aff Haldager grund s? dag efther lougen skow och marck, som Loidzeÿerne er tilrebtt och tilskiftt och Cronen nu haffuer loidt deell vdj paa stigthens wegne, efther thi ther findes ingen breff eller bewisning att forne halff grund haffuer tilforn weritt rebet Loidzeÿerne emellom enthen i boell eller ÿ Marsel tall, men then anden halfpart aff forne Haldager grund, som Cronen tilrebtt oc tilskifft er, Tiill the fem gorde som affbrotth wore oc Swinburgs borgere haffue breff paa;

Tha findher ieg jnghen reb paa emedhen, thet förste rebsmaal oc theres breff ere wedt magtt, att saa er vdj sandhed tiill windesbiurdt hengher ieg mÿtt Jndzegle nedenfor thette breff datum Ano die (?)

7. april 1557. Sunds Herreds tingsvidne angående rebningen af Svendborg Holme og Haldager Grund.

7. april 1557. Sunds Herreds tingsvidne angående rebningen af Svendborg Holme og Haldager Grund.7. april 1557. Sunds Herreds tingsvidne angående rebningen af Svendborg Holme og Haldager Grund.Wii efftherne Hans Mag ÿ Querndrop Heritzffogit i Sunzherit, Niels Prss i Hundtoffte, Hans Skiod i Dongs Hörup oc Morthen Prss Schriffver giör alle wietherligt met thette wort obne breff Ano dni MDLVII fn q? pxima x9 d? Judica paa SundzHeritz ting wor skicket for oss oc Dannemendt fler Erlige oc welbiurdige mendt Frandtzs Brochenhuss Höffuitzmandt paa Nÿborg, Eggertt Henrickss Till Weÿlöff, Claus Brÿske Tiill Flintholm, Niels Henrickss Tiill Töÿstrop, P. Hundermark Tiil Öxendrop, Hans Matss foget paa Hæslager gord mett fuldmagt paa Erlig welbiurdig Mands Johan Friises wegne, P Marqrss i orrd mett fuldmacth paa Erlig welbiurdig  mandt Eÿler Rönnows wegne Tiill Hwidkielde, Lauritz Schriffuer i Otthense mett fuldmagt paa Erlig welbiurdig quinde fru Ane H Johan Urnes oc hindes börns wegne, Michel Olss paa Erlig welbiurdig Mands Mesther Hans Gaases wegne oc Jesper Nielss Borgemester dj Swinborg metth fuldt magt paa Raadth oc menighe almues wegne ibd,

Tha Beretthe forbemelthe Frantzs Brochenhuss, Hvorledes han paa Kong: Mttl: wor Naadige Hrr oc Crones wegne haffde lade fÿllie Haldager grundt till reb och rept effther lougen oc end dog same grundt haffuer weritt rebt tilforn, tha haffue godhe mendt effther Höÿbemethe Kon: Mttl: wor naadige hrr beffalling gransket och forffarett att thet icke er skeedt saa loglig som thet burde, och ingen af loidzeÿerne wisthe theres retthe maall i skowen eller i marcken,

Ther fore haffue forne loidzeÿere i Haldager tiltagett oc bewilligit forne Eggertt Henrickss oc Claus Brÿske paa Kon: Mttl: och paa Cronens wegne Niels Henrickss oc P Hundermarck paa Loidzeÿerneis wegne, och the mett Herritzfogeden, Rebsmendene och flere dannemendt som ther offuer naar haffue saa endelig omdragett och forligt thenom metth alle theres willie oc samtÿcke paa alle sider som her efftherfÿlger:

Först Rebthe the Swinborg Holme oc laage ther vdj tuende parthe, parthe lang eÿiemend emellom Kongen oc Loidzeÿerne Kongens paa then östher side och loidzeÿerne paa then westher sidhe,

oc förthe then östher part voor icke saa goed paa skowen som then westher, tha tillagde the then östher part thet stÿcke skow wedt then sÿnder ænde ÿ Holmene fra tuede leedt och till örkels skiell,

och for then anpartt som Kon: mtt: tilkom vdj the marcklaanner i Haldager Marck norden Holmene, effther thi att bönderne som skulle boo i Haldager skulle bruge agghrene oc ængbunden under then skow ÿ marcklaannerne, tha kunde thet icke were vden tretthe, om Kon: mtt: skulle haffue sin skovdeel saa kongens oc Cronens bliffuer allestedt thuo reb mer end halpartthen, offuer thet forne fraa tuedhe leedt oc till örkels skiell paa the fem gordes wegne som affbrott bleffue vdj Haldager aff kongens oc Swinborg borgere haffue salig Konig Hanses breff paa till theres greesgangh,

Och ther sætthe the thrÿ skiell emellom Kongen och Loidzeÿerne, Thet förste vj faffne oc en alne westen fraa et Beck sig emmellom tho enge sÿnden wedt then sÿndere weÿ ther löber igiennem Holmene,

thet andett skiell paa then öster ænde paa Bögebierg [Holmdrup ejerlav] Och thet tredie vdj then made nedhen Harmetzbierg wedt Haldager grund sÿnden fraa Horsemoesse Krog,

Ther nest gransket the Haldager Bögeskou oc laage then och ÿ tuende partthe som wor aff östher oc ÿ wester fraa Tuedhe skiell och till Rÿskebölle skiell XLIJ reb, Kon: mtt: och Cronen then östher partt till the v forne gorde som affbrot ere oc Loidzeÿerne then wester partt,

Oc forthe then öster partt wor bedhre paa skou end then wester, oc fandes nogen wenge i then wester partt som the icke kunde ombed saa theres plou oc then wester skou wor mögchett forhardett oc forhuggett, tha lagde the then wester partt thrÿ reb vdj igien saa then östher, saa then österpartt er xviij reb, och then wester part xxiiij reb, hwert reb xxx faffne,

Oc ther satthe the thu skiell emellom Kongen och Loidzeÿerne; thet förste paa Nörre Tofte [Heldager ejerlav]; thet andet nesth Brendeskou [Tved ejerlav] vdj Gaasemoessen;

Item bleff ther och saa thalett och giortt mett alles theres willie oc samtÿcke att Swinborg Borgere oc Jndbÿggere skulle nÿdhe och beholle theres greesgangh offuer aldt Holmene som the her till hafft haffue fraa Bÿsens friihedt oc till thet höffde gierde som nu staar emellom Haldager Marck oc Holmene,

oc saa fraa Tuede skiell oc till Rÿskebölle skiell, Oc aff vnderskowen æll och thorn paa Kong: Mtt: och Cronens tiill att jndgierdett mett effther Koning Hansis breffs lÿdelse, Och ther emod skulle Loidzeÿerne nÿde och bruge aldt then anden Haldager grundt vden Holmene, wndertaget hwes Kong: Mtt: oc Cronen nu er tilskiifft vdj Bögeskowen till the forne v gordhe,

dog skall Haldager mendt ther vdj nÿde Gressett for thet the mesther i Holmene; dog skall jnghen aff thenom brugett enthen mett fiskerij eller skowhug, hwercken att gierde metth eller vdj andhre maadhe wden hwer paa sin loidskiffte skow, wden hwes the kandt haffue mett mÿnde paa Kong: Mtt: oc Cronens wegne,

Tislige paa thet att langsom tretthe i fremtiden icke kome skall; Tha skall rebsmendt kome paa marcken nu paaskedag att granske oc ligthe emellom Loidzeÿerne oc wdlegge thenom fÿllest som bröstfallen er enthen vdj agher eller æng, Hwer efther sitt landgilde som the haffue giffuet aff gamell tiidt, Oc ther mett skall ther saa endelig bliffue till ewig tiidt;

Ther efther bed fick forne Jesper Nielss paa menige Swinborg bÿss wegne ett fult tings winde aff viij trofaste dannemendt som wore Matths Jwell i Skierning, Jes Graa ibd, P. Hwidss? i Oby, Jep Hanss i Egense, Hans Matss i Lundhe, P. Prss i Höÿe, P. Anderss i Twedt oc Michell Olss i Hundtoftte, Hwilcke forne viij danemendt alle endrectelige wundett alle ordt oc article vdj alle maadhe som fornit staar,

Att thet saa gick oc fore there till ÿdhermere staffestelse haffuer alle forne Loidzeÿere och the gode mendt som offuer voor same contracth oc forligelse bewilligett at bezegle selff mette hwer andhre oc wÿ metth thenom thette obne breff datum ano die T locoqmb 9 superig dictum.

Jordebog 1572 Tved sognJordebog 1572 Tved sogn  Smedekontrakt med Heldager bymændSmedekontrakt med Heldager bymændJordebog 1572 Tved sogn (2)Jordebog 1572 Tved sogn (2)I Sunds herreds jordebog 1572 opremses navnene på 12 fæstebønder i Heldager, der hver svarede 2 skp degnebyg. Ved et mandtal fra 1658 er antallet af gårde nu konstant 12, heraf lå 3 gårde under kronen, 5 til Erik Kaas på Lindskov (Lehnskov), 1 til Løjtved og 3 til Karen Bille på Hvidkilde. http://www.fynhistorie.dk/node/11182

http://www.fynhistorie.dk/node/15065 

http://www.fynhistorie.dk/node/14886 

http://www.fynhistorie.dk/node/9956

Efter Svenskekrigen var situationen mistrøstig. Ved et syn i 1663 var således 9 af byens nu 11 gårde øde. Ifølge samme synsforretning var ud over gårdene 4 huse i byen, hvoraf de 3 var øde. I 1663 hørte 7 gårde og alle 4 huse under Lindskov. De øvrige gårde hørte vedblivende til Løjtved (1) og Hvidkilde (3).

http://www.fynhistorie.dk/node/11891 

Da Johan Lehn i 1725 overtog Hvidkilde var der 12 gårde i Heldager, hvoraf de to hørte til Hvidkilde. I 1731 viser et register over Baroniet Lehns skøder og adkomster, at Johan Lehn den 11. juni købte 5 gårde i Heldager af Hans Kellinghuusen til Vejstrupgård med et samlet tilliggende på 21 tdr. 1 skp. 3 fkr. 1 album og ligeledes i 1731 den 4. december købte Johan Lehn af kong Christian 6  i alt 5 gårde i Heldager med et tilliggende på 20 tdr. 4 skp. 1 fkr.  2 album hartkorn.  Af en åstedsforretning fra 1737 fremgår at der nu er 7 bymænd i Heldager.

Gård i HeldagerGård i HeldagerPoul Abraham Lehn 10.12. 1768 til Rentekammeret om antallet af nedlagte bøndergårde: "Paa Bönder Godset er ikke afbrudt, men vel opbÿgt adskillige Bönder= Gaarde, udtagen i een Bÿe, som kaldes Helager, hvor der, for 40 aar siden, skal have været Fem Bönder= Gaarde meere, end sammesteds nu er; men da disse vare smaae og ringe af deres tillæg, som meest kom af Jordens slette bonité, er, paa den tiid, fornævnte Fem af Gaardene bleve nedlagde, samt Jordene omdeelte til bedre og nÿttigere brug for de andre og övrige Sÿv Gaarde i samme Bÿe; ja et stökke Jord af udkanten, som var unÿttigt, formedelst dets ufrugtbarheds skÿld, efterdi det bestod af lutter Sandbanker, fulde af Bregner, Lÿng og Kampe= steen, som den Egn meest bestaaer af, er siden, men eÿ liden möÿe og Bekostning, giordt frugtbar og nÿttig, og Bönderne imiidlertiid, efter en imellem Herskabet og dem, paa den tiid, oprettet Contract, gotgiordt al deres Landgilde. Bemeldte Stökke Jord drives ikke til eller under Hoved=Gaarden eller dets Taxt, men, imod Betalning med Brænde og andet, af nogle frie=Bönder, til den eene i same Bÿe beliggende Bonde Gaard. Der er ellers giordt Begÿndelse til at opbÿgge Bönder=Gaarde igien, efter den Engelske Methode, for at see Fordeelen, saavel for Eÿeren, som og for Fæsteren, og derefter at gaae viidere. Det er og langt fra at noget ligger öde, men tvertimod er Jorden nu meere end 10 gange saa meget værd, som den havde været, i fald bemeldte Jndretning eÿ var skeet. Ellers er, af enhver af forbemeldte Fem nedlagde Bønder=Gaarde, giordt tvende Huuse altsaa tie Huuse, i stæden for meerbemeldte 5 Gaarder, hvoraf fölger, at Familiernes Tal er nu langt större, end i fordum Dage paa samme Steder". (Rentekammeret: Indberetninger om nedlagte bøndergårde... (1768-1769) 432.46 RA)

"Fra Nyborg og Tranekiær Amter indberettes (1770 til 1773 begge incl.) at 2 Byer i Søerup Sogn bestaaende af 28 Gaarde og 29 Huuse er saaledes delte at alle Beboere har faaet hver sin Grund samlet paa et Sted, for sig selv, og Vejene saaledes afstukne, at hver Mand kan komme til sin Gaard, uden at den ene faaer Vej igiennem den andens Grund. Ommeldte Byer høre under Hvidkilde Gods."
Rentekammeret. Indberetninger 1777-1777 om forbedringer i landvæsenet. 303. RA

Anno 1779 den 8de Oct: forsamlede Landvæsens Commissionen sig udj Heldager Bÿe, for ifølge det Höÿlovlige Rente Kammers skrivelse til Amtmanden af 11te Sept: sidstleeden nærmere at undersöge om den Bygnings Præmie som .. Hr. Kammer Herre von Lehn, ved Ansögning til höÿbmt Coll: under 28de Aug sidst forlöbne, haver anholdet om for 4re her fra Heldager Bÿe, udflÿttede bönder gaarder.

Ved Forrettningen var tilstæde Hr. Forvalter Nielsen fra Hvidkilde, som fremlagde Et lidet Situations Chart over Hellager Bÿes Bÿgningers forrige beliggenhed, som wiiser hvor tet gaarderne og Huusene vare bÿgt paa hinanden, hvilket endog De öde Bÿgge Pladser i dag udviiser neml at 4re Gaarder og 7 Huuse, som allerede ere i Deres fuldkomne stand, opbÿgde og miidt udj Deres Grunde beliggende, alt dette beviiser hvor nödvendigt det var for de tilbageblevne 3de Gaarder og 9 Huuse i Bÿen, at De förste nefnte 4re gaarder og 7 Huuse maatte udbÿgges, for foer af Jldebrand, Qvæg-Sÿge og andre u-Lÿckelige til fælde, samt magelig brug, af Deres tillagde Jorder, især da, næsten ald, den höÿe bankede og slette Jord, laae paa den Eene side af bÿen, og den bedre paa den Anden, hvor af De nu alle, efter nuværende Jnddeling har faaet noget, altsaa gaardernes udflöttning höÿst nödvendig saavel for Jorderne som Bÿgningernes beskaffenhed.

Commissionen begav sig derpaa i Marken og befandt 1/ Nord ost for Bÿen, i Heldager HesteHauge En gaard udflÿttet af 30 Fag Huus, som var beboet af sin Fæster Lars Christophersen, hvis Hartkorn er 7½ .., og Jorderne Jnddelt og Jndgröftede rundt om Gaarden, som er beliggende i Bÿens ÿderste Mark. Strax ved denne Gaards Grund befandtes 2de Huuse udflÿttede, som hver haver 3 skp Hartkorn i Brug; Ligeleedes for sig selv jndheignet; 2/, östen for Bÿen i Udjorderne, imod Tveede Bÿe, befandtes Een gaard af forbmte Hartkorn og Bÿgning, lagt midt udj sine Jorder, som beboes og bruges af Hans Hansen og uden for sammes Jorder, er udflöttede tvende Huuse med Deres jndheignet Grund, hver 3 skp land Hartkorn. 3/ Sönden og Sÿd vest for Bÿen ligger 2de udflöttede Gaarder, hvormed det forholder sig, med Hartkorn, Bÿgning og samlet Grund, ligesom med De forbmte tvende, hvor af den Ene beboes af Peder Jörgensen, og den anden af Rasmus Jörgensen, uden for disse tvende Gaarders Grunde ere udflÿttet tvende Huuse, som hver haver sin jndhegnet Grund af 3 skp Hartkorn Land. Man lod sig derpaa foreviist De tvende i Bÿen beliggende Gaarders Grunde, i Norden som alle befandtes samlede og Jndheignede, saaleedes at Enhver beboer har sin Grund for sig selv paastödende paa sin iboende Gaard. De i Bÿen tilbage blevne 9 Huuse har alle Deres Grund fra 1 ti 3 skp Hartkorn Land, jndheignede ved Deres Huuse; Følgelig er det gandske Fælledskab jmellem Beboerne i denne Bÿe ophævet, og Eenhver Jord brugere Antaget sin Grund til Brug afvigte aars Michaeli 1778.

Förend man begav sig fra Aastædet, begierte Forvalter Nielsen at Commissionen vilde tage Bÿgningernes neskaffenhed, brede og gode Jndrettning udj öjesÿn, da Enhver Gaard har kosted imindste End 400rd. Commissionen befandt Bÿgningerne af 10 à 12 all: brede, til deels opmurede med brendt steen og i alle Maader forsvarlig af nÿe og gode Materialier opbÿgte. Jhenseende til Nödvendigheden af disse 4re Gaarders udflÿttning, da kunde man ei skönne, at Jnddeelingen kunde blive til Nötte og Lettelse, for samtlige beboerne med mindre disse Gaarder, som alle jndtager De ÿderste Jorder vare blevne udflÿttede. Ej heller at De tilbageværende 3 Gaarder kunde komme ud af Fælledskabet, eller faae Deres Jorder samlede paa anden Maade da Grundens besÿnderlige Situation, med Banker og Moesser, vilde have blevet Een især til bÿrde, i stæden for den nu er jnddeelt paa dem samtlig. Det vilde altsaa icke have bragt den forönsket nötte for saa stoere bekostninger, der som, Een eller fleere Gaarder af disse 4re udflÿttede vare blevne tilbage i Bÿen, foruden at De öde Pladser endnu viiser, hvor tet og u-fordeelagtig og farlig De har været jndbÿgt i hinanden, Da altsaa denne Jndrettning u_nægtelig har lættet Fællesskabetz ophævelse, for De øvrige Bÿemænd, og De nu alle have Deres Jorder samlede ved og omkring Gaarderns, Saa skiönnes ei Rettere, end at De Grunde hvorpaa den allernaadigste Forordning udlover Bÿgnings hielp, jo findes her opfÿldte, uden forskiæl for den Eene Gaard meere end de Andre, hvorfor det Jndstilles til det Höÿlovlige Rente Kammers for got befindende, om icke Hr. Kammer Herre von Lehn bör nÿde den ansögte Bÿgnings hielp ifölge Forord: 11 art: af 13de Maj 1776 med 100rd for hver af De 4re udflöttede Gaarder. Actum ut supra

Paa Hans Excell: .. Hr. Amtmandens Veigne :Hansen A.Bekker ..Nellemann Paa Höÿvelbaarne Hr. Kammer Herre Lehns Veigne . Nielsen

Svendborg Amts Landvæsenskommissionsprotokol 1772-1783

 

19. decbr. 1779 amtmand Holsten. "Hvidkilde. I henseende til Forandringer og Forbedringer udi Land Væsenet ved Hvidkilde, Nielstrup og Lehnskov Gaarde og Godser, er i Jndeværende Aar 1779 Separationen i Heldager Bÿe, som sidste aar blev begÿndt, fuldkomen i stand satt imellem Mand og Mand iblandt 7 Gaard og 16 Huus Beboere, hvorved 4 Gaarde og 7 Huuse ere udflÿttede af Bÿen og opbÿgte paa deres egen Grund, og Agerbruget derved giordt alle Lods Eÿerne saa beqvemt som mueligt, ved det eenhver nu ligger i sit eget stÿcke og har samme med gröft og Gierde Jndhegnet. Paa ligemaade er een Gaard i Ollerup Sogn og Bye gaaet ud af Felledskab med Bÿen og faaed sine Jorder samlede i Enden af Marken til Staagerup Mark; hvilken gaard er udflÿttet i sin Grund afvigte Somer, og har nu aldting for sig selv Jndhegnet."

Rentekammeret.  2485.12 Indberetninger om landvæsenet fællesskabets ophævelse 1774-1789

Pro Memoria: Efter det Kongelige Rente Kammer Collegii ordre af 8de September 1781, skal vedkommende proprietairer, som  til udflöttede Böndergaarde have nydt Bÿgningshielp, Aarlig beviese at de samme forsvarligen holdes vedlige paa de steder hvor de med Udflötningen förste gang ere opbÿgte.

For Baroniet af saaledes udflöttet
af Helager bÿe pro 1779 4 gaarde
Holmdrup    -   -  1781 6  -
Raarud      -   -  1784 3  -
Sörup       -   -  1786 3  -
Schousboe   -   -   d.a 4  -
og                 1787 3  -
Ialt                   23 gaarde

Ieg maae altsaa til Bilag med mit allerunderdanigste Regnskab pro 1789 herpaa udbede mig den befalede Attest snarest mueligt tilstillet.
Nyborg Amtstue den 31te December 1789 . Holch

At de 4re i Hellager ovenmældt udflÿttede Gaarde holdes i en meget smuk og forsvarlig stand, bevidnes af stædets SognePræst. Tveed Præstegaard d: 18 April 1790 H. Höjer

At ovenanförte 6 Bönder - gaarde i Holmdrup Bÿe under Baroniet Lehn blive paa de Stæder, hvor de ved Udflÿtningen ere opbÿgte eÿ alleene forsvarlige men endog meget næt vedligeholdte, bevidnes herved, som Sogne-Præst Skaarup d: 19de April 1790 C.A. Spleth

Af de 3 her i Sörup Sogn udflÿttet Gaarde ere holdte i smuk og forsvarlig Stand, bliver herved bevidnet. St. Jörgens Gaard d: 19 April 1790 J.H. Krarup

De Sÿv udflöttede Gaarde i Schousbo Bÿe af Egense Sogn kan af alle forbiefarende med Lyst ansees at være holdne i beste Stand. Egense Præstegaard d: 19. April 1790 Eric Monrath

At de udflÿttede Baroniet Lehn tilhörende Böndergaarde beliggende i Ollerup og Kirkebÿe Sogner holdes saavel endnu, som tilforn i smuk og forsvarlig Stand bevidnes herved efter Begiæring Stædets Præst. Ollerup d: 19de April 1790 R: Faaborg

Rentekammeret. Diverse dokumenter vedr. bygningshjælp m.m. (1773-1820) 2485.57 RA

BilagStørrelse
Torbern_Bentsen_Bille_og_Sidsel_Lunge_regnskaber_1464.pdf4.41 MB
Skårup_Tved_Mandtal_1699.pdf6.15 MB