Ullemose i Øster Skerninge

| | | |

 Ballen 1802Ballen 1802 Ballen 1802Ballen 1802Ullemose i Øster SkerningeUllemose i Øster SkerningeI en topografisk indberetning fra 1769 om Øster Skerninge og Hundstrup sogne omtales "en liden Bye kaldet Skierning Balle, som ligger tæt ved Stranden. Byen bestaaer af nogle faae smaae Stæder- did henhører og nogle Gaarde og Stæder, byggede uden for Byen, men forbliver dog under dens Laug og Skikke. - Stæderne er følgende: 1 Gaard, kaldet Nørregaard, beliggende Norden for Byen, hvoraf den har sit Navn. 2. Tvende Gaarde kaldet Holms Gaardene eller Gaardene paa Holmen, hvilke ere byggede paa et sumpigt Stæd i en liden Jndhægning kaldet St. Kiil, men hvoraf samme St. Kiil har sit navn viides ikke. 3. En Selv Eyer Gaard kaldet Ullemose. 4de. Et lidet Stæd kaldet Sandberg".

 

Herredsfoged Laurits Andersen (+1664)I 1663 genfinder vi Nørregård som helgård med Jørgen Eggertsen som beboer, den hørte da under Lindskov. Om Holmegården hedder det sammesteds "En gård kaldes Holmene er 2 gårdes brug hvor på tvende mænd nemlig Poffuel Jørgensen og Søren Markvardsen er udlagt fra Brahetrolleborg og nu tjener til en doktor i København. Og Ullemose lader sig også let identificere, fordi den var herredsfogedbolig på dette tidspunkt: "Laurits Andersen herredsfoged, helgård er jordegen, på hans grund til hans gård ligger 2 huse, et som Jens Andersen sidst påboede som ligger øde og er hverken stikke eller stager, det andet der udi bor Niels Jørgensen. Er kong majst tjenere til Nyborg Slot". Sandberg omtales ikke i synsforretningen.

I et mandtal fra 1658 under Skerninge Balle genfinder vi Jørgen Eggertsen, "Erik Kaas tjener til Lindskov", Gården med de 2 brugere Laurs Andersen og Rasmus Christensen eller Christophersen, "Kaj Lykkes tjenere til Rødkilde" må være Holmegården (*), og endelig har kronen i 1658 foruden Ullemose en halvgård og et bol i Skerninge Balle. (*) I en jordebog over Rødkilde gods i Kaj Lykkes konfiskationsbo hedder det: Øster Skerringholm Rasmus Christophersen och Markur Nielsen [23 tdr 4 skp 1 fdkr 1 alb hartkorn]. I en jordebog fra 1647 hedder Holmegårds beboere Søren Nielsen og Rasmus Christophersen.

Nørregaard i Øster SkerningeNørregaard i Øster SkerningeNørregård omtales første gang i 1576 i Sunds herreds jordebog. Heri omtales en "Per Hanss i Nørregaard". I en lidt ældre jordebog fra 1572 omtales en "Per Hanss i en Halff gaard". Gårdens anden beboer hed Hans Smed". Så måske Nørregaard på det tidspunkt også har haft 2 brugere?. Den anden gård med 2 brugere, der omtales i 1572 umiddelbart efter "Per Hanss" med "Per Matzen" og "Jens Hiort" som brugere må antages at være Holmegården. Efter den mulige Holmegården følger i 1572 en Morten Rasmussen, som fra Nyborg lens omfattende materiale lader sig identificere som ejeren af Ullemose. I Sandbjerg omtales i 1572 en Hans Juul.

 

 Om kirkeklokkerne i Kværndrup kirkeOm kirkeklokkerne i Kværndrup kirkeØster Skerninge kirkeregnskabØster Skerninge kirkeregnskab I Kværndrup kirke har før hængt en kirkeklokke, oprindeligt støbt til Øster Skerninge kirke i 1579, med "Kirke + warri + Mortenn J + Wllemosoer", Henrik Hansen, og sognepræsten Rasmus Christensens navne indgraveret. I Øster Skerninge kirkeregnskab fra 1577 figurer Morten Rasmussen i Ullemose og Henrik Hansen i Øster Skerninge som kirkeværger. I en årrække havde Morten Rasmussen desuden sognets korntiende i forpagtning. Materialet i Nyborg lens arkiv viser også, at Ullemose i hele perioden frem til enevældens indførsel i 1660 var

"fogedgård", hvor beboeren "for sin "umage oc Besuering" i embeds medfør "epter gamel  Seduane" fik eftergivet en del af sine økonomiske forpligtelser overfor kronen. I 1592 fik Morten Rasmussen i Ullemose således eftergivet 2 mark gæsteri og 1 pund havre. Herredsfogden på det tidspunkt var Hans Hellesen i Egebjerg, så Morten Rasmussen har været "foged" med et ansvarsområde afgrænset til Øster Skerninge sogn og måske øerne, som det senere blev tilfældet. Ejeren af Ullemose har også i perioder været strandfoged mellem Fåborg og Svendborg med ansvar for bl.a. at forhindre ulovlig ind- og udførsel af varer.

Bomærke for Anders Mortensen i UllemoseBomærke for Anders Mortensen i UllemoseI Nyborg lens jordebog for 1613 omtales "Anders Mortensen udi Ullemosegaard", formentlig en søn af Morten Rasmussen.

Ullemose omtales første gang i 1551 med Anders Jensen som ejer, han optræder også som ejer af Ullemose i Nyborg lens jordebog fra 1563, men desværre tillader lensregnskaberne os ikke at fastslå om en evt. slægtsforbindelse med Morten Rasmussen.

 

 

Kongebrev 29.10 1551Kongebrev 29.10 1551 Kongebrev 29.10 1551 (2)Kongebrev 29.10 1551 (2)Ullemose og Skerninge Balle omtales i 1551 i et kongebrev, indført i Registre o.a. Lande 1546-52 (RA), folio 338, her gengivet efter Kancelliets Brevbøger: "29. oktober (Nyborg. Torsd efter SS. Simonis et Jude app. Dag) Aabent Brev, at Frands Brockenhuus, Embedsmand paa Nyborg, tiltalte Anders Jensen i Ullemose for et Bol paa Skerningballe, som var afbrudt, hvorved Kronens Tynge var formindsket, og at Anders Jensen herimod fremlagde et Brev af Kong Hans paa Ullemose og et Bol at forblive hos Jes Hansen og hans Arvinger til evig Tid med de sædvanlige Bestemmelser ang. Gaard og Tynge. Skjøndt dette Brev ikke er overholdt, tillades det dog Anders Jensen at beholde samme Gaard og Bol mod strax at opbygge Bolet og give sædvanlig Tynge samt 2 Redsle, som pleje at ydes deraf. R.5. 338".

Heri omtales en tidligere ejer af Ullemose Jes eller Jens Hansen tilbage i kong Hans tid mellem 1481-1513. Noget nær første gang vi hører om storbønderne i Øster Skerninge sogn er i et dokument fra 1462, hvori omtales "Llasse Jull i Østre Skerninge, Jes Lass , Anders Matss ibid".

Brev januar? 1612Brev januar? 1612 Brev januar? 1612 (2)Brev januar? 1612 (2)