Om Svendborg

| | | | | |

Svendborg set fra Bakken ved BellevueSvendborg set fra Bakken ved BellevueOm Svendborg
Illustreret Beskrivelse  af Byens Tilblivelse og Udvikling til Nutiden fortalt af en gammel Svendborger. Svendborg. Trykt og udgivet af Svendborg Akcidenstrykkeri (V. Westermann) 1903
.


Faa Steder i Danmark møder Øjet et saa tiltalende Syn, som naar man en stille Sommerdag fra et af de mange Højdepunkter, der omgiver Svendborg, ser ud over det idylliske, fredeligt smilende Landskab, der her udbreder sig for Beskueren.

Svendborg Sund med IholmSvendborg Sund med IholmSjælland har sine prægtige Skove, sit smilende Øresund, og Jylland sine tungsindige Heder, sit alvorlige Vesterhav; men Fyens Sydkyst frembyder vel nok det smukkeste og ejendommeligste, ægte danske Billede: Bakker og Dale, Skove og Marker i uafbrudt Vekslen, den venlige By, det blinkende Sund, Taasenge med den højtliggende Bregning Kirke, den lille Sømandsø, Thurø, og bag alt dette Langeland som Billedets Baggrund.

Middelalderens Munke havde Sans for Naturskønheder og byggede næsten altid paa de skønneste Steder. Et af Landets ældste Klostre opførtes her ved Sundet (1236), men allerede da var Svendborg til. Naar Byen er opstaaet, vides ikke; med Svend Tveskæg og Svend Grathe har den intet at gøre, og dens Navn kan ikke udledes fra disse.

Muligvis har her i Oldtiden været et hedensk Offersted; senere i Tiden er der fremkommet et Fiskerleje, men som Købstad er Byen - iøvrigt i Lighed med de fleste af Landets andre Købstæder - først fremstaaet under Valdemarèrne.

Begge Byens Kirker er efter al Sandsynlighed fra Valdemar Sejrs Tid, og den nu nedbrudte Klosterkirke er sikkert fra samme Konges Tid, men endnu tidligere har her været en "Borg", altsaa et befæstet Kronen tilhørende Slot og Sædet for en kongelig Embedsmand.

 

Diplom 15.6. 1229Diplom 15.6. 1229Denne Borg er imidlertid forlængst forsvunden uden at efterlade noget Spor; vi ved ikke, hvor den har ligget, endnu mindre, hvorledes den har set ud; men til den knytter sig den ældste, historiske Efterretning om Svendborg. Den omtales nemlig i et Diplom af 15. Juni 1229 hvorved Kong Valdemar skænker sin Svigerdatter Eleonora (den unge Kong Valdemars Hustru) som Medgift det sydlige Fyen med Borgene "Swinæburgh", "Wordburgh" og "Foburgh". I dette Kongebrev har vi Byens oprindelige Navn. Den har simpelthen heddet "Svineborg". Byen og Borgen var omgiven af store Skove; disses Olden gav rigelig Næring for Svin, som Borgerne altsaa har haft i stor Mængde, og svineholdet har derfor givet Navn baade til Borgen og Byen.

Senere hen er Navnet stavet paa flere forskellige Maader og først i det 17de Aarhundrede fremkommer Navnet: Svendborg. - Samtidig hermed er Sagnet fremkommet om, at Byen skulde være anlagt af en Kong Svend; kun vidste man ikke rigtigt, hvilken Kong Svend man skulde give Æren.

Naar vi vil forsøge at danne os et Billede af, hvorledes den gamle By har set ud i sin første Ungdom, maa vi først tænke os Sundets Udstrækning betydelig større end nu. Det har i Aarhundredernes Løb maattet afgive meget af sit Omraade til den By, der opstod ved dets Kyst.

Hele den Plads, som nu optages af Kvægtorvet, Frederiksgade, Jessens Mole og Nordre Havn er jo for ganske nylig frataget Sundet; men for nogle Aarhundreder siden gik dette paa Byens nordlige Side helt op over Dronningemaen. Ved Gravninger her i Midten af det 18de Aarhundrede har man fundet Rester af Baade,  og hvor der har været Baade, har der ogsaa været Vand.

Byens nordre Grænse har altsaa været ved den nuværende Bymølle, hvad ogsaa Gadenavnet "Tullebrinke" (Thules Brink = den yderste Brink) tydeligt nok siger os. Mod Syd og Sydvest har Sundet dækket hele det Terræn, hvor nu Villakvarteret "Lunden" er i Færd med at rejse sig, og hvor der for faa Aar tilbage var en sid, sumpet Mark. Oprindelig har Byen altsaa kun været landfast paa sin vestlige Side.

Hvor Sundet holdt op, tog Skovene fat.
De Smaaskove, som i vore Dage ligger spredte uden om Byen, er kun sørgelige Rester af fordums Herlighed, kun ubetydelige Ruiner af et stort, sammenhængende Hele.

Det er paa den her omtalte lille Halvø, at det første Fiskerleje er opstaaet, gemt bag Skovene og gemt for Sørøvere, dækket, som det var, af de mange Smaaøer og ved det vanskelige Farvand, hvor det ikke var let for ukendte Folk at finde ind.

Saa byggedes Borgen for at værne om Fiskerlejet og vel ogsaa for at værne om, at Kronen fik sine Afgifter, at Fiskerne gav Kongen, hvad Kongens var; lidt senere kom Klosteret og Kirkerne for at værne om, at Gud fik, hvad hans var.

Om Klosteret og Kirkerne skal senere tales, kun skal her bemærkes, at Kirkerne den Gang havde et noget andet Udseende end nu, og at navnlig Taarnene var uden Spir og ganske lignede almindelige Landsbykirkers Taarne.

Omkring Borgen, Klostret og Kirkerne laa Fiskernes og Borgernes Hytter, lave og uanseelige, opførte af Bindingsværk, klinede af Ler, tækkede med Straa. Gaderne var snævre, krumme, uden Brolægning, dygtigt snavsede, vel næppe mindre stejle end nu og kun omfattende en mindre Del af den nuværende egentlige gamle By.

Resen 1677 SvendborgResen 1677 SvendborgUdenom det hele løb Befæstningen, rimeligvis oprindelig kun bestaaende af nedrammede Pæle med indflettet Risgærde, Plankeværk og deslige. Den blev saa senere gentagne Gange udvidet og forbedret. I den sydøstlige Del af Byen, som et Led af Befæstningen og vistnok den stærkeste Del af denne, bestemt til at dække Indløbet til Sundet mod Syd, laa det saakaldte "Skattertaarn". Det er temmelig sikkert opført paa Valdemar Sejrs Tid og har været et ret anseligt Stentaarn, hvoraf der endnu for halvtredie hundrede Aar siden fandtes Ruiner. Resen skriver nemlig, at der fandtes "gammel Mur af et Taarn, som har været brugt til at lægge Stykker (d.e. Kanoner) paa."

Nu er disse forlængst forsvundne, og det kendes ikke, hvor Taarnet har ligget. Antagelig har det været i Nærheden af Skattegade, der har Navn efter Taarnet, men hvad har saa Taarnet faaet Navn efter? Det ved vi heller ikke, men i hvert Fald er det næppe saaledes, som man tidligere har ment, efter "Skotterne".

Som Helhed har Befæstningen næppe været synderlig bevendt; i hvert Fald blev den regelmæssigt indtaget hver Gang den blev stormet.

Vi har nu forsøgt at give en Antydning af, hvorledes den unge Købstads Udseende kan tænkes, da Kong Valdemar Sejr Skærtorsdag 1241 lukkede sine Øjne paa Vordingborg Slot. Det paafølgende Hundredaar var kun altfor rigt paa Ulykker for Landet, og Svendborg fik sin rigelige Part af dem.

Kong Abel efter fantasi - Arreskov SlotKong Abel efter fantasi - Arreskov SlotVed Kong Valdemars Død tilfaldt Byen hans næstældste Søn Abel som en Del af dennes Arvelod. Da den uhyggelige Broderstrid  opstod mellem Abel og Erik, gik det ogsaa ud over Svendborg, der først blev erobret af Erik og derpaa tilbagerobret af Abel.

At dette ikke løb af uden Plyndring og Brand, er en Selvfølge. - Ved Kong Abels Død tilfaldt Byen en af hans Sønner, der ligeledes hed Abel og ligeledes kom i Spektakel med Kongen (Christoffer den 1ste). Dette medførte nye Plyndringer og nye Brande, men endte iøvrigt med, at Abel beholdt Byen, i alt Fald døde han her 1279 og blev begravet i Graabrødrenes Klosterkirke.

En halv Snes Aar efter Junker Abels Død fik Byen Besøg af den norske Konge, Erik Præstehader, der heller ikke kom i nogen god Hensigt, og for tredie Gang blev Byen plyndret og brændt.

Saa havde den Fred til 1316, da den paany blev afbrændt, denne Gang af Junker Christoffer, der laa i Strid med Broderen, Kong Erik Menved. Endelig kom Lybækkerne i 1389, og paany blev Byen plyndret og brændt. Det var 5te Gang i mindre end 140 Aar.

Saa hørte det endelig op, og det var da ogsaa paa Tide. Det, man forbavses mest over, er, at der virkelig kan have været noget at plyndre hver Gang. Haarde Tider maa det have været for Byen, og Borgerne har maattet sande den gamle Kæmpevises enfoldige Ord om, "at nu stander Landet ud i Vaade."

Iøvrigt maa man med Hensyn til disse hyppige Plyndringer med tilhørende Brande vel tage sig i Agt for at anstille Sammenligninger mellem Nutidens Forhold og Datidens. Svendborgerne kunde i det 13de Aarhundrede tage en saadan Tørn med adskillig mere Sindsro, end vi kan gøre det nu om Stunder.

De elendige Hytter var lette og lidet bekostelige at opføre, de vare endnu nemmere at brænde af; men det var heller ikke saa vanskeligt at faa dem bygget op igen, og hvad Plyndringerne angaar, da havde Folk den Gang ikke saa meget Liggendefæ som nu, og hvad man havde af Guld, Sølv og andre Værdigenstande - meget har det næppe været - kunde man som Regel nok naa at grave ned i Jorden eller paa anden Maade faa godt gemt, naar man fik Færten af, at der var Ugler i Mosen.

At man i ældre Tider brugte at sikre sig paa denne Maade, naar man frygtede Fare, fremgaar tydeligt nok af Møntfund, gjorte til forskellige Tider. Saaledes fandt man i 1885 ved at nedbryde en gammel Bygning ikke mindre end 51 Guld- og 3779 Sølvmønter, nedlagte i en Gryde. Mønterne var fra Erik Pommerns Tid og endnu ældre.

Værst var det for Graabrødreklosteret, der selvfølgelig heller ikke gik Ranet forbi, og der var som Regel noget at tage; men Klostrene kunde dog af og til gøre sig Haab om at faa Erstatning; i hvert Fald vides det, at Lybækkerne 1266 gav Graabrødrene i København og Svendborg 50 Mk i Erstatning for den Skade, der i Krigens Tid var tilføjet deres Klostre. Dette Beløb havde Klostrene selv ansat Skaden til og de har vel næppe sat den for lavt.

Efter al denne Plyndren og Brænden fik Byen Fred og Ro indtil Deltagelsen i Grevens Fejde, og vi vil nu, inden vi gaar videre, dvæle lidt ved det gamle Svendborgs interessanteste Bygning, det gamle Graabrødrekloster, der var den ældste af Byens Kirkebygninger, idet det opførtes 1236 af Valdemar Sejrs tidligere Drost og Høvedsmand i Svendborg, Astrad Frakke, der selv endte som Munk i Roskilde.

På sporet af Gråbrødre klosterPå sporet af Gråbrødre klosterNu er der intet mere levnet af denne ærværdige og anselige Bygning. Den laa, hvor Banegaarden nu staar, og var opført i 4 Fløje. Den sydlige var den taarnløse Klosterkirke. Den har ligget parallelt med den nuværende Frederiksgade, og naar der  foretages Jordarbejder i Baneterrænets sydlige Del, komme Murrester af den gamle Kirke tilsyne. I Kirken var mange Begravelser, baade adelige og borgerlige, og da den 1828 som overflødig og unødvendig blev nedbrudt, blev Kisterne ført ud paa den nye Kirkegaard ved Langestræde og nedsænkede der. Under Gulvet i Koret laa den foran omtalte Junker Abel.

Den vestlige Fløj blev efter Reformationen benyttet som Latinskole, men da denne nedlagdes 1740, henstod Fløjen ubenyttet, og den forsvandt saa sammen med Kirken. Paa dens Plads opførtes den gamle Borgerskole.

Den nordlige Fløj, en lang, lav enetages Bygning, der oprindelig indeholdt Munkenes Celler, fik Lov at staa indtil 1875, men da Banearbejdet begyndte, maatte ogsaa den række Hals, og dermed forsvandt saa den sidste Rest af Klosteret. Den benyttedes efter Reformationen som Hospital, senere som Lemmestiftelse. Mange Svendborgere vil erindre adskillige af dens Beboere, bl.a. Dorthe Thune.

Klostergården i SvendborgKlostergården i SvendborgDen vestlige Fløj, om hvilken vi aldeles intet ved, blev rimeligvis nedbrudt straks efter Reformationen.
Et Stykke nord for den nordlige Fløj laa en ret anselig, særskilt Bygning, der oprindelig har været benyttet som Abbedbolig. Den nedbrødes sidst i tredserne og kaldtes i daglig Tale "Klostergaarden". Dens sidste Ejer, forinden Kommune erhvervede den, var en nu forlængst afdød Justitsraad Theill.

Hvor nu Banepladsen er, laa Klosterets Kirkegaard, og mod Øst gik Klosterets store, smukke Have ned til Stranden.
Alt dette tilhører nu en svunden Tid, og paa Tomterne har nu Byens fashionableste Kvarter rejst sig.
Det er besynderligt Billede af Tidernes Omstiften!

 

Hotelvogne fra Wandall og daværende Hotel SvendborgHotelvogne fra Wandall og daværende Hotel SvendborgHvor det gamle, ærværdige Kloster laa med sine statelige Bygninger, paa dette fredhellige Sted, hvor Munkene færdedes, hvor Salmer og Messer løde, hvor Slægt efter Slægt søgte Kirkens Trøst, hvor Slægt efter Slægt fandt Gravens Hvile, der staar nu en Banegaard med alt sit moderne Tilbehør. Togene kommer og gaar, Lokomotivet stønner, og Dampfløjten lyder. Alt dette har ikke meget tilfælles med Messer og Salmesang, og der, hvor Kirkegaarden laa med Kors og Grave, staar nu Byens eleganteste Bygninger, Bank, Telefonstation og Hotel.

Ja! Tiderne skifter, og om vore Fædre stod op af deres Grave, vilde de sikkert undre sig.
Om Forandringen vil tiltale dem, er en anden Sag. Hver Tid ser med sine egne Øjne.

Lad os hermed forlade det gamle, nu forsvundne og snart forglemte Kloster. Det maatte dele Skæbne med saa mange af vore øvrige store Klosterbygninger, der for Størstedelen er jævnede med Jorden eller gjorte ukendelige ved at omdannes til Herregaarde, Hospitaler o.desl.

Det var, som anført, i 1389, at Lybækkerne plyndrede og brændte, og Borgerne havde herefter Fred henved halvandet hundrede Aar. I denne Tid er byen gentagne Gange omtalt i Privilegier og Kongebreve, og alt tyder hen paa, at her har rørt sig et efter danske, middelalderlige Forhold ret kraftigt Købstadliv og med et Borgerskab, som med Iver og Energi vaagede over sine Interesser, navnlig sine Handelsprivilegier.

Svendborg indtog ikke nogen særlig fremtrædende Plads blandt de danske Købstæder, men den var dog den næststørste paa Fyen og stod kun tilbage for Odense; og allerede Erik af Pommern gav  den Privilegium paa at nyede lige saa stor Frelse og Naade som Odense Borgere nød.

Kong Christoffer af BayernKong Christoffer af BayernChristoffer af Bayern udvider og stadfæster Byens Privilegier, og navnlig er hans Brev til Byen af 1442 paa mange Omraader ret interessant. Det bestemmes heri, at saafremt nogen "Ildgerningsmand" kommer til Byen, og der fra nogen Side - indenbys eller udenbys - klages over ham, da skal Byfoged, Borgmester og Raad opbyde nogle af Almuen for at anholde ham, og saafremt han da ikke kan stille Borgen for sig, "da skal Kongens Jern borge for ham, indtil Sagen vorder paakendt."

Viser det sig saa, at han er uskyldig, da kan ikke Bymændene, som har anholdt ham, men kun den Anmelder eller Klage, paa hvis Foranledning Anholdelsen er sket, drages til Ansvar.

Endvidere indeholder samme Privilegium det Paabud, at saafremt udenbys Mand kommer til Byen og gør Gæld hos nogen Borger og derefter vil rejse bort, uden at betale, da skal Byfoged og Byraad have Fuldmagt til at holde Vedkommende tilbage, indtil han har betalt, medmindre han netop kan godtgøre, at han rejser i Kongens Ærinde.
Dette maa jo siges at være en ganske praktisk Bestemmelse.

Fra samme Konges Tid er et Kongebrev af 1444, indeholdende forskellige Bestemmelser, trufne i Anledning af Klager, fremsatte fra Borgernes Side. - Ogsaa dette Brev er værd at lægge Mærke til, fordi det viser, med hvilken Interesse Borgerne vaager over deres Privilegier.

Først havde Borgerne klaget til Kongen over, at nogle Præster, som havde Kirker og Præstegaarde paa Landet, ikke vilde bo der, men derimod nytter Torv og Marked i Svendborg, ligesom andre Borgere, uden dog at svare Skat og Tynge. I den Anledning paalægger Kongen Præsterne enten at udrede Afgifter lige med Borgerne eller at bo nærved deres Kirker, saaledes som det sømmer sig.

Endvidere havde Borgerne klaget over, at nogle Adelsmænd og Bønder havde Jorder og Gaarde i Svendborg, men hverken vilde bebygge Jorderne, bo i Byen eller udrede Afgifterne lige med Borgerne. Kongen bestemmer nu, at de Vedkommende har at flytte til Byen, bebygge Jorderne og udrede Skat lige med Borgerne, men hvis de ikke kan, fordi de allerede maatte have Gaarde eller Fæste paa Landet, saa skulde de sørge for, at Jorder og Ejendomme i Byen bebygges eller beboes af andre, som vil bo der og betale Afgiften, og gør de heller ikke dette, skal Borgerne have Lov til at sørge for Bebyggelse og Beboelse imod at give fornøden Leje til Ejerne.

Endelig indeholder Kongebrevet endnu en Bestemmelse, der tydeligt viser, at Svendborg ikke mere er noget Fiskerleje, heller ikke hovedsagelig en agerdyrkende By, men en Handelsby, der driver en livlig Sejlads paa Ind- og Udland, navnlig Tyskland, hvorfra der indføres Varer, og hvortil atter udføres Kvæg, Korn, Honning og andre Landprodukter.

Borgerne har nemlig ført Klage over, at der fra ulovlige Havne i Byens Omegn føres mange Varer ud og ind; herved føler Borgerne sig brøstholdne, og skal dette Forhold fremdeles vedvare, saa vil Borgerne ikke være i Stand til at svare den Afgift til Kronen, som deres Forfædre har ydet.

Som Svar paa denne Klage forbyder Kongen alle og enhver, enten han er af høj eller lav Byrd, at sejle ind og ud af disse ulovlige Havne. Handler nogen mod dette Lovbud, skal der overfor ham gaas frem, som mod enhver anden, der nægter at  adlyde Kongens Bud.

Denne Klage og Kongens Svar derpaa har aabenbart Hentydning til et Forhold, som berører Byens Livsnerve. Vi kan se dette af den Utrættelighed, hvormed Klagen senere gentages, og af den Iver, hvormed Byen har haandhævet sit Privilegium, naar den kan komme til det, og vi staar her over for Aarsagen til den Skæbne, som senere overgik Ørkel By og Slot.

Sammenhængen har simpelthen været denne: Byens Hovederhverv var Handel, som dreves paa den Maade, at Borgerne af Bønderne opkøbte disses Produkter, som de saa, rimeligvis med egne Skibe, afsatte andre Steder, ogsaa i Tyskland, hvorfra saa hjemhentedes nye Varer. Nu har der fra "ulovlige Havne" - altsaa fra Steder, hvor ingen Handels- eller Købstadsprivilegier havdes: Øerne i Omegnen og Bønderne i Ørkel By - været drevet en haard Konkurrence med Byen, saa meget farligere som den var fritagen for Købstadens Skatter og Afgifter, og denne Konkurrence er det altsaa, som Købstaden for enhver Pris maa have forpurret.

Hertil sigter Bestemmelsen i Kongebrevet. - Den hjalp blot ingen Ting.

Noget senere klages der nemlig igen. Der anmodes atter om Beskyttelse mod de ulovlige Havne og mod al den utilbørlige Sejlads, som udøves af Beboerne paa de omliggende Øer, Thurø, Strynø, Birkholm, Drejø m.fl., samt navnlig af Bønderne i Ørkel By. Disse sidste har fra Arilds Tid ført deres Varer til Svendborg, hvor deres rette Akseltorv er, men nu drager de uden videre omkring paa Landet og handler med Bønderne, afkøber disses Kvæg, Korn og andre Landbrugsprodukter, fører alt dette ud af Landet paa deres egne Skuder og sælger atter til Bønderne, hvad de fra Udlandet fører med sig hjem, alt uden Privilegier og uden at svare Afgift, hvilket Borgerne, og med Rette, formente skadeligt for Byen og stridende mod dens Særrettigheder .

Kong HansDette bevirkede et aabent Brev af 1480 fra den udvalgte Konge, Hertug Hans. I dette forbydes al slig Handel bestemt, hvorhos det udtales, at saafremt nogen fremtidig gør sig skyldig i saadant, da skal Fogden med Byraadet have Ret til at forebygge det ved simpelthen med Magt at sætte sig i Besiddelse af Skibene, og saavel disse som den deri værende Ladning skal være forbrudt med Halvdelen til Kronen og Halvdelen til Byen.

Dette var en ret hvas Foranstaltning, og Borgerne benyttede den, naar de kunde komme afsted dermed, uden at bryde sig synderligt om, hvem Skib og Ladning tilhørte.


I et Brev fra 1543 skriver saaledes Lehnsmanden paa Nyborg Slot, Mikkel Brokkenhus, til Borgmesteren i Svendborg, Hans Skriver, at Fru Susanne Bølle til Nakkebølle havde beklaget sig over, at Svendborgerne havde taget et Skib, ladet med Havre fra hende. Havren var udskibet fra Aastrup Vig i Salling Herred og bestemt til Hertugdømmerne.
Hun vil nu gerne have sit Skib og sin Havre igen mod at stand til Rette for Kongen, naar han første Gang kommer til Fyen.

Det kan imidlertid ikke ses, at hun har faaet sit Ønske opfyldt. Hans Skriver har sikkert ment, at Bordet fanger.

Denne Borgernes Kamp for Overholdelsen af privilegierne fortsættes saa temmelig uafbrudt.

1512 er det igen galt. Denne Gang er det nogle Mænd fra Taasinge, som har overtraadt Forbudet ved ulovlig Udførsel af "ædendes Varer". Borgerne anmoder om Stævning mod disse Mænd og  deres Hjælpere og om, at Kongen derefter vil føre Sagen i Rette paa det kongelige Retterting, hvad den ogsaa blev.

Den værste Torn i Øjet paa Svendborgerne var dog utvivlsomt den ulovlige Handel, der dreves af Bønderne i den nærliggende Ørkel By, der ligesom Slottet hørte under Fyens Bispestol, og denne Handel var det i Øjeblikket vanskeligt at faa Ram paa, og den dreves uden andre Afgifter end den Fæsteafgift, der skulde tilsvares Bispestolen i Odense.

Kong Christian I og dronning DorotheaKong Christian I og dronning DorotheaSaa var Borgerne i Svendborg spændt ganske anderledes for. Foruden de sædvanlige kongelige Afgifter var der hyppige Ekstraskatter og anden kongelig Ydelse. Af og til kneb det med at skaffe den. Paa et af Christian den 1stes Togter mod Sverrig skulde Byen have udredet nogle Folk til Rigets Tjeneste, hvad den imidlertid ikke gjorde, eller maaske ikke kunde gøre. Saa paalagde Kongen 1455 Byen som Godtgørelse for Folkene at udrede 200 Mark lybsk. Det har vist holdt haardt at skaffe dem, men heldigvis var Kongen ogsaa i Pengeforlegenhed, og for at faa Gang i Tingene og Pengene betalt i en Fart, slog han 50 Mark af. Saa rykkedes der ud med Mønten.

Fra 1501 - altsaa under Opstanden i Sverrig - haves der et aabent Brev fra Kong Hans til Byfoged og Raad, hvori han meddeler, hvorledes de svenske, og da navnlig Hr. Sten Sture og Svante Nielsen Sture, har sendt ham Undsigelsesbreve, saa at de nu vil være paa hans Undersaatters værste.

Dronning ChristineDronning ChristineHan beder Byfoged og Raad lægge sig dette paa Hjerte og holde Vaaben og Værge rede. Dette er der dog ikke bleven Brug for; men 1510 - under Fejden med Lybækkerne - skriver Kong Hans' Dronning, Christine, til Byfoged og Raad, at Kongen har meddelt hende, at Lybækkerne paatænker et Angreb paa Langeland, og at der derfor maa samles Krigsfolk derovre. Som Svendborgs Bidrag hertil skal Byen foreløbig udruste 6 Karle, som med Vaaben og Værge skal sendes til Fogden paa Tranekær Slot, Ejler Hardenberg. De skal saa indtil videre ligge i Borgeleje paa Slottet, og Ejler Hardenberg skal give dem Øl og Mad, ligesom Slottets andre Tjenere.

 

 

 

Kong Frederik IKong Frederik IDisse Folk blev ogsaa sendt, ligesom Byen i 1530 efter et Paabud af Kong Frederik den 1ste fik Valget mellem enten alene at udrede et Skib paa 40 Mand, eller i Samlag med Assens et paa 80 Mand. Man befrygtede nemlig den Gang Fejde med Kong Christian den 2den og hans Tilhængere, en Fejde, der imidlertid først udbrød nogle Aar senere, da Kong Frederik var død.

Det var altsaa ret betydelige Ydelser, som Borgerne maatte rykke ud med til Kronen, og da navnlig i urolige Tider, og det var det næsten stadig.


Det er derfor ganske forstaaeligt, at der herskede et indædt Had mod Bønderne i Ørkel, overfor hvis ulovlige Handel og andre Krænkelser af Byens Privilegier Borgerne havde staaet saa temmelig magtesløse, og som tilmed var fritagne for alle de Skatter og kongelige Paabud, som tyngede Borgerne i Svendborg. Hvad var da dette Ørkel By og Ørkel Slot? Ja, egentlig ved vi ikke synderlig derom.

 

Ørkild SlotsbankeØrkild Slotsbanke Nord for Byen, i Udkanten af Caroline Amalielund, eller som Skoven almindeligvis kaldes "Rottefælden", paa en høj Bakke ses den Dag i Dag Ruinerne af Slottet. Glimrende smukt har det ligget. Sundet har den Gang gaaet langt højere op, og paa alle Sider har Slottet været omgivet af Skov, ret et Opholdssted, som kunde fryde Øjet ved sin herlige Udsigt over Byen, Sundet og alle de omliggende Øer. Ypperlig Jagt maa der have været i  de store Skove, og det er derfor intet Under, at det, da det kom i de fyenske Bispers Besiddelse, blev et yndet Opholdssted for disse.

Naar det er opført, vides ikke bestemt. Det er vistnok omtrent samtidig med Graabrødreklosteret, antagelig bygget af Valdemar Sejr i Slutningen af hans Regering og derefter gentagne Gange udvidet ved nye Tilbygninger. Hensigten med det har været, at det skulde beskytte Indsejlingen til Byen nordfra, ligesom Skattertaarnet dækkede Indsejlingen sydfra.

Det har altsaa oprindelig tilhørt Kronen og nævnes første Gang 1264, da et Gavebrev udstedes derfra.
I Rigets Opløsningstid, altsaa i den første Halvdel af det 14de Aarhundrede, var Slottet i de holstenske Grevers Besiddelse, kom derpaa atter tilbage under Kronen og havnede sluttelig under Fyens Bispestol. Bisperne holdt Fogeder paa Slottet, de residerede her ofte, og mange Breve er udstedte herfra.

ØrkildØrkildOm Borgens Udseende vides saa godt som intet. At dømme efter de Udgravninger, som foretoges 1885 og følgende Aar, har den bestaaet af en firkantet Ringmur, vistnok opført af utilhugne Kampesten, indenfor denne og støttende sig til Ringmurens Inderside har været flere til forskellige Tider opførte Bygninger, deriblandt 2 firkantede med Grundsokkel af tilhugget Kamp, og som muligvis kan have været Taarne.

Paa en Bakke ved Siden af selve Slotsbakken er forefunden Murrester og Brudstykker af Brolægning. Det kan se ud, som om denne Bakke ogsaa har været inddraget under Befæstningen, og de Bygninger, som har staaet her, har rimeligvis været Lader og Stalde.

 

 

Ørkild Nederste MølleØrkild Nederste MølleVed Foden af dette Slot har altsaa Ørkel By ligget. Den har bestaaet af 20 Gaarde og 2 Vandmøller. Disse sidste eksisterer den Dag i Dag. Det er nuværende øverste og nederste Mølle. At der har været 20 Gaarde, ses af et Gavebrev fra Frederik den 2den af 1573, hvorved Svendborg overdrages al den Jord, som i sin Tid har ligget til de 20 Gaarde i Ørkel, med Undtagelse af de Enge, som bruges til Nyborg Slot. -

 

 

 

Kong Christian IIIKong Christian III Kong Christian IIKong Christian IIDet var i Sommeren 1534, at Adelen hyldede Hertug Christian (Christian d. 3.) som Konge i Danmark, og da udbrød den Borgerkrig, som kaldes Grevens Fejde, og som bl.a. blev saa skæbnesvanger for Svendborg, fordi Omstændighederne medførte, at Byen kom til at tage en saa fremtrædende Del i den.

Aarsagerne til denne ulykkelige Ufred er velkendte, og det skal her kun fremhæves, at naar Svendborg Borgere tog saa ivrigt Parti for den gangne Konge, Christian den 2den, da har Grunden hertil ikke alene været af politisk Natur, men maa - som det fremgaar af, hvad foran er fortalt - ogsaa, og maaske hovedsageligt, søges i Byens rent materielle Interesse, og navnlig er det formentlig utvivlsomt, at Ønsket om at komme det saa inderlig forhadte Ørkel grundig til Livs har spillet en afgørende Rolle.


Det var da ogsaa mod Ørkel By og Slot, at det første Stød blev rettet.

Det kan vel være tvivlsomt, om Borgerne som Helhed fra første Færd har været stemt for en aktiv Deltagelse i Striden, men det Parti, som ønskede dette, fik i alt Fald Overhaand. Til dette hørte af ansete Mænd Borgmesteren, Hans Skriver, og et Par af Byens Præster, og hertil kom yderligere, at Grev Christoffer havde sendt et Par af sine Høvidsmænd hertil for at paavirke Stemningen.

Svendborg fra Ørkilds bakkenSvendborg fra Ørkilds bakkenEn Sommernat - det var i Juli 1534 - drog saa Svendborgerne til Ørkel. Hvem, der har været Biskoppens Foged paa Slottet, kendes ikke, og sandsynligvis har der ingen Besætning været. Overfaldet kom vel ret uventet, og det ser nærmest ud, som om der ikke er gjort noget Forsøg paa Forsvar. Under alle Omstændigheder faldt Slottet hurtigt og let i Borgernes Hænder. Det blev straks afbrændt, (ved denne Lejlighed brændte tillige hele Stiftets Arkiv, som opbevaredes paa Slottet), og Gaardene i Ørkel By maatte dele Skæbne med det Slot, hvorunder de hørte.

 

 

BjørnemoseBjørnemoseHermed forsvinder saavel Ørkel By som Ørkel Slot af Sagaen. Af dette sidste stod i mange Aar betydelige Ruiner af de svære Mure, men da Borgerne i lange Tider hentede Sten derfra til deres Nybygninger i Svendborg, svandt de mere og mere, og da Herregaarden "Bjørnemose" opførtes 1745 og hovedsagelig byggedes af Sten, hentede fra Ørkel, saa gik de sidste Rester.

Forinden de foran omtalte Udgravninger 1885 var hele Slottets Plads Pløjeland, og kun et ganske ubetydeligt Stykke af Ringmuren tæt henne under Skoven ledede Tanken hen paa, at her en Gang havde staaet et Slot.

Efter Udgravningen kan man danne sig en Mening om Slottets Udstrækning, og af forefundne forkullede Lag sås det, at Slottet var gaaet under ved Brand.

Der fandtes enkelte gamle Økser, Lansespidser og stigbøjler, nogle faa Sølvmønter fra Valdemarernes Tid og en samtidig engelsk Guldmønt, hvilket alt indsendtes til oldnordisk Museum.

Rygård opført 1537Rygård opført 1537Efter det vellykkede Overfald paa Ørkel havde Svendborgerne faaet Blod paa Tanden, og det gik nu løs paa Herregaardene i Nabolaget. Først gik det ud over Rygaard, der tilhørte Høvedsmanden paa Københavns Slot, Johan Urne. Den blev fuldstændig udplyndret, og Gaarden saa ødelagt, at den maatte ombygges.

Derefter kom Turen til Nakkebølle, hvis Ejer hed Clavs Eriksen Ravensborg; han kaldtes Clavs Slippeslot, fordi han som Christian den 2.s Lehnsmand paa Kallundborg Slot uden Modstand og paa ligefrem forræderisk Maade havde overgivet Slottet til Kong Frederik d. 1.s Mænd.

Denne Clavs Slippeslot var Svendborgerne særlig vrede paa, vel nærmest af den foran angivne Grund, og han blev derfor ved Nattetide bogstavelig røget ud af Reden. Hans Gaard blev plyndret og brændt, og han selv blev ført med til Svendborg. Her maatte han overfor Grev Christoffers Høvedsmænd skriftlig forpligte sig til, at han fremtidig vilde være den fangne Christian den 2den en tro mand, hvorefter han iøvrigt fik Lov til at løbe, hvilket egentlig var mere, end han havde fortjent.

 

Grev ChristofferGrev ChristofferEndelig tog Svendborgerne til Odense, hvor de bl.a. var behjælpelige med at plyndre og afbrænde Bispegaarden.
Alt dette tyder jo hen paa en meget livlig Deltagelse i Urolighederne, og Grev Christoffer var da ogsaa helt tilfreds dermed. September 1534 skriver han til Byfoged, Raad og menige Almue, at han er kommen ind i Landet med et stort Antal Krigsfolk, som han ikke kan lade gaa fra hinanden, "førend han har hjulpet Kong Christian ud af sit umilde Fængsel og dertil har gjort sig til Herre over hele Riget", men skriver han meget rigtigt - alle disse Krigsfolk koster svært mange Penge, og dem har han ingen af. Han vil derfor gerne, at Svendborgerne af Hensyn til deres eget og alles Gavn som sædvanlig yder den aarlige Byskat og dertil en Ekstra Skat og sender det hele til Magister Glob i København, der modtager Pengene paa Grev  Christoffers Vegne. Til Gengæld er denne villig til at lade Borgerne beholde det Skyts, Krudt og andet Krigsmateriel, som de havde taget omkring paa de plyndrede Herregaarde, medmindre Greven selv skulde trænge til det i denne haarde Krigstid, thi i saa Fald vil han have Lov til at laane det mod Tilbagelevering efter endt Afbenyttelse.

Hvad angaar den første Del af dette Brev, om Kong Christian og hans umilde Fængsel, da skriver Grev Christoffer aabenbart stik imod hans bedre vidende, thi Lybækkerne kendte Kong Christian d. 2 altfor godt til, at de næste Øjeblik skulde ønske paany at se ham beklæde Danmarks Kongetrone. Derimod har de mulig nok kunnet ønske, at Kongen ombyttede sit Fængsel i Sønderborg med et i Lybæk, men dette har han næppe ønsket; han havde det overmaade godt paa Sønderborg, blev stedse behandlet med alt det Hensyn, der skyldtes hans høje Stand, og alt, hvad der fortaltes om hans "umilde" Fængsel er ved senere historiske Undersøgelser godtgjort at være ganske urigtigt.

Hvad den anden Del af Brevet angaar, om Indsendelse af Byskatterne til Magister Anders Glob, da fik Borgerne snart helt andre Ting at tænke paa, som bragte dem til at glemme baade Skat og Skyts.

Medens de foran omtalte Begivenheder foregik paa Fyen, var Hertug Christians Hær under Johan Rantzau optagen af Kampen med Bønderne i Jylland, og Grev Christoffers Hær, som hovedsagelig bestod af lybske og andre tyske Lejetropper, laa paa Sjælland. I Forsommeren 1535 kom begge Parter til Fyen, hver fra sin Side. Det var midt i April, at den grevelige Hær landede i Nyborg. Ved Ankomsten var der imidlertid udbrudt en stor Ildebrand i Byen, hvorfor Hæren ikke kunde blive der. Den største Del, deriblandt alle Rytterne, drog derfor straks videre ad Svendborg til, hvor de ankom samme Dag. De blev liggende her godt og vel en Maaned, og det har utvivlsomt været en haard Svøbe for Borgerne. Under saadanne Forhold, og navnlig i hine Tider, er Vennerne ikke synderlig bedre end Fjenderne, og Borgerne havde faaet en besk Forsmag paa den sure Svie, som nu nærmede sig oven paa den søde Ørkel-Kløe. Da Hæren endelig midt i Maj drog ad Faaborg og Assens til, har sikkert saavel Byen som Omegnen været haardt medtagne, og - Stemningen havde vendt sig.

En Maaned efter led den grevelige Hær et aldeles afgørende Nederlag i Slaget ved Øxnebjerg. Det er ikke godt at blive ganske klar over, hvorledes Sagerne egentlig har staaet i Svendborg paa dette Tidspunkt, men det maa dog betragtes som sikkert, at den grevelige Hærs Optræden under sit Ophold i Byen selvfølgelig stærkt havde afsvalet Stemningen for den fangne Kong Christian (d. 2den) eller rettere Lybækkernes Sag, og det er ligeledes selvfølgeligt, at Efterretningen om Nederlaget ganske har berøvet Borgerne alt Haab om et heldigt Udfald af Kampen. Nu stod kun Straffen tilbage, og det kunde forudses at denne vilde blive drøj.

Borgmesteren, Hans Skriver, og andre af de fornemste Ledere for det grevelige Parti forlod uopholdeligt Byen og drog til København, og samtidig er det, at Prioren i GraabrødreKlosteret, Adelsmanden Hans Gaas, der var en ivrig Tilhænger af Christian den 3dies Sag, skal have bevæget Svendborgerne til at bortvise og beskyde nogle flygtende lybske Skibe.

Disse ønskede efter Nederlaget ved Øxnebjerg at søge Ly i Svendborg, idet de formente, at Byen stadig var den grevelige Sag tro; men ved  Indsejlingen til Byen blev de beskudt fra Skattertaarnet og derved tvungne til at vende om.

Som Belønning for denne Daad skal Hans Gaas senere være blevet Biskop i Trondhjem. At han blev Biskop i Trondhjem er nu rigtig nok, men det behøver jo ikke at være sket netop af den Grund.

Samtidige Kilder kender ikke noget til den her omtalte Kamp mellem Svendborgerne og de lybske Skibe, og det er derfor temmelig tvivlsomt, om den virkelig er sand. - I erhvert Fald hjalp den ikke Svendborg det ringeste.

En sejrende Johan RantzauEn sejrende Johan RantzauRimeligvis har Christian den 3dies Øverstbefalende, Johan Rantzau, meget vel vidst, at Stemningen i Byen havde vendt sig; men han var en haard Hals og tog intet Hensyn til Byens "sildige Anger". Umiddelbart efter Slaget var en Deling Landsknægte draget ad Svendborg til, og den havde intet Forbud modtaget mod at plyndre, hvad Rantzau ogsaa vanskeligt kunde give den efter hele den Tids Krigsbrug. Svendborg var at betragte som en oprørsk By, og det var derfor ganske i sin Orden, at den blev afstraffet; den fynske Adel maatte have Hævn for de plyndrede og afbrændte Herregaarde, og endelig - og det var maaske det væsentligste - kunde man ikke uden videre tage de lejede tyske Landseknægte ved Næsen. Udsigten til en rask til Plyndring i saadanne Tilfælde, hvor Forholdene og Omstændighederne tillader det, var den største Adspredelse i det ikke altid helt behagelige Krigerliv, og det var den væsentligste Del af en Landsknægts uvisse Indtægter.

Byen gjorde ingen Modstand, men synes ikke desto mindre at være tagen ved Storm, og den blev derefter i samfulde 3 Dage paa det ubarmhjertigste plyndret efter alle Kunstens Regler.

Som foran meddelt var en Del af de fornemste Ledere rejst bort, og disse havde vel nok forinden sørget for at salvere deres vigtigste Ejendele, og da Plyndringen næppe kom uventet, havde de tilbageblevne Borgere vel ogsaa frelst, hvad frelses kunde, men ikke desto mindre maa Byen have lidt frygteligt. Helt anderledes synes det, at den ikke blev brændt, det plejede dog ellers altid at følge med.

Hertil kom saa yderligere de haarde Skatter, som Byen maatte udrede, og at den kongelige Unaade i fuldt Maal hvilede over den.

Straks efter Indtagelsen maatte den sende 12 Baadsmænd til Flaaden og i 1536, altsaa Aaret efter Plyndringen, maatte der udredes i Skat til Kronen 4000 Gylden - Gud skal vide, hvor de fik dem fra, men betalt blev de; der hjalp ingen "kære Mo'r".

For at afvende Kongens Unaade havde nogle af Borgerne - rimeligvis de samme, som havde forladt Byen under Plyndringen - været hos ham i hans Lejr foran København. Der havde de gjort Bod og Afbigt og paa alles Vegne lovet ham fremtidig Troskab som deres rette Herre og Konge.

Saa kom der endelig i 1536 et aabent Brev, hvorved Kongen optog alle Borgerne i Svendborg blandt sine "kære Undersaater", og alt hvad der i denne Fejde er gjort mod ham skal være tilgivet. -Saa kunde de ulykkelige Borgere da paany trække Vejret frit og atter begynde den daglige Dont, rigtignok saa temmelig paa bar Bund.

Haarde Tider maa det have været at arbejde under, og Sejghed og Udholdenhed har der maattet til for paany at komme frem. Byen var udplyndret og aldeles forarmet, de store Skatter til Kronen, hvortil yderligere kom hyppige Ekstraskatter, og saa endelig den elendige Tilstand, hvori hele Landet befandt sig ovenpaa den ødelæggende Borgerkrig. Ikke desto mindre gik det, og det endda med en Hurtighed, som næsten er forbavsende. Reformationen bragte ikke Byen nogen pekuniær Fordel, idet de Jorder, som havde tilhørt Klosteret og Ørkel Slot, inddroges under Kronen. Slottets Jorder blev senere under Frederik den 4de købt af Byen. Det er nuværende Hømarken, Øxenbjerg, Pløjeholm og Græsholmene.

Grunden til Byens hurtige Opkomst maa derfor udelukkende søges i dens livlige Handel. Det er tidligere omtalt, at Byen af Omegnens Bønder indkøbte Landprodukterne, som derefter udførtes, og det er denne Handel og da navnlig Handelen med Øxne og Fedevarer, som har taget et stort Opsving, endogsaa saa stort, at der blev klaget derover, fordi det formentes, at der derved bevirkedes Dyrtid.

Ved Udgangen af Aarhundredet havde de Saar, Grevens Fejde slog, været fuldstændig lægt. Byen havde da 2 Byfogder, og man kan i de Tider saa nogenlunde bedømme en Bys Størrelse og Anseelse efter Antallet af dens Byfogder.

1586 fik den et nyt Raadhus. Denne Bygning laa paa Torvet, langs hen med Frue Kirkegaard, og den var en ganske anselig Bindingsværksbygning, to Stokværk høj. Det nederste Stokværk indeholdt Tinglokalerne, det øverste bl.a en Sal. Det var i hine Tider almindeligt, at saavel adeligt som borgerlige Brylluper holdtes paa Raadhussalen, og den gamle Bygning har derfor sikkert foruden megetn Alvor ogsaa set adskillig Lystighed og Dans inden sine Mure. Senere benyttedes 1. Sal som Skole, og da Bygningen først nedbrødes 1822, er det ikke helt umuligt, at der endnu kan eksistere en enkelt Svendborger, som har tilbragt sine Skoledage der.

Saa kom det nye Aarhundrede, og med det nye Ulykker. - 1602 blev Byen haardt medtagen af Pesten, men endnu værre gik det den under den ulykkelige Krig med Svenskerne 1658-60.

Hans Schack ved slaget i Nyborg 1659Hans Schack ved slaget i Nyborg 1659Fra Landsbyen Heils ved Kolding gik Carl Gustav med den svenske Hær over til den lille Ø "Brandsø" i Lillebælt og derfra videre til Fyen, hvor han gik i Land, ikke langt fra Iversnæs (det nuværende Wedelsborg). Carl Gustav med en Del af Hæren gik til Odense, Resten spredtes over Fyen, men i Løbet af Januar og Februar Maaneder (1658) samledes saa efterhaanden hele den svenske Styrke i Svendborg, hvorfra den sidst i Februar gik til Taasinge og Langeland, derfra videre paa det eventyrlige Togt over Bæltet til Lolland.

Byen var under hele Krigen uafbrudt besat af svenske Krigsfolk, og hvor haardt den maa have døjet, ses bedst af, at efter Krigens Ophør var mere end 70 Gaarde og Huse helt nedbrudt, og mange andre henlaa halvt i Ruiner. En Mængde af Indbyggerne var døde eller havde forladt Byen, og 1672 talte denne kun henved 1000 Mennesker, hvilket utvivlsomt er betydeligt mindre end paa Grevefejdens Tid.

Møllergade 1 i SvendborgMøllergade 1 i SvendborgDet er iøvrigt ikke saa mange Aar siden, vi havde et synligt Minde fra Svenskekrigen. Paa Hjørnet af Møllergade og Gerritsgade laa en gammel karakteristisk Bindingsværksbygning; den forsvandt sidst i Halvfjerdserne og tilhørte en nu afdød Købmand P. Riber.

I Butikken, et stort gammeldags Rum med en prægtig Bilæggerovn fandtes i de svære Loftsbjælker en Mængde Hug, som sagdes at være fremkomne ved, at de indkvarterede Svenskere prøvede deres Sablers Skarphed ved at hugge med dem i Bjælkerne.

Det har taget betydelig længere Tid og er faldet meget vanskeligere for Byen at komme til Kræfter efter de Ulykker, Svenskekrigen forvoldte, end det faldt den at forvinde Plyndringen under Grevefejden, og hertil bidrog naturligvis meget den helt jammerlige Tilstand, hvori Landet var efter Krigen saavel som de trykkende Forhold, som herskede hele det 17de Aarhundrede ud og et godt Stykke ind i det 18de.

I Begyndelsen af det sidstnævnte Aarhundrede kom atter en ny Krig med Sverrig, heldigvis den sidste af de mange ulykkelige Krige med dette Land. Den har krævet tunge Ofre af Byen, ikke alene ved tunge Skatter, men ogsaa ved den Usikkerhed, den forvoldte i Handel og Omsætning.

Talrige er de Klager, der i dette Tidsrum foreligger fra Byen. Der klages over dens og Borgernes Fattigdom og forarmede Tilstand, over de offentlige Bygningers Brøstfældighed, over Havnens ganske forsømte Tilstand og fremdeles i det uendelige. Kronen havde imidlertid ingen Penge at hjælpe med, og Byen maatte se at hjælpe sig selv. Saa kom der oven i Købet en ny Ulykke, idet Byen 1749 hjemsøgtes af en svær Ildebrand, der ødelagde den ældste, sydlige Del, og 2 Gader - Skattergade og Kullinggade - nedbrændte fuldstændig.

Uagtet alt dette er Byen dog gaaet frem, omend kun lidt og langsomt. 1738 havde den faaet Apothek, og 1763 fik den sin fineste Pynt, idet Nicolai Kirke da forsynedes med sit nuværende smukke, gennembrudte Spir. Frue Kirkespir kom nogle Aar senere. Den øverste Del af dette blæste ned 1861, og man fandt da inde i Knappen en Kobberplade, hvoraf saas, at Spiret er opsat 1768.

I den sidste Del af det 18de Aarhundrede er Byen iøvrigt gaaet ret godt fremad. 1769 havde den nemlig kun 1714 Indbyggere, 1809 var Antallet steget til 1942.

Saaledes gled da Byen ind i det nye Aarhundrede. Den saa adskilligt anderledes ud ved Begyndelsen af dette, end ved Slutningen. Et Aarhundrede er ganske vist ikke nogen kort Tid, men ikke desto mindre maa man forbavses over den kolossale Udvikling og Forandring, der i dette Tidsrum er sket paa alle Omraader.

Den Gang som nu spejlede Byens to pyntelige Kirketaarne sig i det blanke Sund, men dette er ogsaa noget nær det eneste, som har holdt sig Aarhundredet ud.

Byens Omraade indskrænkede sig da udelukkende til den egentlige gamle By, og af denne manglede endda adskilige Gader, som endnu ikke har naaet at blive 100 Aar gamle. Dette gælder saaledes Færgevejen og Overgade samt det meste af Ørkildsgade, Vestergade og en Del af Bagergade.

Om de nu saa moderne og talrige Villaer i Byens Udkanter var der fornuftigvis den Gang ingen Tanke. Den ældste egentlige Villabygning er formentlig "Frederikskilde", der opførtes sidst i Tredserne af nu afdøde Politifuldmægtig Jantzen. Det var den Gang en hel Begivenhed og en Flothed, som højlig forbavsede Svendborgerne.

Omend de brandfarlige Straatage forlængst var forsvundne, saa var dog Bygningerne næsten udelukkende lave og uanselige i et Stokværk og opførte af Bindingsværk. Her var kun ganske faa grundmurede Huse, og kun 2 eller 3 af disse var 2-etages. Derimod var her adskillige store 2-etages Bygninger af Bindingsværk, kønne og hyggelige Huse, som holdt sig langt op i Aarhundredet, og som først de sidste 30-40 Aars Byggespekulationer har faaet ryddet grundigt op iblandt.

Dog er endnu nogle Stykker bevarede, saaledes som den noksom bekendte "Muserede" i Fruestræde, der nok iøvrigt nu synger paa sit sidste Vers. Et Lokale i denne Ejendoms Sidebygning blev iøvrigt af og til benyttet som Theater, naar omrejsende Skuespillere en sjælden Gang kom hertil.

Ligeledes staar endnu den gamle Bygning paa Hjørnet af Møllergade og Bagergade. Ifølge en Indskrift over Døren er den opført 1753 og er døbt "Ebenezer", i daglig Tale kaldes den "Klippen", idet man simpelthen har oversat det fremmede Ord paa dansk. Det er en karakteristisk gammel Bygning, der endnu engang kunde blive en Pryd for Byen, hvis den fik en grundig og kyndig Restauration. I sin Ungdom maa den have taget sig ligefrem imponerende ud, som den, højt beliggende som den er, har raget op over sine lavere Omgivelser.

BagergadeBagergadeEjendommelig for Byen var de saakaldte "Karnaphuse", hvoraf her fandtes mange. De er nu næsten alle nedbrudte, dog staar endnu foran i Bagergade paa Geled 3 morsommer Eksemplarer.

Det ene af disse er fornylig blev restaureret og tildels ført tilbage til sin oprindelige Skikkelse. Det var ikke saa ganske ueffent, naar det i Byraadet udtaltes, at denne Bygning var bleven til en sand Perle for Byen.

Frue Præstegaard laa ved Aarhundredets Begyndelse i Fruestræde, men der, hvor nu Borgerskolen ligger. Det var en anselig, høj 2-etages Bygning af Bindingsværk; den laa noget tilbage fra Gaden og med Gavlen ud mod denne. Paa Forsiden førte en høj Stentrappe op til Indgangen.

Da den nye Præstegaard opførtes, blev Ejendommen solgt til en Købmand Krøyer, som senere for 1600 Rdlr. solgte den til Kommunen, der reducerede den til at være Fattiggaard.

Svendborg Gråbrødre kirkeSvendborg Gråbrødre kirkeByens største og mest imponerende Bygning var vedblivende det foran omtalte gamle Kloster, men ingen interesserede sig for det. Det henlaa forfaldent og forsømt. Kirken benyttedes kun af og til til Ligprædikener, en sjælden Gang til en Fastegudstjeneste, og nægtes kan det ikke, at rent praktisk set var Bygningen overflødig og unødvendig. De to Sognekirker var mer end tilstrækkelig for Byens 2000 Sjæle.

 

 

 

Thurø kirke altertavleThurø kirke altertavleDet var en pengeknap, fattig Tid; Bygningerne voldte kun Udgift, for deres historiske Betydning havde man den Gang ingen Interesse, og dermed var Klosterets Skæbne beseglet. Saa brød Hammer og Brækjern de gamle Mure fra hinanden; en Del af Søjlekapitælerne kom til Nationalmusæet, Altertavlen til Thurø, Prædikestolen til Frue Kirke, Sten- og Bygningsmaterialer solgtes. Endnu stod et Spørgsmaal tilbage: Hvad skulde man gøre ved den Mængde Begravelser, som Kirken indeholdt? Forsaavidt disse var under Kirkens Gulv, var det let nok; man kunde simpelthen kaste dem til, men i et lille Kapel ved den nordre Ende af Kirkens Kor henstod en Del Kister, som dels oprindelig var hensat her, dels ført hertil fra Byens 2 Sognekirker, naar disse blev restaurerede.

En Del af Kisterne var betrukken med Læder, Klæde eller Fløjl, enkelte forsynede med Guld- og Sølvfynser.
Det hele henstod for Lud og kold Vand. Kisterne var brøstfældige, og Laagene løse, hvorfor Byens Ungdom af og til, naar den saa sit Snit til det, løftede Laagene og kiggede ind til de balsamerede Lig, hvoraf flere var vel bevarede.
De var alle nedlagt i Humle, og denne havde, trods de forløbne Aarhundreder, holdt sig godt og - hvor underligt det end lyder - bevaret sin Lugt.

Hvad skulde der nu gøres med alle disse Kister og deres Indhold? Kirkeinspektøren og Byfogden - han hed Nellemann - forespurgte hos Ministeriet, og man var nok mest i Stemning til at ville nedgrave Ligene "paa Stedet", fordi Kisterne var i en saa jammerlig Forfatning, at de ikke talte Besværlighederne ved en Flytning, og det vilde have været mindre hyggeligt, hvis Ligene var faldne ud under Vejs. Det endte imidlertid med, at de, som tidligere berørt, fik Lov til at hvile i kristen Jord og komme paa Kirkegaarden.

Samtidig hermed kom Spørgsmaalet om Junker Abel paa Tapetet. Det vidstes, at han var begravet i Kirken, man saa sig blot ikke i Stand til at paapege Stedet. Da han imidlertid var en dansk Kongesøn, kunde det ikke gaa an, at han saadan uden videre gik i Glemmebogen.

Rimeligvis er Junkeren efter Datidens Skik bleven jordfæstet under Gulvet i Koret foran Alteret, og er dette Tilfældet, ligger han efter al Sandsynlighed endnu under Jernbanesvellerne nede paa Banepladsen.

Man søgte iøvrigt slet ikke efter ham, man holdt sig til en urigtig Tradition om, at en fløjelsbetrukken Kiste i Kapellet skulde være hans. Denne Tradition var udelukkende bygget paa, at det var den fineste Kiste, og den burde derfor ogsaa billigvis indeholde det fineste Lig. Kisten blev saa ført til Frue Kirke og nedgravet der, men saavel Kirkeinspektion som Byfoged Nellemann var dog saa temmelig paa det rene med, at det vistnok næppe var den rette Mand, de havde faaet fat i, hvilket ogsaa viste sig 70 Aar efter, da Frue Kirke blev restaureret.

Det her omtalte Ligkapel blev forresten ikke nedbrudt sammen med Klosterkirken. Det henstod til ind i Halvfjerdserne og nedbrødes sammen med Borgerskolen, af hvilken det benyttedes som Brændehus. Det var da berøvet sine Hvælvinger, og lignede nærmest en Ruin.

Sankt Nicolai kirkeSankt Nicolai kirkeByens to Sognekirker havde vel for 100 Aar siden det samme Udseende som indtil Restaurationerne i Halvfemserne. St. Nikolai Kirke var gjort i Stand i Begyndelsen af Aarhundredet.

For at faa dens indre Niveau i Højde med de ydre Omgivelser, fyldtes den flere Fod op indvendig, hvorved Kirken altsaa blev lavere og Grundpillerne skjultes. Gravene fyldtes, og de talrige Ligsten forsvandt, saaledes Fru Inger Walkendorff (død 1555) gift med Knud Urne til Søgaard. Den fremdroges paany ved Restaurationen 1894 og opsattes i Vaabenhuset.

Paa ganske umotiverende Steder indsattes der nye smagløse og stilløse Vinduer, og endelig blev hele Kirken overhvidtet fra øverst til nederst, en Skæbne, der ligeledes overgik Frue Kirke.

Pladserne omkring Kirkerne benyttedes til Begravelser, idet den nye Kirkegaard ved Langestræde først toges i Brug 1821, men ogsaa efter denne Tid fandt af og til, omend kun sjeldent, Begravelser Sted paa de gamle Kirkegaarde. Det var sikkert engang i Tredserne, at et sidste Lig nedsænkedes paa Nikolai Kirkegaard. Disse Grave er imidlertid nu borte.

Paa Nikolai Kirkegaard er kun en tilbage. Den staar i ensom Majestæt, omgiven af et lille Jernrækværk. Indskriften paa den tarvelige Mindesten fortæller os, at den er rejst over den i 1821 afdøde Havnefoged Morten Andersen Rafsted, af en taknemmelig Datter. Denne Datter var Frederik den 6tes bekendte Maitresse, Birthe Rafsted, adlet som Grevinde Dannemand.

Frue Kirkegaard var langt smukkere og maaske i sin Slags en af de ejendommeligste i Danmark, og da det gamle Raadhus forsvandt i Fyrrerne, saaledes at Kirkegaarden kom til at ligge frit, var den absolut Byens eneste Pynt. Den gik terrasseformigt ned mod Torvet med Stentrappe ved den østlige og vestlige Side.

Navnlig den vestlige, den saakaldte "Hønsetrappe", som var ganske smal, uden Rækværk, og som uden Afbrydelse førte fra Platformen foroven og lige ned til Torvet, var næsten livsfarlig at passere. Paa Pladsen omkring Kirken var mange Grave, der nu alle paa en enkelt nær er forsvundne, og Kirken var omgiven af Træer og Buskadser. I den østlige Ende ud mod Torvet var et prægtigt stort Træ med en Bænk under og en aaben Plads omkring, hvor Barnepigerne søgte op med Børnene, og hvor enkelte gamle Borgere i de lyse Sommeraftener røg deres Pibe.

Terrasserne var beplantet med Syrén og Guldregn, som i Forsommerens Tid prangede med deres blaa, hvide og gule Blomster og afgav et prægtigt Skue. Det hele var adskilligt smukkere, end den nuværende Kampestensmur. Det maa antagelig have været derfor, at det blev raseret - for Nyttens Skyld har det i alt Fald ikke været.


Svendborg torvSvendborg torvOm hvorledes Torvet saa ud omkring 1830, faar man et godt Indtryk af et endnu eksisterende Billede. Det gamle Raadhus er forsvundet, og det ny opført - Gud maa vide af hvilken uundgrundelig Aarsag - midt paa Torvet. Efter den Tids Begreber maa det have været en Pragtbygning. Uhret i Frontespicen anbragtes først 1850. Grundet paa Kirkeuhrenes Upaalidelighed opnaaede det efterhaanden at blive Normaluhr for hele Byen. Der er nu anbragt paa den nye Pigeskole.

Foruden Raadhuset, Kirken og Terrassen viser Billedet os de gamle Bygninger, der den Gang prydede Torvet. Ret ejendommelig er saaledes den gamle Kjellerødske Ejendom, der laa, hvor Sparekassen nu ligger. I den gamle Bygning, som laa, hvor Apotheket nu er, dreves senere i 60erne Conditorforretning og naar der var Bal paa Raadhuset, var det en yndet Sport i Balsko og med bart Hoved at løbe over Gaden og ind til Jomfru Nielsen for at spise Kager. Personerne paa Billedet er alle Portrætter af dalevende Borgere og disse vare:

1) Sadelmager Høivald
2) En Bonde, der ser paa Piske
3) Prokurator Hans Leopold Wilhjelm
4) Politibetjent Lohse
5) Smed Hans Bärthelsen
6) Politifuldmægtig Bollerups Hund
7) "Tykke Mette", en Slagterkone fra "Rakkeriet"
8) Købmand Ole Maegaards Malkepige
9) Arrestforvarer Schrøder
10) Dyrlæge Kjertmann
11) En handlende Bonde med Vogn
12) Jens Svinepranger fra Skaarup med Befordring
13) Hans Christian Slagter
14) Hans (Rasmussen) Tobaksspinder

Efter hvad der siges, maatte de, der paa denne Maade ønskede at foreviges, hver traktere Kunstneren med en Bolle Punch. Ellers er Torvet - Brolægningen fraregnet - efter Billedet at dømme helt respektabelt, men det var det blevet fornylig. Ved Aarhundredets Begyndelse maa det have set skrækkeligt ud. Købmændene benyttede det ofte som Oplagsplads for Tømmer, og  naar Bønderkonerne kom til Torvs med deres Æg og Smør, benyttede de, som rimeligt og naturligt var, Tømmeret som Siddepladser. Det var da en af Skoledrengenes Hovedfornøjelser, naar de kunde faa fat i en lille Hammer og nogle Søm, ganske stille at sømme Mutter fast til Bjælkerne.

At Torvet til Tider benyttedes som Tømmerplads kunde endda gaa an, værre var det, at adskillige Købmænd havde rent ud sagt, Møddinger der. Dette stred aldeles ikke mod den Tids Sundhedsbegreber og endnu mindre mod dens Skønhedsbegreber.

Det var navnlig Strædet fra Torvet ud til Møllergade, det gik værst ud over; man holdt fast ved denne Møddingsret med en næsten rørende Kærlighed, og der maatte adskillige "Raadstuemøder" til, inden det endelig lykkedes at komme af med dem.

Svendborg HavnSvendborg Havn Svendborg HavnSvendborg HavnHvorledes havde det sig med Havnen ved Aarhundredets Begyndelse? Nu er den jo Byens Stolthed, og en af de største, mest imponerende og kostbareste i Danmark. Ja, der var egentlig ingen.

Frederiksøen, eller som den tidligere kaldtes "Koholmen", eksisterede ikke, det var en lav Grund, som overskylledes af Bølgerne. Opfyldningen begyndte først senere og fortsættes jo den Dag i Dag. Den egentlige gamle Havn er altsaa den nuværende søndre Havn, men langt mindre, idet et betydeligt Stykke er opfyldt for faa Aar siden. Den standsede faa Alen nord for Havnefogdens Bolig. Bolværket paabegyndtes først 1814, forinden denne Tid var der ingen, kun en lille Anløbsbro af Træ.

Saa er der endnu en Ting, som ikke maa forbigaas, naar vi taler om det gamle Svendborg. Det er Consumptionen. Der skulde den Gang - det bortfaldt  vist først i 1851 - i Svendborg, ligesom i alle andre danske Byer, svares den saakaldte Consumptionsafgift af alle Landprodukter, som indførtes til Byen.

Der fandtes derfor ved Udkanten af de Gader som førte ud af Byen, de saakaldte Consumptionshuse med dertil hørende tvers over Gaden gaaende Tremmeporte.

Her skulde en kongelig Embedsmand, Consumptionsbetjenten, undersøge enhver Vogn, enhverv Kurv eller hvad som helst andet der medførtes af Folk, som vilde gaa ind gennem Porten, og passe paa, at der blev svaret den fornødne Afgift deraf. Dette var selvfølgelig en stor Ulempe og blev i Længden en ganske utaalelig Plage.

Der smugledes da ogsaa paa Kraft, og der var ingen, som gjorde sig ringeste Samvittighedsskrupler af at snyde en Consumptionsbetjent, naar der blot var den ringeste Mulighed derfor. Til Tider blev Byens Ungdom ligefrem tilsagt til Smuglerier, og man transporterede da sin Contrabande over Plankeværker og Gærder, gennem Haver, vadende langs med Springs Bæk, eller paa en hvilken som helst anden Maade Snyderiet i Øjeblikket lod sig udføre paa.

Det var umuligt for Betjentene at hindre dette, og af og til opgav de helt Kampen Da de tilmed var slet lønnede, var de ikke helt uimodtage for Stikpenge. En af dem, hvis Navn ikke skal nævnes, og som forlængst ligger i sin Grav, plejede saaledes at sige: "Giver I mig en Mark, saa lukker jeg et Øje til, giver I mig 2, kan jeg slet ikke se, og faar jeg en Rigsdaler, kan jeg hverken se eller høre".

Det var i Grunden meget fornuftigt sagt af Manden. Han kunde alligevel ikke hindre Smuglerierne, og det var derfor klogt at tage Daleren, saa havde han dog nogen Fordel ud af det.

Møllergade 77 i SvendborgMøllergade 77 i SvendborgAf Consumptions husene eksisterer endnu et lige foran i Ørkildsgade, en, enetages Bygning, der springer lidt frem paa  Fortovet. De andre er forsvundne, det i Gerritsgade lige overfor Wandalls Hotel dog først for et Par Aar siden.

Som det altsaa fremgaar af, hvad foran er fortalt, var Byen dygtig gammelsdags i sit udseende, og dette holdt sig langt op i Aarhundredet, og det holdt sig længere her end i andre danske Købstæder.

Gaderne gik den Gang som nu baade ud og ind, baade op og ned. Brolægningen og Drikkevandet var begge lige bekendt hele Landet over, den første for sin enestaaende Slethed noget der da forresten ogsaa holdt sig langt op i Aarhundredet, det sidste for sin lige saa enestaaende Godhed. Vandværk og Vand i Køkkenet kendte den dalevende Slægt ganske vist ikke til, men Pumpen var ude i Gaarden, og skulde der tilfældighvis ikke være Vand i den - det kunde jo ske - saa maatte Pigen eller Læredrengen tage Aaget paa Nakken og hente et Par Spande Vand oppe fra Pibekilde i Møllergade. Dette Vand ansaas for at være særlig godt, og Posten kunde derfor glæde sig ved en god Søgning, som den beholdt, indtil Vandværket i 1868 overflødiggjorde den. Saa hørte ogsaa den til det Svendborg, og maatte forsvinde.

Den Barfoedske købmandsgård i SvendborgDen Barfoedske købmandsgård i Svendborg Gerritsgade nr. 23Gerritsgade nr. 23I 1854 udgav Digteren H.C: Andersen, en Roman, som hedder "Kun en Spillemand". Han skriver heri om Svendborg:
"Den ejer endnu Præget af Smaabyerne i det forrige Aarhundrede, diss uregelmæssige Bygninger, hvor tidt den øverste Etage rager ud over den underste, hvilende paa en fritstaaende Bjælke; karnapperne, som spærrer Udsigten for Naboen, brede Forstuetrapper, med Sten eller Træbænke til at sidde ude paa. Over flere Porte læses, udskaarne i Træet, Indskrifter, dels paa dansk, dels paa Latin. De ujævne Gader synes brolagte Høje, idet man i brækkede Linier vandrer snart op, snart ned."
Denne Beskrivelse giver et overordentlig virkeligstro Billede af Byen, saaledes som den har set ud i den første Halvdel af Aarhundredet.

I samme Bog gives følgende Skildring af Hulgade:


HulgadeHulgade

"Idet man fra den højtliggende Hovedgade ser herned, er Skuet højst malerisk. Vældige Kampesten, rejst over hinanden, danner paa de nærmeste Huse Fodstykket, og dette er ved Gadens bratte Nedstigen af samme Højde som de dybere liggende Nabohuses Vægge. Saaledes ser man fra Hovedgaden ud over Skorstene og Tage i den smalle Sidegade og øjner et stort Parti af Fjorden, hele den skovgroede Kyst med de højstammede Træer og Dele af Øerne Langeland og Thurø".

Den Beskrivelse af Hulgade passede rigtig godt i det Herrens Aar 1854. Den passer ikke mindre godt den Dag i Dag.

Ligesom der saaledes ved Byens Udseende var noget særligt, noget ejendommeligt, som skilte den fra andre danske Købstæder, saaledes var det samme Tilfældet med Indbyggerne. Der var ved deres Levevis og da iøvrigt ogsaa ved deres Sprog noget specifikt svendborgsk.

I Begtrups Beskrivelse af Svendborg, udkommen 1823, fortælles det, at der i Byen da ikke fandtes een Familie, hvis Navn i Byen gik 100 Aar tilbage. Dette har sin Grund i, at de haarde Tilskikkelser, som saa ofte var overgaaet den, havde bevirket en Affolkning, der saa erstattedes ved Indvandring, navnlig af Bønder fra de omliggende Øer. Det er denne Indvandring, som paatrykte Borgerne det særlige Stempel, en Mellemting mellem By og Land.

Svendborg bymarkerSvendborg bymarkerHertil kom yderligere, at en stor Del af Borgerne, ikke alene  Købmændene, men ogsaa Haandværkerne og andre drev Avlsbrug. Da de nuværende Byjorder (Hømarken, Øxnebjerg, Pløjeholm, Græsholm og Hallingskov) som foran omtalt købtes, overdroges de Ejendomsbesidderne i Byen i Forhold til ejendommens Grundskat, saaledes altsaa, at hver af de daværende Bygninger erholdt et lige saa stort Antal Rigsdalers Grund i Marken som det Antal, hvortil Bygningsgrunden efter sin Størrelse ansattes. En Del af Jorderne gik vel senere ved Køb og Salg over i andre Hænder, men endnu i Halvtredserne ejedes dog den allerstørste Del af Borgerne i Byen (medens Kommunen vel ikke som saadan havde nogen Indtægt deraf). Der var den Gang ca 240 Ejendomme, der havde Jordtilliggende udenfor Byen, deraf 50 paa over 1 Td. Hartkorn. Dette medførte et ikke ubetydeligt Kvæghold, og da dette hele Sommeren igennem dreves ud om Morgenen og hjem om Aftenen, maa det hae givet Gaderne et ret livligt og interessant, om end ikke ganske propert, Udseende.

 

Svendborg HavnSvendborg HavnDernæst var Svendborg en udpræget Sømandsby, og Skibsbyggeri og Skibsrederi var af større Betydning her end i nogen anden dansk Provinsby. Den Mængde Skibe, som byggedes her, havde ikke alene som oftest sit Rederi her, men de fleste af Kaptajnerne var bosatte her.

Den ejendommelige svendborgske Sprogudtale er nu stærkt paa Retur, men vi kender den dog alle, og de fleste af os har vel nok en Rem af Huden.

Det er ikke alene den syngende Tone, hvori Sætningerne udtales, men ogsaa Ordenes Endelser, der uden tilsyneladende grammatikalske Regler enten helt bliver borte eller ogsaa bliver til "i", hvor det efter korrekt dansk Sprogbrug rettelig bør være "en".

Vi kender saaledes alle "ei Spa Vain" (med to vældig lange aèr) i Stedet for en Spand Vand, og Udtryk som "Hunni, Katti og Kakkelovni", i Stedet for Hunden, Katten og Kakkelovnen, er den Dag i Dag endnu gængse Sprogbrug.

Enkelte Udtryk har Svendborgerne endnu forbeholdt som specielt for sig selv. En "Padde" kaldes saaledes almindeligvis en "Pejde" og en Reje er og bliver en "Hoppe", et Udtryk der forresten er noget farligt, da det let maa kunne føre til Forvekslinger med en Hest, og Forskellen udelukkende beror paa, at de Hopper, som er Heste, købes i Stykkevis, medens de Hopper, som er Skaldyr, købes i Pottevis.

Derfor kunde en rigtig Svendborger heller ikke rejse incognito i andre Dele af sit kære Fædreland. Hans Maal røbede ham, og det hørtes straks, at han var "fra Svendborg av".

Egentlig fornemme Folk havde Byen den Gang ikke mange af. Der var ingen Amtmand, han boede den Gang i Nyborg. Den fineste og mest ansete Borger var sikkert Admiral Risbrich, kendt for sin Deltagelse som Wøgriens Chef i Slaget paa Reden. Han boede i Skattergade, som Folkevittigheden i den Anledning døbte om til "Admiralgade" (nuværende Nr. 10). 

Stedet havde den Gang et noget mere anseeligt Udseende end nu, og en Stentrappe med Jernrækværk førte op til Indgangen. Han ejede en Kareth med tilhørende Heste, vist da Byens eneste fine Selvejerekvipage; han stillede den med stor Liberalitet til Brug for Byens Borgere ved barnedaab, Bryllup og lignende Lejligheder.

Skattergade var i det hele taget den Gang en fin Gade. Der boede ogsaa Lodskommandør (Linde) i det nuværende "Kronen", ligesom ogsaa Toldinspektør Justitsraad Hasle boede i denne Gade. De  her nævnte i Forbindelse med Byfogden og Herredsfogden udgjorde Byens egentlige Aristokrati, saa var her nogle enkelte større Købmænd. Resten var mindre Handlende, Haandværkere og Skippere.

For disse Mennesker gik saa Tiden sin ensformige Gang; den ene Dag jævnt som den anden. De Adspredelser, Nutiden byder  paa, anede den dalevende Slægt ikke, og mulig havde den heller ikke brudt sig synderlig derom.

Man spadserede ikke den Gang som nu, og der var egentlig heller ingen Steder at spadsere hen. Skovene var udelukkende Nytteskove. De ejedes - iøvrigt paa samme Maade som foran fortalt om Markjorderne - af de saakaldte "Skovejere".

Foreninger kendtes ikke, og Vinterens Adspredelser bestod kun i, hvad den private Selskabelighed formaaede at yde.
Af offentlige Baller hele Aaret igennem var kun et sikkert, nemlig Frederik den 6tes Fødselsdag (28de Januar). Der imod havde Haandværkslaugene af og til Sammenkomster, og ved disse kunde det gaa baade højtideligt og gemytligt til.

Ved en Sammenkomst hos Smedenes Oldermand - han boede nede i Brogade - stod Stadsmusikanten med sine Folk udenfor Porten og spillede op, saasnart en ny Gæst kom til syne oppe i Gaden. Nu var uheldigvis hele Musikken gaaet ind for at faa en Hjærtestyrkning, netop som en agtværdig Smedemester værdig og højtidelig kom anstigende oppe i Gaden med Madammen under Armen.

Saasnart han opdagede Musikkens Pligtforsømmelse, puffede han med stor Aandsnærværelse Konen ind i Kullinggade, og med et beroligende:"Tøv lidt, Mutter", benede han i Ilmarsch ned til Huset, fik Musikken halet ud paa Gaden og holdt til sin Skyldighed. Da alt saaledes var i Orden, gik han tilbage bød Konen Armen og begge vandrede nu med stor Værdighed og til fuld Musik ind i Huset.

Kong Christian VIII og dronning Caroline AmalieKong Christian VIII og dronning Caroline AmalieEfterhaanden kom Byen mere og mere med, og i den Tid Prins Christian (senere Christian den 8de) var Guvernør i Odense, besøgte han gentagne Gange Svendborg og blev altid modtaget med stor Festivitet. Han interesserede sig til Gengæld meget for Byen og forærede saaledes begge Kirkerne nye Altertavler, idet saavel den tidligere Altertavle i Nikolai Kirke, forestillende Opstandelsen (malet af Eddelien) som altertavlen i Frue Kirke (Christus i Gethsemane, malet af Eckersberg), er Gaver fra hans Haand.

Det var vel nærmest Byens smukke Omegn og Skovene, der mest interesserede den for Naturskønheder stærkt modtagelige Prins, og vi har her Erindringer om ham i Navnene "Christiansminde", "Pinsebroen" og "Caroline Amalielund" (opkaldt efter hans Gemalinde).


Byen var selvfølgelig i sin fineste Pynt, naar Prinsen kom;  han blev modtaget med al mulig Honnør, der gjordes alt, for at Opholdet skulle være ham saa behageligt som muligt, og for at intet skulde virke forstyrrende paa Harmonien.

Der var en Borger i Gerritsgade, som havde sin Svinesti lidt vel nær op til Gaden, som Prinsen skulde passere. Da man tvivlede om Grisens Evne til at forstaa Situations Højtidelighed, og da man frygtede for, at den ved upassende Tilkendegivelse skulde indvirke disharmonisk paa Borgmesterens Velkomsttale, som skulde holdes ikke langt derfra, blev saavel Grisen som Grisestien i Dagens Anledning flyttet til et mere afsides Sted.

Saaledes var Forholdene den Gang. Nu maa en stakkels Gris i det hele taget slet ikke være i Byen, hvilket synes haardt, da det  dog ikke kan bestrides, at Svinene har givet Byen sit Navn.

Iøvrigt omgikkes Prinsen Borgerne med stor Jævnhed og Ligefremhed, og da Tonen den Gang var adskilligt mindre salonfähig end nu, kunde han til Tider faa ret komiske Svar. Bekendt er saaledes Historien om gamle Skibsbygger Møller ude paa Øxenbjerg, af hvis Skibe to var døbt "Prinsen" og "Prinsessen" (efter Prinsen og hans Gemalinde). Paa Prins Christians Forespørgsel om hvorledes det gik med disse Skibe, fik han det Svar:"Daarligt, Deres kongelige Højhed! Alt, hvad Prinsessen kan fortjene, det sætter den Satans Skideprins over Styr."

Ved en senere Lejlighed bemærkede Møller til Prinsen: "Vil han ikke ind og drikke et Glas Vin?" og da Prinsen undslog sig: "Ja,ja, da! saa kan han min Tro lade være!"

Det var i 1821, at Byen fik sin nye, smukke Kirkegaard ved Langestræde. Nu dækker den et areal paa ca 10 Tdr Land, men var den Gang betydeligt mindre og endte foran Soldatergravene.

Denne Kirkegaard er saavel ved sin Beliggenhed som ved den Plan, der er fulgt ved Anlæget, utvivlsomt en af de skønneste i Danmark i Danmark. Gangene i engelsk Stil og den rigelige og smukke Beplantning, som findes overalt, leder Tanken mere hen paa en Park end paa en Kirkegaard.

Den anlagdes af en Gartner Aagaard - han var nok Herregaardsgartner et Sted paa Fyn - og han har i sjælden Grad Ære af sit Værk.

Den ældste - nu forlængst  forsvundne - Grav gravedes oppe paa Højen, og det var en Frøken Stucker, som lagdes i den. Af Grave fra Kirkegaardens første Tid er nu kun faa tilbage. Admiral Risbrichs og Hustrus Gravsted henlaa længe i temmelig forsømt Tilstand, men holdes nu vedlige, vistnok efter en ministeriel Foranstaltning. Kommandør Linde ligger oppe paa Højen under et stort Stenkors, og Toldinspektør Hasles Gravsted er midt i en Gang. Det vedligeholdes af Frimurerne.

Naar vi undtager admiral Risbrichs, indeholder Kirkegaarden ingen historisk kendte Grave. Af større Mindesmærker findes kun Monumentet for de i Krigsaarene faldne Soldater. Det er en Granitobelisk, tilvejebragt ved frivillig Bidrag og rejst paa en stensat Høj. Den korte og fyndige Indskrift: "Mand dør, men ej dør Mands Daad", er en Forkortelse af et af Versene i Havamaal i den ældre Edda: "Formue dør, Frænde dør, selv dør man ligervis, ét ved jeg, som ej dør, Dommen over den døde."

Over en Del Legatstiftere er der, dels af Kommunen, dels af de offentlige Institutioner, hvem Legaterne er komne tilgode, rejst mindre Monumenter paa de vedkommende Giveres Grave, saaledes over den for nogle og tredive Aar siden afdøde Skomagermester Frederik Hansen. Han var en godt kendt Svendborger og en højst ejendommelig Person. Almindeligvis kaldtes han "Frederik Trine" og boede i en gammel, nu nedreven Bygning i Møllergade. Han var ugift og barnløs, levede sit Liv mere end tarveligt, og ikke mange vidste, at han havde Penge og var en rig Mand. Han formaaedes paa sit alleryderste til at testamentere sin Formue til Borgerstiftelsen.

Testamentets Gyldighed blev imidlertid bestridt, og Sagen gik alle Instanser igennem ligetil Højesteret, men Testamentet holdt helt og klarede sig stolt, uagtet ondskabsfulde Tunger - vel nok med Urette - talte om, at Frederik Trine, da Testamentet oplæstes, var saa nær ude af det, at han kun kunde give sit Samtykke tilkende ved et Nik med Hovedet, som skulde være  frembragt ved, at en af de under den højtidelige Handling tilstedeværende Personer i det rette Øjeblik havde set sit Snit til at give ham et Dunk i Nakken.

Tæt ved en af Gangene ligger en nu fuldstændig glemt og næsten forsvunden Grav fra midt i Tredserne. Den dækker over en ung Mand, hvis Navn ikke skal nævnes. Han hørte til Byens Embedsfamilier og havde fattet en heftig Lidenskab for en ung, smuk Svendborgerinde, ligeledes af det bedre Selskab. Da hans Følelser ikke blev gengældte, gik han ud i den vedkommende Dames Hjem og i hendes Paasyn stak han sig en Dolk i Hjærtet og døde paa Stedet.

Hvilket enormt Røre dette celebre Selvmord under de daværende Forhold vakte i en lille By som Svendborg, kan lettere tænkes end beskrives, og da Begravelsesdagen kom, var hele Byen paa Benene.

Nicolai Kirke, hvorfra Jordefærden fandt Sted, var fuldstændig fyldt til sidste Plads, hvilket egentlig var noget for Pastor Warburg, der nok altid til Stadighed havde en Trofast men ikke altid netop stor Tilhørerkreds. I sin Tale fo'r Præsten haardt frem mod den døde, uden at tage Hensyn til hans Ungdom og den eksalterede Stemning, hvori Selvmorderen antagelig havde været. Talen vakte derfor stærk Uvillie, hvilket foranledigede Warburg til at udgive den i Trykken.

Det var iøvrigt ikke eneste Gang, at Bogtrykpressen lå, i Virksomhed for dette Selvmords Skyld, ogsaa Visedigtningen beskæftigede sig med det, og disse trykte Viser med den tilhørende "Beretning" paa Bagsiden fandt rivende Afsætning. Navnlig en: "I Staden paa det skønne Fyen", gjorde særlig Lykke og blev flere Aar efter med al mulig Rørelse og dyb Inderlighed sunget i Køkkenet af Tjenestepigerne.

Jo mere vi nærmer os Aarhundredets Midte, desto livligere bliver Byens Vækst, og Opkomsten og Fremskridtet tager stærkt til paa alle Omraader, saa Byen da maatte siges at være traadt fuldstændig ud af den Kategori, hvormed Tscherning i Rigsdagen havde døbt de fleste danske Købstæder, nemlig de brolagte Landsbyer.

Indbyggerantallet, som ved Aarhundredets Begyndelse var knap nok et Par Tusind, var midt i Fyrrerne steget til omtrent det dobbelte,og 1855 talte Byen 5280 Mennesker (af hvilke Kvinderne var i Majoritet med ca. 2700, der tilmed maa have været kønne, da det den Gang almindeligvis sagdes, at naar et Bal skulde være noget ekstra, maatte der haves Handsker fra Randers, Musik fra Odense og Damer fra Svendborg).

Svendborg havn ca 1850Svendborg havn ca 18501854 fik Byen sin nye, smukke Dampskibsbro, som stod til 1875. Den kostede 12.000 Rdlr. og byggedes af Træ, var 240 Fod lang og 28 Fod bred med et over mod Frederiksøen vendende Brohoved.

Samtidig forskønnedes Havnepladsen, og midt paa denne anlagdes en lille rund Græsplæne, omgiven af et malet Træstakit. Midt paa Plænen stod en høj, hvidmalet Flagstang, hvorfra flagedes ved højtidelige Lejligheder, og naar her hjemmehørende Skibe kom tilbage - ofte efter flere Aars Fraværelse.

Da Vandværket anlagdes 1867, forsvandt Plænen for at give Plads for det nuværende Springvand med sin Broncefigur, en Kopi af Bissens Svane i Rosenborg Have. Rundt om Plænen var anbragt Bænke, ligesom der ogsaa var Bænke udenfor den gamle Toldbygning. Paa de sidste sad hyppig Toldbetjentene i deres ledige Timer; en af disse, en særdeles høj, mager Mand, hed Wessel og var Fader til den bekendte Grosserer Wessel i København (Firmaet Vett & Wessel)

Selvfølgelig var Havnen, saaledes som den præsenterede sig sidst i Halvtredserne, kun ringe og ubetydelig i Sammenligning med dens nuværende Udstrækning og med det Liv og Røre, som nu findes der, men den var hyggelig og køn. Svendborgerne var glade ved den, og naar det var godt Vejr og milde Foraarsaftener, var den prægtige Dampskibsbro et yndet Spadserested, og der kunde til Tider være helt sort af Mennesker.

Dampskibenes Ankomst, det var den Gang navnlig Hjulskibene "Flora", "Zampa" og "Diana", bekendtgjordes ved Kanonsalut fra Holmen, saasnart Røgen kunde ses, enten bag Bregninge Skov eller "vester ude", som det hed d.e. ude bag St. Jørgen. Helt præcis kom de ikke altid, men man tog det ikke saa nøje.

Skibene var Byens nemmeste og bekvemmeste Forbindelse med Omverdenen og adskilligt behageligere at rejse med end de tunge, ubekvemme Deligencer, der daglig udgik fra Posthuset i Wandalls Hotel til Nyborg, Faaborg og Odense.

Svendborg færgebroSvendborg færgebroDirekte Dampskibsforbindelse mellem Svendborg og Langeland eller Ærø eksisterede ikke, og saafremt ikke et af de fornævnte Skibe anløb Rudkøbing, var det en hel Begivenhed at komme derover, idet man først maatte med Færgebaad sejle eller ro til Vindeby, hvor man havde at erlægge Bropenge, derfra med Vogn, som der i Reglen maatte ventes en rum Tid paa, tværs over Taasinge til Vemmenæs og saa atter videre med aaben Baad til Rudkøbing.

 

 

 

Svendborg Sømands højskoleSvendborg Sømands højskoleNavigationsskole fik Byen 1852. Dens første Lokale var i Sadelmager Rützaus Ejendom i Gerritsgade, og den hele Indretning var saare primitiv, navnlig maa det have gjort et ejendommeligt Indtryk at se Eleverne kravle ud pa Taget, hver Gang Solhøjden skulde tages; senere flyttedes Skolen ud i Ørkildsgade, og først i 1865 byggedes med Tilskud fra Statskassen den nuværende Bygning paa Færgevejen.

Byens største Fremskridt i Aarhundredets Midte var anlæggelsen af Gasværket, som vi fik 1856 med en Bekostning af 56.000 Rdlr. Tidligere havde Byens Oplysning været besørget af 47 Tranlamper, nu fik den 81 Gaslygter, hvoraf tilmed de 22 brændte hele Natten, hvorhos man endvidere var saa forsigtig yderligere at lade 15 af de gamle Tranlamper blive staaende, for det Tilfældes Skyld, at Gassen skulde strejke.

 

 

Svendborg El-værkSvendborg El-værkDet første danske Gasværk anlagdes i København, men Svendborg var her godt med, idet Byen var Nr. 3 i Rækken af danske Provinsbyer, som indførte Gasbelysning. Vi har ikke været saa hurtige i Vendingen med Indførelse af det elektriske Lys.

Foruden adskillige store Købmandsforretninger og Skibsbyggerier, havde Byen den Gang af industrielle Etablissementer 4 Garverier, 1 Tøjfabrik, 2 Kalkbrænderier, 4 Tobaksfabrikker, 1 Dampsavemaskine og hele 17 Brænderier, idet enhver større Købmandsforretning tillige drev Brændevinsbrænderi, og det var betydelige Kvanta, som produceredes; i 1856 saaledes 500.800 Potter, hvoraf Brændevinsafgiften androg 22.273 Rdlr.
Den Gang var der aabenbart ingen, som tog Forargelse af den fattige Mands Snaps.

Byens ældste Pengeinstitut, Sparekassen for Svendborg og Omegn, kom ogsaa til Verden i Halvtredserne.
Den oprettedes 1852 og havde sit første Lokale i Møllergade, i den gamle Bindingsværksbygning paa Hjørnet af Pistolstræde, senere flyttedes den op i Gerritsgade, og først i Halvfemserne fik den sin nuværende Bygning paa Torvet.
1853 indsattes der i den 79.062 Rdlr. (1897 indestod 1.580.291 Kr.)

Samtidig med Byens pekuniære Opkomst rejste der sig ogsaa adskillige smukke og statelige Privatbygninger, f.eks. L. Langes i Vestergade, L.L. Baagøes i Gerritsgade, Grosserer Rasmussens elegante, røde Bygning ved Havnen med dertil hørende kostbare Pakhus, bygget paa opfyldt Grund, og hvilende paa nedrammede Pæle. Den ejendommeligste Bygning var vel nok "Sct Francisko" i Bagergade. Den var oprindelig noget pynteligere end nu, bl.a. forsynet med flere Kviste, og vakte ved sin Fremkomst almindelig Forbavselse.

Det var en Murer Ammerød, som opførte den. Dens Størrelse og hele upraktiske Indretning gjorde det omtrent umuligt at faa praktisk Anvendelse for den, endsige at faa den til at forrente sig, og ingen begreb, hvad den egentlig skulde bruges til.

Ammerød var imidlertid stolt af sit Værk; han havde nu, udtalte han, lært Svendborgerne, hvorledes de skulde bygge. Der var i saa Fald ogsaa den eneste Fornøjelse, han fik ud af denne bizarre Spekulation, som pekuniært ruinerede ham komplet.

Bygningen kom paa andre Hænder og anvendtes paa forskellig Maade. I Krigsaaret 64 var den Lazareth, senere var der Indre Missionsmøder i Stuen. Saa blev den erhvervet af By-Missionen. Byens Præster afholder ugentlig Møde, og der holdes ligeledes Børnegudstjeneste hver Søndag. Dens nuværende Navn er "Bethel".

Ogsaa det gamle Theater, Sangforeningens nuværende Ejendom, er fra disse Aaringer. Det var afdøde Læge Mølmark, som satte dette Foretagende i Gang. Den store, men ganske vist alt andet end smukke, Bygning afgav rigelig Plads baade til Scene og Tilskuere, og der er spillet megen baade god og daarlig Komedie der. Det første Stykke, som opførtes, var "Svend Dyrings Hus".

Med nogle Omændringer kunde det rimeligvis have været benyttet den Dag i Dag, men Brandvæsenet havde nu en Gang et Horn i Siden paa det, og det nye Theater skulde vel tvinges frem.

Den enste triste Begivenhed for Byen i Aarhundredets første Halvdel var Koleraen i 1853, og adskillige Svendborgere, navnlig den fattigst stillede Del af Befolkningen, blev bragt paa Kirkegaarden. Skønt Sygdommens Optræden ikke kan siges at have været særlig ondartet - Skrækken gjorde vel ligesaa meget Fortræd som Sygdommen - bortreves dog i Maanederne August og September over 80 Mennesker.

Til Begivenhederne i Halvtredserne hører ogsaa Fremkomsten af 2 af Byens vigtigste Faktorer, Aviserne og Foreningerne.

Begge Dele kom vel nærmest som Følge af den med den frie Forfatning vaagnende Trang til at diskutere offentlige Anliggender. Valg til Rigsdagen var Byen jo nu vant til.

Svendborg har den - iøvrigt noget tvivlsomme - Ære at have indført den senere saa bekendte Kaptajn, Amtsforvalter og R. af D. Jagd paa Rigsdagen.

Han var oprindelig Seminarist og havde i Fyrrerne oprettet en Privatskole her i Byen, som han drev i et Par Aars Tid, blev saa - ustadigt og flygtigt som hans Temperament var - ked af den og gjorde en Afstikker til England. Ved Udbruddet af det slesvig-holstenske Oprør kom han tilbage her til Byen og oprettede her og i Odense et Frikorps, som han gjorde sig selv til Chef for. Med dette sluttede han sig til Hæren. Nogen egentlig Nytte gjorde Korpset næppe, men det bevirkede, at Jagd, da han traadte ud af Tjenesten, fik en Kaptajnstitel og et Ridderkors.

Ved det allerførste Valg efter Grundlovens Givelse stillede han sig her og blev ogsaa valgt. Senere har Valgkredsen været repræsenteret af Carl Ploug, Kammerherre Jessen, J.A. Hansen, Tang, Jørgensen og nu Knop.
Men det var Aviserne, vi kom bort fra!

Den ældste er "Amtstidende", som stiftedes af Maximilian Assam, som i en lang Aarrække, lige til ind i Halvfemserne, redigerede denne.

Den har fra sin Fødsel til Dato uafbrudt været Højres Organ, men den var under den Assamske Æra adskilligt mere kras end nu. Der kunde til Tider være noget ligefrem bidsk over ham, og han kunde da ryge i politiske Modstandere med en Ivrighed, der kunde være af ligefrem komisk Virkning.

"Amtstidende"s politiske Modstander og Konkurrent blev den et Par Aar senere oprettede "Sydfyenske Tidende". Den startedes af en Skolelærer Fich - nu forlængst død og borte - og Dagens Lys saa den i en Bagbygning i Møllergade.

Fra første Færd døjede den under Børnesygdommene; det kneb med at faa fat, og de pekuniære Forhold kunde derfor være vanskelige nok. Senere klarede den sig bedre efter at være overgaaet til daværende Købmand Gotlieb Petersen og flyttet op i dennes Baggaard i Gerritsgade.

Denne Gotlieb Petersen sloges saa paa Livet løs med "Amtstidende", og til Tider ogsaa med det Svendborger Borgerskab. Navnlig sidst i Tredserne og først i Halvfjerdserne gik det varmt til. Byen var som de fleste andre danske Købstæder afgjort Højre.

Her fandtes kun ganske faa Venstremænd, vistnok saadan omkring en halv Snes Stykker, og da Stemningen var meget varm, var det ikke altid en ublandet Behagelighed for en Venstremand at vedkende sig sin politiske Kulør.

Det var først i Halvfjerdserne, at Gotlieb Petersen valgtes til Folketingsmand i Rudkøbing, og samtidig slog J.A. Hansen her den populære Amtmand. Disse 2 Genvordigheder paa een Gang var for meget for Svendborgerne, og her blev derfor et syndigt Spektakel. Om Aftenen drog hele Borgerskabet med Musik i Spidsen til Amtmandsboligen for at bringe den faldne Kandidat en Kvation. Paa Tilbageturen, da Toget paa Vejen til Læseforeningen passerede gennem Gerritsgade, var uheldigvis Vinduerne i den af Gotlieb Petersen beboede Lejlighed stærkt oplyste. J.A. Hansen var Gæst der, og Petersen selv var lige kommen hjem fra Langeland (man sagde uden Hat og Overfrakke. Rudkøbingenserne var nemlig ogsaa bleven gnavne over Valgdagens Resultat). Den stærke og ganske vist noget udæskende Belysning bragte Naturen til at gaa over Optugtelsen, og der afleveredes et Spektakelnummer med Piben og Hujen, som uden Skade kunde have været undgaaet.

Naar Skyttelauget holdes ude af Betragtning, er Borgerforeningen den ældste blandt Byens ikke faatallige Foreninger.
Den stiftedes af afdøde Jernstøber L. Lange, og dens Formaal var hovedsagelig af rent selskabelig Natur. Dens første Lokale var Stueetagen i det gamle Theaterlokale, altsaa i den nuværende Sangforening.

Her samledes Medlemmerne om Aftenen ved deres Punch og Toddy, som de som oftest havde staaende ved Siden af sig paa de lange, læderbetrukne Bænke langs Salens Sider. Senere købtes Ejendommen skraas overfor i samme Gade, hvor Foreningen siden har holdt til.

Den gamle Bygning er nu forsvunden, Forhuset dog først for faa Aar siden, Baghuset brændte for en Snes Aar siden, netop som det alligevel skulde have været brudt ned. Hele Forhusets første Sal til Gaden var et stort Forsamlingsværelse, bagved et mindre Spilleværelse, i Stuen et Læseværelse og et lille Bibliothek. Udstyrelsen og Møblementet var særdeles tarveligt og vilde næppe tilfredsstille de nuværende Medlemmer.

Det fineste var ubetinget Havestuen i Bagbygningen med dens ejendommelige Loft, der mindede ikke saa ganske lidet om et Ligkistelaag. Udenfor Havestuen var en aaben Veranda, udvendig helt overgroet af Slyngplanter, og bag ved alt dette Borgerforeningens smukke Have med et prægtigt, stort, skyggefuldt Træ i Forgrunden.

Under dette Træ er der i de lune Sommeraftener drukket mange Toddyer og holdt mange Taler, navnlig naar Haven ved festlige Lejligheder var illumineret, og Træerne oplyste med kulørte Lamper. Da Ombygningen kom, blev alle de gamle Træer fældede for at give Plads for et helt nyt Haveanlæg.

Borgerforeningens Vært i Aarhundredets Midte hed Møller, og han - der nu forlængst er død og borte - besørgede i Forbindelse med sin Søn, Viggo, (der iøvrigt ikke kunde lide, at Medlemmerne i Kraft af gammel Vane kaldte ham ved Fornavn), den ikke videre vidtløftige eller omfangsrige Servering. Ved Siden af sin Stilling som Vært drev Møller tillige Kagebageri, og han var yderligere i en Aarrække Chef for Politikorpset, idet han i denne Egenskab afløste Købmand Knud Grønwald. (han ejede den store Købmandsgaard i Møllergade, der senere gik over til Købmand Bie).

Politikorpset spillede da en adskillig mere fremtrædende Rolle end nu. Det samledes nogle Gange aarligt i Sommermaanederne paa Torvet, og i Uniform med fuld Musik med Geværer og opplantet Bajonet samt ledsaget af hele Byens Ungdom drog det ud gennem Gaderne og ud paa Viebæltet eller i en af Byens Skove for at holde Øvelser, de var iøvrigt ikke videre anstrengende, og der var rigelig Tid til at sørge for den nødvendige Forplejning.

Korpset talte den Gang, som nu, 50 Mand, og dets hovedsagelige Opgave var i Ildebrandstilfælde at assistere Brandkorpset, der bestod af hele 564 Mand og disponerede over 6 Sprøjter, deraf var der nok kun 1, anskaffet i 1856, der duede til noget.

Den fornævnte Knud Grønwald, en korpulent, undersætsig Mand, var Chef for begge Korpser; under Øvelserne var han til Hest, havde trekantet Hat med Fjerbusk, Skulderdistinktion og Rytterpallask.

Møllers Uniform var ligesaa elegant, dog lod han sig nøje med Apostlenes Befordring, men dette influerede ikke paa hans Bevidsthed om hans Værdighed. Det var et imponerende Syn, naar Korpset efter endt Øvelse stod opstillet paa Torvet, præsenterede Gevær, og Møller traadte frem foran Fronten, svingede den dragne Sabel og dimitterede Korpset med et værdigt:"Tak for i Dag, mine Herrer."

Kong Frederik VII og grevinde DannerKong Frederik VII og grevinde DannerI Eftersommeren 1863, da Kong Frederik den 7. var paa sin sidste Rejse til Lyksborg tillige med sin Hustru, Grevinde Danner, passerede han paa Gennemrejsen Svendborg for med Kongeskibet "Slesvig" at tage videre til sit Bestemmelsessted.

Byen var pyntet i sin stiveste Stads, og Gaderne, hvorigennem Kongen kørte, smykkede med Flag og Blomsterguirlander. Grevinden sad i samme Vogn som sin kongelige Ægtefælle, og de modtoges med den største Begejstring, en Hyldest, som dog næsten alene gjaldt Kongen.

Grevinden var nemlig alt andet end populær, og Misstemningen mod hende havde givet sig et ret ejendommeligt, rettere sagt komisk, Udtryk ved en Festmiddag, der vistnok Aaret forud var afholdt i Læseforeningens Lokale i Anledning af Frederik den 7des Fødselsdag.

Ved Bordet udbragte Byfoged Schrum Kongens  Skaal, som modtoges med Begejstring. Lidt senere, da Stemningen var bleven mere livlig, vovede Redaktør Gottlieb Petersen sig frem med en Skaal for Kongens Hustru, Grevinde Danner.

Hvorledes denne Skaal blev opfattet, ses bedst af en Vise, som desværre ikke udgaves på Tryk. Visen var anonym, men voxpopuli udlagde Kæmnerens (la Cour) Søn som Fader, og han ses ikke at have fralagt sig Paterniteten. Vi skal her gengive den, dels fordi den indeholder en fortrinlig og vistnok virkelighedstro Skildring af denne mindeværdige Begivenhed og dels for at bibringe Læserne en Forestilling om, hvorledes man den Gang skrev Viser i Svendborg.

Nu skal I høre, hvordan det gik
i Læseforeningens Sal
Geburtsdag havde Kong Frederik,
den ret skulde fejres med Knald,
og "stille Lund" var den Fyr,
som indbød med Listen,
og alle han viste den,
De gør et Hop
og siger "Top",
der skal vi ha'e ordentlig Styr.

Og Gassen tændtes, og Folket kom,
man havde til Middag spist lidt,
de flestes Maver var næsten tom,
man mødte med god Appetit
rask greb i Maden man fat,
og Glassene fyldtes,
og Halsene skyldtes,
og alle sa'e,
vi skal os ta'
i Aften en køn, lille Hat.

Og Skaaler drak man, man drak med Grin
og Kongens Skaal blev ej glemt,
i Strømme flød jo den klare Vin,
og Øllet blev flere s'gu slemt,
Da siger ung Gottlieb: hør nu
jeg tvivler jo ikke,
at alle vil drikke
Grevindens Skaal
til bredfuldt Maal,
kom, lader os tømme den ud.

Da byder Fogden Silencium
ej kue den vil jeg med Magt,
men hvem, som tænker sig lidet om,
forbigaar den med tavs Foragt.
"Bravt talt" -- buldrer Præsten ud
 og dundred' i Bordet,
men Peter tog Ordet:
Gud! sikken et Bæst,
er det en Præst,
han bander jo ret som en Stud.

Og Søofficeren af lille Jens
fik bortrevet Ræer og Spær.
Ung Gottlieb siger: det kan nok hænd's,
man morer dog nobelt sig her,
men saa kom Matrosen: Din Knægt!
Se, her har du Næven,
jeg slaar dig paa Kæven,
gemene Skab,
hvis ej din Flab
du holder og her har Respekt.

Frem træder Jørgen, hin Landsoldat,
den tapreste Helt her til Lands.
Her er jeg, Gottlieb, sig kun: "tag fat",
jeg rider dem alle til Vands;
men Bromanden taler min S'æl,
jeg synes, De mukked',
forleden De bukked'
og skrabed' ud,
Dog maaske nu
sig Vinden har drejet, Farvel!

Og stille Lund og Markøren stod
bag Døren og grinte saa lunt.
Jeg tror, de Fæ deres Mad forlod,
det lidet, de fik, var dem undt,
Kom, nu skal Gildet faa Liv,
og til vi skal ligge,
vi to vil nu drikke
en Skaal, kom her,
for Kongen kær
og en for hans trofaste Viv.

Da Kongen næste Gang passerede Svendborg, var det som Lig.- Det var sidst i November s.A. henad Aften, at Skibet med Kongens Kiste ombord langsomt passerede ind gennem Sundet paa Vejen fra Flensborg til København. Det var et underligt, alvorligt Billede. Kisten stod i en sort Overbygning paa Dækket, i Byen ringede Kirkeklokkerne, og paa Skibsbroen og Havnen samt i haverne langs Stranden stod en Vrimmel af tavse og alvorlige Mennesker.

Det var, som alle havde en Anelse om de Ulykker, der nu vilde komme, og det var vel nærmest dette sidste, som stemte alle Sind saa alvorligt.

Kort efter kom Krigen, og i Svendborg oprettedes to Lazaretter. Det ene for lettere saarede i det før omtalte St. Francisko, et andet for mere alvorligt saarede i den gamle Borgerskole paa Klosterpladsen. En af Byens daværende Lærere, C.C.P. Bärthelsen, blev af Intendanturen ansat som Lazaretforvalter.

Det var oprindelig ikke Meningen, at Borgerskolen - i ethvert Fald ikke straks - skulde have været benyttet som Lazaret, men da Skoledirektionen nægtede den omtalte Lærer Tilladelse til,  medens Krigen varede, at holde Vikar, klarede han Spørgsmaalet ved straks at tage Skolens til Lazaret. Det varede saa en rum Tid, inden Skolen fik et nyt Lokale i Theaterbygningen i Fruestræde.

Mindesmærke ved Bregninge kirkeMindesmærke ved Bregninge kirkeEfter Tilbagetoget fra Dannevirke kom de første saarede, men navnlig under Dybbøls Belejring tog disses Antal til, og det var ikke længe, før begge Lazaretterne her, saavel som det paa Valdemar Slot oprettede, var fuldt belagte. Det var navnlig de før nævnte Dampskibe "Diana", "Flora" og "Zampa", som bragte den sørgelige Fragt, der saa i lukkede Ambulancer transporteredes gennem Gaderne til Lazaretterne. De fleste, der døde her, udleveredes til deres Paarørende, men ca. 30 begravedes paa den herværende Kirkegaard. Ved de første Begravelser deltog omtrent hele Byen i Følget, senere tabte Interessen sig noget.


Lazaretternes Uhygge var imidlertid det eneste, Svendborgerne saa af Krigen. Derimod hørte de en Del til den. Da Skydningen paa Als midt i April naaede sit Højdepunkt, kunde man ved at lægge Øret til Jorden eller op til en Træstamme  tydelig høre Kanonernes dumpe Drøn.

 

 

Kong Christian IXKong Christian IXDa den nu regerende Konge under Dybbøls Belejring besøgte Als, sejlede han paa Tilbagevejen her gennem Sundet. - Der ventedes, at han vilde gaa i Land, eller at Skibet dog vilde lægge til ved Bolværket, og der var i den Anledning rejst en større Dekoration af Gran, Blomster og Flag samt med Kongens Valgsprog: "Med Gud for Ære og Ret", ligesom en Mængde Mennesker var forsamlede paa Broen og ved Havnen. Skibet sejlede imidlertid forbi, uden at Kongen lod sig se.

Efter Krigens Slutning kom den fra Dybbøls Belejring saa bekendte og fra sit Fangenskab i Posen nu hjemvendte Maanedsløjtnant Anker her til Byen for at se til sine her paa Lazarettet henliggende saarede Kammerater. Han var alles erklærede Yndling og blev, friske som Lavrbærrene fra Dybbøl var overalt smigret og halvvejs forgudet. En Dag forsvandt han ret pludseligt. Det var bl.a. en Damehistorie, som havde nødvendiggjort hans hurtigst mulige Bortrejse.
 

Skønt Byen som oftere omtalt foran, i hele Aarhundret havde været i en jævn og uafbrudt Fremgang, saa var det dog først i Slutningen af 60erne, at de største og væsentligste Forandringer begyndte at komme, hvorved Byen gik ind i den Periode, hvor den indtog sin Plads som en af Landets fremmeligste og mest udviklingsdygtige Byer.

Slutningen af 60erne bragte os Vandværket, som var et stort Fremskridt i sanitær Henseende, Amtmandsembedets Forflyttelse hertil, hvorved Byen fik en ny Borger, hvis Navn er knyttet til ethvert nævneværdigt Fremskridt i de sidste 35 Aar, Forskønnelseskommiteen, ved hvis energiske Arbejde Byens smukke Omegn er kommen til sin Ret, og som har givet Svendborg Betydning som en af Landets mest søgte Turistbyer, og vort første Byraad, hvorved Byens Udvikling fuld ud lagdes i de af Borgerne selv valgte Repræsentanters Hænder.

Egentlig har Byen altid haft ret godt Vand. Det stærkt kuperede Terræn er rigt paa Vandaarer, og i selve Byen var der flere Brønde, som gav udmærket Vand, saaledes den endnu eksisterende Klosterbrønd og den før omtalte "Pibekilde". Endvidere var der mange private Brønde, ligesom der fandtes offentlige Brønde flere  Steder (f. Eks. paa Torvet), og hertil kom yderligere, at Borgerne, der den Gang ikke var saa pertentlige som nu, i en vid Udstrækning benyttede Vandet fra Springs Bæk som Drikkevand. Dette sidste var ganske vist ikke helt propert, men det medførte dog næppe saa mange ulemper, som man mulig kan være tilbøjelig til at tro. Der kom nemlig ikke saa meget Spildevand eller Kloakvand i den som nu.

Den værste Mangel var derfor, at Vandmængden var ganske utilstrækkelig. Byen var i rask Vækst, og den forhaanden værende Vandmængde var paa langt nær ikke tilstrækkelig til at tilfredsstille Forbruget.

Beboerne i Brogade havde slaaet sig sammen og faaet en Stikledning i Trærende lagt fra Pibekilde ned gennem deres Gade. Saa havde de deres paa det tørre; men dermed var de andre ikke hjulpne. Det begyndte derfor at gaa løs med borgermøder. Der var iøvrigt holdt et en Gang i 1853, men det løb fuldstændig ud i Sandet. Saa toges der fat paany i 1865, og denne Gang med bedre Held, navnlig da man havde henvendt sig til Vandværksinspektør Poulsen i København, om at udarbejde en Plan, og samtidig lod Assistent Schærheyder - ligeledes fra Vandværket i København, bore løs udi i Frueskoven, som da tilhørte Sct. Jørgens Præstegaard.

Man var heldig med Boringerne, som hurtigt gav et godt Resultat, og da Skoven ligger betydeligt højere end Byen, kunde Vandet ikke alene komme herind ved naturligt Tryk, men endogsaa føres op i Husene.

Vandværket var det største communale Arbejde, som fandt Sted i Byen siden Anlæggelsen af Gasværket, og det er klart, at Arbejdet maatte medføre et frygteligt Roderi, saa længe det stod paa, idet alle Byens Gader blev brudt op, hvorved den i Forvejen alt andet end gode Brolægning blev, om muligt, endnu mere miserabel.

Kilderne i Frueskoven kunde yde ca. 5000 Tønder Vand i Døgnet, hvilket egentlig var mere, end man den Gang havde Brug for. Der var derfor Raad til at flotte sig noget, og Byen fik bl.a. hele 2 Springvand, nemlig det tidligere nævnte nede ved Havnen, og den i sin Tid saa berømte Skruptudse paa Toppen af Stensætningen i Mølledammen. Den Gang havde Byen nogen Fornøjelse af Springvandene, som var i Virksomhed hver Aften, hyppigst ogsaa hele Dagen, men da havde vi ogsaa gode Tider - paa Vand.

Vandreservoiret anlagdes paa Viebæltet, først med een Beholder, den anden er senere kommen til, og det hele omgaves med Rækværk og Beplantning, Byens første Tilløb til Forskønnelse ved Anlæg. Rækværket havde iøvrigt ogsaa sin rent praktiske Betydning, da det ikke varede længe, inden Befolkningen opdagede, at Beholderen kunde anvendes til at drukne Hunde og Katte i. Der maatte saa adskillige Bekendtgørelser til i Aviserne med indtrængende Paabud om den fornødne Fred over Beholderen.

Samtidig med Nedlæggelsen af Vandrørene anbragtes Brandhaner omkring i Gaderne, Udgiften ved Anlæggelsen af Vandværket androg ialt omkring 65000 Kr., og alt var nu for saa vidt i Orden, kun at der kom et lille Nachspiel, idet Beboerne i Brogade, som havde deres egen Ledning fra Pibekilde, ikke vilde kendes ved det nye Vandværk og da navnlig ikke betale Vandskat. Efterhaanden faldt de imidlertid til Føje, da det paalagdes dem ved Vedligeholdelsen af Trærørene at erstatte al den Skade, som Brolægningen led, og navnlig da det senere viste sig, at Vandstanden i Pibekilde sank i en betænkelig Grad. Det var nok navnlig de nye Kloakledninger, som var Skyld heri.

Senere er Vandværket gentagne Gange udvidet, nye Reservoirer er anlagte i Frueskoven, der er købt af Kommunen, og Beholderne paa Viebæltet staar nu tomme og venter paa at blive fjernede, antagelig for at give Plads for Statuen af Grev Schack, som netop kom hertil samme Aar, som Vandværket anlagdes.

De tidligere Amtmænd - sidst Cederfeld de Simonsen - havde boet i Nyborg, og Amtet bar Navn efter denne By. Paa Foranledning fra Svendborgernes Side fastsattes det saa ved kongelig Resolution, at Amtmandsembedet skulde flyttes til Svendborg, som den største By i Amtet, og at dette fremtidig skulde benævnes "Svendborg Amt".

Den nye Amtmand - Greve Brockenhuus Schack, der før Krigen havde beklædt en lignende Stilling i Sønderjylland - kom hertil den 1ste November 1867. Amtskontoret indrettedes foreløbig i en Ejendom i Gerritsgade (paa Hjørnet af Kyseborgstræde), og Amtmanden selv boede paa 1ste Sal i Knud Grønwalds tidligere Ejendom i Møllergade, alt medens den nye Amtmandsbolig "Ørkildshus" (Amtmandens Privatejendom) opførtes. Bygningen virker saavel ved sit Udseende som ved sin høje Beliggenhed imponerende, og Svendborgerne saa med Beundring paa Opførelsen af denne elegante Bygning, der blev som et Varsel om den Stilling, dens Beboer gennem en lang Aarrække skulle indtage, synlig for alle, ophøjet over alle og beundret af alle.

Et af de første Foretagender, som den nye Amtmand stillede sig i Spidsen for, som han omfattede med levende Interesse, støttede med store pekuniære Ofre, og som uden ham næppe havde faaet den vidtrækkende Betydning, som det faktisk fik, var Forskønnelseskommiteen.

Forinden vi omtaler denne Kommitees Arbejde, er det værd at kaste et Blik paa, hvorledes Forholdene var, da den tog fat. - Svendborgs skønne Omegn var kendt hele Landet over. De, som kendte mindst til den, var egentlig Svendborgerne selv, netop fordi Skønhederne, naar alene Skovene undtages, var ganske utilgængelige, og kun enkelte Punkter paa de offentlige Landeveje kunde give et flygtigt forbigaaende Glimt af dem.

Naar Svendborgerne skulde trække frisk Luft og se en lille Smule af den frie, idylliske Natur, som Omegnen i saa rigt Maal frembød med, var de - med Undtagelse af den smukke Kirkegaard og Havnen - udelukkende henviste til Skovene og blandt disse da navnlig Christiansminde.

Ved Udskiftningen i 1818 bestemtes det, at den af mange smaa Kildevæld gennemstrømmede, skovbevoksede Skraaning ved Øksenbjerg ned mod Sundet, som egentlig kun bestod af Kratskov, og som paa Grund af sin stærke Skraaning var uanvendelig som Agerjord og heller ikke havde nævneværdig Værdi som Skov, netop af disse Grunde passende kunde finde fremtidig Anvendelse som Lystskov.

Strandvejen ved ChristiansmindeStrandvejen ved ChristiansmindeSkrænten kaldtes den Gang "Termeriet", og der blev nu anlagt Gange i den, ligesom Kilderne blev regulerede. Som Lystskov var Termeriet altsaa Kommunens Ejendom og bestyredes af Byfogden og de delegerede Borgere. I 1829 skete saa den Forandring, at Byens Skove, som tidligere omtalt, udlagdes til de saakaldte Skovejere, dog med den Forpligtelse, at Termeriet vedblivende, som hidtil, skulde være offentlig Lystskov. Krattet var imidlertid vokset godt til og blevet til Skov, og ved et af Prins Christians Besøg døbtes det om til "Christiansminde".

Det var altsaa hertil, at Svendborgerne valfartede paa deres  Sommerudflugter, dels til Søs og dels til Lands. Den sidstnævnte Tur var iøvrigt ret drøj. Hele Møllergade og Ørkildsgade igennem, derpaa op ad Bellevuevejen og endelig ned ad Øksenbjergvejen.

Det var en lang og trættende Tur, og de, som mente at have Raad dertil, foretrak derfor Søvejen, der var adskillig hurtigere og bekvemmere. Haverne i Hulgade - der hvor Jernbaneterrænet nu er - stødte op til Stranden, og hos Rasmus Hansen og Frantz Wæver kunde faaes Baad til Øksenbjerg.

Navnlig om Aftenen og om Søndagen var her livlig Trafik, og det var ikke nogen helt daarlig Bestilling at være Færgemand. Fra Øksenbjerg gik saa Turen gennem Skoven til Skovløberhuset, som laa lidt Vest for den nuværende Restaurationsbygning.

I dette Skovløberhus drev Fahnøe - der var temmelig døv - sin Restauration, assisteret af sin Hustru og under al den Spektakel, som en yderst livlig Papegøje saa sig i Stand til at præstere. Der var 2 mindre Værelser i Stuen og et noget større Lokale, som beæredes med Betegnelsen : "Salen", paa 1. Sal. - Den sidste Lokale benyttedes dog kun ved højtidelige Lejligheder, navnlig ved den aarlige Fugleskydning, der den Gang som nu var Svendborgernes største Festivitet.

I Haven var hele 2 Keglebaner, den ene laa saa tæt ved Spadserestien, som førte hen til Skydepladsen, at den forbipasserende Vandingsmand af og til kunde faa en Kugle i Hovedet, naar denne, udslynget af en kraftig, men ikke tilstrækkelig øvet Arm, forlod den ikke lige Bane og fo'r lige lukt gennem Hækken.

Foran Huset paa Skrænten ned mod Stranden var 2 Rækker snurrige Lysthuse af Hyld, den ene Række liggende over den anden. De saa forresten helt idyllisk ud, og da de var temmelig tætte, kun aabne ud mod Stranden, afgav de et behageligt og ugenert Opholdssted.

Mellem Lysthusene og Sundet var en lille Have omgiven af et malet Træstakit og med en Springvand i Midten, der meget kunstfærdigt ved eget Tryk snurrede rundt, medens det sprang. - Naar hertil endelig kommer en ganske lille Baadehavn, har man saa temmelig det hele Interieur.

Sommerlyst i ChristiansmindeSommerlyst i ChristiansmindeSalongen "Sommerlyst" var da som nu, men benyttedes adskilligt mindre. Den tilhører et Interessentskab, der vist ikke rigtig ved, hvad de egentlig skal gøre ved den. -Smuk er den ikke, og det var næppe nogen Skade til, om den gik samme Vej, som det øvrige gamle Christiansminde for længst er gaaet, og gav Plads for en Bygning, som harmonerede noget bedre med Omgivelserne.


Skydepladsens Udseende var den Gang noget anderledes end det nuværende. Skyttehuset laa nede mellem Træerne tæt ved Vejen ad Hestehaven til, omtrent der, hvor nu ved festlige Lejligheder Karusellen er anbragt.

Midt paa Pladsen stod den høje Fuglestang i nogen Frastand omgiven af Sigtepæle med Bænke til at sidde overskrævs paa under Skydningen. Fra Pladsen fortsattes Vejen, som nu, til Hestehaven, ved hvis Begyndelse var anbragt det saakaldte "grønne Led".

Vinterdag i ChristiansmindeVinterdag i ChristiansmindeHestehaven var udelukkende Nytteskov og hørte under "Skovlyst", som da ejedes af Proprietær Rasmussen. Skoven erhvervedes af afdøde Grosserer Weber omtrent paa samme Tidspunkt, som de store Forandringer foretoges i Christiansminde.

Saaledes saa altsaa den Gang Christiansminde ud, og Anlægene  var kun rene Bagateller og Smaating i Sammenligning med, hvad Skoven nu byder paa, men den var til Gengæld maaske adskilligt mere idyllisk.

Svendborgerne hang ved den med Liv og Sjæl, og der kunde, navnlig Søndagene og den traditionelle tredie Pinsedag, udfolde sig et Folkeliv, som i Hygge og Fornøjelighed maaske overgaar Nutiden. Der kunde til Tider være vrimlende fuldt af Folk, og saa kneb det for Fahnøe, skønt publikum som Regel selv medførte Madkurv, saa han ingen Sorger havde i den Retning. Han skulde kun sørge for det noksom bekendte "Vand paa Maskine", Øl og Toddy.

Saa indskrænkede som Forholdene var, kunde det imidlertid ikke gaa i Længden, og Skovejerne, som ingen pekuniær Indtægt havde af Skoven, vilde ikke gøre mere ved den, end de lige var nødt til, og navnlig hverken kunde eller vilde de sørge for et mere tidssvarende Restaurationslokale.

Under disse Forhold valgte de den ganske fornuftige Udvej at tilbyde Kommunen Skoven som Gave, hvilket Tilbud blev modtaget, men da et par stædige Skovejere gjorde Vrøvl og protesterede mod deres Kollegers - de andre Skovejeres - Ret til at disponere over Skoven i sin Helhed ved Majoritetsbeslutning, maatte der en Fogedkendelse til, hvorved Kommunen sattes i Besiddelse af Skoven.

ChristiansmindeChristiansmindeDette skete i 1875, og da disse juridiske Formaliteter var overstaaede, kom der for Alvor Gang i Tingene. En Kreds af Borgere traadte sammen og garanterede for et Laan paa 35000 Kroner, med Kommunen som subsidiær Garant, og Resultatet blev den nuværende i 1877 opførte Restaurationsbygning og den samtidige, fuldstændige Omordning af hele Pladsen, saaledes som den med faa Forandringer (f.Eks. Trappenedgangen) eksisterer den Dag i Dag.

 

 


Strandvejen til ChristiansmindeStrandvejen til Christiansminde ChristiansmindeChristiansmindeI 1883 overtog Kommunen hele Herligheden, Spadserestien langs Stranden anlagdes, Dampskibsbroen opførtes i 1888, den er senere gentagne Gange udvidet, og da samtidig Dampskibsforbindelsen Svendborg-Christiansminde-Troense kom i Gang avancerede Skoven fra at være den lille, beskedne og næsten udelukkende af Svendborgerne kendte og benyttede Lystskov til at blive Byens største Tiltrækningskraft og et af Danmarks mest kendte og søgte Udflugtssteder.

Navnlig synes Tyskerne at have fattet stor Forkærlighed for den, og som den en sollys Sommerdag præsenterer sig fra Sundet med sin stilfulde Restaurationsbygning, det bagved liggende Badehotel, Promenaden, Anlægene, Broen og den henrivende Spadseresti langs Stranden, maa den ogsaa absolut siges at være baade "wunderschön" og "famos".

Foruden Christiansminde var ogsaa Høje Bøge den Gang som nu, et yndet Udflugtsted, navnlig for Befolkningens brede Lag. Saavel denne Skov som Fruerskoven tilhørte Sct. Jørgens Præstekald.

Den sidste Skov var Kommunen, da Præstekaldet stillede den til Auktion, saa nogenlunde nødt til at købe af Hensyn til Vandværket, og ved samme Lejlighed besluttedes det at købe Høje Bøge. Den nuværende Restaurationsbygning er først opført, efter at Kommunen har erhvervet Skoven, før den Tid var der ingen, da besørgedes Beværtningen af "Hørsvingeren", som om Søndagen, hvis de vel at mærke var godt Vejr, og der var nogen Udsigt til Søgning, opslog sit Telt derude, lavede et lille Baal af Kvas og tørre Grene, og saa kunde Folk faa baade Kaffe og Øl.

Caroline Amalielund, eller som den i daglige Tale kaldes "Rottefælden", tilhører ikke Kommunen; ogsaa denne har altid været et yndet Sommerudflugtssted, dog navnlig i de senere Aar,  efter at den nye Bygning med tilhørende Sommertheater er opført.

Før denne Tid manglede den egentlig Betingelserne for at kunne tage mod Gæster. Der var vel nok en Restaurationsbygning, en lav, enetages Bindingsværksbygning med Straatag, hvor gamle Ploug var Vært, men Forholdene i Skoven var meget primitive, og bortset fra Udsigten fra Slotsruinerne, frembød den intet tiltalende for Øjet.

Det er først i de senere Aar, at der er gjort noget for den, og at den derfor er begyndt at komme med. - De her omtalte Skove var altsaa i den primitive Tilstand, hvori de henlaa i Tredserne, og vanskelige omstændelige at komme til, de eneste Steder, hvor Svendborgerne dog kunde nyde noget af den smukke Natur, som omgav dem overalt.

Saa var det, at Forskønnelseskommiteen tog fat. Det var afdøde Vejinspektør P. Husen, der kort efter den sidste Krig var kommen her til Byen, i hvem den Tanke slog ned, at ved Anlæggelsen af Spadserestier, Udsigtspunkter o.s.v. paa Omegnens smukkeste Steder, vilde man ikke alene skabe Borgerne en forøget Glæde ved Byens smukke Omgivelser, men netop og væsentligst gavne Byen, ved at disse blev gjort tilgængelige, saaledes at de kunde blive en Attraction for Fremmede, med andre Ord: Det var Svendborg, som fremtidig Turistby, der stod for hans Tanke.

Han henvendte sig da med sin Plan til den nylig ankomne Amtmand, og han kom her til den rette Mand. Der blev straks dannet en Commite for at arbejde for Sagen.

Kommiteen bestod af Grev Brockenhuus Schack som Formand (han er den eneste endnu levende af Kommiteens Medlemmer), Amtsvejinspektør Husen, Lærer Bärthelsen, Hattemagerne I.M. Lange og Milling, Adolph Husom, Købmand Gumme Riber, Murermester Ludvigsen og Skræder S.J. Sørensen, den senere Vejer og Maaler. Disse begyndte nu at indsamle Penge ved at gaa fra Dør til Dør for at formaa Borgerne til at tegne sig for aarlige Bidrag.

Der var virkelig enkelte i pekuniær Henseende endog særlig godt stillede Borgere, som stod ganske uforstaaende overfor Sagen og derfor, i hvert Fald i Begyndelsen, stillede sig afvisende til den, men som Regel mødte Foretagendet baade Sympathi og Offervillighed, hvortil vist ikke saa lidt den Omstændighed bidrog, at Amtmanden saa levende interesserede sig for det. Det gik derfor rigtig godt med Indsamlingen af Bidrag, og Kommiteen havde i sin Formand en Støtte, som mere end een Gang fjærnede pecuniære Vanskeligheder ved af sin egen Lomme at tilskyde, hvad der manglede.

I 1869 foretoges de første Arbejder. Der begyndtes med Spadserestien langs Mølledammen, Dronningemaen, Tyremaalene til Grubbemøllestræde og derfra over Galgebakken til Ovinehøj og langs med denne ned til Vestergade.

Stien over Ovinehøj og Galgebakken er absolut den smukkeste blandt alle Byens Spadserestier, og der er i Danmark kun ganske faa Udsigtssteder som i Storslaaethed kan sættes ved Siden af denne, og maaske ikke et eneste, hvor Billedet er saa smilende yndefuldt, saa ægte, hyggeligt, hjemligt dansk.

I de følgende Aar kom Stien fra Opgangen til Ovinehøj langs Grubbemøllestræde til Ørkildsgade, fra den modsatte Ende af denne Gade til Caroline Amalielund og Christiansminde. Stien fra Langestrædes Begyndelse langs denne Gade til Færgevej, fra Langestræde til jernbaneoverkørslen (bag Lunden) og derfra op til Lundevejen, fra Lundevejen til Høje Bøge og fra den modsatte Side af denne Skov tilbage til Udgangspunktet ved Lundevejen (Trekanten, om hvilken med det samme kan bemærkes, at Anlæget paa denne og Jernrækværket derom er privat Gave fra Grev Brockenhuus Schack).

Paa denne Maade blev hele Byens Omegn efterhaanden omgiven af et Næt af smukt anlagte og smukt beplantede Spadserestier, og hvormeget dette ogsaa i ren materiel Henseende har gavnet Byen og bidraget til dens Udvidelsesvækst, ses bedst deraf, at de Veje, langs hvilke Stierne anlagdes, særlig hurtigt blev bebyggede, vi behøver saaledes kun at nævne Lundevejen, Egensevej, Søgaardsvej, Christiansminde Alle, ved hvilke der, da Stierne anlagdes, ikke fandtes en eneste Bygning.

Da de ikke var Trang til flere Stier, ophørte Forskønnelseskommiteens Virksomhed efterhaanden af sig selv, Stierne er overtagne af Kommunen som dens Ejendom, og mod at denne besørger Vedligeholdelsen. Hvor stor Kommiteens Virksomhed imidlertid har været, ses bedst deraf, at Stiernes samlede Længde andrager 1 1/8 Mil. Til Indkøb af den fornødne Jord samt til Anlæg og Beplantning medgik ialt 23565 Kroner, hvoraf i Aarenes Løb indkom ved privat Indsamling hos Borgerne (indtil 1880) 10600 Kroner, i Tilskud fra Kommunen indkom 11200 Kr. og ved ekstraordinære Gaver 1769 Kr.

Loven om Købstadskommunernes Styrelse af 26. maj 1868, ifølge hvilken disse fik et betydeligt udvidet Selvstyre, idet Ordningen med Byfoged og delegerede Borgere bortfaldt, og Styrelsen overgik til det af Borgerne valgte Byraad med den kongevalgte Borgmester som Formand, traadte i Kraft 1. Januar 1869, og Svendborgerne valgte da deres første Byraad.

Byfogden var da Ludvig Schrum, som i 1859 havde afløst den yndede Kammerherre Jessen, og som selv efterhaanden naaede at blive ligesaa afholdt som sin Forgænger. Han beklædte Embedet til 1885, da han trak sig tilbage, men blev boende her i Byen indtil sin Død 1894.

Af det første Byraads Medlemmer er nu ingen mere i Live. Det bestod, foruden Formanden Borgmester Schrum, af Købmændene Agent L.I. Baagøe, Gumme Riber, Claus Krøyer og Grosserer H.I. Rasmussen, begge Brødrene Lange (Hattemager I.M. Lange og Jernstøber L.R. lange), Sejlmager Brandt, Skibsbygger H.P. Hansen, Maler Berth (i Skattergade), gamle Rokkedrejer Erik Lindegaard og Farver Morten Peter Kisbye.

Af disse sad Claus Krøyer i Raadet uafbrudt indtil 1890, altsaa 21 Aar, en Rekord, som kun er slaaet af afdøde Grosserer Jens Peter Baagøe, som sad der fra 1873 til 1897, og af Justitsraad J.L. Knudsen, som har været uafbrudt Medlem af Raadet siden 1876. - Læge Mølmark har været Medlem af Raadet i 20 Aar, afdøde Adolph Husom og C.C.P. Bärthelsen i henholdsvis 17-18 Aar.

Foruden Gasværket og Vandværket var der, forinden det nyvalgte Byraad paabegyndte sin Virksomhed, udført adskillige kommunale Arbejder; vi havde saaledes faaet Sundhedsforholdene, som Borgmester Schrum interesserede sig levende for, noget forbedrede, navnlig ved at Byen var bleven inddelt i et vist Antal Distrikter, som stod under en Art sanitært Tilsyn af dertil valgte Mænd.

Fattigvæsenets Ledelse var i 1868 overdraget en dertil udnævnt Inspektør (Kaptajn Hallas), og Havnen var bleven noget udvidet, idet Kommunen havde købte Bager Jensens Ejendom  i Møllergade, hvis Grund gik ned til Stranden. Ejendommen blev nedbrudt, og en Gade (Havnegade) ført ned til Stranden. For Enden af Gaden anlagdes den saakaldte "Nyhavn".

Den katolske kirke i SvendborgDen katolske kirke i SvendborgPaa en Del af Ejendommens Grund anlagde den fornævnte Grosserer Rasmussen en Cikoriefabrik, som imidlertid senere nedlagdes. Ejendommen overgik derefter til Købmand Bie, der benyttede den som Pakhus. Den solgtes senere til den herværende katolske Menighed, som ombyggede den og i 1887 indrettede den til Kapel og Skole, dog er den østlige Del endnu udlejet som Pakhus.

Byen voksede imidlertid rask og den stigende Folkemængde nødvendiggjorde mange kommunale Foretagender, og Penge kostede de alle - Byens Gæld i 1860 udgjorde 42000 Kroner, den er bleven mange Gange større siden da, og Skatten er stegen betydeligt, men man har ogsaa faaet noget for Pengene.

Der fandtes i 1860 i hele Byen en eneste Kloak, Brolægningen var bekendt over hele Landet for sin rent ud fænomenale Slethed, Fattigvæsenets Bygning i Fruestræde var elendig, og det bagved liggende Sygehus ligesaa, begge Byens Kirker trængte til en gennemgribende Restaurering, Skolebygningen alt andet end tidssvarende og tilmed meget for lille, Raadhuset maatte nødvendigvis bort, om ikke af anden Grund saa dog, fordi det af Hensyn til den fornødne Torveplads var ganske umuligt at have det liggende lige midt paa Torvet.

Naar hertil kom, at Spørgsmaalet om Anlæggelsen af en Jernbane var i Færd med at blive brændende, vil det ses, at der var meget for det nye Byraad at tage fat i, og at der stilledes store Fordringer til dettes Dygtighed og Arbejdsevne. Alle disse Opgave og adskillig flere til, som efterhaanden meldte sig, er nu løst og nye Opgaver har optaget de gamles Plads.

Det gaar med Svendborg, som med alt andet, der er i Udvikling. Næppe er een Opgave lykkelig løst, før mindst to nye melder sig.

Foruden de Foretagener, hvis Iværksættelse direkte paahvilede Byraadet som Kommunens Repræsentant, var der tilmed adskillige andre af kommunal Betydning, hvis Løsning maatte ske ved privat Initiativ, men hvor dog Byraadet maatte virke opmuntrende, tildels ogsaa hjælpende og støttende. Dette var saaledes Tilfældet med det foran omtalte Restaurationsspørgsmaal i Christiansminde, Forskønnelseskommiteens Virksomhed, Realskolespørgsmaalet og mange andre.

Noget af det første, der toges fat paa, var Kloakvæsenet og Brolægningen. For førstnævntes Vedkommende maatte der begyndes paa fuldstændig bar Bund og i Begyndelsen forsøgsvis.  Begge Arbejder udførtes successivt gennem en længere Aarrække. Nu er Byen overalt forsynet med Kloakker med gode Afløbsforhold, men der er ogsaa til dette Arbejde medgaaet omkring 50000 Kroner. Brolægningen er, skønt ikke fuldt ud mønsterværdig, saa dog overalt fornyet og forbedret, og der er sørget for, naar ældre Ejendomme nedbrødes eller ombyggedes, at faa Gaderne saa vidt muligt regulerede, hvilket ikke er løbet af uden betydelig expropriationsudgifter.

I 1872 opførtes den nye Fattiggaard paa Viebæltet. Den kostede 67000 Kr. og opførtes efter Tegning og under Tilsyn af den her boende Arkitekt J.I. Eckersberg. I Fattiggaardens søndre Fløj indrettedes Lokaler til Sygehus, men det viste sig ikke at være vellykket og maatte efter faa Aars Forløb betragtes som ubrugeligt.

Samme Aar som Fattiggaarden blev ved privat Initiativ den nye Realskole opført i Bagergade, en Skole, hvortil Byen haardt trængte. Kommunen havde tidligere haft en selvstændig Realskole i en gammel Bygning i Fruestræde, beliggende hvor nu Borgerforeningens Bygning staar, og Nabo til "Musereden".

Skolens Overlærer var cand. phil. Niels Schaugaard. Den var imidlertid nedlagt som selvstændig og omdannet til et Led af Borgerskolen under navn af Realklasser og med de samme Lærer som Borgerskolen.

Der ønskedes imidlertid ikke alene en Skole med bedre Lokaler og bedre hygiejeniske Forhold, men ogsaa en forbedret Undervisning og da navnlig saaledes, at Eleverne sattes i Stand til fra Skolen at kunne tage den almindelige Forberedelseseksamen.

Med dette Formaal for Øje traadte en Kreds af Borgere (40) sammen og garanterede for et Laan, hvorved den nye Skole opførtes mod at Kommunen ydede et aarligt Tilskud. Til Gengæld fik Byraadet Ret til at besætte et vist Antal Fripladser. Som Skolebestyrer ansattes den hidtilværende Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn, Johannes Møller, der siden uafbrudt har bestyret den. (1899 var der 165 Elever, underviste af 15 Lærere).

Den af Translatør cand. phil H.H. Jørgensen hidtild revne private Realskole i Skattergade blev nedlagt, og han selv fik en Lærerstilling ved den nye Skole.

Det næste Aar 1873 bragte Dampfærgeforbindelsen med Taasinge, hvilket i høj Grad lettede samkvemmet med denne Ø. Byens Bidrag til Dampfærgen androg 12000 Kr.

I 1874 opførtes i Forbindelse med Amtsraadet Epidemihospitalet bag Kirkegaarden, og endelig kom i 1875 den nye Borgerskole, som med en Bekostning af ca. 60.000 Kr. opførtes i Fruestræde paa den Grund, hvor det gamle Fattighus og Sygehus havde staaet. Den var saavel Drenge- som Pigeskole og oprindelig bestemt til ogsaa at afgive Bolig for Overlæreren.

Man mente at have bygget Skolen tilstrækkelig stor for lange Tider, men Byens raske Vækst bevirkede, at den hurtigt - skønt der i Mellemtiden med en Bekostning af 9000 Kr. var opført en særlig Skole i Hallingskov for Beboerne herfra samt fra Øksenbjerg og Hømarken, og skønt Overlærerens Bolig paa Skolen i 1884 var omdannet til Klasseværelser, samt Gymnastiklokalet ligeledes indrettet til Klasseværelse, og helt nyt Gymnastikhus opført, - viste sig for lille, og allerede en Snes Aar efter maatte der tages fat paa Opførelsen af en særskilt Pigeskole, hvortil den fornødne Plads med en Bekostning af ca. 10.000 Kr. var skaffet ved Indkøb af private Grunde bag Borgerskolen.

Pigeskolen, der først blev færdig for et Par Aar siden (1899), er i arkitektonisk Henseende særdeles præsentabel, Tegningen skyldes Arkitekt Schwanenflügel i Odense, den er forsynet med alt, hvad Nutiden paa dette Omraade kan gøre Fordring paa, men dens Opførelse har været forbundet med mange Genvordigheder - en af Byraadets Medlemmer betegnede den i et Byraadsmøde som "Kommunens Smertensbarn" - og kostet adskilligt mere end oprindelig beregnet. Den kom ialt paa ca. 120.000 Kr.

Saavel Drenge- som Pigeskolen talte i 1899 omkring 1300 Elever fordelte i 39 Klasser, underviste af 35 Lærere og Lærerinder.

SvendborgSvendborgImidlertid var Banespørgsmaalet rykket sin Afgørelse nær, og som naturligt er, absolverede det for en Tid alle andre Interesser.

At Byens Kommunication med Omverdenen var mangelfuld, stod ganske klart for alle. Ganske vist var Dampskibsforbindelsen temmelig upaaklagelig, men med Nabobyerne Odense, Nyborg og  Faaborg, stod Byen kun i Forbindelse ved de langsomme og forældede Deligencer.

Der var holdt adskillige Møder og skrevet adskillige Avisartikler om denne Sag, som en stor Del af Borgerne egentlig inderst inde saa paa med temmelig blandede Følelser. Alle vilde nok have en bane, men man vilde have den til Nyborg og ikke til Odense.

Man frygtede nemlig, og iøvrigt ikke saa helt med Urette, at en direkte Forbindelse med den større By vilde trække en Del af Oplandet bort fra Svendborg, og dernæst mente man, at en Bane, enten den kom til Odense eller Nyborg, vilde opelske Købmandsforretninger og Handelspladser paa Landet til Skade for Byen.

Viadukten ved Sct. JørgensViadukten ved Sct. JørgensDen sidste Risiko var der nu en Gang ikke noget at gøre ved, den maatte Byen løbe, ligesaavel som alle andre danske Købstæder med Baneforbindelser, og angaaende det første Punkt viste det sig snart, at den direkte Linie Odense-Svendborg i Virkeligheden var den eneste Mulighed, saafremt Byen i det hele taget vilde have en Bane, og Erfaringen har da ogsaa vist, at Banen paa ingen Maade har skadet, - selv om ogsaa det yderste, nordlige Opland nu for en Del søger Odense - men tværtimod i høj Grad gavnet Byen; dog maa det udtrykkelig bemærkes, at Aarsagen hertil for en stor Del maa søges i den ganske fortrinlige Havn, der den Gang var og endnu er betydelig forud for Odenses.

Selvfølgelig var Banestationens Beliggenhed af største Betydning, man ønskede denne saa centralt som muligt og tilmed saa nær Havnen som muligt, og det var da et Held for Kommunen, at man havde Klosterpladsen at disponere over og det saa meget mere, som den der liggende gamle Borgerskole alligevel skulde nedrives. Man opnaaede her en ualmindelig fordelagtig Plads, som ikke mange andre danske Provinsbyer kan opvise Mage til, beliggende i Hjertet af Byen, nær Torvet og i let Forbindelse med Havnen, der samtidig skulde udvides, saaledes at den gamle Havn og Nyhavn kom i Forbindelse med hinanden.

For at opnaa dette, samt for at faa Havn og Bane til at danne en Enhed, et stort sammenhængende Hele, maatte betydelige Udfyldningsarbejder foretages, og for en Del Ejendomme i Hulgade eksproprieres, hvilket ogsaa, for at føre Banelinien ind paa Pladsen, maatte ske med flere Ejendomme i Skattergade og Brogade, saaledes navnlig I.M. Langes Hattefabrik. Det lille, smalle Stræde, som førte fra Skolen til Brogade (Skolestræde), forsvandt fuldstændig, og de paa hver Side af Strædet liggende Smaaejendomme nedbrødes.

Da de sidste Rester af det gamle Kloster forsvandt, og Jordarbejder fandt Sted paa dettes Grund, fandtes der selvfølgelig en Mængde Menneskekranier og Knogler, men iøvrigt intet af historisk Interesse. - Det var en kolossal Forandring, som her foretoges, vel nok den største og betydeligste, Byen endnu har været udnerkastet.

Havnen strakte sig nu uafbrudt lige ud til Nyhavn. Det nye Anlæg døbtes "Jessens Mole" efter Byens tidligere, afholdte Borgmester, den kongelige Kommissarius ved Banens Anlæg, Kammerherre Jessen. Samtidig med Jessens Mole forsvandt - desværre havde vi nær sagt - den gamle, smukke, karakteristiske og velviedligeholdte Træ-Dampskibsbro for at give Plads for den nuværende Anløbsplads, som ialtfald ikke er saa skøn og næppe synderlig mere praktisk.

Fra Banepladsen førtes - iøvrigt ikke til lidt Skade for  Brogade - den smukke Frederiksgade ned til havnen. Det kunde blive en prægtig Forretningsgade, hvis Trafikken igennem den ikke hindredes saameget af de ved Togenes Afgang og Rangering nødvendiggjorte hyppige Afspærringer.

Der trænges derfor i høj Grad til en Passage over Banelinien, og den maa nødvendigvis komme. Det er kun et rent Tidsspørgsmaal, selv om det i Øjeblikket paa Grund af Byens vanskelige, pekuniære Forhold kan synes at have lange Udsigter.

Samtidig med Frederiksgade førtes en anden Gade fra Banepladsen nordpaa til Havnegade, ligesom der udførtes forskellige Arbejder paa selve Banepladsen, Stensætningen langs Terrassen blev saaledes forsynet med Jærnrækværk, og Trappenedgangen fra Terrassen ud for Munkestræde anlagdes.

Brønden ud for dette Stræde og en gammel Ligsten med fuldstændig udvisket Indskrift paa Trappenedgangens Platform er nu de eneste Erindringer om det gamle Kloster.

Derimod var det Skue, som Pladsen ved Banens Anlæg frembød, naar man saa det fra Stationsbygningen, himmelvidt forskelligt fra det næsten storstadsmæssige Billede, den nu afgiver, idet Omgivelserne den Gang udelukkende var faldefærdige Plankeværker og gamle Baghuse.

[Den nu forsvundne, Smed Neuschwang tilhørende Ejendom der, hvor nu Telefonstationen ligger, blev iøvrigt i Aarhundredets Midte benyttet som Synagoge af den mosaiske Menighed].

Banen aabnedes 12. Juli 1876, og Byens Udgift til denne androg 80.000 Kr., for hvilke denne fik Aktier, der helt igennem har forrentet sig godt. Udgifterne til de nye Havneanlæg, som først fuldførtes i 1877, androg ialt 230.000 Kr.

Samtidig med de store Arbejder ved banen og Havnen og samtidig med Borgerskolens Opførelse byggedes ved privat Initiativ Borgerstiftelsens Ejendom i Bagergade.

Foreningen til Opførelse af denne Bygning havde arbejdet i et længere Aaremaal. Ideen er oprindelig undfanget af afdøde Sejlmager Chr. Brandt og ligeledes afdøde Uhrmager, senere Gasværksbestyrer, Liberoth. Til Opnaaelsen af deres Øjemed fik de paa et sidst i 1864 afholdt Borgermøde dannet en Forening, hvis Medlemmer tegnede sig for aarlige Bidrag.

Foreningens Bestyrelse - hvis Formand var Borgmester Schrum - fik efterhaanden indsamlet ca. 17000 Kr.; men hvad der battede bedst var dog, da den foran omtalte Skomager og Garver Frederik Hansen lagde sig til at dø og ved Testamente forlod Stiftelsen den kønne Sum af henad 36.000 Kr., hvoraf dog de 10.000 Kr. sattes fast til Ejendommens Vedligeholdelse.

Nu var Skærene klarede, og Bygningen opførtes og indviedes 1. juli 1875. Kommunen havde støttet Sagen ved at skænke en Byggegrund i Vestergade, den solgte man imidlertid for 1400 Kr. og købte i Stedet derfor Grunden i Bagergade. Ejendom og Grund stod i alt Stiftelsen i 40.000 Kr. Den indeholder 10 dobbelte og 8 enkelte Friboliger, Renterne af et særligt Legat paa 3000 Kr. anvendes til Indkøb af Brændsel til stiftelsens Beboere, hvorhos der er udlagt denne forskellige Legater, hvis Renter ligeledes uddeles til Beboerne.

Svendborg RådhusSvendborg RådhusKommunens nye Raadhus paa Hjørnet af Bagergade og Vestergade er opført i Aarene 1880-81, (taget i Brug 1881). - Da man var klar over, at det gamle Raadhus maatte bort, begyndte en livlig Debat om, hvor det nye skulde ligge. At Beliggenheden ikke skulde være midt paa Torvet, var der den  skønneste Enighed om, men ellers var Anskuelserne meget divergerende, og navnlig vilde man absolut ikke have det i en Udkant af Byen.

Nogle ønskede det lagt nede ved Havnen, hvor det formentes at ville tage sig særlig præsentabelt ud, andre ønskede det ned ved Mølledammen (den Kisbyeske Ejendom), atter andre i den Børgesenske Ejendom i Fruestræde, og endelig foresloges Pladsen bag Nikolai Kirkegaard, (der, hvor nu Svendborg Amtstidendes Bogtrykkeri er), her vilde det faa en cental Beliggenhed, nær Torvet, og bygget i Harmoni med Nikolai Kirke, hvis Restauration allerede den Gang stod som noget, der om kortere Tid vilde være en Nødvendighed, virkelig blive en Forskønnelse for Byen.

Kirkegaarden skulde saa nedlægges og gøres til aaben Plads, eventuelt Torv. Denne Plan, der slet ikke syntes saa helt ueffen, strandede imidlertid ogsaa, og Resultatet blev at Raadhuset kom til at ligge netop der, hvor man fra først af ikke vilde have det, nemlig i en Udkant af Byen.

Det kneb endogsaa haardt med at opnaa den fornødne Enighed med Amtsraadet om Bygningens Beliggenhed og Udgifterne til dens Opførelse, men omsider lykkedes det, og man købte i Forening (for 26000 Kr. hvoraf Amts- og Byraad udredede hver det halve), den tidligere Sognepræst i Tved, Suhr, tilhørende Ejendom med Have, beliggende som foran nævnt paa Hjørnet af Bagergade og Vestergade, og som oprindelig var bygget som Enkesæde for en afdød Baronesse Bille Brahe.

De paa Ejendommen staaende Bygninger solgtes til Nedrivning for 4000 Kr. Den nye Bygning opførtes i gothisk Stil efter Tegning af Arkitekt E. Lendorff med en Bekostning af 130.000 Kr. (hvoraf noget over 5000 Kr. indkom ved Salg af det gamle Raadhus til Nedbrydning), Udgiften afholdtes med 7/10 af Amtet, 3/10 af Kommunen.

Bygningen afgiver Lokaler for Byfogden, Byskriveren og Herredsfogden samt By- og Herredsting, det sidste benyttes tillige af Forligelseskommissionen. Endvidere er der en iøvrigt ikke ret stor Sal til Brug ved offentlige Møder samt andre lignende Lejligheder og et Lokale til fælles Afbenyttelse for By- og Amtsraad. I dette Lokale hænger Oliemalerier af Amtmanden, Grev Schack (malet af Professor Jensen), og afdøde Borgmester Schrum, (malet af Bache).
Endelig er der i Kælderen Arkiv samt Bolig for Arrestforvareren. Arrestlokalerne findes i Sidefløjen og afgiver Plads for ialt 25 Arrestanter.

I Januar Maaned 1898 skete paa Raadhuset en uhyggelig Gaseksplosition, saa voldsom, at ikke alene alle Ruder i Bygningen, men ogsaa en Mængde Ruder i Vestergade sprængtes, og Bygningen selv kom i Brand. Det var navnlig Arkivet i Kælderen og Lokalerne i Stueetagen, det gik værst ud over, men skønt der anrettedes ikke saa ganske liden Ødelæggelse, blev Ilden dog forholdsvis hurtigt slukket. Knaldet var saa voldsomt, at det kunde høres over hele Byen, men det uhyggeligste ved hele Begivenheden var dog, at Arrestforvarerens Hustru blev saa forbrændt, at hun et Par Dage efter afgik ved Døden.

Det nye Raadhus afgav imidlertid ikke Plads for nogen Politistation, denne var derfor paa selve Borgmesterkontoret, en ordning, som var uheldig, navnlig da Raadhuset nu laa saa langt udenfor Byens Centrum. Tilmed paatænktes en fuldstændig Omordning af hele Brandvæsenet, hvad dette ogsaa i høj Grad kunde trænge til.

Saasnart her var en Smule Ildebrand, kimede  Alarmklokkerne, og alle Beboerne kom paa Benene, Vogne med Vandtønder kørte frem og tilbage i Gaderne, og hele Brandmandskabet, saadan noget som en 5-600 Mand, tilligemed Politikorpset, stillede paa Brandstedet og løb rundt imellem hinanden, alt under en gyselig Støj og Spektakel. Hele dette kolossale og vidtløftige Apparat var i Virkeligheden til saare liden Nytte, og største Delen af de ved en saadan Ildebrand Tilstedeværende gjorde adskillig mere Skade end Gavn.

Alt dette skulde derfor bortfalde og erstattes af et fast, lønnet og godt indøvet Korps, ligesom der skulle anskaffes en Del nyt Materiel - (Sprøjterne, hvoraf vi har 6, er dog alle gamle, 1 fra 1776 og 1 fra 1794, den nyeste er anskaffet i 1865).

Det gamle Sprøjtehus paa Torvet blev derfor nedrevet, og det nuværende opført. Naboejendommen, paa Hjørnet af Torvet og Fruestræde, som tilhørte Vognmand Hans Madsen, købtes af Kommunen for 16000 Kr., og efter at denne Bygning var nedbrudt, opførtes her i (i 1886) efter Tegning af arkitekt Eckersberg den nye Politistation. Den kostede 17000 Kr. og afgiver Lokaler for Politistationen, Boliger for 3 af det faste Brandmandskab samt Kontorlokaler for Kæmneren, hvilke sidste fra først af var tænkt at skulle være paa det nye Raadhus, hvor Lokalerne imidlertid var bleven udlejede til Kontor for Herredsfogden.

Nedrivningen af det gamle Raadhus gav Stødet til et andet større Foretagende, nemlig Opførelsen af Borgerforeningens nye Bygning. Foreningen ejede, som tidligere berørt, sine egne Lokaler i Fruestræde og havde tilmed - med eventuelle byggeforetagender for Øje - købt Naboejendommen, den gamle Realskole af Kommunen.

Det var ganske klart, at Foreningens stigende Medlemsantal nødvendiggjorde en Udvidelse af Lokaliteterne, men man havde dog næppe fra første Færd tænkt sig saa omfangsrige Byggeforetagender, som det i Virkeligheden blev.
Nu forsvandt imidlertid det gamle Raadhus, og samtidig hermed forsvandt ogsaa Byens eneste større, offentlige Lokale.
Alle offentlige Forsamlinger, alle Baller og andre Festiviteter, hvor man skulde have Tag over Hovedet, havde siden 1828 fundet sted paa Raadhusets Sal, og det var derfor ingen Spøg at skulle af med den. - Salen var rigtignok alt andet end skøn; der var kun lavt til Loftet, og dens eneste dekorative Prydelse var en ret ejendommelig Samling mindre Kobberstik af de oldenborgske Konger, som hang mellem Vinduerne langs Salens Vægge.

(Ved Auktionen solgtes de til en Privatmand, som senere skænkede dem til Kommunen); men den var temmelig stor og i det hele taget det fineste, man den Gang havde. Med Udenomsbekvemmeligheder klarede man sig, som man bedst kunde. Ved Ballerne benyttedes et Par af Arrestforvarerens private Værelser som Garderobe for Herrer og Damer. (Arrestforvareren havde en ikke helt ringe Indtægt herved, hvorfor han ved Raadhusets Flytning fik tilstaaet ekstra 200 Kr. aarlig som Godtgørelse for sit Indtægtstab.

Bytinget i Stuen med det tilstødende Venteværelse indrettedes til Spiselokale, idet man dækkede fra det ene Værelse gennem Døren ind i det andet, det var jo et mere ejendommeligt end egentlig højtideligt Arrangement, men man mødte med god Appetit og godt Humør, tog dygtigt til sig af Borgerforeningens Værtindes, Fru Christensens, gode Mad, sang Translatør H.H. Jørgensens til Tider ganske morsomme Viser og holdt forresten  Taler i en Uendelighed.  Byen havde Ord for at være særlig godt forsynet med ret gode Talere, og flere Talere paa een Gang hørte den gang absolut ikke til Sjældenhederne.

Endvider benyttedes Herredstinget som Spillestue, den gamle Gældsarrest bagved Raadhussalen som Dametoilet, og naar hertil endelig kom, at selve det høje Byraads Forsamlingslokale benyttedes som Toddy- og Ølstue for Herrerne, vil det ses, at Lokaliteterne slet ikke var saa helt daarlige.

Anne Hvides GårdAnne Hvides GårdAl dette maatte nu forsvinde, og det blev Borgerforeningen og dennes Bestyrelse, som fik Æren af ikke alene at skaffe Foreningens Medlemmer en ny, flot Bygning med fortrinlige og tilstrækkelig store Lokaler, som næppe nogen dansk Provinsby af lignende Størrelse kan opvise Magen til, men ogsaa samtidig at skaffe Foreningen og Kommunen et tilstrækkeligt stort, stilfuldt, elegant og kunstnerisk, smukt dekoreret Lokale, som ikke alene blev til Fornøjelse for Foreningens egne Medlemmer, men som ved alle Lejligheder, kommunale, politiske eller religiøse stilledes til Disposition uden politiske Hensyn. Den konservative Klub danser her, Frelsens Hær holder Hallelujafester, de socialdemokratiske Foreninger afholder Agitationsmøder, og indre Mission Bedemøder. Borgerforeningens Sal tager lige liberalt mod dem alle.

De var naturligvis ikke nogen ganske let Sag for Borgerforeningens Bestyrelse at skaffe de fornødne Penge, som tænktes tilvejebragt ved Aktietegning med Pantesikkerhed i den nye Bygning næst efter første Prioritet. Da der imidlertid blandt Borgerne var en ret stor Interesse for Sagen, gik det alligevel lettere, end man skulde have troet.

Amtmanden, Grev Schack, gik som sædvanlig i Spidsen ved at tegne sig for et anseligt beløb, og flere af Byens større Købmænd fulgte derefter i hans Fodspor og drog andre med sig. Da tilmed kommunen (flere af Byraadsmedlemmerne var tillige i Borgerforeningens Bestyrelse) tegnede sig for 10.000 Kr. var Foretagendet sikret.

Det sidste Beløb maatte Byraadet ved flere senere Lejligheder høre ilde for, da man mente det uforsvarligt at anbringe Kommunens Penge i ganske private Foretagender. Hertil er imidlertid at bemærke, at Borgerforeningens Aktier har vist sig at være et meget godt Aktiv, der uafbrudt - med Undtagelse af et Aar - har givet deres 4 pCt. i Udbytte.

Bygningen opførtes i 1883 efter Tegning af Arkitekt Eckersberg og under hans Tilsyn. Dekorationen af Salen, hvoraf en Del af Pengene indkom ved en af Foreningen afholdt Basar, fandt Sted i 1890, og et Par Aar efter forsynedes Lokalerne med nyt Møblement, ligesom Foreningen anskaffede et Flygel.

Nu havde Borgerforeningen altsaa skaffet Kommunen et Lokale som Erstatning for Raadhussalen. Dens næste Opgave blev at sørge for, at Byen fik et ny Theater.

Anne Hvides GårdAnne Hvides GårdDet gamle, tidligere omtalte Theater i Fruestræde, var alt andet end tidssvarende og meget uheldigt indrettet, saavel hvad Sceneri som Tilskuerplads angik. Begge Dele var beliggende paa 1ste Sal, hvilket i Ildebrandstilfælde var saa temmeligt livsfarligt. Stuen fungerede som Garderobe og Restauration - den sidste benyttedes tillige som Auktionslokale.

Det hele Arrangement fandt derfor ikke Naade for det nye Brandvæsens Øjne, der i 1895 erklærede Bygningen for utilladelig brandfarlig og derved udvirkede et Forbud mod dens Benyttelse som Theater, og Følgen heraf var, at Svendborgerne hele den paafølgende Vinter maatte undvære et saadant.

Der fremkom nu flere forskellige Planer, og navnlig henvendte en Privatmand (G.R. Berg) sig til Byraadet med Anmodning om Tilladelse til paa en ham tilhørende paa Banegaardspladsen beliggende Ejendom, som han agtede at nedrive og i Stedet for at opføre en Art Restauration og Foreningslokale, tillige at indrette et mindre Theater, nærmest som Varieté, d.e hvad Tyskerne kalder "Tingel-Tangel.

Af flere forskellige Grunde syntes Byraadet, og vistnok med fuld føje, ikke om Planen, og man nægtede derfor den begærede Tilladelse. Det hele, der opnaaedes ved det her omtalte Forslag, var, at en Plan, som fra anden Side var fremsat, blev opgivet, og Udsigterne for det fremtidige Theater var saaledes ikke videre lyse.

Saa var det, at Borgerforeningen tog Sagen i sin Haand. - Den fornødne Plads havde man i Foreningens store Have, som fortrinlig egnede sig til det paatænkte Brug, og som tilmed repræsenterede for stor en Værdi til udelukkende at ligge hen som Have.

Pengene agtedes skaffede til Veje ved Aktietegning pa samme Maade som ved den tidligere Lejlighed, og efter at de sædvanlige Fødselsveer var overstaaede, lykkedes det at faa Planen realiseret. Grev Schack gik som sædvanlig i Spidsen ved Aktietegningen. Bygningen, som opførtes i 1897, ejes altsaa af Borgerforeningen og staar i Forbindelse med denne som en Del af dens Bygningskompleks. - Det er et fortrinligt Theater med gode Sceneforhold og komplet Sceneudstyr.

Paa Gulvet og i Etagerne er 550 Siddepladser. Samtidig blev Borgerforeningens Lokaler udvidede og ombyggede, saaledes at der fremkom en stor Vestibule med Garderobe, som Indgang til Salen, og selve Foreningslokalerne bestaar nu af: Entré, Læseværelse, Spilleværelse, Konversationsværelse, Bestyrelsesværelse. I Konversationsværelset er ophængt portrætter af Grev Schack, Borgmester Schrum, Arkitekt Eckersberg og Foreningens mangeaarige Formand, Kancelliraad Bärthelsen. - Paa første Sal er en større Spisesal og flere Værelser til Brug ved festlige Lejligheder.

Samtidig med Opførelsen af Theaterbygningen dannedes den fornødne Adgang til Theatret, den saakaldte Theaterpassage, paa den nedbrudte Del af Borgerforeningens Grund, som senere forlængedes ud til Bagergade.

Den 26. Oktober 1887 indviedes Svendborg Industriforenings tekniske Skole. Den er opført paa Hjørnet af Grubbemøllestræde og Viebæltet. Det første Forsøg med en teknisk Skole foretoges i 1834 af Malermester Hans Frederik Trabolt, som privat oprettede en Tegneskole for Haandværkerlærlinge. - I 1852 tog Industriforeningen Sagen i sin Haand og drev Skolen i et lejet Lokale, indtil den nye Skole opførtes efter Tegning af Arkitekt Henrik Wandall.

Den har kostet ca 42000 Kr., hvilke Penge er tilvejebragte, dels ved et Prioritetslaan, stort 11500 Kr.; Statens Tilskud 12.000, Svendborg Kommune 8000 Kr. (aarligt Bidrag til Skolens Drift 700 Kr.), Amtsskolefonden 1000 Kr., Fyns Stifts Kommunefond 3000 Kr. og privat Gave fra Grev Schack 3000 Kr.

Skolens Forstander er Kanceliraad Grønwald, som har virket ved denne siden 1862. -Der er ansat 9 Lærere, og Skolen indeholder foruden Forstanderens Bolig, 9 Klasseværelser og 2 Reserveværelser.

Det nye Sygehus er opført i 1891 af Svendborg Amts- og Byraad i Forening. Som tidligere omtalt, var det gamle og daarlige Sygehus i Fruestræde nedbrudt, og det Sygehus, som ved Opførelsen af den nye Fattigaard indrettedes her i Forbindelse med denne, kunde kun betragtes som rent midlertidigt.

Slet og upraktisk som dets hele Indretning var, undlod Folk saa vidt muligt at benytte det. Tilmed var Pladsen meget for indskrænket, idet der kun var 5 Værelser med Plads til ialt 10 Patienter. Operationsstue og deslige fandtes slet ikke. Hertil kom yderligere, at det bag Kirkegaarden i 1874 opførte Epidimihospital med Plads til 7 Patienter i Forbindelse med Kolerareceptionslokalet (Plads til 4 Patienter), for Epedimihospitalets Vedkommende hurtig viste sig for lille, Trangen til Opførelsen af et helt nyt, rummeligt og tidssvarende Sygehus var derfor meget følelig.

Der opnaaedes da i 1890 Enighed mellem By- og Amtsraad om at skride til Opførelsen af en hel ny Bygning, (efter omtrentligt Forhold 2/3 for Amtet og 1/3 for Byen). Som sædvanlig ved tidligere Lejligheder, naar kommunale Nybygninger skulde opføres, var der Uenighed om Stedet, hvor det burde ligge, og der blev en Del Avisskriveri om den Ting, idet nogle fandt den paatænkte Plads Kirkegaarden, nær Epedimihospitalet, uheldig. Det var egentlig ikke saa meget Naboskabet med dette og med Kirkegaarden, man frygtede, som Nærheden af den i Langestræde værende Kalkovn, der ved visse Vinde mentes at ville være en farlig Nabo for Sygehuset.

Resultatet blev imidlertid alligevel, at Bygningen kom til at ligge paa det paatænkte Sted, og den Købmand Claus Krøyer tilhørende Mark blev købt (25 Øre pr kvadratalen). Sygehuset kom her til at ligge smukt, frit og højt. Det opførtes efter tegning af Arkitekt I. Schmidt og bestaar af en toetagers Bygning med Kælder og Loftslejlighed samt det noget derfra fjærnede enetages Epedimihospital, som ved en lukket Gang staar i Forbindelse med den gamle Epedimibygning.
Sygehuset er bestemt til ialt kunne optage 70 Patienter, men der kan utvivlsomt, naar det kniber, skaffes Plads til over 90. Det opvarmes med Varmelufts-Apparat og er iøvrigt udstyret med alt, hvad Nutiden kræver af et velindrettet Sygehus, Operationsstue, Badeværelse m.v.

Det hele har kostet ca. 130.000 Kr., og Bygningen er - hvad ikke er almindeligt andre steder - omgivet af en stor, smuk og vel vedligeholdt Have, hvor Patienterne, naar deres Tilstand og Aarstiden tillader det, kan opholde sig en Del af Dagen.

Stillingen som Sygehus-Læge besattes med en af Byraadets Medlemmer, Læge Herluf Mølmark. Han lønnes med 1000 Kr. og særlig Betaling for hver Operation. Da man senere fandt det heldigt, at Lægen boede i Sygehusets Nærhed, opførtes i 1900 paa det allersmukkeste Sted i Haven en særlig Lægebolig.

Byens Sognekirker er begge meget gamle og skriver sig fra Kong Valdemar Sejers Tid.De var, da Byraadet overtog Byens Bestyrelse, temmelig Brøstfældige, og en gennemgribende Restauration maatte derfor for begges Vedkommende være et Spørgsmaal, som inden mange Aars Forløb vilde blive paatrængende.

Svendborg Vor Frue kirkeSvendborg Vor Frue kirkeVor Frue Kirke var iøvrigt sidst restaureret i 1856, men det maa ikke have været videre forsvarligt gjort, thi i Begyndelsen af Firserene var hele Byraadet oppe paa Kirkegaarden for at se paa en Revne, Taarnet havde slaaet, og som nok ikke skulde være saa ganske ufarlig.

Da det ikke var meget bedre bevendt med det indre end med det ydre, blev en gennemgribende Restauration besluttet, og denne fandt sted i 1884 under Ledelse af Arkitekt Petersen. - Ved samme Lejlighed blev tillige den Bakke, paa hvilken Kirken er opført, afgravet og planeret, Stensætningen langs Terrassen ud mod Torvet opført. Terrassen fjernedes midt i Halvfemserne, og en Stentrappe anbragtes ved Nedgangen til Fruestræde i Stedet for den gamle Trætrappe. - Selve Kirken restaureredes saa grundigt, at ethvert Spor af dens oprindelig Stil saa nogenlunde kan siges at være borte.

Omdannelsen af Kirkebakken kostede Kommunen ca. 10.000 Kr. og selve Kirkens Restauration 90.000 Kr., hvoraf Kirken selv kun kunde bidrage 6000Kr., Resten tilvejebragtes ved Laan med Kommunens Garanti. - Det forrentes og afdrages med 4½ pCt. aarlig. Kirken er en regelmæssig Korsbygning med Sacristibygning i det nordøstlige Hjørne og en Tilbygning, der benyttes som Ligkapel, mod Sydvest.

Det er i ren Spidsbuestil med Hovedindgang gennem det hvælvede Vaabenhus i Taarnet, ligesom der er Sideudgange fra begge Kirkens Korsgange. Det indre, som er temmelig lavt, gør et venligt og hyggeligt Indtryk, men indeholder intet af historisk Interesse. Ved Restaurationen fandtes spor af gamle Kalkmalerier fra omkring 1550, men de var for medtagne til at kunne bevares. I Koret var en Gravhvælving med fuldstændig hensmuldrede Kister (Mads Graa og hustru)

Ligeledes fandtes i Korets sydlige Side en lukket Grav indeholdene Ligstenen af Ole el. Oluf Gaas til Møllegaard (+ 1618) og Hustru. Den over Graven liggende Ligsten er nu indsat i Vaabenhusets Mur. Ved samme Lejlighed var man atter paa Jagt efter den foran oftere omtalte Junker Abels jordiske Levninger. Da man gravede paa det Sted nær Alteret, hvor han efter Graabrødrekirkens Nedrivelse skulde være bleven begravet, fandt man meget rigtigt i et muret Rum nogle Knogler, et Kranie og Rester af en Kiste, der i sin Tid havde været betrukken med Fløjl. Saavel Benene som Resterne af Kisten lagdes i en Kasse, der medens Restaurationen varede, henstod i den vedkommende Bygningsinspektørs private Lejlighed.

Da Restaurationen var tilendebragt, blev Kassen med Indhold hensat i et muret Rum under Gulvet nedenfor Kortrinene nærmest søndre Korsgang. Samtidig nedlagdes en Blyplade med Junkerens Navn.

Nogen egentlig Undersøgelse fandt altsaa ikke Sted, og dette var Kirkeministeriet misfornøjet med, fordi, som det hedder i Ministeriets Skrivelse af 27. Juli 1886: "der her er Spørgsmaal om de jordiske Levninger af en dansk Kongesøn".

Ministeriet udnævnte derfor ved den fornævnte Skrivelse Musæumsdirektør Henry Petersen og prof. anatom. Chiewitz (dennes Fader var Præst i Faaborg og havde tidligere været Kateket ved Borgerskolen her), til at foretage en nøjere Undersøgelse, som fandt Sted 1. November 1886. De ulykkelige Knogler, som nu endelig havde fundet Hvile blev atter rodede op. Skelettet viste sig saa temmelig defekt, idet alle mindre Ben (Hænder og Fødder), Brysthvirvel, nogle Ribben og begge Knæled manglede. Kisten havde været af Fyrretræ og betrukken med Fløjl. Om Junker Abel vidstes det, at han paa en Jagt havde brækket det ene Ben, og paa Skelettet var ganske rigtig brækket  et Laarben og sat daarligt sammen.

Det er aabenbart denne Omstændighed, som i sin Tid har givet Anledning til Misforstaaelsen. - Det viste sig nemlig ved Undersøgelse, at Junker Abel ingen som helst Ejendomsret kunde have til de forefundne Skeletdele, som maatte hidrøre fra en Person i 60-70 Aars Alderen (da Tænderne paa et Par nær manglede og kunde ses at være faldne ud længe før Døden), medens Junkeren kun var 27 Aar. Tilmed kendte man paa hans Tid ikke Brugen af Fløjl, (den ældste Kiste med Fløjl i Sorø Klosterkirke er fra 1686), og efter hvad der syntes oplyst, skulde Liget, da det henstod i Klosterkirken, have været balsameret, men Balsamering var noget, man her i Landet heller ikke kendte noget til paa Junkerens Tid.

Som Resultat af alt dette fremgik, at man stod overfor nogle Skeletdele, som i ethvert Fald intet havde med den danske Kongesøn Abel at bestille; hvor de saa iøvrigt i sin Tid havde hørt hjemme, kunde ikke oplyses. Kassen blev saa sat ned paa sin Plads igen, og hermed er Junker Abels Saga antagelig ude.

Kirkens Døbefond er af Marmor, Prædikestolen er fra 1597. Orgelet anskaffedes samtidig med Restaurationen ved frivillige Gaver. Det kostede 7400 Kr.

Den gamle Altertavle bibeholdtes. Den er, som foran omtalt, en Gave fra Christian den 8de, malet af Eckersberg (Fader, til den herboende Arkitekt J.J. Eckersberg), og forestiller Christus i Gethsemane. Paa Altertavlens Sider findes Malerier forestillende Troen og Haabet.

De gamle kolossale Kakkelovne, som tidligere opvarmede Kirken, afløstes ved Restaurationen af Varmeapparater. -De malede Ruder i de søndre Korsvinduer er skænkede af Grev Schack.

I Taarnets vestre Ydermur paa den nordre Side af Indgangsdøren findes en lille Fordybning i Muren. Bagerst i denne ses et Stykke af en utilhugget Kampesten, i hvilken findes nogle smaa Huller. Det skal være en gammel, hedensk Offersten.

Stormklokken i Taarnet er fra 1505. -Fra Kirkens Taarn, hvortil Adgang kan faas ved Henvendelse til Kirkebetjenten, haves en henrivende Udsigt over Byen og Omegnen.

Det er ikke usandsynligt, at Kirkebakken før Kristendommens Indførelse kan have været et hedensk Offersted. Den foran omtalte Sten, der rimeligvis er indsat i Taarnet, da dette opførtes, synes at tyde hen derpaa, men alle de tidligere saa gængse og almindelig troede Sagn om, at Taarnet skal være opført af Svend Tveskæg og oprindelig have været et Vagttaarn som Værn mod de vendiske Sørøvere, er blottet for al historisk Hjemmel. -Murstensbygninger kendes i det hele taget ikke i Danmark før henved halvandet hundrede Aar efter Svend Tveskægs Tid.

Afgravningen af Kirkebakken bevirkede, at Kirkens gamle Kampestensgrund, der hidtil havde været skjult, atter blev synlig, ligeledes fremkom ved Afgravningen de høje Trappepartier foran Indgangene til Ligkapellet og den søndre Korsarm. Det bevirker at den i og for sig lave Kirkebygning, set fra Torvet, faar et mere imponerende Udseende; men praktiske er de to Trappeopgange ikke.

Udsigt over SvendborgUdsigt over SvendborgSct. Nikolai Kirke fik sin ligesaa nødvendige Hovedreparation i 1892 først fuldført 1894.
Kirkens Indre gjorde iøvrigt før Restaureringen et mere hyggeligt, venligt og lyst Indtryk end efter denne, men af dens oprindelige Stil var før Restaureringen kun saare lidt kendeligt. Udvendig saa den gyselig ud, og navnlig var den søndre Side skamskændet ved Opførelsen af en komplet Fabriksskorsten, foranlediget ved Indlæggelsen af Varmeapparat i Kirken, noget som Pastor Warburg nok udredede af sin egen Pung.

I 1885 havde Kirken været underkastet nogle mindre Reparationer, og Professor Storck, der var tilkaldt i Anledning af disse, undersøgte samtidig Kirken i sin Helhed og paaviste, at den i høj Grad trængte til en Hovedreparation, ikke alene for at faa den befriet for sine mange Skrøbeligheder, men ogsaa for at Bygningen i ren arkitektonisk Henseende paany kunde komme til sin Ret.

Efter et af ham udarbejdet Overslag vilde hele Arbejdet kunne udføres for ca. 75.000 Kroner. Det blev saa besluttet at tage fat med Professor Storck som Arkitekt, og Pengene skaffedes ved et Tilskud fra Staten paa 25.000 Kr., medens 50.000 Kr. rejstes som Laan under Kommunens Garanti.

Det viste sig imidlertid under Arbejdet, at det projekterede Beløb ikke vilde slaa til. Byraadet rykkede da ud med yderligere 25.000 Kr. (altsaa ialt 75.000 Kr.) og Statskassen med 12.000 Kr. (ialt 37.000 Kr.)

Kirken er oprindelig ikke opført paa een Gang. Om end Sideskibene er samtidige eller dog omtrent samtidige med Hovedskibet, er dog Koret senere forlænget mod Øst, ligesom Sacristiet paa Kirkens Nordside er en senere Tilbygning.

Ved Restaurationen gengaves Kirken saa vidt muligt sin oprindelige Stil. Grunden om hele Bygningen udgravedes, saaledes at den oprindelige kampestensgrund blev synlig. Indvendig fjærnedes den ved Aarhundredets Begyndelse paaførte Fyld, saa Kirken paany fik sin oprindelige Højde.

Det senere i Linie med nordre Sideskibs østlige Ende opførte Ligkapel nedbrødes, saaledes at den oprindelige Korindgang paany blev synlig. De oprindelige gamle Vinduer bragtes paany frem, og Vinduerne i Korets Østgavl, som var tilmurede, aabnedes atter, ligesom Vaabenhuset i Taarnet, der ved en tidligere Lejlighed havde faaet fladt Loft, gengaves sin oprindelige Hvælving. Gesimserne samt Mønstermuringerne paa Korets Ydervægge istandsattes.
Som Kirken nu staar, gør dens Indre et stort mørkt, alvorligt men arkitektonisk smukt Indtryk. Midtskibets Længde er 65 Alen, Bredden 13 Al. Sideskibenes - i ældre Tider benævnede Sct. Birgittes og Sct. Gertruds Kapeller - 30 og 9 Al.
Højden fra Gulvet til Hvælvingens Toppunkt er i Kirkens Vestende 22 Al., men aftager mod Øst, hvilket forhøjer Kirkens perspektiviske Længde. Den gamle Prædikestol fra 1585 med sit smukke Billedskærerarbejde istandsattes, der anskaffedes ny Granitdøbefond - den gamle staar nu i nordre Sideskib - nyt Orgel og ny Altertavle (den gamle hænger dog stadig i Kirken) Altertavlen, skaaret i Træ og med rig Forgyldning (den fremstiller Christus og Apostlene) er forfærdiget af Joakim Skovgaard.

Et stort gammelt Crucifix fra den senere Middelalder, som tidligere henstod paa Loftet over Vaabenhuset, viste sig nøjagtig at passe til nogle i Loftet fastgjorte Kroge. Det blev saa restaureret og ophængt paa sin gamle Plads.
Næsten alt, hvad Kirken oprindelig har ejet af Ligsten og Epithafier, er ved tidligere Restaurationer gaaet tabt. Tilbage  er kun Ligsten over Raadmand Poul Rasmussen Boesen (+1678) og 2 Hustruer samt over Byfoged Jørgen Borring (+1742) og Hustru, begge Ligsten anbragtes i Korgavlen.

I Vaabenhuset er anbragt en Ligsten over Inger Walkendorff (gift med Knud Urne til Søgaard) + 1555 samt en romansk Ligsten med et Kors.

I Begtrups Beskrivelse af Svendborg nævnes endvidere Ligstene over Viceadmiral Konning (+1749), Kommandør Jochum Friis, Borgmester Mads Tønnesen Rosenberg (+1756) og over Præsten Laurits Nielsen Hellevad. Paa Stenen skal have staaet, at han havde været gift 4 Gange og været Præst i Sct. Nicolai Menighed fra 1627-77. Samtlige de her nævnte Ligstene er dog nu alle forsvundne.

Derimod er endnu bevaret et i Kirken hængende Oliemaleri af Antikvar Peder Jensen Lacoppidan, Sognepræst til Landet og Bregninge (+1717) med Hustru og 12 Børn. Billedet er skænket Kirken af pastor Morsings Enke (+1775). En af Kirkens Klokker er fra 1512.

Den Schjærske ejendom på hjørnet af Korsgade og GerritsgadeDen Schjærske ejendom på hjørnet af Korsgade og GerritsgadeFor at faa Kirkens Beliggenhed mere fri havde Kommune købt den Tobaksfabrikant Schiær tilhørende Ejendom for 23.000 Kroner. Denne Bygning blev saa reven ned, og da Dampmøller Troensegaard senere af Hensyn til Kirken foretog en Del Forandringer med den ham tilhørende Ejendom i Korsgade, som tidligere helt skjulte Kirkens Korgavl, maa denne nu siges at være temmelig frit beliggende.

Af andre kirkelige Bygninger kan foruden den tidligere omtalte katholske Kirke og Bethel, endvidere nævnes:
Methodistkirken paa Lundevejen opført 1880 efter Tegning af Arkitekt Eckersberg, udvidet 1902.

Den Indre Mission tilhørende Forsamlingsbygning i Grubbemøllestræde "Siloam" opført 1895 efter Tegning af Arkitekt Hoffmann, samt endelig det af Kommune samme Aar efter Tegning af Arkitekt Magdahl-Nielsen paa Kirkegaarden opførte Ligkapel.

Trangen til dette Kapel blev navnlig ret følelig, efter at Nikolai Kirke ved Restaurationen havde mistet sit Ligkapel, og man mente tilmed, at Begravelserne fremtidig hyppigt vilde finde Sted fra Kirkegaardens Kapel. Denne Beregning har ogsaa tildels holdt Stik, men større Begravelser foregaar fremdeles fra Kirkerne, da Kapellet ikke er stort nok, til at disse kan finde Sted der. Ligvognene kører derfor den vante Tur gennem Byens Hovedgader. Den ene af Ligvognene - den med Baldakinen og Kvasterne - tilhører iøvrigt Byens Skipperlav og er et særdeles rentabelt Aktiv.
Den anden - med Glasvæggene - er først kommen for faa Aar siden og er privat Entreprise.

Faa Aar efter Aabningen af sydfynske Bane begyndte Spørgsmaalet om Anlæggelsen af en bane her fra og til Nyborg at komme frem. - Mellem disse to Byer ligger et fortrinligt, tætbefolket Opland, hvorfor det vilde være af stor økonomisk Betydning at faa en Bane her igennem. Ganske vist var der midt i Tredserne under Ledelse af afdøde Amtsvejinspektør P. Husen anlagt en ny Landevej mellem de to Byer, som i høj Grad lettede Samkvemmet mellem disse og Oplandet, men Manglen af en Bane var og blev dog følelig.

Ogsaa i Nyborg ønskede man Banen, men man nærede her den samme Frygt for en direkte Forbindelse med Svendborg, som denne By i sin Tid havde haft for den direkte Forbindelse med Odense. Hvad  man vilde i Nyborg var derfor egentlig nærmest en Bane, udgaaende fra Svendborg til et Punkt paa den paatænkte RingeNyborg Bane (Ørbæk).

Allerede i 1884 nedsattes et Udvalg for at forberede Anlæget af en Bane, enten direkte til Nyborg eller som ønsket til Ørbæk. Sagen fremmedes ikke særlig hurtigt, men da der paa et offentligt Møde i Svendborg i Oktober 1887 viste sig stærk Stemning for Banen, og da Byraadet tilmed straks herefter tilbød at støtte denne med et Bidrag paa 100.000 Kr., kom der mere Liv i Tingene, og Koncessionen blev given i 1889 paa en direkte Forbindelse Svendborg-Nyborg.

Der rejste sig imidlertid fra flere Sider uformodede pekuniære Vanskeligheder, da Banen viste sig at blive adskilligt dyrere end paatænkt, hvorfor Svendborg Kommune flere Gange maatte forhøje sit Tilskud. Som Følge heraf naaede man først at faa Banen indviet i Sommeren 1897. Den gaar gennem et af Danmarks smukkeste Terrainer, men er ogsaa en af dens kostbareste Baner.

Banestationen i Frederiksgade, der synes ret tarvelig, har i Virkeligheden været temmelig kostbar, idet man har maattet fundamenteret den paa nedrammede Pæle. Det hele Anlæg drives nu under sydfyenske Jernbaneselskab og i Forbindelse med dette, hvorfor Stationsbygningen i Frederiksgade er nedlagt som selvstændig Station.

Det sidste større kommunale Arbejde forinden Aarhundredets Udgang var de i 1891 paabegyndte og i de nærmest følgende Aar fortsatte nye Arbejder ved Havnen, hvorved denne udvidedes fra den nordre Ende af Jessens Mole og helt ud til Øksenbjerg (den saakaldte nordre Havn).

Udgifterne ved dette Arbejde har andraget henad halvtredie Hundred Tusind Kroner, og det nødvendiggjorde ikke alene betydelige Bolværksarbejder samt Opfyldning af den inddæmmede Grund, men ogsaa Køb af private Grunde og da navnlig en Del af den Tømmerhandler P. Hude tilhørende Oplagsplads, hvilket sidste Køb vakte nogen Uvillie paa Grund af den høje Pris, Kommunen maatte betale, hvorved man imidlertid overser, at Købet var nødvendigt, saafremt havneudvidelsen virkelig skulde realiseres som paatænkt.

Paa den saaledes opfyldte Grund, der hovedsagelig er frataget Sundet er i Øjeblikket opført, foruden flere Vaaningshuse og store Kul- og Tømmeroplag samt Banespor og Drejeskiver, endvidere Petersen & Jensens flotte Silopakhus, Møller Th. Petersens Pakhus (opført af Bølgeblik), et Sten- og Kalkværk og en Tagpapfabrik.

Ved Anlæggelsen af nordre Havn opnaaedes tillige at faa bedre og gunstigere Kølhalingspladser end de tidligere eksisterende paa Frederiksøen.

Hermed og med de hidtil foretagne endnu ikke helt afsluttede Opfyldningsarbejder paa Frederiksøen er formentlig Byens Havnearbejder foreløbig afsluttede, men tilendebragte er de imidlertid ikke, idet endnu staar tilbage at skaffe fast Forbindelse mellem Havnen og Øen.

Dette Projekt var sidst fremme i 1897 og gik ud paa i Linie med Frederiksgade, som betragtedes som  den for Havnen mest centrale Gade, at føre en Bro lige over, hvorved altsaa Havnen vilde blive delt i to Dele, den søndre beregnet paa Dampskibsforbindelser med Øerne og som Anløbsplads for det Forenedes og andre anløbende Dampskibe, og den nordre beregnet paa alle andre Fartøjer, som kom for at losse eller lade.

Paa selve Øen, som er omtrent 5  Tønder Land, og hvor der findes Bygning for Vagervæsenet, en Smedie samt Skibsbyggerier, agtedes Udfyldninger yderligere fortsat, saaledes at der foruden fornøden Plads til andre for Havnen nyttige Formaal endvidere eventuelt kunde anlægges et større Jernskibsbyggeri.

Denne Plan, som var udarbejdet af Civilingeniør Frederik Petersen, en Søn af den oftere omtalte Gotlieb Petersen, syntes saavel Byraadet som Havnekommissionen i for sig godt om. Man fandt imidlertid ikke Tiden tilstrækkelig moden, og da Planen tilmed var temmelig bekostelig, blev Sagen stillet i Bero, men der er næppe Tvivl om, at Ideen, naar den rette Tid er der, vil blive taget op paany og da gennemført paa en saadan Maade, at ogsaa de til Tider ret vanskelige Strømforhold i Havnen vil blive forbedrede.

Den nye Toldbodbygning opførtes paa Hjørnet af Jessens Mole og Havnegade i 1900 for Statskassens Regning. Den elegante Bygning som navnlig set fra Sundet tager sig særlig godt ud, afløste den ældre, upraktiske og altfor lille Toldbodbygning for Enden af Hulgade.

Naar man vil danne sig en Mening om hvor kolossalt Trafiken har udviklet sig i de sidste 30 Aar behøver man kun at tænke paa den lille, beskedne Toldbodbygning ved søndre Havn, den derefter byggede noget større ved Hulgade og endelig den nuværende.

Samtidig med de store offentlige og kommunale Foretagender, som fandt Sted inden Aarhundredets Udgang, rejste der sig en Mængde, nye, elegante Privatbygninger, hvorved Byens Fysiognomi fuldstændig har forandre sig, saaledes at der nu kun er lidet tilbage af det Særpræg som for et halvt Aarhundrede siden karakteriserede Svendborg som en By af særlig gammeldags Snit, ligesom betydelige Udvidelser har fundet Sted ikke alene ved tæt Bebyggelse, hovedsagelig Villastil, af de til Byen grænsende Veje og Gadeanlæg i dens Udkanter (f. Eks. det nye Kvarter bag Langes Fabrik, ved Øksenbjerg osv.), men ogsaa ved Anlæggelsen af helt nye Gadepartier i selve den indre By, saaledes Theaterpassagen, Forlængelsen af Korsgade og Nikolaistræde, saaledes at der fra Byens Indre tilvejebragtes direkte Forbindelse med det fuldstændig bebyggede Langestræde, der omdøbtes til Valdemarsgade, ligesom de nye Gadeanlæg imellem Bagergade og Grubbemøllestræde ved Fattiggaarden døbtes til Sct Knuds Vej og Sct. Annavej.

Navnet Valdemarsgade er til Minde om Valdemar den II (Sejer), den Konge, under hvem de første historiske Efterretninger fremkom om "Svinæburg". Navnet Sct. Annavej og Sct. Knudsvej minder om, at Byen i Middelalderen havde to Gildeslaug, opkaldte efter Sct. Anna og Sct. Knud, Konge, den hellige, som Aar 1086 dræbtes i Odense, ikke den senere i Haraldsted ved Ringsted dræbte Knud Lavard - der iøvrigt ogsaa canoniseredes som Helgen.

Vi skal kortelig omtale de mest iøjnefaldende blandt det sidste Tiaars Privatbygninger.
I 1891 opførtes Frøken Holst' private Pigeskole i Kyseborgstræde. Bygningen er opført efter Tegning af Magdahl Nielsen, og fra Skolen, som støttes med et mindre, aarligt Bidrag (400 Kr.) fra Svendborg Kommune, kan absolveres den almindelige Forberedelseseksamen.

SvendborgSvendborgByens største og kostbareste Bygning er den Købmand Ferd. Jørgensen tilhørende Ejendom "Klostergaarden" med Facade mod  Møllergade gennem hele Klosterstræde og mod Banepladsen, og som navnlig set fra Banegaarden virker ganske storstadsmæssigt.

Den øverste Halvdel mod Møllergade opførtes i 1892, den nedre Halvdel et Par Aar senere.
I 1892 forsvandt den gamle, tidligere Købmand Niels Krøyer tilhørende Ejendom på Hjørnet af Brogade og Korsgade for at give Plads for det nye "Hybelhus", og fire Aar senere fik dette sin elegante Genbo "Vinhuset", opført af et Konsortium, paa Hjørnet af Brogade og Møllergade.

Ved Opførelsen af denne Ejendom nedbrødes forinden en Ejendom i Møllergade og Brygger Larsens tidligere Gaard i Brogade, endvidere den gamle, Frøknerne Wilhjelm tilhørende Bindingsværks Hjørnebygning mellem de nævnte Gader, utvivlsomt Byens ældste Bygning.

I 1897 fik Byen sin ubetinget smukkeste og mest stilfulde Bygning "Sct. Nikolai Apothek" paa Hjørnet af Gerritsgade og Nikolaistræde, opført efter Tegning af Magdahl-Nielsen, der iøvrigt ogsaa har givet Tegningen til de i samme Gade liggende Sct. Nikolai præstegaard og "Svendborg Avis'" nye Bygning.

Endvidere maa nævnes: Løweapotheket og Centralhotellet paa Torvet, Odd-Fellow Logens Bygning i Bagergade, den Svendborg Mælkeforsyning tilhørende nydelige, stilfulde Bygning, hvor Svendborg Bank har Lokaler, paa Banepladsen og Telefonstationen sammesteds.

De talrige Nybygninger i Byens nærmeste Omegn er hovedsagelig i almindelig Villastil, enkelte er dog særdeles smukke, saaledes det Grosserer Marsmann tilhørende højtliggende, prægtige Landsted "Bellevue" og den af afdøde Miss Seguin i italiensk Stil nylig opførte Bygning i det nye Villakvarter "bag Lunden".

Ligesom Byens Indbyggerantal siden Midten af det 18de Aarhundrede er fordoblet, og dens Udseende er blevet et helt andet, saaledes er ogsaa dens merkantile og industrielle Liv vokset efter en tilsvarende Maalestok.

Her findes nu 3 store Jernstøberier, alle Aktieselskaber, nemlig L. Lange, H.P. Jensen & Co., Aktiekapital 1.350.000 Kr. og som her i Svendborg giver Arbejde til 250 Mennesker Carl Axelsens Jernstøberi, ligeledes Aktieselskab, Aktiekapital 175.000 Kr., 70-80 Arbejdere, samt Aktieselskabet Maskinfabrikken Svendborg, Aktiekapital 80.000 Kr., 70 Arbejdere.
Af Andre større Aktieselskaber nævnes endvidere Svendborg bryghus, hvis nye, stilfulde Bygningskompleks i Byens vestre Udkant gør et storslaaet og tiltalende Indtryk, Aktiekapital 500.000 Kr. (I Forbindelse med dette Foretagende drives nu det ældre Bryggeri Concordia i Bagergade) samt I.M. Langes Hattefabrik, Aktiekapital 175.000 Kr.
Af større industrielle Foretagender findes den Brødrene Wiggers tilhørende store Klædefabrik, 3 Dampmøller, nemlig Svendborg Dampmølle (Aktieselskab), Øksenbjerg Dampmølle (Aktieselskab) og den nærved denne liggende Mølle, tilhørende Mølleejer Th. Petersen. - Endvidere 1 Svineslagteri, 2 Mejerier, 1 Margarinefabrik, 1 Vognfabrik, 1 Eddikefabrik, 1 Asfalt- og Tagpapfabrik, 1 Maskinvæveri og 3 Skibsbyggerier. -Byen har 2 Banker, Svendborg Bank, stiftet i 1872 og Handels- og Landbrugsbanken, stiftet 1898.
 

Saaledes har altsaa Svendborg udviklet sig gennem de svundne 700 Aar, siden det første Fiskerleje rejste sig ved Sundets Bred. Dens Skæbne har været vekslende, og onde og gode Tider har den maattet døje sammen med det Fædreland, til hvilket den  hører, og hvoraf den udgør saa skøn en Plet. Maatte Foretagsomhed og Energi altid falde i dens Borgeres Lod, saa vil mulige haarde Tider kun blive kortvarige og kun være Spore til nye Fremskridt og yderligere Udvikling.
 


0

0