De gamle Norbyer

| | | | | |

Søren Norby's håndskriftSøren Norby's håndskriftAf Pastor A. Crone (1817-1903).
Litterære samlinger. LAO

Medens man i ældre Tid, formodentlig vildledt af Familienavnet, næsten eenstemmig har holdt den navnkundige Christian den Andens trofaste Tilhænger, Hr. Søren Norby, for en Normand, har nu Prof. Dr. Allen 1) godtgjort, at han er en Fyenbo. Det var at ønske, at vi fra en kyndig Haand maatte faae en folkelig Levnetsbeskrivelse o) af "denne Mand, paa hvis Krigerære der ikke hviler nogen Plet, og som ved sin urokkelige Trofasthed er en af de herligste i Nordens Historie, en Ære for sit Fædreland, der maatte ønske sig ret Mange af hans Lige". 2)

Pastor A. Crone - noter til Norby (1)Pastor A. Crone - noter til Norby (1)Sandvig har leveret Efterretninger om ham 3); men det er først ved den omhyggelige Behandling af Unionstiden i vore Dage 4), at det er blevet os muligt at danne os et nogenlunde klart Begreb om denne Helts Liv og Bedrifter. Den Omstændighed, at han ved sin Fødsel hører vor Ø til, vakte Lyst hos mig til at efterspore, om det ikke skulde være muligt at kunne oplede Noget om hans Familieforhold og Norbyernes Historie her i Fyen.

Hvad nu hans Slægtskab angaar, saa var Udbyttet af mine Undersøgelser kun saare tarveligt, og det uagtet jeg mødte den største Redebonhed til at besvare mine talrige Foresoørgsler hos Alle 5), til hvem jeg desangaaende henvendte mig.

Og hvad Norbyernes Historie her i Fyen angaaer, saa flyde Kilderne dertil saa sparsomt, at der nu neppe lader sig forfatte nogen sammenhængende og fyldig Beretning derom. Læseren maa derfor tage tiltakke med disse ufuldstændige Samlinger, der væsentlig kun skulle tjene til at udfylde og rette Sandvigs Stamtavle over denne Slægt.

Norby - fra Lisbet Bryskes våbenbogNorby - fra Lisbet Bryskes våbenbogI det danske Adelslexicon (II, 44) opføres 3 Familier, der bære Navnet Norby: 1, de saakaldte Gamle Norbyer, hvis Vaaben er et deelt Skjold, hvis første (høire) Felt er rødt, det andet Blad er en sølvbjælke; paa Hjelmen 2 Vesselhorn, det ene Sølv og Blaat, det andet Rødt og Sølv. 2, En Familie, hvis Vaaben er en grøn liggende Stub med 3 opstaaende grønne Blade i rødt Felt; paa Hjelmen 2 Vesselhorn, vexelviis deelte af Grønt og Rødt, hvorimellem Skjoldemærket. 3, En Familie, som har ført et af 3 Bølger fremstaaende Ulvehoved og Hals; paa Hjelmen et lignende mellem 2 Vesselhorn.

 

 

Pastor A. Crone - noter til Norby (2)Pastor A. Crone - noter til Norby (2)Hvad dette sidstnævnte Vaaben angaaer, hvilket skal findes hos Rostgaard, da har jeg aldrig truffet paa det. Om Nr. 2, hvilket Vaaben førtes baade af fyenske 6) og jydske 7) Norbyer, berette Sandvig og Adelslexicon, at denne Familie nedstammer fra en af Søren Norbys Tjenere (Officerer), som tilforn hed Kaster eller Eekenløw (formodentlig en Svensker), af hvem han begjerede, at han vilde føre hans Navn, fordi han selv (S.N.) aldrig havde været gift, men kun efterlod sig uægte Børn 8). Hvorfra denne Beretning hidrører, og om der ligger nogen Sandhed til Grund derfor, veed jeg ikke.

Hvorfra de gamle Norbyer stammer ned, findes ikke angivet. Den, der tidligst findes omtalt med dette Familienavn, er nok Hr. Vicka Norby, som var en af de danske Hærførere i Slaget ved Falkøping (24/2 1389) og bragte den svenske Kong Albrecht fangen til Dronning Margrethe 9); men om han førte denne Families Vaaben, vides ikke: Sandvig siger, at han udentvivl var en Holstener.

Den næste med dette Familienavn, jeg har fundet omtalt, er Jesper (Kaspar) Norby, som 1458 var Huusfoged paa Hindsgavl, 1468, 1474 og 1476 kaldes Jesper Norby i Lerebeksholm 10) og i sidstnævnte Aar var Hussfoged paa Tranekjær 11); men ogsaa hans Vaaben er ubekjendt, ligesom en samtidig Anders Norbys.

Norbyerne have, i det Hele taget, hørt til den ringe Adel her i Landet; og naar vi undtage det eneste frodige Skud paa Stammen, Søren Norby, saa er det kun med saare liden Føie, at der tales om "den igjennem Aarhundreder navnkundige Adelsslægt Norby" 12).

Pastor A. Crone - noter til Norby (3)Pastor A. Crone - noter til Norby (3)Den har derfor kun efterladt sig faa Spor i Historien, og da vi kun have een Liigsteen og slet ingen Liigprædikener x) at holde os til, saa famle vi førend Søren Norbys Tid om i Mørke; og vi ere heller ikke stort Klogere med Hensyn til hans Slægtforhold. Sandvig kalder paa Stamtavlen hans Fader Oluf Norby; men vi skulle nedenfor see, at der er Grund til at tvivle om Rigtigheden heraf. Vi ville imidlertid først kaste et Blik paa de Medlemmer af Familien, der have levet omtrent samtidigt med Søren Norby.

Vi træffe da først Claus Norby, som 1513 var Lehnsmand paa Holbek 13) og 20/5 1515 fik Kongebrev paa Synerung Gaard og Lehn i Halland, at have uden al Afgift 14). 13/1 s.A. fik Henrik Krummedige, Lehnsmand paa Varberg, Befaling at modtage hans Heste i Borgeleie og at forsyne dem med Hø, Havre og Straafoder, samt Folkene med Øl og Mad 15). Claus Norby fik to Kongebreve ( af 21/2 og 28/4) 1518 om nogle svenske Fangers Udvexling 16).

I et Brev af 12/4 1519 fra Karl Knudsen til Henrik Krummedige beder han denne "sige Claus Norby, ad han løber vpp i Elfborges elff til meg met hanss iacth, dy dhet er mye Herres ville och hanss nade har skreffved meg dher till om" 17). s. A. tilskrev Claus Norby (?) Henrik Krummedige et Brev fra "Helsborgh (Elfsborg) 18). Maaskee er han en Broder til Søren Norby.

En Peder Norby, Søren Norbys Tjener paa Visborgs Slot, omtales i et Kongebrev af 24/8 1525 19); og det kan gjerne være, at han var en Broder til Søren Norby. Sandvig opfører ogsaa Peder Norby som saadan; men naar han lader ham være gift med Anne Nye, saa forvexler han ham med en Senere af dette Navn, der førte Vaabnet med Egestubben og eiede Urup i Fyen. Fra denne Peder Norby lader Sandvig alle de senere Norbyer nedstamme, hvilket dog er aldeles feilagtigt.

Pastor Peder Jensen Lucoppidan, LandetPastor Peder Jensen Lucoppidan, LandetVi komme nu til Jakob Norby; og fra ham falder der lidt Lys ind i Mørket. Som hans Forældre opfører Sandvig Hans Norby og Anne Bryske. Hvorfra har nu Sandvig dette? Vi have ovenfor sagt, at der slet ingen Liigprædikener findes over nogen Norby, hvorfra man kan hente Oplysning om Slægtskabet af de i almindelighed vedføiede Stamtavler. Men paa Tab. II Hofm. D. Ad. II, 35 omtales Fru Kirstine Norbys Liigprædiken 1655, hvilken ikke findes paa noget af vore Bibliotheker og formodentlig aldrig er bleven trykt, men maaske har været til i Haandskrift af den Præst, der holdt den. Den bekjendte Oldgransker, Præsten Mag. Peder Lucoppidan i Landet paa Taasinge, maa vistnok have havt denne Liigprædiken for sig og derfra hentet en Stamtavle, som findes i hans Collectanea varia genealog. (i det Kgl. Bibl. Mscr. Thott. Nr. 1869 i 4 pag. 327), og som stemmer aldeles overeens med Sandvigs, ligefra Kirstine Norby og til Hans Norby og Anne Bryske.

 

Jakob Norbys brev 1512Jakob Norbys brev 1512Det er formodentlig fra dette Lucoppidans Haandskrift, at Sandvig har taget sin Stamtavle, men der er Grund til at tvivle om, at Jakob Norbys Forældre er rigtigt angivne. Han selv forekommer, saavidt vides, første Gang i følgende Brev, der giver adskillige vigtige Oplysninger om ham:
(Se vedhæftet billedfil)

Seglet er nogenlunde heelt, men utydeligt; dog skjelnes et tvedeelt Skjold.

 

Pastor A. Crone - noter til Norby (4)Pastor A. Crone - noter til Norby (4)Her have vi altsaa Vished for, at denne Jakob Norby er Søren Norbys Broder, og at han havde havt et geistligt Embede, nemlig været Erkebispens Official.Allerede i Kong Hans's Tid maa han imidlertid have eiet Jordegods i Fyen; thi han fik af denne Konge Skjøde paa Sømersholm(?) i Dreslette Sogn, hvilken Gaard hørte til den myrdede Hr. Poul Laxmands forbrudte Gods o). Ogsaa paa Fyens Slette maa han have eiet Gods; og det er rimeligt, at han har faaet Uggerslevgaard oo) med sin Frue, Anne Bille, som var en Datter af Claus Bille og Anne Frille.

1521 havde han Trætte med Eiler Bryske til Dallund om Baliens Skov, Mark og Eiendom, samt om Langesøes Enemærker x). 1525 skulde han (iblandt Fyens Adel) stille 3 Glavind tilhest indenlands xx).

1526 krævede han det Gods i Ulbølle, Egense og Eilbylunde tilbage, som hans Frues Mormoder, Fru Ermegard (Clausdatter, Enke efter Rid. Hr. Johan Frille) 1466 havde skjenket St. Hans Kloster i Odense; men Kongen stadfæstede Prioren dets Besiddelse *).

Pastor A. Crone - noter til Norby (5)Pastor A. Crone - noter til Norby (5)S.A. sluttede han et Mageskifte med Kronen, dat. Odense S. Clementis Papæ Dag (23/11) oo); og s.A. udstedte Kongen sit Gjenbrev til ham paa en Gaard i Tjereby (?) i Skovbyherred x). 1528 paa Mariæ Magdalenæ Dag (22/7) skulde han møde med sine Svende osv. i Holsten xx). 1529 havde han igjen Trætte om Skovhugst i Langesøes Enemærker med Antonius Bryske o). 1535 Langfredag (26/3) maatte han underskrive Hyldingsbrevet til Kong Christian d. 3die oo); og i hans Segl staaer der oven over hans Vaaben Bogstaverne I.A., hvilke vistnok maa betyde Jakob Andersen, og hvis dette nu er rigtigt udlagt, saa følger deraf, at hans og hans Broder Sørens Fader ikke kan have hedt Oluf eller Hans, men Anders.

 S.A. ansattes han i et Register paa Adelens Rustning i Fyen til 2 Heste x) 1540 fik han det ovenomtalte Gods tilbage fra St. Hans Kloster og udstedte et Bekjendelsesbrev derpaa, samt lovede Lehnsmanden Erik Krummedige deraf hvert Aar i sin Tid 3 Pund Korn xx). Han har ogsaa engang skjødet en Gaard i Norby (i Kjærum Sogn i Baagherred) til St. Knuds Kloster i Odense til Magelæg for en Gaard i Bladstrup (i Hjadstrup Sogn i Lundeherred) o).

Vi kjende 2 Sønner oo) og 2 Døttre af Jakob Norby og Anne Bille:

Bent Norby og frues gravsten i Egense kirkeBent Norby og frues gravsten i Egense kirkeBent Norby, som skrev sig til Lindskov (nu Lehnskov i Egense Sogn ved Svendborg). Naar og hvorledes han har faaet denne Gaard, vides ikke; men da hans Broder, Hans, 1545 ogsaa skrives til Lindskov, saa maae de vel have arvet den efter deres Fader. Det eneste, vi have fundet optegnet om Bent Norby er, at han ved Kongens Rettertings Dom i Nyborg 22/12 1550 kjendtes med rette at have udviist en Fæster af hans Gaard x), og at han med flere gode Mænd 1552, Mandag næst efter S. Margrethes Dag, udstedte et aabent Brev angaaende en Laghævd paa Damsbo xx). I Slaget ved Svarteraa (20/10 1565) kæmpede han under den fyenske eller Mourits Podebusks Fane og anføres enten som død eller borte o).

[Hans Fussing: Bent Norby til Lindskov havde, vistnok ved Sunds herredsting, fået en bonde udvist og havde senere pantet ham. Bondens kone gik til rettertinget, men dette godkendte 1550 udvisningen, fordi bonden i tre år havde tilbageholdt sin landgilde og ladet gården forfalde, og resten af sagen blev forligt. Bondekonen nægtede ikke forsømmelsen med landgildeydelsen, og udvisningen har derfor været fuldt lovlig. (Fussing: Herremand og Fæstebonde, genoptryk 1973, s. 445)]

 

Brev pastor R. Prip, Egense 1869 til CroneBrev pastor R. Prip, Egense 1869 til Crone Brev pastor R. Prip, Egense 1869 til Crone (2)Brev pastor R. Prip, Egense 1869 til Crone (2)Paa hans Liigsteen oo) i Egense Kirke, som nu er forsvunden, var han, i Rustning, med Hjelmen ved Foden, og hans Frue, Kirsten Skinkel, afbildede, og nedenunder læstes følgende Ord: Anno 1565 ten 25 October kallede Gud Almægtigste Erlig (og velbyrdig) Mand Bent Norby til Lindskow (af denne Verden). Anno 1572 alle Hellen Dag x) da kaled Gud almægtigste erlig oc velbyrdig Frov Kirsten Bends Norbys Höstrv af dene Verden oc ligger her begrawen.

Abildgaard føier til: "Denne Gravsteen, som er af bruunrød Marmor ligger .. op i Choret ved nordlige Side indenunder et Pulpitur og en Trappe, hvorved endeel af Vaabnerne og anden Figurer blive skjulte ... Nogle af Vaaberne viste sig fra Steenhuggerens Haand ufuldfærdigede".

Bent Norby og Kirsten SkinkelBent Norby og Kirsten SkinkelPaa Abildgaards Tegning mangler da ogsaa Overdelen af Fruen og hendes 3 øverste Ahnevaabner, ligesom Bent Norbys 2 nederste staae blanke. Det er nu denne Liigsteen, der ved Mandens 8 Ahnevabner skulde give os lidt Oplysning om hans Forfædre; men Udbyttet bliver kun tarveligt.

Nr. 1 (Fader) er de gamle Norbyers; Nr. 2 (Moder) Billernes; Nr. 3 (Farmoder) skulde man efter Stamtavlen vente at være Bryskernes; men det ligner det sletikke: det er lodret deelt, og venstre Felt er atter lodret deelt og tregange tværdeelt; det ligner meest Bjøstruppernes. Nr. 4 (Mormoder) Frillernes; Nr. 5 (Farfaders Moder) er lodret deelt med en Tværbjælke; og Nr. 6 er Grubbernes (Morfaders Moder). - Hans Frue, Kirsten Skinkel (Søblade) har efter Lucoppidan følgende Ahner: Fader Otto Skinkel til Lammehave, Moder Alhed Bjelke af Egemose o), Farfader Borqvart Skinkel til Lammehave, Farmoder Anne Brokkenhuus af Egeskov, Morfader Hans Bjelke til Egemose og Mormoder Margrethe Bille (Bild) af Ravnholt. Vi skulle nu see, hvordan denne Ahnetavle stemmer med hendes Vaabner paa Liigstenen.

Pastor A. Crone - noter til Norby (6)Pastor A. Crone - noter til Norby (6)De 3 øverste mangle, som sagt, paa Abildgaards Tegning; men heldigviis have vi dem paa hendes Broders, Jørgen Skinkels (til Lammehave), Liigsteen i Ringe Kirke; Nr. 1 (F.) Skinkel; Nr. 2 (M.) Bjelke; Nr. 3. F.M.) Rønnow eller Passov; Nr. 4 (M.M.) Brokkenhuus; Nr. 5 (F.F.M.) Sture eller Gjede (ovenover tilføjet "Brokdorf"); Nr. 6 (M.F.M.) Bild; Nr. 7 (F.M.M.) en opretstaaende Pileod; Nr. 8 (M.M.M.) formodentlig Bølle x) (Ovenover tilføjet "Alguds").

 

 

Lucoppidans stamtavle over NorbyLucoppidans stamtavle over NorbyMan vil heraf see, at Lucoppidans Stamtavle maa være heelt feil; thi i slige Tilfælde maa man vel troe Liigstenen bedst. - Endnu vil jeg kun tilføie, at Lucoppidan i sine ovennævnte Samlinger ogsaa har optegnet, hvad han ved et Besøg i Odense 1702 observerede i Graabrødrekirken; der læste han etsteds "i Domstuen paa Bjelkerne" Navnene: Iver Norby xx) til Urop, Hans Norby til Ugerslef, Bendt Norby til Lindskov. - Bent Norby og hans Frue havde 1 Søn og 1 Datter, om hvilke Mere nedenfor.

 

Stamtavle o. Norby ca 1730Stamtavle o. Norby ca 1730Jakob Norby og Anne Billes anden Søn (maaske den ældste) var Hans Norby, som 1545 skrives til Lindskov, men senere til Uggerslevgård o) oo). Han var gift med Anne Oldeland, en datter af Hans Oldeland til Veilegaard og Sophie Ebbesdatter Munk (med Bjørnelabsvaabnet) af Fjellebro; hun synes at have været en velhavende Dame; thi hun skrev sig til Roelykkegaard (i Kjøbelev Sogn paa Lolland) og eiede Klingerup xx) i Diernis Sogn ved Faaborg. Ved det tvungne Laan 1546 blev "Frue Anna Norbyes ansat for 60 Daler (D.M. 4. R. I, 146) x)

Hvad der især har bragt dette Ægtepars Navne til Efterverdenen, er deres uudslukkelige Had til og stadige Kiv med Geistligheden. Saavidt man kan udlede af de os levnede Domsakter, havde Hans Norby 1560 først 6 Søndage tillukt Uggerslev Kirkedør for Præsten o), Hr. Hans Joensen, og derefter med Vold og Uret trængt ham ud af Kaldet, saa han med Kone og Børn maatte tye til Odense og der fortærede Alt, hvad han eiede, ja maatte endog tigge i sin Alderdom.

Hans Norby undskyldte sig med, at Hr. Hans ikke vilde tage Folk til Sakramentet, uden de betalte ham derfor, samt at han forgjeves havde forlangt Stevning over ham hos Bispen, Mester Niels Jespersen, hvorfor han havde maattet tage sig selv tilrette for Menighedens Skyld. Men Hr. Hans paastod, at Hans Norbys tingsvidner var hans egne Tjenere (Bønder); og Bispen oplyste, at Hans Norby først forlangte Stevning, da han allerede havde tillukt Kirkedøren. Kongens og Rigsraadets Dom, dat. Kjøbenhavn 30/11 1562 oo), faldt da, at Hans Norby havde gjort Uret, og at Hr. Hans Joensen bør beholde sine Sogne (Uggerslev og Bederslev); vilde de ham Noget, kunde de stevne ham for lovlig Domstol; endelig skulde Hans Norby oprette Hr. Hans al Kost, Tæring og Skade.

Pastor A. Crone - noter til Norby (7)Pastor A. Crone - noter til Norby (7)Samme Dag faldt der ogsaa Dom i Hans Norbys Sag med Bispen, hvorved han, forat have paaført denne Trætte til Thinge ved et falsk Paasagn, tildømtes at give ham Kost og Tæring for hans i denne Anledning gjorte Thingreise, idet han erklæres aldeles angerløs x).

Imidlertid var Hr. Jost Hansen, som synes at have været en Søn af Hr. Hans Joensen, bleven beskikket til Præst i Uggerslev og Bederslev x), efterat denne var forjagen; men hvad han har været for en Person, erfares af følgende Dom o), der er afsagt af nogle Provster oo) og 3 Præster i Odense 1562: Befalingsmanden i Odense, Arild Ugerup, beskyldte ham for, at han overfaldt og slog Knud Andersen i Bederslev Præstegaard.

Denne Mand vidnede selv, at Hr. Jost kom og bad ham følge med til Hr. Mads i Egense x). Da denne ikke var hjemme, toge de hen til Norup, hvor de aade og drak hos en Bonde. Hr. Jost løftede en Øxe og ønskede, at den sad til Skaftet i Mads Hansens Liv i Bederslev; siden kjørte de hjem paa Bondens Vogn. Hr. Jost sagde om et Fruentimmer, de mødte: "Der gaaer en H...!" og til Kjøresvenden, at han skulde kjøre paa hende i 20 Djævles Navn, uagtet hun var en god Danneqvinde; han vilde ogsaa ligge hos hende i en Rugager. Knud Andersen bad ham lade det være; men saa slog Hr Jost ham med Øxen bag ned af Vognen og slog ham endda.

Nu kom en Mand til, som kjørte til Emmerlef og sankede Folk, der kom og skilte dem ad. Hr. Jost udstødte en Trusel om at "brænde den af". Denne svarede paa Knud Andersens Beskyldning, at det gik ikke aldeles saa til: Der var kun nogen Trætte imellem dem, som han nu ikke mere kunde huske.

Bispen berettede, at han tidligere havde stevnet ham et Par Gange i Otto Ruds og Eskild Gøies Tid; men han mødte ikke; dog blev han benaadet; nu havde han igjen stevnet ham i denne Sommer, at han skulde svare sin egen Fader til, hvis han havde ham at beskylde, men Hr. Jost var atter overhørig, hvorfor han blev suspenderet. I denne Tid var der paakommet ham Landsrygte for en Ægtemands Hustru, hvilket og befandtes saa, og Bispen vilde advare ham; men han tog Stevning mod Bispen til Herresthing.

Hertil svarede Hr. Jost, at han havde skrevet til Herredsprovst til, at han vilde stille sin Fader tilfreds, hvilket Provsten Hr. Anders Knudsen i (Lumby) tilstod, men udsagde tillige, at han ikke havde gjort efter sit Løfte. Sognemændene i Bederslev begjerede at blive ham qvit som ulidelig og at faae den forrige Sognepræst, Hr. Hans Joensen igjen . Dommen, som har en streng Indledning, lød paa, at Hr. Jost skal afsættes og maa ikke tjene i Stiftet, før han alvorligt forbedrer sig.

Pastor A. Crone - noter til Norby (8)Pastor A. Crone - noter til Norby (8)Saaledes er nok Hr. Hans Joensen kommen til sine 2 Sogne igjen; men Hans Norby og hans Frue havde ikke glemt den Tort, der var overgaaet dem for hans Skyld; dog først skulde Bispen have en Tak for sidst. Hans Norby begav sig da til Odense forat lægge et godt Ord ind for Hr. Jost hos Bispen; men da det ikke frugtede, overfaldt han denne i Bispegaarden med Skjeldsord og Trusler i Iver Lunges (til Tirsbek) Nærværelse; og hvis ikke andre Godtfolk havde lagt sig imellem, var det nok ikke gaaet af uden Haandgribeligheder.

Bispen indgav nu Klage o) derover til Kongen og bad om hans Beskyttelse, og det vilde vel have gaaet Hans Norby ilde, hvis ikke nogle Adelsmænd havde faaet Sagen forligt saaledes, at denne skulde tilstaae sin Forseelse og love Bispen godt Venskab; hvorpaa denne skjenkede ham sin Tilgivelse x).

I Sommeren 1563 var Hans Norby i Krigen xx); og hans Frue skrev da, Løverdagen før Midsommer, et Brev til Bispen o), som begynder med Bøn om for Guds Søns Døds og Pines Skyld at skille dem af med den Præst, han har sat; thi nu have de faaet nok af Riset for, hvad Hans (Norby) fortørnede ham over den Qvinde i Gyrup (i Hjadstrup sogn).

Kongen havde nok befalet at indsætte ham (Hr. Hans Joensen) igjen, men ikke saa langvarig. Han beskylder ham for at have drevet ham af med Haardhed; men det er ikke sandt: det har Bispen kun sagt sagt af Vrede, fordi Hans (Norby) svarede saa i Hr. Josts Sag med den Qvinde i Gyrup. Bispen skal betænke, om det var Hans, der skilte ham af med Kaldet, eller det var Bispen selv og de 2 Provster, Hr. Anders i Lumby og Hr. Jens i Vigerslev, da "den gamle Forræder", som nu skal hedde Sognepræst her", stod i Rette for dem i Kirken; det vil hun bevise ved mange Vidner, som hørte, hvad der gik for sig i Kirken. "I bad for ham og lovede at skille os af med ham, hvis jeg vilde tilgive ham, hvilket jeg da gjorde". Saa gjentager hun sin Bøn; thi de kunne ikke komme til Sakramentet for det uværdige Menneskes Skyld: "Han under os alt Ondt, og vi have dobbelt igjen for hans Trolddoms Gjerning"; han forfølger Almuen fra Prædikestolen; han beder ikke om Fred og for Øvrigheden. Hans kone er, ligesom han er Mand, og har en slem Mund.

Da dette Brev ikke gjorde den forønskede Virkning, søgte Fru Anne at skaffe sin Harme Luft paa en eklatant Maade. Under en Prædiken, Bispen 3/2 1564 holdt for en stor Forsamling i St. Knuds Kirke i Odense, reiste hun sig op i sin Stol og gav sig til at skjelde ham dygtigt ud oo), fordi hun meente, at han i Prædikenen stiklede paa hende og hendes Mand. Bispen bad hende tie, indtil Tjenesten var tilende, da han saa vilde tale med hende i Fortrolighed; men hun blev ved, saa han blev nødt til at afbryde og kalde Menigheden til Vidne x).

Om han har faaet nogen Opreisning, vides ikke; men hendes Præstehad varede ved i hendes Enkestand. Som Hr. Hans Joensens Eftermænd i Uggerslev og Bederslev nævnes en Hr. Hjere og Hr. Baltzar Laursen, hvilken Sidste eiheller maa have været efter Fru Annes Hoved; thi vi erfare af Kongens Retterthings Dom (dat. Kjøbenhavn Slot 8/4 1567), at han har tiltalt hende for at have lade Lysene slukke i Uggerslev Kirke, udtrængt hans Hustru af sin Stol og forstyrret Gudstjenesten ved at lade udmaale Meel af en Bing, hun havde staaende i Kirken. Dommen lød, at hun skulde bøde efter Loven, Recessen og Ordinantsen x).

Pastor A. Crone - noter til Norby (9)Pastor A. Crone - noter til Norby (9)At hun ogsaa har været et strengt Herskab mod sine Bønder, sees af en Dom, fældet paa samme Retterting samme Dag, hvorved hun dømmes for Hærværk, fordi hun havde ladet sine Tjenere inddrage i Apelloni Knuds Gaard i Uggerslev og borttage alt hendes Korn samt Vogn og Heste xx).

1558 boede hun i Faaborg med sin Datter, Jfr. Anne; denne klagede 1591 for Bisp Jakob Madsen over, at Skolemesteren og Skolebørnene havde slaget hendes Moders Munk (sic) i Per Bildes (til Hvedholm) Gjestebud; men det fandtes ikke saa o). Endelig døde Fru Anne i sin Gaard paa St. Albani Kirkegaard i Odense Søndagen 21/2 1602 oo) og blev begraven i St. Knuds Kirkes Chor Tirsdagen 9/3. - Hans Norby og hans Frue havde 2 Sønner og 4 Døttre, om hvilke Mere nedenfor.

Jakob Norby og Fru Anne Bille havde en Datter, Kirsten, der 1553 skal have været Abbedisse i Dalum Kloster x). Det var dengang temmelig almindeligt, at adelige Børn xx) overdroges en Abbedisse til Optugtelse i Gudsfrygt; og saaledes vide vi, at Jfr. Kirsten Norby et Aars Tid har havt Opsigt i Klostret med Elisabeth Pedersdatter, der 1568 blev gift med Henrik Brockenhuus til Ellinggaard i Norge oo).

Hun maa have havt en Søster, Ide Norby, som var gift med Bild Nielsen (Kruckow) til Gammelbygaard (Brobygård), en Broder til Axel Nielsen til Aarslevgaard. Han levede endnu 1568, da han gjorde Magelæg med Præsten Hr. Oluf Pedersen i S. Broby xx), og 1569 o).

12/6 1572 tilkjendtes ved Kongens Retterthings Dom paa Kjøbenhavn Slot Fru Ide Norby til Gammelbygaard, Bild Nielsens Efterleverske, der tiltales af Fru Thale Ulfstand, Poul Laxmands Efterleverske til ?, at beholde Sømersholm i Dreslette Sogn, da denne Gaard, som hørende til Hr. Poul Laxmands Gods, af Kong Hans var solgt og skjødet til Jakob Norby oo).

I samme Sogn, maaskee just paa denne Gaard boede der 1589 en gammel Jomfru, Anne Bild, en Datter af dette Ægtepar, hos en Bonde. x)

Vi gaae nu over til Bent Norbys og Kirsten Skinkels Afkom:
Deres Søn, Erik Norby (den Onde) til Lindskov, var gift med Sophie Juel xx), en Datter af Gregers Juel til Vestergaard, Landsdommer paa Langeland, og Maren Pedersdatter Brok af Barløsegaard. o)

Pastor A. Crone - noter til Norby (10)Pastor A. Crone - noter til Norby (10)Endskjøndt vi ikke kjende videre til ham, tør vi vel slutte, at man ikke uden Grund har givet ham hiint Øgenavn; og det tog da ogsaa en sørgelig Ende med ham: Han blev 13 (23)/8 1585 ihjelskudt af sin egen Kok paa Veien imellem Qverndrup og Bobjerg og 16/3 begraven i Egense Kirke x) under sine Forældres Liigsteen xx). Dette Ægtepar havde 2 Døttre:

Birthe Norby, som blev gift med Hans Kaas til Lindskov, Landsdommer i Fyen, der efter hendes Død ægtede Vibeke Ahlefeld, en Datter af Asmus Ahlefeld til Rygaard (i Fyen) og Kirsten Nielsdatter Bild af Ravnholt.

Kirsten Norby, født paa sin Fædrenegaard Lindskov Mand. før Allehelgensdag (28/10) 1583, havde Bryllup sammesteds oo) 6/9 1601 med Rubek Pors x) til Vestergaard (og Skovsgaard, begge paa Langeland), Landsdommer efter ovennævnte Gregers Juel, født 28/1 1566, mand. eft. St. Pauli Omvendelsesdag, paa Skovsgaard og død 21/9 1609, efterat de havde levet sammen 8 Aar og 15 Uger xx); de havde 5 Børn o).

Fru Kirsten sad Enke i 46 Aar og døde 22/8 1655 i sin Alders 72 Aar, ringere 8 Uger og 1 Dag; begraven hos sin Mand i Humble Kirke. 1638-39 eiede hun af Jordegods i Fyen (Langeland) 364½ Td. 1½ Skp. ½ Alb. Hartkorn oo)

NB: Vi gaae nu over til Hans Norbys og Anne Oldelands Børn:

Hans Norby arvede Uggerslevgaard efter sin Fader og henlevede sine Dage i ugift Stand. Det eneste, vi have fundet optegnet om ham, er, at han og "andet mere Godtfolk" kom til Danobe 27/10 1585, og at han døde i Odense sidst paa 1599 og blev begraven 29/1 1600 i Choret i St. Knuds Kirke, i samme Grav, hans Moder et Par Aar efter kom til at hvile i.  x)

Angaaende hans Berettelse paa Sottesengen opkom der forresten Strid imellem 2 af Odense Præster, idet nemlig Mester Niels Glad til Frue Kirke 11/1 1600 i Bispens Stue klagede over, at Hr. Hans (Nielsen) til St. Hans havde berettet Hans Norby paa hans Sotteseng i hans Sogn, ham uadspurgt, tvertimod Kgl. Maj's udgangne Forordning, og uden at han af Superintendanten var hertil forlovet; men da Hr. Hans bekjendte, at det var skeet af Uforstandighed, og bad om Forladelse, blev Sagen bilagt i Mindelighed. xx)

Jakob Norby, eiede 1588 den lille Herregaard Gyrup (i Hjadstrup sogn), et lidet Huus med Tegl, 2 Lofter høit, 6 eller 8 Fag; de andre Huse med Straatag o). - 14/7 s.A. blev han paa Tøistrup (i Ryslinge Sogn) gift med Inger (Ingeborg) Sandberg, en Datter af Niels Sandberg til Tøjstrup og Kirsten Mikkelsdatter (Akeleie) af Skinnerup (nu Ulriksholm); hun døde allerede Aaret efter og blev 18/12 1589 begraven i sin Sognekirke oo).

Pastor A. Crone - noter til Norby (11)Pastor A. Crone - noter til Norby (11) Pastor A. Crone - noter til Norby (12)Pastor A. Crone - noter til Norby (12)Efter hendes Død trøstede han sig nogle Aar med en Bislopperske x), men giftede sig saa igjen 1/5 1597 paa sin Gaard med Ingeborg Abildgaard, en Datter af Poul Abildgaard og Kirsten Timand. Hun blev begraven 15/3 1599 i sin Sognekirke x).

Med hans Søn, Henrik Norby, uddøde Slægten paa Sværdsiden 1603.

Margrethe Norby, som skrev sig til Uggerslevgaard, døde ugift sammesteds 9/11 1617 og blev begraven i St. Knuds Kirke i Odense paa hendes Søster Marens Bekostning. xx)

Else Norby døde ugift paa Uggerslevgaard 28/8 1632, 84 Aar gammel. Bispen, Dr. Hans Mikkelsen holdt Liigprædiken over hende i Odense 10/9  o). Hun, Eletze Nordy (sic) til Uggerslef, har c. 1621 udstedet et Gavebrev paa 400  Rigsdaler in specie, af hvis Rente 3die Lectie Hørerne ved Ribe Skole aarligen skulde have 6 hele Rdlr. in Specie og det Øvrige tilfalde Ribe Kathedralkirke og de Fattige oo)*.

I denne Kirke skal hun ligge begraven x). Man har et Brev xx), dat. Kjøbenhavn i Febr. 1612, til hende, Jfr. Elitze Norby, fra Fru Sophie Ulfstand, Claus Podebusks, om nye Tidender fra Skaane: Flugt til Sjelland og Slag 11/2 paa Worbye Kirkegaard og ved Widtsø.

Maren Norby, som 1619, da hun gav en Klokke til Uggerslev Kirke o), skrev sig til Uggerslevgaard oo), blev 10/12 1628 begraven i denne Kirke, 70 Aar gammel; og Bispen, Dr. Hans Mikkelsen, holdt Liigprædiken over hende ooo).

Ane Norby, der, som ovenfor have anført, boede med sin Moder i Faaborg og døde som gammel Jomfru x).