Ridder Tyge Vind af Haldager

| | | | |

 Arild Huitfeldts Krønicke ( år 1314)Arild Huitfeldts Krønicke ( år 1314) Arild Huitfeldts Krønicke ( år 1314) (2)Arild Huitfeldts Krønicke ( år 1314) (2)Vind - fra Lisbet Bryskes våbenbogVind - fra Lisbet Bryskes våbenbogI Tved sogn har i middelalderen ligget en herregård Heldager (Haldagger), der 1314 blev inddraget under kronen fra hr. Tyge Vindsen, som havde forbrudt den ved utroskab mod kong Erik Mændved. (Trap Danmark,(1957)).

Senere blev Tyge Vind dog taget til nåde, og han optræder atter i 2 dokumenter, begge dateret maj 1337. Og eftersom de er forfattet på latin er de jo ikke umiddelbart tilgængelig for menigmand, men museumsleder Johs. Olsen har i en artikel i Sv. Avis den 10.4. 1926 bragt en oversættelse af de 2 dokumenter:

 

 

Liber Copiarum 1565 Sunds herredLiber Copiarum 1565 Sunds herredAlle mænd, som ser dette brev, hilser jeg Tuko Windsøn evindelig med Gud. Jeg gør herved vitterligt for alle mænd, som nu ere og kommendes vorde, at jeg vedkender mig at have faaet og til takke opbåret af ærlige og hæderlige beskedne mænd, borgmestre og borgere i Svendborg, penning og fuld værd, 40 mark rent sølv, kølnsk vægt, og for dette fæ at have skødet og opladt samme borgere i Svendborg, Droningholm og Scategateh bygd med al dens tilliggelse, enge, agre, løst og fast, til et frit eje. Derhos tilbinder jeg mig og mine arvinger samt min hustrus arvinger at fri og frelse dette gods for alle mænds tiltale til evindelig eje. Til vidnesbyrd herom har jeg ladet mit indsegl hæng (nedenunder dette brev).

Givet i det Herrens år 1337 på hellig korsmessedag (3. maj).

I anledning af handelen udstedte Svendborg by følgende dokument.

Liber Copiarum 1565 Sunds herred (2)Liber Copiarum 1565 Sunds herred (2) Liber Copiarum 1565 Sunds herred (3)Liber Copiarum 1565 Sunds herred (3)Til alle mænd, som se dette brev, sender vi, borgmestre og menige borgere i Svendborg, vor hilsen evindelig med Gud. Vi kundgøre for alle, som nu ere og kommendes vorde, at vi vederkender os efter velbyrdig mandhr. Tuko Windzsøn, ridder, og hans velædle hustru fru Arlughs dødelige afgang at have stiftet en årtid (sjælemesse) til bedste for deres sjæle, som fejres to gange hvert år i den hellige jomfrues kirke (Vor Frue) af Hellig Knuds Gildet her i staden med messer, purpur, lys og andet, som sædvane er fra gammel tid i fornævnte gilde. Denne årtid have vi stiftet og skikket således hvert år med al andagt og højtid for de jorders skyld, som ligge mellem den gård, Skathægård kaldes, og vor ejendom Wibeldæ i Struebyergh og Dronigholm (*). Derhos overdrager vi ved nærværende brev sognepræsten ved samme kirke og oldermanden for nævnte gilde fuldmagt og myndighed til ved kirkestraf at tvinge dem til at betale, som måtte forsøge på at inddrage og hindre årtiderne.
Deres navne (velgørernes hr. Tyge og frue) skulle vore sognepræster indtegne blandt navnene på vore hedengangne borgere i begge vore sognekirker her i staden. Mellem årtiderne skal forbønnen daglig ske, så at det bliver en evig åmindelse, til tak for,hvad godt de os gjort have, den daglige forbøn for begge til evige tider skal ske såvel i den ene kirke som i den anden.

Givet i det Herrens år 1337 på den syvende dag efter korsmesse (10. maj)under vor bys øvrigheds segl.

(*) Provst Rohmann (1823): "Navnene Struæbyærgh og Dronningholm synes at give Vink om Byens datidige Udstrækning. Navnene Struæbyærgh og Dronningholm er nu forsvundne, dog erindrer Forfatteren (Rohmann) fra sin Barndom af, at et Led, som gjorde Skjellet imellem Baroniet Lehn og Svendborg Byes Grund kaldtes Strybjergs Led. Han formoder derfor, at Strybjerg har været det nuværende Belvedere og at Vibeltet har udstrakt sig til hiin Side af Pasop; en Formodning at Svendborgs Grund paa den vestre Side indbefattede de nuværende Skove Lunden og Høiebøge lige til St. Jørgensgaard, og paa den nordlige hele Pasop heelt ad Bregnedalen til nederste Mølle, giver Medhold. Ligger man nu desuden Mærke til at Byen paa den nordlige Side, paa faa ophøiede Steder nær, var omgivet med Vand og at en Eng der støder til Byens Mølledam endnu kaldes Dronningmaen, saa er det neppe nogen Tvivl underkastet, at et ophøiet Sted der stødte til denne dengang oversvømmede Eng, har været den saakaldte Dronningholm. Et saadant Sted synes den ophøiede Strækning, hvor den nuværende Grubbemølle ligger at have været; deels fordi den støder til bemeldte Dronningmaen, deels fordi den maae have dannet en næsten omflydt Holm. Ogsaa eiede Byens Kirker førend Udskiftningen fandt Sted, saavidt Forfatteren veed, og eier maaske endnu nogle Vænger paa disse Steder, hvilket synes at bestyrke den anførte Mening. Forfatteren anfører dette, da han ikke veed at det tilforn har været undersøgt af nogen; thi skjøndt Vedel Simonsen berører Navnene, omtaler han dem dog ikke videre".