Da Johanne Jeppes nægtede at lade sig kue

| | |

HanerytterskeHanerytterskeDe respektable borgermadammer i Svendborg var i oprør. Årsagen hed Johanne Jeppes, hun ejede en jord ved Gråbrødrekloster, og har åbenbart virket dragende på købstadens mandlige halvdel. Der blev i det mindste en sag ud af det, da borger Anders Mortensens bedre halvdel klagede sin nød til borgmester og rådmænd i byen med påstand om, at Johanne Jeppes "havde forlokket hende sin ægte husbond,

idet hun en aften havde ledt efter sin husbond hos Johanne Jeppes, hvor hun havde fundet dem siddende på hendes seng". Det kom her til et opgør mellem de 2 kvinder, hvorved Johanne Jeppes "rev Anders Mortensens hustru udi sit ansigt" samt kaldte hende en hore. Hendes datter fik også et hånende ord med på vejen. Siden fik Anders Mortensens hustru dog gennem "mange dannemænds vidnesbyrd" rettens ord for, at "hun var en dannekvinde".

Svendborgs borgmester i de dage hed Peder Mogensen. Bro Jørgensen antager, at det var ham der 10 år tidligere i 1536 var "rømt af riget" til kong Christian III's fjender p.g.a. sin uheldige optræden under Grevens Fejde. Kongen fradømte derfor Peder Mogensen de 2 gårde, han ejede på Ærø og formodentlig også de 2 ejendomme, han besad i selve Svendborg. Men senere under kongens "forsoningspolitik" blev Peder Mogensen sammen med Svendborgs andre frafaldne taget til nåde og oven i købet genindsat i byens ledelse. Ifølge kilderne sad Peder Mogensen som borgmester fra 1544-1556.

Svendborg torv med galge og gabestokSvendborg torv med galge og gabestokJohanne Jeppes hørte åbenbart selv til byens borgerskab, og borgmesteren kom hurtigt til at sande, at han var oppe imod en stærk kvinde, som ikke uden sværdslag lod sig kue. Men hun havde "så utilbørlig skikket sig der udi byen med sin ukvems mund, at hun ikke burde at være udi byen hos godtfolk". Inden hun blev forvist fra Svendborg måtte hun dog en tur i gabestokken på byens torv til spot og spe for byens folk.

 

 

Kong Christian IIIKong Christian IIIHerover blev hun imidlertid så oprørt, at hendes sag på et tidspunkt kom for kongens retterting i Odense i dagene 25-28. 11. 1546. På førstedagen måtte sagen dog udsættes, men den 28. fremkom Johanne Jeppes med sin klage mod Peder Mogensen i kongens nærværelse: "Hun tiltalte ham for en jord, som han skulle have fået fra hende, liggende udi Svendborg ved Gråbrødre, som hun ikke skulle have fået fyldest for og deslige tiltalte hun ham for, at han nogen tid siden skulle have ladet hende sætte udi "stok og jern", hvormed hun mente han havde gjort hende stor uret og "hordelig" beklaget den store vold og uret som Peder Mogensen med flere udi Svendborg skulle have gjort hende den stund hun boede udi byen med dem".

Peder Mogensen fremlagde først et beseglet skødebrev af Svendborg byting på den jord, som han "lovlig og skellig" havde afkøbt Johanne Jeppes. Og videre fremkom han med flere beviser på hendes "uheldige" opførsel, selv havde han også "givet log imod hende for ukvemsord, som hun havde ham tilsagt". Dernæst fremlagde han erklæringen fra Anders Mortensens hustru om ægtefællens indladen sig med Johanne Jeppes.

Som venteligt er, så gik dommen selvfølgelig Johanne Jeppes imod: "at efterdi Johanne Jeppes findes at have så utilbørligen handlet der udi byen med sådan sin ulempe som foreskrevet står, da bør hun der ud af byen at være og Peder Mogensen i denne sag kvit og angerløs at være".

Kilde: Kongens Retterting. Dombog 5, Fol. 93V-93V og dombog 5, Fol. 98V-99V (RA)