Af livet i Svendborg omkring 1800

| | | | | | | |

Pakhuse fra købmandsgård på hjørnet af Kyseborgstræde og GerritsgadePakhuse fra købmandsgård på hjørnet af Kyseborgstræde og GerritsgadeAf museumsleder Johs. Olsen, Sv. Avis 31.12. 1921

Den svendborgske historieskriver, præsten Begtrup, delte de handlende i Svendborg i 3 klasser, nemlig:

1) De, som drev korn- og fedevareforretning og havde deres egne skibe og desuden var i stand til at forsyne landmændene med alt fornødent. Af dem var der ikke mindre end 27.

2) De, som forhandlede isenkram, alenvarer og urtekram, men hverken havde brænderi eller kornhandel; af dem var der kun 7.

3) Og endelig høkere; af disse fandtes 12. Ingen havde krambodsvende eller som med en finere benævnelse senere kaldtes kommis'er.

Blandt de handlende var 4 af den mosaiske tro. Deres væsentligste forretninger bestod mest af galanterivarer og alenvarer; men de handlede også en del med huder og skind, som de opkøbte til garverierne i Fåborg og Brahetrolleborg. Endvidere købte de voks, honning og mjød, der udførtes til Rostock og Hamborg; tillige gjorde de store forretninger som vekselerere og omsatte årligt ganske betydelige beløb efter datidens forhold; thi f.eks. i årene 1806-07 før krigen med England udskibedes fra Svendborg meget korn til Preussen, og betalingen herfor hjemførtes i guldpenge og sølv, idet man omtrent regnede med, at et pund guld var lig med en læst af et skibs drægtighed.

I disse år strømmede der guld ind i Danmark. Således modtog købmand Joachim Meier det udenlandske guld her i Svendborg og sendte det til Hamborg pr. post. Han var købmand her omkring 1800, og på museet findes hans stadsdragt - en komplet Holberg-dragt, bestående af sorte silkeknæbenklæder, hvid fløjelsbrokade-vest og mørkeblå silkefrakke, foret med almindeligt sækkelærred.

Pjentemølleren Morten Jørgensen fortæller en episode om ham, som tildrog sig 1811, og som gav borgerne noget at tale om. Han havde en datter, "Jytte", der havde forelsket sig i en skibsbygmester Richart, der førte tilsyn med de for regeringen under bygningen værende fartøjer her i byen, deriblandt orlogsbriggen "Bornholm" på 20 kanoner, som løb af stabelen den 28. august samme år. Pigebarnet havde ladet sig døbe, efter først at have aflagt sin kristne trosbekendelse for pastor J. Begtrup ved St. Nicolai kirke, og derpå viede præsten parret den 7. august 1811.

Den gamle Meier blev herover så vred, at han ville forskyde datteren og gøre hende arveløs. Men, siger Morten Jørgensen, det kan ikke være så slemt, thi hun er opdraget her i byen og har altid færdedes blandt ungdommen, og hun havde aldeles ikke noget af jødedommen ved sig mere.

købmand David Meyer 1773-1843købmand David Meyer 1773-1843Meier havde en søn, der også var købmand i Svendborg; han hed David Meier, var født 1773 og døde 1843. I 1802 stod en annonce at læse i Fyns Stifts Adresse Avis, som omhandler denne mands lejlighed i Svendborg; den giver et indblik i forholdene her i byen på de tider. Den lyder således:

"De værelser, som for nærværende tid beboes af hr. David Meier i min gård, bliver til førstkommende Micheli fløttetid ledige, som igen til den tid er at få hos mig til leje; værelserne er 3 stuer med fjellegulv, et gæstekammer, et sovekammer, køkken og spisekammer, gårdsrum og en portion af Pibekilde springvand, samt brænde- og vandhus. Skulle nogen få i sinde at leje samme, ønskede jeg det med det første, for derom at slutte en kontrakt. - Svendborg, den 2. juni 1802. Simon Rye".

Denne annonce gentoges endnu en gang i juli måned, så lejligheden blev da ikke lige straks udlejet; i de dage hørte det til de største sjældenheder, at nogen averterede om lejligheder i aviserne.

Også handlende af anden og fremmed trosbekendelse fandtes i Svendborg; således Florianus Bucholt, der var galanterikræmmer; han døde imidlertid som almisselem af alderdomssvaghed 1831, ca. 60 år gammel. Hans enke døde 1846 og var da 88 år. Hun havde først været gift med hans broder Aloysius Bucholt, der døde 1797 som galanterikræmmer i Svendborg i en alder af 46 år. Han var katolik, og så må det vel formodes, at broderen også var dette. 1799 giftede hun sig med Aloysius Bucholts broder, og de viedes i Vor Frue kirke af pastor Knud Knudsen den 28. januar.

Købmand Chr. Quist's købmandsgård i GerritsgadeKøbmand Chr. Quist's købmandsgård i GerritsgadeI samme avis findes i november måned 1802 en interessant annonce fra købmand Chr. Quist af Svendborg; den lyder således:

"Da jeg underskrevne er ejer af adskillige skibe og fartøjer, hvilke alle er byggede på min tømmerplads her i byen  og ej bruger dem alle for nærværende tid til egen handel, så agter jeg at sælge underhånden følgende galeaser og jagter, når liebhavere behageligen vil henvende sig til mig selv desangående, tage bemeldte fartøjer i øjesyn, samt akkordere med mig om prisen, nemlig:

1) Et nyt "bilfærdigt skib", løbet af stabelen den 13. august indeværende år, kan indrettes til brig eller galease; kølens længde er 30 alen, bygget på hæg, med glat dæk, engels facon, proportioneret i alle måder, og omtrent imellem 50-60 kommercelæster.

2) en "schalup-galease", 3 år gammel, kølens længde 28 alen, på 38 kommercelæster.

3) en dito, et år gammelt, kølens længde 25 alen, på 32 kommercelæster.

4) En jagt, to år gammel, kølens længde 19½ alen, på 11 kommercelæster.

5) En dito, et år gammel, kølens længde 17½ alen, på 17½ kommercelæster.

Alle disse fartøjer er byggede af den berømte Niels Møller og hans sønner fra Troense, og hvortil er brugt lutter gode egematerialer.

Svendborg, den 26. november 1802 - C. Quist."

Denne annonce stod senere flere gange i avisen, og viser, at man altså også den gang må have haft rigeligt med tonnage. (En kommercelæst var lig med 2 tons).