Industriudstillinger i Svendborg

| | | | | | | | |

Samme år som Svendborg Industriforening oprettedes blev der i forbindelse med Svendborg Amts landøkonomiske Selskabs dyrskue i Svendborg 22. juni 1860 (ved hjælp af et tilskud fra Det kongelige Landhusholdningsselskab på 200 rigsdaler) afholdt en industriudstilling hvortil var sendt "redskaber og instrumenter fra landets mest udmærkede fabrikanter".

Om selve udstillingen får vi god besked i landboforeningens dyrskueprotokol: "Den interesse udstillingen vakte hos landbostanden .... viste sig ved den iver som lagdes for dagen, ..... og ved at redskaberne for en stor del blev afkøbt fabrikanterne ....

Udstillet var efternævnte sager:


M.P. Allerup, Odense (1838)M.P. Allerup, Odense (1838) M.P. Allerup, Odense (1856)M.P. Allerup, Odense (1856)Tærskemaskiner
1. 1 2 hestes maskine med bevægelig rist og ny halmryster (Allerup)
2. 1 3 hestes maskine med halmryster og bevægeligt trækketøj (Lange)
3. 1 2 hestes maskine med halmryster (Lange)
4. 1 2 hestes maskine med R..? hestegang (Phønix)
5. 1 2 hestes maskine med hestegang (Phønix)

Kornknusemaskiner
1 malt  og rå????valse (Lange)
1 do do do med håndkraft (Andersen, Kbh.)

Hakkelsemaskiner
1 hakkelsemaskine til hestekraft uden hestegang (Lange)
1 hakkelsemaskine til håndkraft egen konstruktion (Lange)
1 hakkelsemaskine til håndkraft (Lange)
1 hakkelsemaskine til håndkraft (Lange)
1 hakkelsemaskine til håndkraft (Andersen)

Kjærneværker
1 kjærneværk til hestekraft uden hestegang egen konstruktion (Lange)
1 kjærneværk til håndkraft (Lange)

Rense og kørnemaskiner
1 kørnemaskine fra Falster (Lange)
1 kørnemaskine egen konstruktion (Phønix)

Såmaskiner
1 såmaskine til kunstig gødning samt korn (Allerup)

Diverse maskiner
1 suge og trykpumpe med vindkjæde? (Lange)
1 skotsk hørive (Allerup)
1 roeskæremaskine (Phønix)
1 model af 1 leræltevogn (Skovsgård i Sundeved)
2 sprøjter 1 større og 1 mindre (Søvener?)

Harver
1 rundharve (Allerup)
1 drilharve (Allerup)

Plove
1 skotsk plov (Allerup)
1 svingplov (Andersen)
1 vandfureplov (Andersen)
1 roeplov (Andersen)
1 undergrundsplov (Andersen)

Th. Marstands værktøjsfabrik i Kbh. (ca 1860)Th. Marstands værktøjsfabrik i Kbh. (ca 1860) Priskurant Th. Marstands værktøjsfabrikPriskurant Th. Marstands værktøjsfabrikHåndredskaber til landbrug
Fra Marstrand
8 stk læssegrebe af stål
12 almindelige grebe af stål
12 stk spader af stål
7 stk. skovle af stål
12 stk. høstjern af stål
2 stk. kornskuffer af stål
4 hakkelseskisteknive af stål
6 høstleer af stål
12 stk. rageknive
2 stk. hækkesakse
9 stk håndøkser
1 trommespyd
6 jernskovle
4 stk hakker
4 uldsakse
3 drænspader
1 ostehøvl
6 drænskovle

Kongshøj Hammerværk
15 spader
2 drænspader
2 spader
6 stk. skovle
3 stk skovle
4 stk. grebe
1 høgreb?
2 skuffejern
2 hyppejern
1 runkelroeplanter?
2 mergelhakker
3 økser

Hans Andersen, Nørre Åby
16 stk. træskuffer
 mv
mest havesager"

Svendborg torvSvendborg torvSvendborg Industriforening kom selv på banen i 1863 med en udstilling, som der i det følgende fortælles om af museumsleder Johs. Olsen:

Denne udstilling blev afholdt efter indbydelse af industriforeningen, som udsendte opfordring til at deltage den 20. juli 1863. Man gik i gang med arbejdet straks, og må have arbejdet energisk, thi allerede den 28. september åbnedes den og var tilgængelig for publikum til den 5. oktober. Det gamle på torvet liggende rådhus afgav lokaler til udstillerne; men hermed kunne man ikke nøjes, idet der ude på torvet opførtes en træbygning.

En trykt beretning om denne første udstilling giver et godt billede af forholdene på den tid og tillige nævner de personer, som i de dage var knyttet til industri og håndværk i Svendborg og som udstillede deres færdige produkter.

Der var i alt 195 udstillere, heraf var de 49 udstillere af landbrugsprodukter, og de omtales slet ikke i beretningen.

[Bestyrelsen i Svendborg Amts landøkonomiske Selskab var i juli 1863 optaget af en nært forestående udstilling af "Have og Markdyrkningsfrembringelser" i København, hvortil medlemmerne blev indbudt til at deltage. Samme år arrangerede selskabet selv en "Produkts og Redskabsudstilling" i Nyborg den 12. november.]

Udstillingen i Svendborg var åben 6 timer daglig og besøgtes af i alt ca 4000 mennesker, altså ca. 500 pr. dag. Udstillingen var inddelt i 10 klasser. Forfatterne til beretningen indleder med en omtale af det gavnlige i at afholde sådanne opvisninger og peger på, at det avler kappelyst til at fremstille det bedste, man kan, og fremhæver, at blandt alt var skibsbyggernes og de hertil hørende fag samt garvernes, karetmagernes, skomagernes såvel som de mekaniske redskabers udstillere det bedste udstillingen bød på; endvidere peges der på, at følgende håndværk savnedes, nemlig: kammagere, kurvemagere, børstenbindere, possementmagere samt gørtlere, og endvidere var snedkerne meget svagt repræsenteret; men grunden var måske den, at på de tider kom de fleste møbler søværts til byen fra hovedstaden, og derfor havde snedkerne intet lager af færdige varer, ej heller butikker.

At skibsbyggerne især fremhæves er ikke så underligt; thi kun få steder fandtes her i landet den gang så mange af den art som i Svendborg og omegn, og langt tilbage i tiden kan man følge, at denne egn har bygget for andre end lige netop egnens egne søfolk. Der fremhæves især skibsbyggerne Møller fra Troense, J.R. Andersen (den gang på Thurø, senere på Frederiksøen) samt brødrene Hansen fra Svendborg; alle udstillede de modeller og tegninger.

Rebslagerne J. Chr. Jensen og J. Jensen samt Damm fra Troense roses for særdeles fint udført arbejde, især Stag og Vant, Sejlmagerne C. Brandt og Th. Hansen var mødt med sejl, flag og kompasser, alt upåklageligt udført, og ganske særlig fremhæves blokkedrejer T. Bang for sin samling af skibsblokke.

Bødkerne Knudsen, Klinkwort sen. og jn. samt Gudme udstillede baljer, spande, skibsfade, kærner, tønder osv., navnlig et stort skibsfad til 15 rigsdaler fra Klinkwort sen., skal have været enestående fint udført.

Ikke mindre end 13 smede og værktøjsfabrikanter udstillede; blandt disse fremhæves N. Hansen og C. Corfitzens righoldige samlinger; dog bebrejdes der dem, at de ingen vægt havde opgivet på varerne, når de havde angivet priserne. I. Neuschwang roses for et dampstrygejern, og M. Mortensen for låse og beslag, mens en smedesvend får en sønderknusende kritik, fordi han havde udstillet en amerikansk skovøkse, hvori fabrikkens stempel fandtes.

L. Lange & Co. og Axelsens støberier havde store udstillinger af ovne, komfurer, pumper, spil, landbrugsmaskiner m.m.; særlig fremdrages en kabys som noget ovenud enestående fra førstnævnte.

Blikkenslager Chr. Jensen udstillede signallanterner, Wille mælkespande, petroleumslamper fra Dreyer og Jensen, for ikke at glemme kobbersmed Lindegaards messingselvkogere, temaskiner og kaffekander var alt udmærket arbejde.

B.M. Wivels brandsprøjte med kobbernittet slange regnedes ligefrem for en seværdighed, hvad derimod nogle udstillede fuglebure ikke gjorde - de anføres som uheldige; men ingen af de nævnte havde fremstillet dem.

Murermester Ludvigsen var ene i sit fag; han mødte med en tegning til et fællesmejeri, og kritikken anser denne for så god, at den siger, at der fortjente at bygges mange sådanne; senere hen fik de jo også en betydelig udbredelse.

Kunstdrejer Wildschjødt får rosende omtale for sine dørgreb, paraplyer og parasoller; men de strenge kritikere mener dog, at hvis de havde været betrukne med andre holdbare stoffer end silke, hvad der kun kunne fordyre, havde det været nok så godt; endvidere omtales drejerne Tegge og Holm anerkendende.

Malermester A. Bang udstillede loftsdekorationer, som var gode, mens hans marmormaling ikke fandtes naturlig nok; derimod roses Grønwalds rullegardiner som fine og billige.

Urmager Lieberoth havde et tårnur udstillet til 275 rigsdaler, som var meget godt udført, og Chr. Sørensen havde mindre ure.

En snedker havde udstillet en sofa til 40 rigsdaler; kritikken siger imidlertid, at den havde den egenskab, at sædet var således, at når 2 personer sad på den, måtte de nødvendigvis vende ryggen til hinanden. Snedker Henningsen udstillede senge og sadelmager Rützow en sofa og en lænestol med fjedre; det ser næsten ud, som om dette var noget nyt; endelig var der også fra Henningsen et fortrinligt Camera obscura.

Pottemagerne E.W: Müller og Gudbjerg var også udstillere; navnlig tiltrak den sidstes glasur sig opmærksomhed.

Guldsmedene Grønland og Drejer havde lødigt arbejde i sølv. Kartemager Petersen udstillede karter og farvekradsere, der omtales som fortrinlige. L. Madsens hegler ligeså. Skrædderne Qvist, R. Christensen, Gunnarson og F. Erichsen mødte frem med gode prøver af deres arbejde, mens S.J. Sørensen, den senere, så kendte kongelige vejer og måler, helt og holdent har taget pippet fra de strenge kritikere ved at udstille en pragtfuld silkevest, hvid, uhyre flot syet og billig, kun til 6 rigsdaler og 4 mark.

Manufakturhandler E.B. Christensen stillede med 3 kåber, skårne og syede på egen systue og de befandtes at være fuldt ud på højde med, hvad hovedstaden kunne præstere den gang.
Ni skomagere, nemlig F.C. Jacobsen, A. Andersen, Jensen, Svendsen, J.C. Rasmussen, Klinkwort, Larsen, C. og R. Frantzen var rigt og godt repræsenterede og roses for fin udførelse af deres arbejde.

Træskomagerne Christensen, Dyng, Rasmussen, Johansen, Jensen og H.F. Jensen havde gode prøver fremstillet; men dog anker kritikken over prisen på træskostøvler til 4 rigsdaler og 2 mark for et par; selv om de var syet med hvidt garn, var de for dyre i de dage.

Buntmagerne Bang og A. Petersens sager var solide og smukke; især 2 rejsepelse, den ene af vaskebjørneskind, den anden af katteskind imponerede, henholdsvis til 65 rdl. og 50 rdl.

Hattemagerne Lange og Millings hatte, især silkehattene roses meget. Handskemagerne Randrup og Haarup får en meget fin omtale; særlig den sidste, fordi han havde fremstillet et skind, som viste hele behandlingen på samme stykke, fra det rå skind til den fineste færdige handske.

Farverne Kisbye og Wiggers udstillede farvede stoffer, hvergarner, shawler, bordtæpper og uld, alt var særdeles omhyggeligt behandlet.

Skønt man var ude over sæsonen mødte dog fabrikant H.C. Schmidt med pæne stråhatte.

Husflidssager i rigelige mængder manglede ikke; strømper fra fru Mende, madam Splitdorfs broderede underkjole, børnetøj fra Jensens enke, sybordstæppe fra frk. Mende, hatte og kapper fra jomfruerne Petersen, Mouritsen og Mine Jensen, og flere endnu omtales som godt og smukt forarbejdede, og hvad der særlig for kritikerne synes at være hovedsagen, prisbillige.

Karetmager Michelsens 6 jagtvogne, A.H. Gudmes bræddevogne samt smed E. Qvists fjedervogn og smed E. Huusoms vogne var ganske fortrinlige og billige. Smukt og fint udførte seletøjer, kufferter og mere fra sadelmagerne Rützow, Peuschel og E. Hansen får en meget rosende omtale, men dyrt var det.

Boghandlerne P. Brandts og F. Bärthelsens indbundne bøger og protokoller var fint og smukt arbejde.

Fotografier fra H. Hansen, Grønwald og Schumann konkurrerede om æren for det bedste, og man kan tilføje, at fotografier i alt fald fra de 2 sidste den i dag viser en meget stor omhyggelig udførelse og holdbarhed.

Selv apoteker G. Petersen var udstiller i stor stil, både af parfumer, især hans "Extrakt des millefleurs", pomader, røgelse m.m var udmærkede; hans chokolade til 4 mark pundet konkurrerede med Neckelmanns til kun 3 mark; endvidere udstillede apotekeren forskellige likører og spirituosa samt kornbrændevin; men her måtte han konkurrere med købmand J.P. Baagøe samt med købmændene E.G. Brandts og M. Barfoeds, og ganske morsomt noteres, at Barfoeds var mere fuselfri og kostede 38 skilling kanden; mens de andres kostede 40 skilling.

Bryggerne Møller og Larsen udstillede hvidtøl. Rasmus Hansens enke havde særdeles smuk hvid bihonning. Og hver dag sendte byens bagere frisk brød på udstillingen; men om kvaliteten kunne intet siges, det var væk, da kritikken indfandt sig; men det var bagerne N. Jørgensen, Jensen, Meyer, Goldberg, P. Madsen og jomfru Hanne Nielsen; dog forelå et stykke marcipan fra Goldberg, godt, men dyrt, og Hanne Nielsen stak ikke op for apotekeren - også hun udstillede likører og mjød.

Garverne Broch, Lerche, Andersen og Henriksens halv- og helfærdige produkter opnår en fin anerkendelse, og Henriksen endda en ekstra omtale, idet han udstillede en brokkemaskine til at brokke bark på.

Blanksværte i æsker fra Ejlertsens enke, samt lysestøber Andersens tællelys til 28 skilling pundet var alt særdeles godt.

Cigarer og tobakker udstillede Schjær, Bønnelycke og S. Jørgensen, og her siges, at den førstes var bedst lagrede. Bådebygger Lentz havde uheglet hør; baron Bille-Brahe, Bjørnemose, heglet hør, Jørgen Petersens enke havde fint hørgarn på udstillingen.

N. Nielsen, Sørup teglværk, præsenterede drænsrør i flere typer, og som rosinen i pølseenden kom møllebygger Strøbek med kaffemølle, sennopsmølle samt en snustobaksmølle, som alt fandtes beundringsværdigt.

Fem år senere afholdtes en lignende udstilling i Nakskov, og da må svendborgerne have fået blod på tanden, som ordsproget siger, thi her mødte ikke så få, nemlig sadelmager Rützow, blokkedrejer Gudbjerg, litograf Grønwald, krinolinefabrikant Nielsen, skomager Svendsen, smed Corfitzen, kobbersmed Lindegaard, urmager Lieberoth, orgelbygger Gudme, hattemager Lange, eddikefabrikken og L. Lange & Co alle som udstillere.

Den næste større industriudstilling i Svendborg kom først i 1924. Ind imellem havde der dog været afholdt  mindre "lokale udstillinger".