Træk af adelens liv i Svendborg

| | | | |

Anne Hvide's gård i SvendborgAnne Hvide's gård i SvendborgAf museumsleder Johs. Olsen

Medens Jesper Friis' enke, fru Anne Hvide, boede i Fruestræde, ejede hun foruden denne gård tillige en have udenfor Bagergades byport, og den havde hun ærlig og redelig købt af velbyrdig og ærlig mand, hr. Iver Lunge på Tirsbæk ved Vejle; men den 12. april 1572 mageskiftede hun haven med en anden have, som hun kalder en Enghave; den havde tilhørt Vor Frue præstegård, og mageskiftet ordnedes i nærværelse af byens "erlige og forstand mand borgmesteren og rådet" samt Vor Frue sogns præst, hr. Hans Eskildsen og såvel disse som sognepræsten for Sørup og Tved, hr. Jens Gregersen?, bekræftede mageskiftet med deres signeter.

Den nye Enghave, hun erhvervede sig, lå vest for hendes gård i Fruestrædet og nord for byens bæk, og efter den forklaring må den have udgjort noget af den have, som senere ejedes af købmand Krøyer; den har rimeligvis strakt sig til hen mod dels Kedelsmedstræde, dels Bagergade, og hen over de grunde, hvor pigeborgerskolen og teatret senere byggedes på. Sagen er ulige vanskeligere, når vi prøver at finde den have, Anne Hvide byttede bort, fordi vi kun af dokumentet får at vide, at den lå udenfor Bagergades port, havde tilhørt Hans Sadelmager og var beliggende vest for Jens Strubo's og øst for Hans Andersens haver. Hvor skal vi finde disse 3 personer?

Da Anne Hvide i 1577 lukkede sine øjne den 13. marts i sin gård i Fruestræde, havde hun en søster, fru Margrethe Hvide, der hensad som enke efter Claus Ulfeldt på Rødkilde, og da fru Margrethe arvede sin søster, fru Annes andel i Rødkilde, arvede hun ganske sikkert også gården i Fruestræde og haven.

Fru Margrethe levede til 1595 og døde hos Laurits Straale på Torpegård; hendes jordiske rester førtes til Ulbølle kirke, hvor de hviler sammen med hendes mand, søsteren fru Anne og hendes husbond Jesper Friis samt deres datter Margrethe. I kirkens våbenhus findes deres ligstene stærkt medtagne af sliddet af de mange fødder, da stenene forhen lå i kirkens gulv i midtergangen; men de viser, at billedhuggerarbejdet er udført med portrætlighed.

Efter at fru Margrethe var død, arvede en slægtning, Oluf Brockenhuus. Han var næstsøskende af fru Margrethe, Rødkilde og det er meget, ja højst sandsynligt, at Anne Hvides gård i Svendborg også er gået i arv til ham; thi den 12. november 1601 døde i hans gård i Svendborg jomfru Sophie Bille. Den 26. november blev hun "nedersatt" i Vor Frue kirke; hun var på mødrene side i familie med hr. Oluf Brockenhuus, der selv afgik ved døden 1608.

Men jomfru Sophies 2 brødre havde begge holdt bryllup i Svendborg, nemlig Knud Bille, som den 2. november 1576 blev viet til enken efter Claus Bryske, Birgitte Banner; dette må være foregået medens Anne Hvide levede. Den anden broder hed Mogens Bille og ejede Rynkebygård samt Møllegård på Langeland; hans bryllup stod den 25. juli 1585 med Anna Hvitfeldt i Svendborg, altså medens fru Margrethe Hvide havde gården i Fruestræde. Hr. Mogens Bille var året før sit bryllup blevet hofjunker hos kong Frederik II.

De 2 brødres bedstefar, der også hed Knud havde 60 år før fejret sit bryllup med jomfru Berete Markvardsdatter Rønnow fra Hvidkilde den 23. september 1516 i Svendborg. Han var ridder, rigsråd og lensmand på Gladsakse; men denne højtidelighed kan ikke være foregået i den gamle gård i Fruestræde; thi den gang var den næppe til, Anne Hvide har nemlig bygget den senere; men det er muligt, at den har afløst en ældre gård, som kan være gået til i Grevens Fejde.

Anne Hvide og Jesper Friis' anevåbenAnne Hvide og Jesper Friis' anevåbenDe følgende begivenheder, synes at have været knyttede til den gamle gård i Fruestræde, eller i det mindste knyttede til Anne Hvides slægt ved nærmere eller fjernere forbindelse, og de synes alle at være foregåede her. Sorg og glæde oplevedes i Anne Hvides stuer, også i de yngre efterfølgende slægters tid. Det synes ligesom traditionen har draget familien indenfor dens vægge, hvor de gamle anevåben mindede om fru Anne's ægtefælle og hans manddomsgerning, ikke at forglemme hans forsvar af fæstningen Kärnan ved Helsingborgs belejring, da lybækkerne under Grevens Fejde 1535 berendte den; men ved Jesper Friis' dygtige ledelse af artilleriet fordrev han dem, så de måtte give op og fortrække.

Vi må også tænke os, at de højtideligheder, som foregik her, enten det var sørgelige eller fornøjelige, hvor nygifte par drog ud efter at have sluttet pagt for livet, ganske sikkert har tildraget sig svendborgernes opmærksomhed, det er næsten utænkeligt andet.

Foruden de alt nævnte tildragelser er følgende temmelig sikkert foregået i den gamle adelsgård, således døde den 26. april 1585 jomfru Rigborg Marsvin kun 9 år gammel. Hun var datter af Jørgen Marsvin og Karen Gyldenstjerne på Hollufgård ved Odense og søster til den bekendte fru Ellen Marsvin.

Den 8. maj året efter døde her i byen fru Anne Skinkel på en søndag, Peder Lauritzen Straale's enke.

Den 8. marts 1591 døde ligeledes her i Svendborg Birgitte Jensdatter Daa; hun havde først været gift med Johan Urne på Ågårde, var blevet enke 1570, og blev derefter gift med Erik Hardenberg på Skjoldemose. Hun blev 1558 takseret til at stille en harniskklædt rytter i krigstilfælde. Hendes anden mand, Hardenberg, kaldtes "den fattige"; men hvad værre var, han var 1567 udeblevet fra sin skyldige krigstjeneste, og herfor fik han en meget skarp irettesættelse. Birgitte Daa's jordefærd foregik fra Vor Frue kirke den 14. april.

Det næste dødsfald indtraf et par år senere, da Lisbeth Margrethe Bille hensov i Svendborg. Hun førtes herfra til Herrested kirke. Atter 2 år efter forekommer et dødsfald i Svendborg blandt adelige personer, nemlig den 11. april 1595, da Anders Holk døde her og begravedes fra Vor Frue kirke den 20. maj; og endelig døde her en søn af Just Høeg på Bjørnsholm den 10. november 1632; han hed Christen Høeg og var et ganske ungt menneske; hans lig førtes til Tistrup kirke på Mols. Også denne familie var i slægt med Brockenhuus'erne.

De følgende mere glædelige begivenheder begynder med, at den 4. oktober 1584 viedes i Svendborg Frantz Rantzau til Anne Rosenkrantz fra Søholm. Den 2. marts 1589 lod Jørgen Blom en datter døbe med navnet Anna i Svendborg, og samtidig gjorde han sin kones kirkegang. Den 12. oktober 1600 er der bryllup igen; denne gang var det den kendte hofjunker, senere admiral og generalkrigskommissær for Fyn, Erik Urne til Søbysøgård, der viedes til jomfru Agnete Petersdatter Thott fra Boltinggård.

I årene 1609-14 boede i Svendborg Otto Hvitfeldt til Søgård og hans hustru Anna Kaas af Sparrernes slægt tilligemed deres 2 sønner Christopher, der var gift med Karen v. Deden, og Corfitz, gift med Magdalene Baad. 2 yngre Hvitfeldt'er, brødrene Corfitz og Erik, er døde her i byen 1632.

Alle de nævnte tildragelser er rimeligvis udgåede fra Anne Hvides gård eller har været knyttet til den på en eller anden måde, hvad derimod ikke kan siges med sikkerhed, at de følgende har været. Således døde Mette Akselsdatter Cruckow 1620 her i byen i stor fattigdom.

Hun var for resten søster til den bekendte Christence Cruckow, der var anklaget for trolddom og hekseri, og senere blev henrettet i Ålborg; men jomfru Mette har efterladt sig et minde i Svendborg, nemlig en lille, omtrent kvadratisk ligsten over hendes afdøde fader, som hun lod udføre 1598; den viser slægtens anevåbner Kruckow, Egern Friis og Skinkel samt et ukendt, og indskriften: "Dig oc mig bevare Gud evindelig". Den er indmuret i Vor Frue kirkes våbenhus til højre for indgangen.

Endvidere begravedes 1673 i Vor Frue kirke Hans Kaas fra Lehnskov, senere flyttet til Fodslette kirke på Langeland. Dernæst døde her i byen 1696 enke efter Jesper Friis til Ørbæklunde fru Elsebeth Ulfeldt, og den 24. december 1724 Jørgen Henning Walkendorff; men om disse sidste, navnlig de 3 sidste, har haft nogen forbindelse med Anne Hvides gård, vides ikke; thi fra ca 1650 til 1761 kan man slet ikke følge den: det sidstnævnte år er en prokurator Christian Bager blevet dens ejer, og da har den måske alt længe været ude af adelens eje. Længe før Anne Hvides ophold i Svendborg tildrog sig følgende begivenheder i Svendborg: Her levede jomfru Anna Bille, endnu 1535 kan man følge hende i Svendborg. Den 23. februar 1555 døde fru Inger Akseldatter Walkendorff; hendes ligsten står i St. Nicolai kirkes våbenhus til venstre; hun blev 1543 enke efter Knud Urne til Søgård og Årsmarke, det nuværende Knuthenborg på Lolland. Hendes ligsten viser hende med en rosenkrans i hånden; om dette nu betyder, at hun er blevet i den katolske tro eller hidrører fra vedkommende billedhuggers tilvante manér, kan ikke afgøres.

Godt og vel 100 år før fødtes i Svendborg Karl Rønnow, der var søn af Claus Rønnow på Hvidkilde. Karl mistede som barn sit ene øje; 1461 fik han pavelig stadfæstelse på provstiet i Odense trods hans mindreårighed; 1464 immatrikuleredes han i Køln, tog 3 år senere samme sted baccallaurusgraden; han blev kannik i Lund, Roskilde og Odense, 1474 dekan i Roskilde og året efter Fyns stifts biskop. Han skal have elsket hoflivet og lod sit embede varetage af domprovsten og en kannik Hans Urne ved St. Knuds kloster i Odense.

Hans moder, fru Birthe, skrev et rim om sin slægt og dens levned som følger:

Jeg fik i Sinde ved Suinborrig Bye
Sanct Jørgen en Gaard at opbygge,
Og skaffe der i baade Brød og Lye
For dennem, som Brødet mon tigge,
Min Herre og Børn de lagde dertil
Baade da og Aar efter Aare,
Arfve og Eje, Guld, Sølv, og de vil
Slet intet af Ejendom spare.
Den Gaard og Almisse stander i Dag,
Gud give den Glæde og Lycke,
Som fremmer og styrcker saa god
en Sag,
Den drives ret aldrig til Rycke;
Thi Himmelens Havn og haardeste
Straf
Den følge skal, der vil besvige
Og mindske den Indkomst, og tage
deraf
Eller ey det holde ved lige;
Omsider kom Svaghed og Alders
Bryst
Og lagde mig neder paa Senge,
Den tog fra mig bort ald Jordisk
Lyst,
Som varer i Verden ey længe;
Jeg siden hendøde og vandrede hen
Fra Gods og fra Vennerne kiære,
Gud gav mig dog hisset meere igien
Hos sig udi Ævigheds Ære.

Rimet findes i Jens Billes slægtsregister; men hertil må dog bemærkes, at fru Birthe, der var af den svenske adelige slægt Stormvase, nu ikke kan have oprettet hospitalet i St. Jørgens, som der står i hendes rim. Mens hendes mand levede, byggede hun en ny hospitalsbygning eller har måske føjet en til; hun har vel også støttet hospitalet med penge eller andre graver.

3 år senere var den omtalte bygning imidlertid borte, og først efter reformationen 1536 kom Rønnower'ne i nærmere forbindelse med hospitalet, og fru Birthe kan umuligt have oplevet dette, af den simple grund, at hun allerede døde 1486, og hospitalet er meget ældre.

De i denne artikel omtalte forhold synes mig, da de er knyttede til Svendborg by, at have særlig interesse, idet de i korthed søger at fremdrage et billede om liv og død blandt de højere stænder i hin os fjerne tid; deres færden her i Svendborg har uden tvivl været fulgt med ikke mindre interesse af samtidens svendborgere.