Sejladsen fra Svendborg

| | | | | | | | | |

Forsvundet kalkmaleri af "kogge" - Bjerreby kirke 14-1500Forsvundet kalkmaleri af "kogge" - Bjerreby kirke 14-1500Af Johs. Olsen. (Uddrag Sv. Avis 9.10. 1925) - Svendborg toldregnskab 1519-21

Om søfarten fra Svendborg gennem middelalderen kan ikke meget meddeles. Første gang, vi hører noget herom, er i 1362; thi da sendte svendborgerne et skib til Lybæk og medgav skipperen, Peter Mathisen, følgende brev:

"Rådsherrerne og borgerne i Svendborg ønsker de velvise og højagtede mænd, d'hrr. borgmestre og råder i Lybæk og Wismar al mulig lykke og ære. Vi meddeler eders visdom, at overbringeren af nærværende, Peter Mathisen, er borger i vor by og fører de varer, som han for øjeblikket fører på sit skib, fra vor by Svendborg og ikke andet steds fra. Derfor beder vi indstændigt om, at han med eders tilladelse må købe varer hos jer og udføre dem, fordi han skal føre alle de varer, han udfører, til torvet i vor by, der står under d'hrr. grever af Holstens herredømme, og sælge dem samme sted, og ikke noget af det, som han udfører fra eders stad, må komme Hans Højhed Kongen af Danmark eller hans tjenere til nytte, for hvilket vi indestår ved nærværende. Givet i det herrens år 1362 på St. Francisco Dag under vor bys segl. 3. oktober.

For det første viser dette temmelig tydeligt, at man har kendt handelen på de nordtyske byer den gang; for det andet ses af brevet, at borgen Ørkild endnu var i pant til de holstenske grever og dermed beherskedes også Svendborg, hvad brevet synes at bekræfte; sluttelig lå kong Valdemar Atterdag stadig i strid med hansestæderne og de holstenske grever, men 1368, altså 6 år senere, var han fuldstændig herre over hele Fyn med alle borgene, altså også Ørkild. Desuden er der nu ingen tvivl om, at man alt længe før har sejlet på de nordtyske havne; det bekræftes også af talrige møntfund; og endelig finder vi, at i Lybæk levede i 1289 en mand, som hed "Godeke de Svineborch", altså af eller fra Svendborg.

I gamle byvåben og i kirkernes gamle kalkmalerier findes billeder af middelalderens skibe, således har vi bevaret en kopi af et skib, som var malet i den nu nedbrudte Bjerreby kirke på Tåsinge.

At man har sejlet her fra byen i de dage, dels på Østersøen, dels i vore egne farvande, er kendt nok; fra 1369 findes i byen Rostocks arkiver en fortegnelse over røvede, altså kaprede skibe; heri er nævnt "Anders af Svendborg, som Hermann Vechtes gæst med et skib, ladet med korn", og den 14. juni 1428 ansøger hertug Adolf af Slesvig rådet i Lybæk om at forhindre, at Flensborg provianteres af 14 ved Svendborg liggende skibe. På det tidspunkt var Flensborg belejret af holstenerne, under kong Erik af Pommerns kampe om Sønderjylland.

4 år senere henvendte rådet i Lybæk sig til kongens drost Erik Krummedige, for at udvirke løsladelse af 3 mænd, antagelig søfolk (førere), som svendborgerne holdt i fangenskab, vel sagtens havde de været ude at kapre.

I det 1444 af købmændene i Svendborg stiftede St. Annegilde optoges også skippere og i skråen omtales skippere, som sejlede til Tyskland; og samme år forbød kongen ind- og udførsel fra ulovlige havne udenfor Svendborg.

1472 havde en Svendborg skipper, som hed Oluf Laugesen, og hans makker, Mathias Rempe, været så uheldige i Rostock, at de måtte svare denne by en såkaldt orfejde, dvs., at de var blevet forvist fra Rostock og måtte beedige en forpligtelse til aldrig mere at sætte deres ben der; grunden hertil kendes ikke; smigrende for dem var det ikke. Endvidere foreligger mange beviser for, at svendborgerne og andre skippere fra omegnen sejlede til Tyskland og handlede der.

I de dage var det skik og brug, at de danske købstæder måtte udruste skibe til orlogsbrug, således befalede kong Frederik I i 1530 Svendborg at udruste et orlogsskib på 40 mands besætning, eller hvis de foretrak det, et dobbelt så stort i forening med Assens by. Det ser ud, som om Svendborg så har stillet sit eget; thi 1532 fik de af samme konge befaling til at udruste et skib straks og sende det til Gotland, fordi her var stor mangel på levnedsmidler; det tilføjedes, at det måtte være et godt stort skib, vel ladet med korn, rug, malt og mel, og han håber ikke, at Svendborgerne vil sidde dette overhørigt.

Så kom reformationen, og Christian III var blevet konge. Kort efter klagede en mand fra Flensborg over, at svendborgerne havde taget hans skib fra ham, og kongen befalede så byen at aflevere det.

Under samme konge måtte byen igen stille et orlogsskib, thi den 23. februar 1555 skrev han herom til borgmester og råd sålydende:

"Wi Christian etc.: Vor Gunst tilforn. Vider, at for de mange Klagemaal, som har været for os af vore Undersaatter og andre søfarende Folk, som søge deres Næring og Bjergning tilsøs, at de ofte overfaldes af Sørøvere og andre Udliggere, røves og fratages, hvad de have med at fare, som mange af vore Undersaatter i disse forgangne Aar tidt og ofte vederfaredes er, da paa det at vore Strømme maae holdes rene, saa at vore Undersaatter, saavel som andre søfarende Mænd, der sejle paa deres rette Rejser, maae fare med Fred ere vi vorden tileens med vort elskelige Danmarks Riges Raad, at vi i denne tilkommende Sommer vilde lade udrede nogle af vore Orlogsskibe med vore Undersaatters Hjælp, som skulde løbe ud i Søen for at beskytte og haandhæve den søfarende Mand og nedlægge de modvillige Skalke og Sørøvere, som tage fra vore Undersaatter og andre i Søen, og dersom vore Fjender vilde foretage noget imod os, at vi da saameget desbedre kunde give dem Modstand. Thi bede vi Eder og ville at I tiltænke at udgøre et godt Orlogsskib med Skyts, Krudt, Lod og andet Tilbehør, som altid kan bruges dertil, naar Behov gjøres, og naar samme Skib ikke bruges paa Orlogsvis, at I da kunde lade det løbe med Eders Købmandsskab Eder og Eders By til Gavn og Forbedring. Vi have befalet os elskelige Eiler Rønnow og Antonius Bryske, at de ydermere derom skulde give Eder vor Villie tilkjende, at I derfor vilde have dem betroet udi, hvad de saa paa vore Vegne foregivendes vorde, og derudi lader Eder findes godvillige, som vi Eder tiltror. Dertil vi os visseligen forlade. Befalende Eder ? Actum Nyborg St. Mathiæ Apostoli Aften Anno 1555".

Følgen heraf var, at man mødte med et skib på 40 mand; men da den kommanderende admiral Mogens Gyldenstjerne den 26. august kom tilbage med flåden, hjemforlovedes byens skib, fordi der på dette var stor brøst på skyts, og borgerskabet fik ordre til at købe eller lade støbe gode kobber stykker (kanoner), således at alt var i orden, når tilsigelse om at udrede skibet kom; men i mellemtiden kunne de sejle med det i koffardifart, og kongen tilføjer, at han naturligvis kun besværede borgerskabet med sådan udredelse, når det var "storligen fornødent".

På den tid var søen ikke sikker for sørøveri. Hansestæderne havde tabt slaget og forsøget på at rode sig ind i danske anliggender, og rimeligvis har de udsendt eller tilladt fribyttere at krydse søen for at hævne sig.

Året efter i maj måtte borgmesteren og nogle rådmænd møde kongens befuldmægtigede i Odense for at ordne mangelen ved det Svendborg orlogsskib. Flere gange senere omtales dette forhold; men fra foråret 1560 fritages Svendborg helt for at stille noget orlogsskib. Byen fik lov at sælge sit skib, dog ikke til udlandet, medens kanoner og ammunition måtte afleveres i København; men for en sikkerheds skyld slutter den kongelige skrivelse herom med, at man i påkommende tilfælde måtte være klar til atter at møde med et fartøj, hvad dog ikke oftere skete; thi i de senere påfølgende krige ydede byen på anden måde sin andel til landets forsvar.

1562 havde byfogden udført 2 fartøjer med brænde, og han blev tiltalt herfor, da det nemlig stred mod kongens forbud. I marts 1564 fik en rådmand i Lybæk tilladelse til at udføre 18 læster havre fra Svendborg og Assens. 1570 må i det mindste et skib fra Svendborg have været på kaperi; thi i havnen henlå en bøjert fra Embden, ladet med gods, som Jens Kaas' Pinke havde taget fra ejeren, Claus Jonssen, og denne opnåede kongelig tilladelse til at få skibet udleveret.

1583 fik borgmesteren ordre til at arrestere alle i Rostock hjemmehørende fartøjer, som kom til byen eller lå der.

I sidste halvdel af det 16. og ind i det næste århundrede måtte alle i byen hjemmehørende fartøjer af og til enten til Nyborg, Korsør, Assens osv. for at overføre hoffet eller hoffets gæster, f.eks. 1588 i anledning af kong Frederik II's begravelse, hvor mange fremmede fyrster skulle over bælterne. Også krigsfolk befordredes af skibene herfra, f.eks. 1611, hvor hertug Philips ryttere sejledes fra Sønderborg til Halmstad, og året efter sejlede de med 360 mand fra Heiligenhafen til Kalmar Slot.

I året 1591 tales i en beretning om Danmark, at Fyn særlig drev handel og sejlads på Sverige, Norge, Rusland, Holland og Tyskland; men at dog de fleste udenlandske varer kom ind over Helsingør.

I det 17.århundrede handledes en del på Kiel og Lybæk, og Fyn havde da Svendborg til hovedudførselssted. Det var navnlig fedevarer og levende dyr, som udførtes; men i en anden beretning siges, at 1776 var den meste søfart baseret på hovedstaden fra Svendborg.

"De seks Søskende" bygget i Troense 1765"De seks Søskende" bygget i Troense 1765Den 28. januar 1682 bestemte kong Christian V, at ikke alle byer måtte ind- og udføre varer til udlandet; men blandt dem, som fik tilladelse hertil, var Svendborg; i det 19. århundredes begyndelse sejledes mest til Tyskland, Holland og England; således passeredes den gamle slesvig-holstenske kanal i året 1800 af 14 skibe fra Fyn med korn og frugt. Nogle af disse har nok ladet her. 1804 meddeles om travlhed i Svendborg Havn med losning og ladning.

Så kom krigen 1807-14 med England, og da gik hele den udenrigske sejlads i stå; men af byens rådstueprotokol kan dog ses, at søfolkene ikke helt opgav at sejle, thi adskillige mødte på rådstuen og fik sejltilladelse for indenrigsk sejlads, og mest var det hovedstaden, det drejede sig om, og man måtte forpligte sig til ved ed at godtgøre, at ingen engelske varer fandtes om bord. I denne periode kaprede engelskmanden 3 Svendborg-skibe. Mærkeligt nok deltog ingen skibe fra Svendborg i kaperiet. 1817 sejlede alle byens jagter på hovedstaden, Lybæk og Holsten.

1818 sejlede 4 skibe fra Svendborg på Middelhavet; deres samlede tonnage udgjorde 362 tons, deraf en brig på 126 tons tilhørende skibsbygmester Lars Møller.

"Caledonia" - Danmarks første dampskib"Caledonia" - Danmarks første dampskib1820 passerede det første dampskib "Caledonia" vort sund; men først 1831 kom det første dampskib hertil. Det vakte uhyre opsigt; det var den 3. juli, og det skulle sejle for prins Christian Frederik. Men først fra året 1842 kom en regelmæssig dampskibsforbindelse mellem København, Flensborg og Svendborg i gang, og da måtte dampskibene i flere år ankre ude i sundet, fordi havnen ikke havde dybde nok, og man blev færget ud i både for at komme om bord.

Først 1854 hørte dette forhold op, idet man fik bygget en forlængelse af skibsbroen, en træbro, som senere fjernedes; denne kunne dampskibene anløbe.

Siden hine dage er sejladsen taget til, og skibe herfra byen ar faret viden om; således mindes f.eks. at konsul Schytt i årene 1863-67 havde en skonnert "Elias" ude i Østasien. Den sejlede navnlig på Kinakysten. 3mst Skonnert "Marie", der tilhørte skibsbygger Ring Andersen, var i 1880'erne på langfart til sydligere zoner, ligesom briggerne "Anna" og "C.E. Suhr" og mange flere har været på lange togter. Selv fiskeri i Nordhavet har været forsøgt med J.P. Baagøes skonnert "H.J. Baagøe".

... det første danske skib, som gik tabt i verdenskrigen, var 3mst. skonnert "Gæa" af Svendborg, der i august 1914 minesprængtes, hvorved 3 mand af besætningen satte livet til. [styrmand Severin Nielsen af Troense, ungmand Knud Arentsen Lyllge af Kerteminde og kok Oscar Bengtsson af Hellerup]

 

BilagStørrelse
Sct. Anne Gilde skrå 1444.pdf38.53 kB
Regnskab_over_opbragt_skib_v._Svendborg_Kong Hans_ Regnskab_1508-11.pdf8.97 MB