Det gamle saltværk på Frederiksøen

| | | | | | |

Skonnert briggen "John Thomsen" foran saltværket på "Holmen"Skonnert briggen "John Thomsen" foran saltværket på "Holmen"En industrivirksomhed i Svendborg i det 19. århundrede.
Af museumsleder Johs. Olsen 27.1. 1927

Ude på Frederiksøen lå en gang et lille saltværk - et rigtigt saltsyderi med alt tilbehør, hvor indførte saltsten sydedes til almindeligt kogsalt. Værket ejedes af den i Svendborg kendte skibsbygger og reder Simon Møller, der tillige drev et skibsværft, som forsvandt da jernbanen kom i 1876.

Saltværket blev anlagt 1854, og bygningen erhvervedes siden af skibsbygmester Ring Andersen.

 

Told regnskab 1628-29 - SvendborgTold regnskab 1628-29 - Svendborg Gennem hele middelalderen var salt en af de vigtigste importartikler til landet. I Svendborg kom saltet fra Lybæk eller andre hansestæder. Hansestædernes egne skibe medførte selv store mængder salt, til brug ved saltning af silden på de årlige markeder ved Skånes kyst

I 2 af Svendborgs gamle lavsskråer omtales i flere §§ som gildesmad "salte bøster", dvs saltede og røgede skinker; de gamle benævnelser: salttønde, som anvendtes til nedsaltning af kød og flæsk, samt ordet saltmadsfad, der på gammelt nordisk kaldtes sulefad, taler tydeligt nok om saltets rigelige anvendelse på den tid, og Joachim Begtrup fortæller (1823), at Svendborg i det 16. århundrede var bekendt for sin handel med fedevarer, og at i enhver købmandsgård fandtes en slagtebod, og at hele flokke af får og svin blev drevet til Svendborg for at slagtes, og at endnu på hans tid fandtes i de gamle købmandsgårde kamre, hvori det saltede flæsk blev stukket ind med forke, som korn i en lade.

I året 1817 udførtes fra Svendborg toldsted for ca. 31.000 rigsdaler salt og røget flæsk samt salt okse- og lammekød for ca. 3000 rigsdaler.


Toldregnskaber