Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878

| | | | | | | | |

Landmands forsamlingen i Svendborg 1878Landmands forsamlingen i Svendborg 1878Adgangstegn til Landmandsforsamlingen 1878 i SvendborgAdgangstegn til Landmandsforsamlingen 1878 i SvendborgI de første dage af juli måned 1878 afholdtes den 14. danske landmandsforsamling i Svendborg. Det var en betydelig og vigtig begivenhed i Svendborgs nyere historie.

Beslutningen om at holde landmandsforsamlingen i Svendborg blev taget på et delegeretmøde af repræsentanter for landmænd i 1874. At man valgte Svendborg havde sin årsag i, at man betragtede byens beliggenhed som midtpunkt i en smuk og frugtbar egn. Den havde et stort opland for sig, og man anså dens forbindelse med det øvrige land for god, især når der toges hensyn til, at den projekterede jernbane fra Svendborg til Odense ville være i orden endda et par år før forsamlingen skulle finde sted.

Der var dog visse betænkeligheder p.g.a. Svendborgs ringe størrelse, kun ca 7000 indbyggere, og nogle nærede derfor ængstelse for, om byen kunne klare den store indkvartering, et andet forhold var om byen kunne skaffe nok udstillingslokaler, mødesale etc.; thi Svendborg havde den gang kun salen på rådhuset på byens gamle akseltorv; men alt gik efter forholdene godt, og landmandsforsamlingen blev en succes.

Af landmandsforsamlinger havde man indtil da afholdt 13, den første fandt sted 1845 i Randers, derpå følger Odense, Århus, København, Flensborg 1854, hvortil også skib fra Svendborg førte mange gæster, dernæst kommer Ålborg, Haderslev 1859, Horsens, Odense, Århus, København, Nykøbing f. og i 1875 Viborg.

For at ordne og indrette samt lede en sådan omfattende udstilling, krævedes mange og forskellige kræfter, et stort apparat måtte sættes i gang, uhyre meget arbejde måtte gå forud, før det hele kunne være i orden, som det skulle. Man gik da frem på den måde først at vælge en komite, der igen skaffede sig en hel mængde kommissærer i alle landets byer, og disses opgave var da at søge tegnet så mange medlemmer til landmandsforsamlingen som muligt.

For at blive medlem tegnede man sig for et bidrag pro persona af mindst 10 kr., så havde vedkommende adgang til selv at deltage.

Der tegnedes i alt 1991 personer over hele landet, og mange af disse bidrog med større, ret betydelige beløb. I Svendborg by tegnedes 122 medlemmer, heraf var 34 handlende, 32 håndværkere og fabrikanter, 56 embeds- og bestillingsmænd eller da folk i lignende stillinger; i al beskedenhed kan man vel nok undres over, at ikke flere svendborgere havde tegnet sig. I øvrigt skal anføres, at i Fyns Stift tegnede sig i alt 491, mens vore sydhavsøer med Langeland mødte med 82, 61 sønderjyder var medlemmer, endvidere 94 udlændige, deraf 52 svenskere og 12 nordmænd. Resten var fra det øvrige land.

Den endelige vedtagelse af denne 14. landmandsforsamling foregik på et møde på Landbohøjskolen i København i dagene 15. og 16. juni 1877, hvor det bestemtes, at udstillingen skulle finde sted fra 2. til 6. juli året efter. På dette møde, hvortil samtlige danske landboforeninger var indbudte, mødte for Svendborg by, borgmester L. Schrum og amtsvejinspektør J. Husen, mens amtmand, greve L. Brockenhuus-Schack og proprietær Lange, Flintholm, repræsenterede Svendborg Amts landøkonomiske Selskab.

Til de ledende mænd valgte forsamlingen til præsident greve Holstein til Holsteinborg, vicepræsident blev baron C. Juel Brockdorff på Valdemars Slot, og amtmanden blev formand med borgmesteren som næstformand. Desuden udpegedes 31 personer til at forestå de forskellige afdelinger på landmandsforsamlingen, deriblandt følgende Svendborgere, købmændene Chr. Baagøe, J.P. Baagøe, Clemmesen og Wandall, endvidere amtsvejinspektør Husen, fabrikant H. Lange og boghandler V. Brandt, kasserer blev amtssekretær Friis og intendant Jørgen Huusom, mens arkitekt Eckersberg blev bygningsinspektør, Wandel blev indkvarteringsinspektør, agent Borgen redskabs-inspektør, og endelig valgtes dommere og andre mænd til at forestå landmandsforsamlingens forskellige hverv.

At man straks tog fat med energi på opgaven fremgår af, at allerede den 17. juli holdt amtmanden på sin bolig Ørkildshus et møde om sagen, og her valgte man landboskoleforstander J.C. la Cour til sekretær for den store komite; atter den 30. august holdt formanden igen et møde, denne gang på rådhussalen for nærmere at drøfte alle de nødvendige forhold om pladsen osv., og her bemyndigedes formanden og næstformanden til indbyde kong Christian IX og kronprinsen til at overvære landmandsforsamlingen og dyrskuet. Fremdeles blev større møder om sagen afholdt i Svendborg, således den 14. oktober, den 14. og 15. november; der var jo meget at ordne og meget at drøfte, ikke mindst angående pladsen.

Svendborg havde ikke, som så mange andre byer, store fælleder eller eksercerpladser, der egnede sig til dette brug, Viebæltet var for lille, og man valgte derfor terrænet mellem jernbanedæmningen mod øst, Søgårdsbækken mod syd, Lundevejen mod vest og kirkegården samt Langestræde, senere Valdemarsgade i nord.

Dette terræn var den gang ubebygget, fraregnet det gamle hospital og et par ejendomme nord for samme ud mod Lundevej. - i alt udgjorde den valgte plads ca 12½ td. land; denne blev fuldt ud taget i brug, idet udstillingspavilloner, kontorer, stalde osv. tog hele pladsen op.

Men som pladsen var, kunne den ikke anvendes; thi først måtte hegn fjernes, planeringer foretages, der måtte bores efter vand og meget mere. Byens vandledninger nåede ikke helt her ud, og "Sygehusstien" var kun en markvej. Endvidere byggedes et ishus, omtrent hvor epidemihuset kom til at ligge. Dette ishus stod i mange år, fordi forsøgene med is strakte sig over flere år.

Man tog fat på forberedelserne, og stadig holdtes møder, så om det ene, så om det andet, mens fuldendelsen nærmere sig.

Hovedindgangen anbragtes på Lundevej, hvor metodistkirken senere opførtes, den anden indgang anbragtes tæt ved banen fra Langestræde ved bom-overskæringen, herfra til hen mod selve pladsen anbragtes et interimistisk omløbsspor med perron for de til udstillingen ankomne rejsende samt gods og dyr, en imødekommenhed af Det Sydfyenske Jernbaneselskab, som var af stor betydning for hele planens gennemførelse. Beplantningen på pladsen skyldtes baron Juel Brockdorff, Tåsinge, og baron Rosenørn Lehn, Hvidkilde, som gratis leverede træer, buske m. m. Jørgen Huusom ledede anlægget af pladsen, mens Eckersberg tegnede de mange bygninger på den. Især Huusom roses for sit utrættelige arbejde.
 
Når man kom inden for hovedindgangen, fandt man først de nødvendige billetkontorer, derefter en hel række mindre kiosker til intendant, garderobe, post- og telegrafstation, brandvæsen og politi, programsalg osv., så kom udstillingen fra L. Lange & Co. og Scandia i Randers, og følger man pladsens nordside langs kirkegården, kom bygninger til smør, ost, ishus og mejeri, dernæst redskaber, en drikkehal og politikontor, helt henne ved den anden indgang havde skovbruget plads; foran dette lå en stor spisesal med plads til 500 personer, med køkken, garderober og flere andre rum. I spisesalen regerede restauratør Hansen fra den kgl. skydebane, under hele udstillingstiden serverede han frokost fra 8-12 à 2 kr. og middag med kaffe fra 1-6 à 3,50 kr. pro persona.

Til venstre for hovedindgangen fra Lundevej fandtes først udstillingens bureau, så fulgte biavlen og produktudstillingen og endelig i flere rækker bag hinanden langs Lundevej og igen på tværs af disse en mængde stalde. Midt på pladsen en plæne med et springvand, her var dommertribunen, mens størstedelen af pladsens øst- og sydlige del optoges af stalde, endvidere bygninger til vogne, maskiner osv., og spredt over pladsen mod syd desuden 4 drikkehaller og diverse beværtningstelte, hvorfra der dagen lang serveredes, alt hvad hjertet kunne begære.

Ovre på landevejens modsatte side vis a vis hovedindgangen var arrangeret en husflidsudstilling fra Det danske Husflidsselskab, altså var heller ikke denne plads i de dage som senere bebygget.

I selve byen var der også mange forberedelser. I første række naturligvis indkvarteringen. Alle private værelser, som på nogen måde lod sig opdrive, toges i brug, man sluttede ligefrem akkord med indehaverne, så komiteen kunne disponere frit over værelset til fast takst, og man opnåede derved at disponere over ca 1200 senge og 100 i fælleskvarter, og i byens nærmeste omegn skaffedes plads til ca. 300 personer. De private værelser med seng kostede pr. nat 4 à 6 kr. med morgenmåltid, sikkert har det været en god ekstra fortjeneste for mange svendborgere.

På Klosterpladsen oprettedes et indkvarteringsbureau - rådhussalen benyttedes til foredragene - i Industriforeningen, der havde bolig i Anne Hvides gård havde man gratis læsesalon. Læseforeningens lokaler på Wandalls Hotel såvel som Borgerforeningen åbnede ligeledes gæstfrit deres døre gratis for lysthavende.

I landmandsforsamlingens program optræder en række hoteller og restauranter i Svendborg. Der var selvfølgelig først Wandalls Hotel, dernæst Plougs Hotel bag rådhuset, Borgerforeningen, i hvis have der onsdag og fredag opvartedes med fyrværkeri om aftenen, Petersens Gæstgiveri (det senere Hotel Svendborg), Møllers lige overfor "Ærø", og Berthelsens på Torvet, Hotel "Valdemar" i Møllergade, Hansens Restaurant i Gerritsgade, Ole Knudsen på Torvet samt Jens Hansens i Møllergade (senere populært kaldet "skæve hjørne". Det var, hvad Svendborg havde at byde på i de dage.

Men der ud over anbefales Christiansminde med musik hver aften fra 8-11 og fyrværkeri om torsdagen, Caroline Amalielund med musik hver morgen 7-9 i udstillingstiden samt Høje Bøge uden noget særligt, og endelig Troense Troensegaards og Dams gæstgiverier.

Gadehjørnerne forsynedes med store plakater, der gav vejledning om, hvor og i hvad retning de førte. Ekstratog og ekstradampere satte i gang, damperforbindelse fandtes mellem følgende byer eller etableredes i anledn: Rudkøbing, Marstal, Ærøskøbing, Fåborg, Assens, Nakskov, Kolding, København, Korsør, Sønderborg og Flensborg samt Ålborg.

Endelig var der jo jernbanen til Odense, som afsatte rejsende til Svendborg ved festpladsen; men kun medtog dem igen fra selve banegården. At jernbanen, som endnu kun var ny, ikke kunne klare trafikken uden ved lån af materiel, vogne og personale både fra Statsbanen og de lolland-falsterske baner, er såre naturligt.

Der afgik daglig 9 tog fra Svendborg og 10 fra Odense i udstillingsdagene, mere end det dobbelte af det normale. Banen befordrede i alt 10,049 personer til Svendborg og 10,123 fra byen; det højeste antal nåedes den 5. juli, nemlig i alt 6300. Til udstillingen ankom pr bane 65 vognladninger gods og 50 med dyr.

Ud over landmandsforsamlingens medlemmer og hjælperne, så besøgtes udstillingen af betalende, således: den 2. juli, den dyreste dag 418, den 3. 835, heller ikke helt billig dag, den 4. steg det til 5163 og den 5. til 7614; og den 6. til 8813.

Dommerne begyndte allerede den 28. juni med bedømmelsen, og de skal have haft et stort arbejde navnlig med maskin- og redskabsprøver; derom vidner udstillingens trykte beretning, som er et imponerende arbejde. Vejret var endda ikke helt strålende, især de to sidste dage, der mødte op med storm og regn, men ud på eftermiddagen var der dog nogle timer godt vejr hver dag. Den 1. juli var dommerne færdige, og den 2. åbnedes udstillingen kl. 9,30 om formiddagen.

Under udstillingen var planlagt flere udflugter for dens medlemmer, således til Broholm, Brahetrolleborg, Glorup, Holstenshus, Odense, Ærøskøbing, Tranekær og Ravnholt, hvor deltagerne alle vegne gæstfrit modtoges og vistes om.

I udstillingsdagene holdtes en række foredrag; de begyndte den 2. juli kl. 12 med, at docent Fjord fra en foran ishuset rejst tribune talte om bevaring og anvendelse af is og sne i mejeribruget; overlærer Hammershøj assisterede docenten med disse forsøg, der som nævnt strakte sig over flere år, og samme dag talte kaptajn Bluhme fra Nørlund om redskaber i landbruget; den næste dag talte professor B.S. Jørgensen om sædskifte, og dyrlæge P. Jessen om kød og slagtekvæg; den følgende dag var det inspektør Buus fra Rosvang, som behandlede malkekvæg, mens professor Prosch talte om heste; den 6. rykkede lærer P. Nielsen i marken med foredrag om græsmarker og dr. phil. Meinert om landbrugets skadelige insekter. Med undtagelse af det første fandt resten sted i rådhussalen.

Kraftprøver foregik på Viebæltet, hvorimod prøver med plove, harver, slå- og mejemaskiner foregik på en mark ved Lundevej.

Endelig forlystede brigademusikken fra Odense, publikum på selve udstillingspladsen og byen havde iklædt sig sit festligste skrud med flag og guirlander af grønt for at byde sine talrige gæster "velkommen"; mange flagsmældede i vinden ude på pladsen.

Den 2. juli kl. 9.30 åbnedes landmandsforsamlingen, hvor amtmanden efter en kort udsigt over komiteens virksomhed overdrog forsædet til præsidenten, grev Holstein Holsteinborg, der takkede og derefter uddelte præmierne for redskaber og maskiner fra hovedtribunen. Kl. 2 uddeltes fra samme sted endvidere præmierne for mejeri, landbrug, biavl, skovbrug og fiskeri, og kl. 5 var der middag i spisesalen. Her talte præsidenten for kongen, amtmanden for landhusholdningsselskabet, prof. Jørgensen for den danske landmand, borgmesteren for de nordiske gæster, og endnu var der mange taler. Men den største fest blev alligevel den 4. juli.

Da de kongelige kom.

Den kongelige familie på Frederiksborg SlotDen kongelige familie på Frederiksborg SlotFra morgenstunden var den ganske by i aktivitet, og opad formiddagen strømmede folk i masser ned mod havnepladsen; tilslutningen både fra land og sø var stor. Ved landgangen var der rejst en tribune for damer samt en smuk æresport. Kl. 10 forkyndte kanonsalutten fra Hestehaveodden og Fregatten "Sjælland", der lå til ankers ved Troense og mandede ræer, at nu var kongeskibet "Slesvig" under opsejling. Havnepladsen var sort af mennesker, og da "Slesvig" kort efter lagde til bolværket, mandede navigationsskolens elever ræer på et i havnen liggende fartøj.

Borgmesteren bød de kongelige velkommen, og kongen takkede for den smukke velkomst. Mens hurraerne døde bort, gik kongen og kronprinsen med følge i land og kørte til amtmandsboligen. I dennes have havde 600 våbenbrødre taget opstilling og modtog kongen med hurra. De kongelige hilste på forsamlingen og talte med mange af dem. Kongen bad oberst Saabye om at fremstille 5 af de mest trængende invalide våbenbrødre, der hver fik en pengegave.

Kongedage dengang

Kl. 1 samledes udstillingens præsidium ved hovedindgangen. Vejret var på det tidspunkt skyet, og ligesom de kongelige kom kørende, faldt en regnbyge. Præsidenten bød velkommen, hvorpå kongen takkede, og så gik man op på tribunen, hvorfra præmierne for hesteskuet uddeltes. Derpå spadserede de kongelige rundt og beså de mange udstillinger.

Kl. 3.30 kørte kongen ned til sit skib, hvor der var audiens om bord i "Slesvig". Her udnævntes amtmanden til kommandør af 2. grad, mens baron Juel Brockdorff, købmand J.P. Baagøe, borgmesteren samt amtsvejinspektør Husen modtog ridderkorset.

Da klokken var 5.30 ankom de kongelige igen til udstillingen, hvor festmiddagen fandt sted. Her traf kongen de fynske rigsdagsmænd med etatsråd Petersen fra Odense som ordfører for disse. Kongen hilste på dem og udtalte sin glæde over at mødes med dem, hvorpå man gik til bords. Kongen, kronprinsen, prins Hans og ministrene Estrup og Skeel havde tilligemed de højeste embedsmænd plads ved det ene langbord midt for. Talernes række åbnedes af præsidenten med en tale for kongen, der kvitterede med et leve for den 14. danske landmandsforsamling, baron Juel Brockdorff talte for dronningen, amtmanden for kronprinsen, kammerherre Sehested Juel, Ravnholt for enkedronningen, arveprinsessen og de kongelige børn, for disse takkede kongen og kronprinsen, borgmesteren talte for Danmark.

Til te i Christiansminde

Festen 1878 i Christiansminde i anledning af kongebesøgetFesten 1878 i Christiansminde i anledning af kongebesøgetEfter middagen kørte de kongelige over Ovinehøj gennem Gl. Hestehave til Christiansminde, hvor der serveredes te på salen. Her var dans og fyrværkeri, og kl. 11 tog kongen og følget tilbage til "Slesvig".

Den følgende dag kørte kongen til Bjørnemose for at hilse på general Hegermann Lindencrone. Ved 1-tiden sejledes med færgen Fritz Juel til Tåsinge, og turen fortsattes til Valdemars Slot; ved Troense og ved Valdemars Slot var rejst æresporte, og mange mennesker var på benene for at hilse på kongen. Efter et kort ophold på slottet kørtes til Bregninge kirke, så tilbage til slottet, hvor der var middag, og kl. 9 aften afsejlede kongen ombord i sit skib under kanonsalut og i skæret af raketter dels fra Tåsinge, dels fra fregatten "Sjælland".

Det havde været store dage for Svendborg, måske de største, den nogensinde havde oplevet.

Pengepræmier

I pengepræmier uddeltes for hornkvæg 6650 kr. for heste 4900, får 645, svin 540 og for fjerkræ 90 kr. samt for slagtekvæg 1050 kr; her bør man lægge mærke til de små beløb for svin og fjerkræ, en følge af, at de endnu ikke dengang spillede den store rolle.

Endvidere uddeltes sølv- og bronzemedaljer og diplomer med hædrende omtale, mens den eneste guldmedalje skænkedes kongen som minde og tak for hans besøg. Alle medaljernes præg var ens og tegnet af professor Krohn, diplomerne var udført af tegner og Kittendorp. Medlemskortene var tegnet af amtsvejinspektøren med emblemer i guld på grøn bund; de var til at åbne; på 2. og 3. side kort over Svendborg og omegn, den fjerde side kort over by med udstillingsplads og med angivelse af de udstillingen vedrørende lokaler i Svendborg.

Landmandsforsamlingen kostede 108.000 kr. - 1000 kr. i overskud.

Bidragene fra Fyns Stift beløb sig til 21.465 kr. 25 øre, heri medregnet Svendborg by 2000 kr., amtsrådet 2000 kr., Sparekassen for Svendborg og Omegn 1000 kr. og Landbosparekassen 200 kr.; desuden havde 5 andre byer på Fyn og mange sogne også bidraget med større og mindre beløb. Regnskabet udviste en indtægt af 109.632 kr. og en udgift på 108.351 kr. Der var fremstillet 502 dyr, men kun 14 numre af fjerkræ.

Dyrskuekomiteen bestod af baron Schaffalitzky de Muckadell, Skjoldemose, forpagterne Andersen, Lykkesholm, R. Christiansen, Brænderupgård, og Lacoppidan, Lehnskov, proprietær Clausen, Maegaard, dyrlæge Jessen, København; dens inspektør var forvalter M. Jensen, Bjørnemose.

Driftsinspektør Olsen ved Sydfynske Jernbane modtog gennem amtmanden desuden landmandsforsamlingens sølvmedalje tilligemed en takkeskrivelse fra komiteen for "den udmærkede assistance", han ved ordningen af jernbanetrafikken under landmandsmødet havde ydet denne.

Kilde: museumsleder Johs. Olsen 30.6. 1927 i Sv. Avis