Da Svendborg købmænd var skippere og skipperne købmænd

| |

Kong Hans og prins Christian (kong Chr. II)Kong Hans og prins Christian (kong Chr. II)Af museumsleder Johs. Olsen

I de år, kong Hans var Danmarks konge, 1481-1513, har han i det mindste 3 gange beskæftiget sig med Svendborg bys ve og vel; han har endogså året før hans fader, Christian I's død indtrådte, 1480, haft med svendborgerne at gøre.

På det tidspunkt kaldtes han endnu hertug og udvalgt konge til Danmark. Anledningen til at komme i forbindelse med Svendborg var den, som man ser af det herom udstedte dokument, et såkaldt åbent brev, at byens borgmester og råd var mødt hos ham og havde besværet sig over, at indbyggerne på Thurø , Strynø, Strynø Kalv, Birkholm, Hjortø, Skarø, Drejø , Tåsinge samt byen Ørkild sejlede på udlandet og handlede, som det hedder i brevet: "dens borgere til stor skade og forfang, i så måde, at hvad de have at sælge for rede penninge, det føre de til Tyskland". Dette var ikke alene en gene, men tillige en forretningsmæssigt set alvorlig konkurrence for købmændene i Svendborg.

Sct. Annagildets seglSct. Annagildets seglMan ved fra Svendborg købmandslavs Sct. Annagildets lavsskrå fra 1444, at i dette lav var købmænd og skippere forenede, det fremgår således f.eks. § 29, hvori der står: "Den, som vil være købmand i denne by eller skipper, han skal vinde købmandslavet for sig, og gøre som andre brødre have gjort før", og i § 30 står: "hvilke af vore brødre, som sejle til Tyskland og tage landsmænds varer eller deres penge at købe for, vor by til skade", straffes med en bøde på 1 tønde øl til lavet, hver gang de forsyndede sig, tilsyneladende ingen stor straf. Se striden om de fynske havne

Hvad kong Hans ville sætte en stopper for.

Ved landsmænds varer skal man vistnok forstå varer fra landet, som ikke var forhandlet af en købmand i Svendborg, ellers synes mig ikke, at der er nogen mening i det, thi når nemlig en skipper modtog varer direkte fra landet eller penge fra landboerne til at købe varer for i udlandet, da foretog han sig netop den lovstridige handling, som kongens skrivelse sigter til, og som beboerne i Ørkild og på øerne gjorde sig skyldige i. På de tider såvel som i mange år senere, endnu i det 19. århundrede, har mangen en Svendborg købmand tillige været skipper, og mangen en købmand er begyndt med at fare på søen, lige så vel som købmændene i alt fald hyppigere forhen havde deres egne skibe i søen;

I kong Hans' brev om denne sag peges netop på, at beboerne på øerne og udenfor Svendborg ellers fra arilds tid plejede at føre alle varer til byen, hvis torv var deres rette akseltorv , hvor de havde at handle; men i kongens skrivelse siges tillige, at de nævnte udenfor byen boende søfolk fo'r ind i landet og købte øksne, køer, korn, honning og smør og andre sager, som de derpå førte ud af landet på deres egne skibe, og så vendte de hjem med varer fra Tyskland, som de solgte ude omkring på landet, trods hans nådige herre faders forbud, og herfor søgte han altså at sætte en stopper for.

Kongen truer med sin hævn og vrede

Kong HansKong HansTraf man nogen i begreb med at overtræde forbudet, da skulle fogden (antagelig kongens foged) tillige med borgmester og råd i Svendborg have magt og ret til at hindre dem heri, og tage skib og ladning fra vedkommende synder. Byen måtte beholde den ene halvdel; den anden var hjemfalden til kongen og kronen, som følge af kong Christoffer af Bajerns brev herom såvel som kong Christian I's bestemmelse af samme art. Brevet er udstedt på Nyborg slot 1480, og den kongelige slotsfoged Strangesen sørgede for dets viderebefordring.

Samme år gør kong Christian I vitterligt, "at for at vor og kronens købstad Svendborg må desto ydermere blive bebygget og forbedret", og borgerne i byen kunne blive ved bestand, bjergning og magt, således at de var i stand til at yde kronen og kongen tjeneste og tynge (skat), som det hør og bør, så stadfæstede han ligeledes fra Nyborg slot med et åbent brev alle de privilegier, nåder og friheder, som hans forfædre, kongerne af Danmark, alt havde undt og givet borgmester og menigheden i Svendborg, og ganske særligt peger han på de artikler, som kong Christoffer af Bajern og hans kære søn, den udvalgte kong Hans, har udstedt angående den ulovlige handel, og stadfæster disse, og føjer ydermere til, at de kongelige fogder og embedsmænd ikke må forhindre borgmester og rådet i byen i at fratage forbudets overtræderes gods og skib, når disse fare ulovligt hermed.

Brevet er ret vidtløftigt skrevet, og til sidst truer kongen med hans hævn og vrede, hvis hans forbud bliver overtrådt.

Man skulle nu synes, at sligt måtte virke; men senere kongelige skrivelser af lignende indhold måtte der til, og først ca. 70 à 80 år efter synes klagerne over den ulovlige handel at forstumme. Hvor megen magt man bør tillægge kong Hans, medens han endnu kun var udvalgt konge, altså nærmest kronprins, er det lidt vanskeligt rigtig at have nogen mening om; forholdet hidrører fra, at han i faderens senere leveår hyppigt opholdt sig på Nyborg slot og vel sagtens betragtedes som dennes repræsentant. Han har rimeligvis haft styrelsen over Nyborg len, hvortil Svendborg hørte, samt Tranekær og Næsbyhoved len.

Et gavebrev på tamperdag.

Kong Hans's gavebrev 1500Kong Hans's gavebrev 1500Det ser ud til, at svendborgerne fra ældgamle tider har drevet i det mindste noget landbrug, og man må vel da kunne antage, at det landvæsen, som byens indbyggere gav sig af med, for det væsentlige har været købmændenes samtidige erhverv; thi vi ved jo, at endnu til henimod slutningen af 19. århundrede hørte til købmandsgårdene her i byen adskillig jord, som selvsagt dreves som almindeligt landvæsen med hvad nu dertil hører.

På tamperdag i året 1500 udsteder kong Hans et gavebrev fra Københavns slot til Svendborg by; i dette står, at han "af synderlig gunst og nåde" og for at hans undersåtter i Svendborg, borgmester og råd samt menighed, som boede der, "eller herefter kommendes worde", måtte forbedres og "samme vore kære undersåtter og deres kvæg til hjælp, twist og bestand", undte og gav kongen dem ved hans åbne brev al den mark og eng, som forhen havde ligget til de 5 gårde, han havde på kronens vegne i Heldager by i Tved sogn , således at svendborgerne til evig tid måtte beholde, nyde og bruge de nævnte marker og enge i deres rette længde og bredde tillige med de tofter og jorder, som de 5 gårde stod på, når disse blev afbrudte og ødelagte, til deres kvæg for overdrift, samt tage af underskovene, som hørte til gårdene, så meget, som de havde brug for til at indgærde engene med, som det fra arilds tid af havde været sæd og skik, dog med den bestemmelse, at svendborgerne og deres efterkommere til evig tid herfor skulle give kongen og hans efterkommere samt kronen 30 mark danske penge i stedet for landgilden og de andre afgifter, der før var svaret af de 5 gårde. Hvis de ville nyde og bruge noget af oldenskoven, da skulle de have i hans minde ret hertil, som det havde været før, og samtidig forbød kongen sine fogder og embedsmænd samt alle andre at forhindre svendborgerne heri under hans kongelige hævn.

Da jorderne omkring Ørkild, i Tved og Heldager fredlystes.

Rebningen af Haldager grund 1556Rebningen af Haldager grund 1556Allerede året efter lod kongen på Fynbo landsting fredlyse en jord, som han havde givet Svendborg, det er måske de ovenfor omtalte jorder i Heldager by; thi i tingsvidnet står, at rådmand Eggert Friis af Svendborg ved denne lejlighed mødte og lyste den jord i fred, som alle Svendborgs indbyggere fik af "vor kæreste nådige herre", beliggende på Heldager mark til årlig fælles græsgang og overdrev, og tillige afsagde han de gærder, de havde rejst, dels mellem Tved og Heldager marker, dels mellem Heldager og Ørkilds marker, og ved næste landsting var alle de, som byggede i Ørkild by og Tved tillige fogden på Ørkild slot på sin biskops vegne lovligt indstævnte til tinget. Selve dette tingsvidne var udstedt af landsdommeren på Fyn, Jørgen Urne, og endvidere nævnes i dette Jesper Friis i Lundbygård, Henrik Brockenhuus, væbner på Sandagergård, Christian Mule, borgmester i Odense, Hans Lauritsen, skriver ved Fynbo landsting, Oluf Skriver, herredsfoged i Sallinge herred, samt herredsfogden i Åsum herred, Knud Madsen, som vidner.

Kongebesøg i Svendborg

I juni måned 1504 må kong Hans have været i Svendborg; thi nogle dage efter, den 17. maj, har han fra selve Svendborg udstedt sit såkaldte andet privilegium. Dette er fremkommet, fordi byens borgmester og råd mødte hos kongen og besværede sig over al den trængsel og besvær, som hans kære undersåtter borgmester, råd og menighed havde beklaget sig over at have lidt under. Og for at fremtidig borgerne bedre og lempeligere skulle kunne betale deres byskat og opholde andre tjenester og tynger, som de burde til kongen og kronen, så bestemte kongen i et åbent brev at unde og give borgerne i Svendborg og deres efterkommere sådanne nåder, friheder og privilegier i ord, punkter og artikler som følger: For det første blev kun borgmesteren og byfogden fritaget for byskat, og endda tilføjedes, at hvis der påkom byen andre tynger på kronens vegne, da måtte de deltage i disse, som de andre borgere gjorde. For det andet, at når sandemændene opkrævedes at gøre tog, da måtte de nyde samme tid og frist som sandemændene i Odense, og de måtte udføre et sådant sandemændstog, som de gjorde det i Odense. For det tredje fritoges svendborgerne fra at kunne stævnes til at være bydemænd udenbys. Naturligvis fik de kongelige embedsmænd, som skik og brug var, instruks om at rette sig herefter og ikke forhindre noget heraf under trussel om kongelig hævn og vrede.

Sammenholdet bragte fordele.

Ved at gennemlæse disse 4 dokumenter, ser man for det første, at de daværende Svendborg købmænd har holdt på deres lovlige rettigheder, og når de generedes heri har tyet til landets overhoved for at få deres ret respekteret, altså må medlemmerne af det gamle købmandsgilde St. Annelav have holdt godt sammen allerede for 400 år siden og hævdet standens interesser. For det andet, at byens øvrighed har støttet den daværende købmandsstand i dens erhverv og også opnået at få både deres rettigheder udvidet samt formået at opnå kongelige gaver i form at jorder, der sikkert i de tider har haft stor betydning for købmændene.

På dette tidspunkt var Svendborg den næststørste by på Fyn og i besiddelse af ikke så lidt handel både inden- og udenrigs.

Tillæg fra Nyborg Lens regnskaber 1610

Skipper Christen Madsen, Svendborg
Skipper Jeppe Nielsen i Svendborg
Anders Skibsbygger i Svendborg at føre heste og folk til Halmstad
Søren Jørgensen i Svendborg at føre heste og folk til Halmstad
Hans Hiortø i Svendborg              vel ditto
Jacob Holdst af Svendborg            vel ditto

Niels Schindballe af Tåsinge
Claus Albertsen i skovballe

BilagStørrelse
ST_Anne_Alter_Vor_Frue_kirke_1502_1526.pdf4.97 MB
ST_Anne_Alter_Vor_Frue_kirke_1516.pdf2.19 MB
ST_Anne_Alter_Vor_Frue_kirke_1539.pdf3.64 MB
ST_Anne_Alter_Vor_Frue_kirke_1552.pdf1.9 MB

Sct Annas gildesskrå 1444