Svendborg Badstue

| | |

Kort over Svendborg 1819Kort over Svendborg 1819 Senmiddelalderlig badstue ruin fra NæstvedSenmiddelalderlig badstue ruin fra Næstved Borgmester Mogens Tuesens badstue fra ca 1484 (Næstved)Borgmester Mogens Tuesens badstue fra ca 1484 (Næstved)I middelalderen var både offentlige og private badstuer ret så almindelige. Af hensyn til brandfaren byggedes de af sten og placeredes gerne i nærheden af å, sø eller voldgrav for afløbets skyld. Badet var dampbad, fremkaldt ved at slå vand på ophedede sten. Birkeris benyttedes til piskning, og som afslutning brugtes en kold afskylning, evt. rulning i sne.

De offentlige badstuer ydede tillige medicinsk behandling og skønhedspleje som klipning, barbering, frisering, ligtorneoperation, sårbehandling og åreladning. Alt besørget af den såkaldte "badskærer". En badstue besøgtes ofte af begge køn samtidig, og under badet blev der både spist og drukket. De offentlige badstuer lukkedes i 1500-årene, fordi de var arnesteder for en betydelig smitterisiko. [Håndbog for danske lokalhistorikere, 1952-56, s. 146]

Badstuestræde i Svendborg er en erindring om, at der også i Svendborg i middelalderen har været en badstue her. Første og måske endda den eneste gang en badstue omtales er i et gavebrev fra "Axel Walkendorf til Glorup, hvori han giver Gods til S. Hans Alter i Vor Frue Kirke i Svendborg for sin og Sines Salighed". dateret 25.8. 1481. En badskærer eller bartskærer omtales i Svendborg i 1558.


Gavebrev 25.8. 1481Gavebrev 25.8. 1481Jegh Axel Walkendropp i Gloropp kennes meg i thette myt opne Breff mett myn fry Willie og Bydskaff och mett beradh hoss oc i myn wellmact at haffue gyffuit oc Unth och Undæ och giffuæ til St. johannis bapte alteræ udj then søndræ sythæ i woer frw kyrkæ wti swenebrgh myn Gardh ther ieg Køptæ aff brødtherne i Graabrødræ Closther mett alle synæ rettæ tilhøringe som er i Hwseth och i jordthen wdj lenghen och i bredhen wti forne Gardh engendthing wndhentaghen i nogher modthæ och alle the breffue som jeg haffuer poo forne gardh, hvilken Gardh nesth then Gardth som lillæ nyssæ wti bodhæ, hwes syel Gudh nadhæ och en jordh som lyggynde er i forne Soghn poo Kyseborgh søndhen nesth badstwffwen hwilken jordh som forne lillæ nyssæ och i wærdhæ haffdæ aff megh; Altt thette forne gotz thett gyffwer jeg til forne Ste Hans Alteræ til æwyneligh eyhendom for myn syel och myn Hostrues och myne foreldhernes syeles salighedh mhet sodant skel och wilkor at forne St. Hans alteræ wærie skulle ladhe sywnghe hwer Tissdagh
om Aareth en messæ aff the hellige treefoldighedh och ther til skal wære memoria de beata virgine maria och pro defunctis i forne messæ. Och alter wærine skulle gyffue hwert Aar Cappellanygh iij Mark for forne Messæ, Men skeer thett och soo at forne Tyenestæ ikkæ holdes som forschreffueth staar och forne Cappellan ikke syn Rente foor, tha skal jeg och myne sanne
Arffwynghe haffue fuldh macth ighen at Kræffuæ forne gotz och leggæ thett til eth anneth alteræ hwor the wille holæ sodan tyenistæ. Till ydhermere Wytnessbyrdh och forwaryngh paa alle thesæ forne Artiklæ tha hengher jegh myth jntzegel nedhen for thette myt opne breff mett fleræ hedherlig Dannemendt Soosom er Hans Andhersssen Borgmesther Nis Hay, Nyss maghenssen och Kordh Eskildssen, Ratmen wdj sweneborgh og Hans Guldsmedh borgher och byman i samme stedh. Gyffueth Aar effther Gutz byrdh. mcdlxxxi then Løffuerdagh nesth effther ste Bartholomæi apostoli Dagh.

Museumsleder Johs. Olsen konkluderer i en artikel 24.11. 1922 om Badstuen i Svendborg, at badstuen skal søges omkring den ejendom, som tilhører KFUM på hjørnet Sct. Nicolaigade og Kyseborgstræde. "Måske endda denne bygning står på badstuens rester", skrev Olsen i 1922. I 1929 gennemførte KFUM en større tilbygning ved ejendommen.