Sydfyenske Dampskibsselskab de første 50 år - 1875-1925

| | | |

MS Helge i Svendborg HavnMS Helge i Svendborg HavnOplysningerne i det efterfølgende skyldes formentlig direktør Hans G. Harder

Sydfyenske Dampskibsselskab blev stiftet den 20.juli 1875. Netop i det år var Sydfyenske Jernbaneselskab ved at få bygget banen fra Odense til Svendborg, og der var da en kreds af mænd, som fik den tanke, at det måtte være  muligt i tilknytning til banen at oprette en dampskibsrute mellem Svendborg, Lolland og  de tyske Østersøhavne. Der blev da udsendt indbydelser til et møde, hvor sagen skulle drøftes. Indbyderne var alle kendte og agtede mænd med gode navne, som borgede for planens hæderlighed.

Der fandtes Svendborg-navne som greve Brockenhuus-Schack, J.P. Baagøe, S. Dons, R Hansen, Sørup, J. Hansen, Bjørnemose, Lange, Margrethesminde, L. Møller, Vindeby, baron Schaffalitzky de Muckadell, Skjoldemose, L. Schrum, H. Sehested, P. Wiggers samt af kendt mænd fra Odense og Omegn: I. Bierfreund, A. Boesen, Th. Borch, H.P. Helweg, G. Koch, Niels Knudsen, Sdr. Nærå, G. Lotze, Vilh. Maegaard, J.Chr. Olsen, Thorup, P.H. Petersen, L. Petersen, Rynkebygård.

Mødet åbnedes på Ringe Gæstgivergård den 20. juli 1875, kl. 2. Der blev redegjort for planerne, og det lykkedes at få startet et selskab "Det sydfyenske Dampskibsselskab", som skulle sejle fra Svendborg på Nakskov, Lybæk og Kiel.

Selskabets bestyrelse kom til at bestå af følgende: Valgt for Odense: grosserer Vilh. R. Maegaard, købmand P.H. Petersen, kancelliråd Th. Borch. Valgt for Svendborg: købmand P. Wiggers, fabrikant L.Lange, fabrikant l. Bønnelykke. Valgt for landet: færgemand Møller, Vindeby, proprietær Petersen, Rynkebygård, kammerjunker Sehested, Langå.

Fabrikant L. Lange blev selskabets første formand og de skiftende formænd har i årenes løb været efter fabrikant Lange, købmand Maegaard, etatsråd Lotze, købmand Wiggers, grev Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Egeskov, sagfører H. Harder, Rudkøbing og i 1912 valgtes direktør Joh. L. Holst, som i årenes løb havde gjort et stort arbejde, idet han både havde været formand og forretningsfører på nogle tider.

Selskabets første forretningsfører var bogholder Bang på Dampmøllen, som imidlertid kun havde denne post knap et års tid. Han afløstes i 1877 af Jacobbinus Olsen 

Jacobbinus Olsen efterfulgtes  i 1889 af købmand Bønnelykke; efter ham kom i 1898 ekspert H. Ipsen, han afløstes i 1917 af kaptajn i marinen V. Lambroe, som imidlertid døde allerede i 1919 og efterfulgtes  af direktør, Hans G. Harder.

Selskabets udvikling gennem tiderne.
 Annonce i Svendborg Amtstidende 30.7. 1884Annonce i Svendborg Amtstidende 30.7. 1884Referat generalforsam ling Svendborg Amtstidende 20.8. 1884Referat generalforsam ling Svendborg Amtstidende 20.8. 1884Referat generalforsam ling Svendborg Amtstidende 20. 8. 1884 (2)Referat generalforsam ling Svendborg Amtstidende 20. 8. 1884 (2)Der begyndtes meget småt, kun med et enkelt skib, "Thor", som i 1876 sattes i gang og ugentlig skulle sejle en tur Svendborg-Fåborg-Kiel og Svendborg-Nakskov-Lybæk.

Økonomiske hensyn gjorde, at man lagde en rute over Nakskov, idet man mente at kunne få befordring videre fra Lollands-banen til Tyskland.

I de første år var selskabet ingen god forretning, men gav underskud. Der var endog røster fremme om, at man skulle ophæve selskabet. Men her viste Jacobbinus Olsen, hvilket fremsyn han var i besiddelse af. Han var driftsinspektør ved Sydfyenske Jernbaner og forstod tilfulde den betydning, et sådant dampskibsselskab kunne have for jernbanen ved dels at skaffe passagerer, dels en betydelig forøget godsmængde fra Lybæk og Kiel til Odense og eventuelt videre frem. Han fik en ordning i stand, hvorved jernbanen trådte til, så selskabet bevaredes, og virkelig blev de følgende år betydelig bedre, så man snart kunne notere overskud.

Jacobbinus Olsen forstod, at man endnu ikke havde opnået den fulde udnyttelse af alle de kilder, som lå for et sådant selskab.

Med Svendborg som udgangspunkt, forstod han, måtte man kunne udvide selskabet ganske betydeligt og tage andre felter op. Han satte da sammen med den daværende formand, etatsråd Lotze, Odense, en aktion i gang for en udvidelse og den resulterede da også i, at selskabet den 1. maj 1884 udvidedes, hvorved den egentlig grund til selskabet blev lagt.                      

Ved den første udvidelse købte selskabet "Alert", der omdøbtes til "Mjølner" , "Faaborg", som sejlede på ruten Svendborg-Faaborg-Kiel, "Svendborgsund" og "Thorseng", som besørgede forbindelsen med Rudkøbing og Marstal. "Mjølner" blev sat ind på en rute Spodsbjerg-Nakskov med vognforbindelse over Langeland.

Efter denne første udvidelse har selskabet gang på gang optaget nye felter og købt eller ladet bygge nye skibe.

I 1885 overdroges postbesørgelsen mellem Svendborg og Rudkøbing og Marstal til selskabet, som i den anledning købte "Rolf".

1895 forøgedes selskabets tonnage med "Rut".

I 1898 overtog selskabet ruten Korsør-Lohals-Rudkøbing og anskaffede i den anledning "Tranekær".

1899 afløste en nybygning "Sif", "Mjølner" på ruten Spodsbjerg-Nakskov.

1900 købte selskabet de to små skibe "Hroar" og "Prøven", som besørgede sundfarten, der ved samme lejlighed overgik til selskabet. I 1907 sattes en ny "Thorseng" - den gamle blev solgt i 1906 - ind på sundfarten, som i 1924 yderligere blev forbedret med "Helge", der afløste "Hroar".

I 1904 byggedes "A.L.B." og i 1906 "Brockenhuus-Schack". I 1907 byggedes en ny "Svendborgsund", medens "Mjølner" og "Rolf" blev solgt. 1910 byggedes motorskibet "Isabella", som sejlede fragtfart, og endelig byggedes i 1911 den store båd "Agnete".

I årene 1911-14 drev selskabet en rute Bagenkop-Kiel, men krigen satte en stopper for den. Samme år oprettedes en rute mellem Bandholm og øerne, men den blev i årene 1917-18 nedlagt.

Man havde i mange år gentagne gange forhandlet med D.F.D.S. om at overtage "Thor", men det var aldrig blevet til noget. Den blev da i 1901 solgt til et privat selskab, som siden sejlede med båden.

Sydfyenske Dampskibsselskabs bestyrelse i 1925 bestod af dir. Holst som formand, grev Ahlefeldt, Fjellebro, driftsbestyrer Steenballe, gros. Chr. Andersen, jun., Odense, skibsbygmester Møller, Fåborg, bankdirektør Jensen, Svendborg, borgmester Lund, Rudkøbing, overretssagfører Harder, Rudkøbing, landstingsmand J.A. Hansen, Langeland, godsinspektør Hinrichsen, Tranekær, og ingeniør Clausen-Christoffersen, Marstal.

Det sejlende materiel havde som man vil kunne se af det foregående, undergået mange forandringer og forbedringer. I 1925 ejede selskabet følgende både: "Tranekær", "Sif", "Agnete", "Brockenhuus-Schack", "A.L.B.", "Rut", "Faaborg", "Thorseng", "Helge" og "Isabella".

Personalet både på søen og i land talte i 1925 op imod 100. Deraf var beskæftiget på hovedkontoret direktøren og 5 mand samt i ekspeditionen 3 mand.

Selskabet havde til huse i den store bygning, som ligger på hjørnet af Frederiksgade og Jessens Mole. Her fandtes både ekspeditionslokaler og hovedkontor. Denne bygning blev opført i 1916, indtil hvilket tidspunkt selskabet havde boet til leje hos kulfirmaet N. Jensen & Co.; før den tid boede man i dyrlæge Poulsens ejendom og før dette igen i den ejendom, hvor i 1925 "Svendborgsund" havde til huse.

- For at give et lille billede af selskabets fremgang skal vi anføre følgende talende tal: Det første driftsregnskab efter den store udvidelse i 1884 viser en omsætning på 165,695 kr. og et overskud på 14,160 kr. Det sidst forløbne års regnskab (1925) viser en omsætning på 1,026,379 kr. og et overskud på 140,463 kr.

Forbindelsen Svendborg-Rudkøbing er vel nok den, som i årenes løb gav selskabet de fleste bryderier. Der var både det ene og det andet i vejen; der opstod stridigheder, utilfredshed osv." Vi skal imidlertid ikke rippe op i disse gamle sager. Striden er jo nu for så vidt sluttet (1925), som der nu indføres færgeforbindelse i tilslutning til jernbanerne på Fyn og Langeland".

Det var et spørgsmål, som en vis overgang beskæftigede sindede meget stærkt. Der førtes forhandlinger både om det ene projekt og om det andet, men enden på det blev, at Sydfyenske Jernbaner, Sydfyenske Dampskibsselskab og Langelands-banen byggede og udvidede foretagenderne.

I isens favntag!

Noget af det, som altid forskaffede Sydfyenske bryderier, var isen. Når det var så stærk frost, at Svendborg så at sige var omklamret af is, måtte der træffes forskellige dispositioner af ualmindelig art for at klare forbindelsen med øerne.

Det var som regel altid muligt at få skibene ud af havnen og ud gennem sundet; hindringerne begyndte næsten altid først ude på Lunken og i Langelandsbæltet. Det var dog tit muligt at forcere adgangen til Rudkøbing, og kunne dette ikke lade sig gøre, forsøgte man at komme ind til Aasø.

Når det var en sådan streng vinter, gik det dog altid værst ud over Ærø. Vandet omkring de mange småøer dernede mod syd lægger nemt til, og der var da kun Sydfyenske, som kunne besørge sejladsen dertil. Men der var så alvorlige vanskeligheder forbundet dermed, at Ærø flere gange var uden forbindelse med omverdenen i ugevis.

Så slemt har det dog aldrig været med Langeland. Kunne man ikke klare forbindelsen på den ene vis, så prøvede man en anden. En tid lang sejlede "Svendborgsund", når der var stærkt isbelagt; senere hjalp "Agnete" og "Brockenhuus-Schack" hinanden.

Hvis der var så megen og så stærk is, at det ikke var muligt selv med "isbryderne" at forcere adgangen til Rudkøbing, måtte der istransport til, og den foregik da over Tåsinge. Så gik det i bil til Vemmenæs, hvor "Rut" som regel kunne holde en rende åben, så man kunne befordre passagererne til Rudkøbing.

Men var det rigtig slemt, og kunne "Rut" ikke holde renden åben, forestod der en betydeligt mere ubehagelig tur med isbåd over isen.  Kun den, som har prøvet en sådan istransport, gør sig forestilling om, hvilke strabadser, man kunne komme ud for på en sådan tur.

BilagStørrelse
Sydfynske_Dampskibsselskab_1875-1884.pdf6.71 MB
Sydfynske_Dampskibsselskab_1875-1884_2.pdf7.17 MB
Sydfynske_Dampskibsselskab_1875-1884_3.pdf6.92 MB
Love_for_Sydfynske_Dampskibsselskab_1875.pdf3.43 MB