Ollerup og Kirkeby sogne 1743

| | | |

Provst Vitus Bering, Ollerup 14.6. 1743. Nyborg Amt 1743, Topografisk Samling. LAO.

Relation om Ollerup og Kirkebÿ Sogner.

Begge disse Sogner ere först bestaaende af fast Land og ingen Öer. (2) Ikke indskaaret af Strandvand med Fiorder, Bugter og Viiger men (3) Igiennemskaarne paa sine stæder af Aaer og Söer. (4) meere biergede en iævnt (5) af nogenlunde Skou, Böge og Eege, (6) maadelig frugtbar, (7) J Ollerup Sogn er meere Kornland end Enge og Moeser, og i Kirkebÿe Sogn bedre græsning, (8) Jord som kand dÿrkes ligger Intet udÿrket, (9) her er ingen Heeder, (10) ingen sÿnderlig slags Jord, (1) eÿ heller flÿve Sand. (12) der voxer i Ollerup Sogn Ruug, Bÿg, Blandkorn, Haure, hvoraf nogle Bönder kand undertiiden sælge lidet, nogle intet. I Kirkebÿe Sogn voxer eÿ sÿnderlig uden Ruug og Haure, som er rart af nogen at sælges, Ruug undtagen sommestæds for sin Reenhed i Sædetiiden, da de fleeste siden nödes igien aarlig at kiöbe Korn. (13) Af Træe frugter kan somme i Ollerup Sogn i visse aaringer sælge faae Tönder eller Skiepper Æbler og Pærer, men i Kirkebÿe Sogn mangler Hauge frugt hos de fleste.

 (14) Med Salt at giöre befatter Indvaanerne sig ikke, (15) her er ingen Dÿrehauger, (16) Ingen vigtige Stutterier, (17) faae iblant Bönderne haver om Aaret hver 1 à 2 Biestader sielden derover, (18) her er ikke bekiendte Mineraler, (19) af vildt sees undertiiden nogle Harer og Aggerhöns, ofte fleere end mand önsker af Ræve, Raune, Glenter og deslige skadende.

Fødte og døde Ollerup og Kirkeby 1733-1742Fødte og døde Ollerup og Kirkeby 1733-1742(20)Af tamme Kreaturer legger de fleeste meest Vind paa at have Hæste, Kiör, Faar, Sviin og Höns, deraf formenende sig meest Nÿtte. (21) af Havets Producter, som nær herved ikke Grændser, kand naar Fiskefangsten er lÿkkelig, her undertiiden for Betaling bekommes fra Svendborg beregnet 1 miil herfra eller fra andre omkringliggende Öer og stæder, fersk Torsk, Flÿndrer, Aal, Sild (22) her er ingen Miile pæle, (23) Luften og Veÿrliget er her gemeenligen ligesom paa de fleeste stæder i Landet temmelig godt, (24) Vor Clima er og ikke u=sundere end andres; Men fornemmes her end undertiiden Sÿgdom /: naar ellers ikke til Döden:/ som anfegter ud og indvortes er den dog eÿ saa almindelig Smitsom, at io ogsaa derimod findes naturlige Raad, og Lægedom i mange her voxende nÿttige Urter, som kand bruges baade til Medicin og Farverie, hvorom Medici og Farvere haver bæst erfarenheds Kundskab, (25) Jndvaanernes Inclination er især til Bondevæsenet. Tallet paa dem i Ollerup Sogn er 256 og i Kirkebÿ Sogn er 244, bliver af begge Sogner 500. Föede og döde ere for efterskrevne 10 sidste Aaringer som fölger: (Se vedføjede billedfil)

Der kom først bro over Hørup å ved Kirkeby ca 1770Der kom først bro over Hørup å ved Kirkeby ca 1770(26) Om Kongl: Skove (27) Öer og Holme, samt (28) om Fiorder falder her eÿ at erindre, (29) Strømme og Aaer angaaende, da som ved Kirkebÿe er en iidelig löbende ström og noget breed Aae, hvorover Præst og Degn til deres Embedes Forrætning i Kirkebÿe Kirke og andre stæder i Sognet, med fleere af Sognefolkene især fra Egebierg Bÿe skal ievnlig passere frem og tilbage, hvilken Aae meest visse Tiider om Vinteren er meget farlig og vanskelig at komme over; var önskeligt, helst siiden det er baade en almindelig Tingveÿ og Sogneveÿ, at nedfaldet til Aaen paa begge Sider maatte forhöÿes samt en kort Broe faa over Strömmens Löb i Aaen hvor dÿbet falder, indrættes og vedligeholdes, i same Aae fanges tit Kræbs, og undertiiden smaa Giæder etc:

(30) Smaae og store Söer betræffende da er i Ollerup Sogn, ved Nielstrup, Herskabet ibidem tilhörende en kiön Söe af maadelig störrelse, Nielstrup Söe kaldet, hvori er Giæder, Brassen, Flirer, Aborrer, Skaller, dernæst een anden större Söe kaldet Ollerup Söe, som med Baade kand beseÿles og strækker ungefehr ½ fierding veÿs fra Ollerup Bÿe til Österskiærninge Bÿe med samme slags fiske i, hvortil ere mange Lods=Eÿere, og Fangsten derover ofte liden,

31) Om mærkværdige Kilder, (32) Bække og Moradser som kand igiennemskiæres, (33) Bierge og Dale, som ere remarqvable, (34) Curiositeter (35) Haune deres Beliggenhed, (36) Told, Losse= og Ladestæder, (37) Kongelige Slotte, (38) Herreder i Amtet, og (39) Rÿtter Districter er her ikke noget at mælde.

NielstrupNielstrup(40) Herregaarde hvad angaar, da er i Ollerup sogn een Gl: grundmuuret Herregaard, kaldes Nielstrup, hvis Ladegaard er Bindingsværk. Gaarden bebos nu af sin Eÿere Velbr: Jörgen Ernst von Hoben med Velbr Frue Edel Margrette von Lövenhielm, (41) Antiqviteter viides her ingen af, thi vel kand snakkes men uden Grund, baade i Ollerup sogn noget om St: Olufs Grav i Ollerup Koehauge, efter hvilken Bÿen og Kirken skal være nævnet, med andet meere saa og er rÿgtet i Kirkebÿe Sogn, af lige u=vished derom at Kirkebÿe Kirke skal være den ældste i Landet, Landstinget der være holdet i Gl: tiid, og ved Kirken i en Eng KlokkeEngen kaldet, 2 Klokker nedsiunket, og at Hullerne endnu dertil kand sees i Engen etc: hvilket er saasom uden Fundament ikke skrivværdigt. (42) For rare ord og talemaader i Sproget haver ieg ikke været nÿsgierrig, men lader hver fugl siunge med sit næb. (43) Nomina Propria Mathulina? et Toeminina en Abel, Gunder, Helle.