Stenstrup sogn 1768

| | | | | |

Stenstrup by 1816Stenstrup by 1816 Det "gamle" StenstrupDet "gamle" StenstrupGrunden på Frilandsmuseet til Stenstruphuset juli 2014Grunden på Frilandsmuseet til Stenstruphuset juli 2014Sognepræst Rasmus Fog 27.12. 1768 Af Badens Papirer, Folio Des. Nr. 18. (Topografisk Samling. LAO)


Beretning Om Steenstrup og Lunde Sogners Beskaffenhed etc:

Steenstrup Sogn bestaaer af 4re Bÿer, Steenstrup, Hundtofte, Lille=Löitved og Rudme: i Steenstrup ere 15 Gaarde og 10 Huuse, samt 1 privilegeret Kroe: af Huusene ere 2de, som Sl: Doctor Peter Jespersen, forhen SognePræst for Steendrup og Lunde Meenigheder, og siden Confessionarius hos Sl: Kong Christian d. 5te, har kiöbt, bÿgt, indrettet og perpetueret til Præste Enkernes Frie Beboelse af Steenstrup Præstekald, til sammes Huuses aarlige Reparation er henlagt 5 rdr., som svares af en Gaard i Steenstrup Bÿe, hvis Beboeres Naune nu er Henrich Larsen; iliigemaade har ogsaa velbemelte H: Doctor Peter Jespersen legeret til de Fattige i Steenstrup Sogn 5 rdr., som aarligen blive distribuerede Domin: 21 post Trinit:, som var den Dag han tog Afskeed fra Steenstrup Meenighed 1689 efter at han der havde været Sogne Præst i 14 Aar; endnu givet til Skole=Lön for de fattige Börn, som ere i Steenstrup Sogn, som skal lære at læse i Böger og skrive med viidere deres Christendoms Övelse 20de, hvoraf Löitveds Ejere aarl: betale 10 rdr., og SognePræsten i Steenstrup de övrige 10 rdr., som erlægges til Degnen i Steenstrup.

Hundtofte Bÿe ere 12 Gaarde og 7 Huuse
Lille Löitved ere  5 Gaarde og 1 Huus
Rudme Bÿe     ere  7 Gaarde og 4 Huuse

Eenlige Gaarde og Huuse Hörupgaard, indrettet til Huusmænd, og Langtved, afbrudt; 2de Gaarde, som ere nedlagte, af Hartkorn 12 Tdr. 4 skpr 2 fdk. 2 alb:; og drives under Hoved=Gaarden Löitved. J Schiollemose Lÿkker har været 2de Gaarde, Store og Lille Uglebierg kaldet, hvis Jorder drives under Schiollemose Hovedgaard.

Hørup MølleHørup MølleJ Sognet ere 3de Möller, hvoraf de 2de navnl: Hee Mölle og Hÿllebierg Mölle, som var Græs=Möller, ere nedlagte; Men den 3die navnlig Hörup Mölle næsten ½ Miil fra Steenstrup Bÿe, har 2de Qværne, er i brugelig stand, og mahler ved en Aae, som kommer fra Kirkebÿe Sogn, og skiller Rudme fra Steenstrup og Schiollemose fra Löitved Marker.

Af Eenlige Huuse ere 2de saa kaldede Elle Huuse, beliggende i Löitved Haarshauge. 2de i Staagerup Bÿe.

 

 

Stenstrup kirkeStenstrup kirkeSteenstrup Kircke er med Taarn af ordinair Grundmuuret Bÿgning over alt med Hvelvinger, belagt med röde Tagsteen, og har en aaben Begravelse under Choret. Man læser in Pontoppidans Analibus Diplomaticis? Tom 2 pag 220, at Kirken 1372 er bleven indviet af Erich Johansen Biskop i Odense og paa en indmuuret 4re kantet kampesteen, siddende over Kirke=Dören, findes denne Inscription: Aar MDC lod ærlig og velbÿrdig Mand Absolon Göÿe til Kielstrup (saaledes hidde den Herregaard paa Taasingland som tilhörde Absolon Göÿe förend Taasing Slot blev bÿgt[fejlslutning af Rasmus Fog]) Befalnings Mand udi Dalum Kloster bÿgge denne Kirke, hvilket er ventelig at forstaae, enten om en Hoved Reparation, som Absolon Göÿe har ladet giöre paa Steenstrup Kirke, eller riimeligt, at han har ladet Taarnet fra Grunden af opföre, og sammenföÿet det med Kirken, som gamle Folk endnu sige, og dertil findes kiendelige paa Muuren at Jndgangen förhen har været paa den söndre Side af Kirken; da jndgangen nu er igiennem Taarnet, eller den Deel, som Absolon Göÿe har ladet sætte til Kirken.

I Taarnet befinder ... den mindre af Klokkerne Anno Domini 1504 Maria, hvoraf sees at samme Klokke haver tilhört Kirken förend Taarnet blev tilbÿgt; Paa den store Klokke i Steenstrup Kirke Taarn staaer Her EtatzRaad Velbaarne Niels Kragh til Egeschou haver Ao 1691 ladet denne Klokke omstöbe. Me fecit Copenhagen Arverus Köster Vandehart. (*)

Stenstrup kirke - prædikestolStenstrup kirke - prædikestolAbsolon Göÿe har givet Alter Tavlen 2de store Malm Lÿsestager og Prædikestoelen til Steenstrup Kirke; Paa Altertavlen, som nu er meget gammel og forfalden kiændes og læses endnu Anno Domini 1601 lod ærlige og Velbÿrdige Mand Absolon Göÿe til Kielstrup, Befalningsmand udi Dalum Closter med sin Hustrue, ærlige og Velbÿrdige Frue Else Lindenou denne Alter Tavle giöre og gav til Steenstrup Kirke. Deres Vaaben staaer ikke alleeneste paa Altertavlen, men og paa Prædikestoelen, samt disse Bogstaver A.G.M.F.E.L. 1619, ligesom og paa de 2de överste Stoele i Kirken, som de tilliige med Prædikestoelen have ladet giöre af skiær og reen Eegetræe med Billedhugger Arbeÿde paa, saa Stenstrup Prædikestoel er i henseende til Materie og Arbeÿde, een af de smukkeste og stærkeste i Sunds Herret; Paa Lÿsestagerne staae A.G.E.L. 1601. Liige over for Prædikestoelen er ophængt en liden forgÿlt Tavle, som betegner Jfr. Mariam med Christo paa Skiödet, meget kunstig udarbeÿdet i Alabast, givet til Zirat og Prÿdelse af Hardenbech [Hardenberg], forhen Ejere af Schiollemose, hvis Vaaben staae derpaa.

J den aabne Begravelse i Steenstrup Kirke under Choret staaer 3 Liigkister som ere overtrukne med sort Læder, derpaa findes intet viidere end Absolon Giöÿes og Lindenous Vaaben ; i den 3die Kiste, som er mindre end de andre, maae sluttelig være nedsat eet af deres Börn eller Familie, siden deres Vaaben staaer og derpaa; desuden findes og i samme Begravelse et Balsameret Squellette af et halvvoxet Mandfolk; Men hvem samme tilhörer veed man ikke, eftersom det ligger nögen formedelst Kistens Forraadnelse.

De SognePræster som have været i Steenstrup og ikke ere derfra andenstæds henforflÿttede, ligge begraven i Steenstrup Kirke, hvilke ere Her Gregers Krag, Her Knud Krag, Her Hans Langeland og Her Hans Hiort, min nærmeste Formand; Andre fornemme Persohner vides eÿ her at være begraven, undtagen at der sees endnu en Fahne ophængt needen i Kirken tilliigemed 2de Jernspoerer, hvor under ligger begravet Cornet Mogens Lund, som var barnefödt i Lund udi Schaane.

Til Kirken er givet en Sölvforgÿlt Kalk, hvorpaa staaer disse Ord Benedictus von der Kuhla, omkring paa Foden, staae disse Bogstaver J.H.E.S.U.S., og et lidet Crucifix 1668 og Kuhlas Vaaben;

Iliigemaade har Höÿædle og Velbaarne Her EtatzRaad Niels Kragh og Frue, Sophia de Juul givet en Sölv=Eske til at forvare en Oblaterne udi til Steenstrup Kirke 1734.

(*) Den store kirkeklokke i Stenstrup kirke omstøbt i København 1820

Syn over Stenstrup kirke den 6. juni 1804. .... benævnte synsmænd foretog deres forretning og afgav derover deres forklaring saaledes som følger:
Jngen af de ved forrige aars syn udsatte mangler befandtes afhiulpne, saa at disse ved de udvendige muure fandtes en deel forværret. Muren over klokken i taarnet ved den søndre side var i sær nu bleven brøstfældig, saa det kunde være gandske farligt at bruge klokken, der ved brug kunde endog befrygtes at falde ned i de 2 .. istykker eller steen af muuren at falde ud og beskadige de ringende. Dette blev bekiendtgiort sognepræstens medhjælper hr. Olivarius med anmodning at han vil advare degnen eller hvo der ringer, at de see dem for, og besørge kirkens patron derom underretning at denne saa betydelige brøst det snareste mueligt bør at blive afhiulpen. Over nogle af pillerne udvendig vare der steen borte, saa at de var vandfald ned i muuren og græsset der groede op.

Indvendig behøvede buen under vælvingen ind til koret at bindes med et jernanker da buen var revnet.

Actum ut supra J Christensen (Provst, Ollerup) Niels NOS Olesen (murermester Slæbæk) H, Stephensen (tømmermand i Stågerup)

Ifølge selvsamme synsprotokol kom klokken først til København i 1820 

 

Hovedbygningen set fra haven - LøjtvedHovedbygningen set fra haven - LøjtvedUdi Steenstrup Sogn ere 2de Complette Herregaarde beliggende, navnl: Löitved og Schiollemose. StueHuuset paa Löitved, som forhen bestod af GrundMuur blev nedbrudt af Sl: Her GeheimeRaad Kragh i Tanke at vilde have opfört en bedre og smukkere Bÿgning, hvilket formedelst Dödsfald eÿ skeede, blev da af hans Sön S.T. Sl. Her EtatzRaad Niels Kragh af BindingsVerk opbÿgt tilliigemed de andre 3de Gaardsens Lade Længder. Haugens Anlæg er begÿndt af Velædle og Velbÿrdige Her Agent von Westen, som og haver bÿgt en Længde Bindingsverk paa den Vesten Side af Gaarden; Gaardens Hoved=Gaard Taxt er 37 Tdr. 1 skp 2 fdkr. 2 alb: Skovskÿld 4 Tdr. 1 fdkr. 1 alb:, den har 32 HovningsBönder; Gaardens Skoves Navne ere Hörupgaard, Stoere og Lille FugleHauge, Stoere Skov, Snevren og Haarshaugen. Den förste Ejere, som ieg veed at give EfterRetning om har uden Tvivl været Absolon Göÿe, Bendix von der Kuhla, Sl. Her GeheimeRaad Niels Kragh, Sl. Her EtatzRaad Niels Kragh, og hans endnu levende Frue Sophia de Juul, som solgte den Ao 1755 til Her Agent von Westen forhen værende Apotequer i Odense, som afhændigede den Ao 1768 til sine 2de Sönner S.T. Her Professor Peter von Westen og Her Ritmester Berndt von Westen, hvilke som itzige Ejere have Jus Vocandi til Steenstrup Kirke.

 

 Skjoldemose - sandstenstavle o. indgang til hovedbygningSkjoldemose - sandstenstavle o. indgang til hovedbygningSkjoldemose - Maleri 1825 af Christian StrodtmannSkjoldemose - Maleri 1825 af Christian StrodtmannDen anden Herregaard i Steenstrup Sogn er Schiollemose som Corfitz Hardenbech [Hardenberg] og Frue Mette Skram i forrige Tiider haver eÿet; men siden er kommet til Sl: Her GehejmeRaad Kragh og har været i dend Höÿædelige Families Possession i mange Aar, og endnu er udi Höÿædle og Velbaarne Frue EtatzRaadinde Kragh paa Eegeschous Gaard, hendes Eje. StueLængden paa Schiollemose bestaaer af GrundMuur, er indrettet efter den gamle BÿgningsMaade; men de andre 3 Gaardsens Længder ere BindingsVerk; Haugen er meest udÿrket. HovedGaards Taxt er [tomt] Hovnings Bönder ere [tomt] Gaardens Jndhægninger ere [tomt].

Det slags Sæd, som saaes til disse 2de Herregaarde ligesom af Bönderne i Steenstrup og Lunde Sogne, er fornemmelig Rug og Havre, den störste Fordeel for dem er deres Græsning, naar Gud vil spare Qvæget for dem?.

I een af Löitved Lÿkker kaldet Haarshaugen er for nogle Aar siden af Her Agent von Westen anlagt et nÿt og meget profitabelt Tegl=Værk, hvis Steen brændes med Törv, hvoraf haves det fornödne paa Stedet.


Nedlagte bøndergods 1740 Løjtved

Deres Excellence Høy Velbaarne Hlr Kammer Herre og Amtmand!

I underdanigst følge af det høylovlige General Land Væsenets Collegii skrivelse af 1. Novembr har den Ære at indberette:

At der under Leutved Hovedgaard findes 2de Bøndergaarde, navnlig

1/ Langtved Grund - ager og Eng 4 Tdr 5 skpr 1 fr 1 alb

2/ Høerup Gaard - Ager og Eng 7 Tdr 7 skpr 2 fr 2 alb ....... i alt 13 Tdr 5 skpr 1 fr 2 alb

Paa hvilken første Grund ingen Bygning findes, ey heller Viides naar samme er nedlagt, da derom intet findes, og som gamle folck forsikrer vil mand paatvivle nogen sinde derpaa at have været, men stedse fra lang tiid saaleedes henhørt Hoved Gaarden til Græsning for sin Skov og indhegnede opfreedning skyld, samt Engbond og Moeser;

Hvad Høerupgaard er andgaaende, da er samme efter Kongelig allernaadigst tilladelse dateret Friderichsberg den 31te martj 1740: Vel lagt under Leutved Hovedgaards drift, men dets Bygning saa vel til 4re Huusmænds Boepæl indrettet, som hver for sig deraf udlagt sin andeel Aulings drift, og det øvrige, der bestaar af næsten Skov og indhegnet opfredning til sammes bædre Conservation, Lagt under Hovedgaarden til Græsning og høebond, saa velsom dets tørve Moeser til det derved liggende af Vores Gader oprettede betydelig TeiglVærk. Hvilket altsaa saaleedes ey skulle efterlade at indberette og med største veneration forbliver Deres Excellence Høy= Velbaarne Hl Kamer Herre og Amtmands underdanige tienere

Odense dend 3die Decembr 1768 , von Westen og .. von Westen

Kilde: Rentekammeret. Landvæsenskomm. og Generalvæsenskollegiet. Indberetninger om nedlagte bøndergårde (1768-69) 432.46