Fru Helvig Hardenbergs Hospital i Svendborg

| | | | | |
Indkomne breve fra Sunds herred 1541-1669. Fyns bispearkiv. LAO

Helvig Hardenberg (1540-1599) til Arreskov og Kærstrup på TåsingeHelvig Hardenberg (1540-1599) til Arreskov og Kærstrup på Tåsinge Resens kort over Svendborg by 1670Resens kort over Svendborg by 1670Efter Bro Jørgensen: Svendborg Købstads Historie, bd. 1, s. 126ff

Under Frederik I havde der været tanker fremme om at indrette et hospital for fattige og syge i Gråbrødreklosteret under magistratens styrelse. Den endelige overdragelse af klostret til byen fandt sted i 1541, men på den tid taler der ikke om hospitalet. Grunden kan være, at borgerne på dette tidspunkt var ude af stand til at fremskaffe de nødvendige midler, men det er også muligt, at byen har måttet påtage sig at forsørge eventuelle tilbageblevne munke og lade disse bo i en del af klostret.

Det behøver dog ikke at betyde, at forpligtelsen er gået i glemmebogen. Det er vel næppe utænkeligt, at den er blevet fremdraget, da fru Helvig Hardenberg til Arreskov og Kærstrup på et tidspunkt afkøbte byen klostret, naturligvis med undtagelse af kirken og skolen, for en sum af 250 daler, og at det er den, som har foranlediget hendes beslutning om at oprette et hospital i kompleksets nordfløj.

I fundatsen, der er dateret den 29. september 1586, bestemtes, at denne bygning med tilhørende jord skulle indrettes til bolig for seks fattige, trængende husarme. Til driften skænkede hun en kapital af 2000 uforfalskede daler, som skulle blive stående i hendes ejendomme og forrentes af hende og hendes arvinger med 100 årlig. Pengene skulle udredes til magistraten af Kærstrupgård hvert år til mikkelsdag og bestyres af en af byen ordineret god, retfærdig mand som fattigforstander.

Og beløbet skulle bruges til at forsyne lemmerne med madvarer, klæder og brændsel. Regnskab herfor skulle aflægges til rådet, som således fik en afgørende indflydelse på stiftelsen. Dog forbeholdt stifterinden sig retten til at indsætte ny lemmer i de afgåedes sted. Alligevel må det antages, at hospitalet dengang fortrinsvis har været beregnet for almisselemmer fra Svendborg.

Ved sin reversal, udstedt, helligtrekongersdag 1587, tilkendegav rådet, at det som tilsynsmænd og fattigforstandere havde indsat ikke én, men to personer, nemlig rådmændene Christoffer Guldsmed og Hans Friis. Endvidere meddeltes, at det ved personlig henvendelse til stifterinden havde formået hende til indtil videre at gå ind på en ordning, hvorefter hun i stedet for penge skulle levere 14 ørter byg eller malt til 3 daler pundet, 13 ørter rug eller mel til 2½ daler pundet, 7 fjerdinger smør à 3 daler, 1 skippund flæsk for 10 daler og 60 alen vadmel à 5 skill. alen, ialt fetalje og vadmel for 72½ daler 1 mark og 12 skill. Restbeløbet 27 daler 4 skill. skulle erlægges i rede penge og anvendes til, hvad de fattige ellers havde brug for.

Dog forbeholdt Helvig Hardenberg sig at ombytte naturalierne med penge, ifald hun foretrak dette. Det er næppe at undres over, at biskop Jacob Madsen som besøgte Svendborg i 1588, har fundet forholdene i hospitalet så gode, at han ytrede ønskede om, at latinskolens rektor og hører kunne bespises her, selvfølgelig imod, at byen lagde noget til. Han konstaterede iøvrigt, at der var indrettet stuer og opsat seks sengesteder til de fattige, hvorimod loftet endnu ikke var færdigt.

I 1634 oppebar klostrets fattige foruden de nævnte renter 6 daler 1 mark i jordskyld af 5 parter i bymarken og 30 sletdaler i husleje af 4 våninger. For byens øvrige fattige har forholdene ikke været nær så gunstige, idet de måtte nøjes med, hvad der indkom i kikreblokken til jul, en part af midsommertienden og andel i, hvad der blev forbrudt imod kongens brev, samt rentepenge af fire såkaldte sjælegaver, hver på 20 daler. For Vor Frue sogns fattige kom hertil en årlig gave på 7 mark fra fru Hilleborg Pors til Hjortholm og Vejstrupgård.

J Vor Frue Sogn i Svenborg er funderet et Hospital aff Höÿædle SL: Frue Helvig Hardenbierg til Arreskou Sl: Eric Rosenkrantzis Effterleverske An: 1586 bestaaende aff 2000 Rixdalers Capital, hvoraff aarlig til Hospitals forstandere betalis Rente et Hundrede Rixdaler aff dem, som ejer Kierstrup paa Thorsing, som nu er ValdemarSlots underliggende, Hvorfra og Renten aarlig betalis rigtig aff Fuldmægtigen paa ValdemarSlot til Borgemester og Raad i Svenborg, som effter Fundatzen der over haver direction;

Effter same fundatz er kiöbt et grundmuret Huus og et andet Huus, hvorudj Sex fattige, som nÿder hvert aar de 100 Rdlr. rente til underholding, er boende, hver udj en særlig Værelse men intet funderet til same Husis vedligeholdelse, dog ved Borgemesters og Raads forsiunlighed ved magt holdet uklagelig.

Udj same 6 Værelser er altid 6 fattige, som tid effter anden ved dödsfald indsettis effter fundatsen aff dem som Kierstrup paa Tossing er eÿende, som altid de To Tusinde Rixdalers Capital skal forrente. Rigtig Copie aff Fundatzen under Magistratens haand fölger herhos

Svenborg aff Vor Frue Præstegaard d. 26 Septemb. (?) [1701] Povel Jacobsen Langeland

Fundats

Fundats for Svendborg Hospital 1586Fundats for Svendborg Hospital 1586 Fundats for Svendborg Hospital 1586 (2)Fundats for Svendborg Hospital 1586 (2) Fundats for Svendborg Hospital 1586 (3)Fundats for Svendborg Hospital 1586 (3) Fundats for Svendborg Hospital 1586 (4)Fundats for Svendborg Hospital 1586 (4)Jeg Helvig Hardenberg til Areskov, Salig Erich Rosenkrantz efterleverske, kiendes og Giör for alle vitterligt med dette mit obne Bref, at ieg med min frj villie og velberaade Huf, udj min velmagt Gud Aldmegtigste til Lof, nogre fattige vedtörfvende [trængende] Huus Arme til hielp og tröst, haver stiftet og Funderit, saa og gifvend og afhendt fra mig og mine Arvinger til Evindelig Ejendom Eet mine Huusse og Jord udj Svendborig liggendis udj Klosterit der sammestedt, som ded nu forefunden er, som forstrecker sig udj Lengde og Bredden, fra Skollemuren og til Plankvercket xviij (18) Sellands Alne med de Bouder vesten for til Klosterstrædet, sidden af samme og det store Steen huus af vesten og i öster til det Steen Huus ieg kiöbte af Rasmus Skriver Burgemester ibm., fra Steen Huusset af Sönden i Nör til Plankverket iiij (4)Alne 1 qvarteer Sellands Alne langs op og med Sidden af samme Steen Huus af Norden i Sönden xv (15)Alne af vesten og i östen fra Skolens udskoudt(?) xxx (30) Alne, Siden af Nör i dend östen ende og til Kirkemuren xxiiij (24) Alne Siden en gang langs med Kirke Muren og til Arelhaugen (Abildhaugen?) xxxv (25) Alne, og i breeden iiij (4) Alne, at skulle blive til Evindelig Eiendom, til Evig tiid til dend brug som her effter fölger;

For det förste, saa skal der altid boe og have deris verrelsse udj samme Huus, vj (6) Fattige vedtörvende Huuss Arme, som ingen hielp haver, til hvilke forne Huus Armes Underholding ieg haver givet fra mig og mine Arvinger, og nu med dette mit obne Breffs krafft og magt skiöder og afhender fra mig og mine Arvinger og til forne Huus og Hospital til forne Huus Armes underholding Thu Tusinde gode u:forfalskede daler, som Aarligen skal settis paa Rente, dennem til fordeel og underholding, og kiendis ieg mig at have paa Rente Annammet forne Thu Tusinde daler af Borgemester og Raad som nu er udj Svendborig, og som forne Pending haver veret over Antwortet de fattige til beste, og bepligter ieg mig og mine Arvinger ved min og deris .... Tro og love, Aarligen at give og fornöÿe, af forne Thu Tusinde daler Eet Hundrede gode u=forfalskede daler til Rente Pending, Hvilke Eet Hundrede daler Aarligen hver Santj Michelsdag, skulle antvordes Borgemester og Raad udj Svendborg, dj nu ere og her effterkommendis vorder, Hvilke skulle fremdeelis for ordinere en god Retferdig Mand af Borgerne der sammesteds en effter anden, til Forstander fordi fattige, som deris gafn og beste Rammer og vide vel(?), og skal dend som bliver beskicket at være forstander derfore, giöre Borgemester og Raad klarlig Regenskab, for hvis hand saa JndKiöbendis og igien udgivendis vorder og udspissendis bliver, som for disse forne Eet Hundrede daler Rendte Pending, skal Aarligen kiöbe dennem saa meget Rug, Maldt, Smör, Flesk, Fisk, Kullvid [brænde], og vj (6)fattige Huus Arme til Klæder, og dennem Aarligen Jnden hver Sanctj Mortensdag levere og fornögge, Skal ieg og mine Arvinger have denne Magt, at naar nogen af dennem som er udj forne Hospital döer og afgaaer, andre udj deris Sted at Jndsette, dog dj som Elendige vedtörffvendis er, saa forne skal altid blive ved magt holdet, og skulle forne Thu Tusinde daler blive hoos mig og mine Arvinger bestaaendis, Jnnden og ald dend stund, dj forne et Hundrede daler Til gode Reede, Aarligen til hver St: Mickelsdag, som forne staar udgive, og paa det dj fattige altid maa vide, hvem di om samme et Hundrede daler Aarligen Rente skulle besörge og dennem skal forrente, Saa skal dend af mine Arvinger som Kierstrup besiddendis vorder, altid være forpligtet til dend bestemte tiid, for bemelt er at udgive, Dog skulle alle Med Arvinger saa der udj deris Anpart, og hver der udinden saa meget hannem kand tilfalde udlegge, og de Jndbiurdis dennem derom skulle foreene og fordrage, saa forne Aarlig udgifft icke meere kommer dend Kierstrup besiddendis vorder til Skade end en anden af [med] Arvinger, At Enten ieg eller mine Arvinger bleve herudinden forsömmelig og icke forne Et Hundrede daler Rente Aarligen som forne staar udgiver, Saa skal Borgemester og Raad udj Svendborig fuldmagt have, At Jndkreve forne Thu Tussind daler af mig eller mine Arvinger, og Vj dennem strax fra oss skulle udlegge, under Et Jndlegere [stille sikkerhed], Naar vj her om Eskendis og (?) vorder og dennem til andre vedderhefftige Folck at udsette Dj fattige til beste, og hvis Rente dj deraf bekommends vorder, skal dj fattige til beste forrendis som forskrevet staar. Disse forne ord Pungter og Artikler alle og hver Serdelis lover og tilsiger ieg Helvig Hardenberg ved magt at holde, dend Stund ieg lever ved min gode tro og love, og effter min Död ombeder mine Arvinger at holde under Guds Heffn og Straff, Til ÿdermere vindissbiurd, at saa u=brödeligen holdis skal, haver ieg ladet henge mit Zingnete her nedden for, og Til vitterligheds Stadfestelsse venlige bedet med mig at beseigle, Erlige og Velbiurdige Mænd, Jacob Ulfeldt til Kouxböl, Eiler Brockenhuus til Nackeböl og Knud Bilde til Flindtholm, sambtligen og hver besönderligen med voris Egen Hender at have underskrevet, givet og skrevet paa Arreskov Sanctj Michelsdag, som var dend xxix dag Septemb: Aar MDLXXXVI. (1586)

Det forskrevnd bekiender ieg Helvig Hardenberg med Egen Haand. Jacob Ulfeldt mitt Egen Haand
Ejler Brockenhuus med Egen Haand. Knud Bille med Egen Haand.

Det at verre rigtig Copie ord fra anden effter Originalen, Testerer vi med Egne Hender.
Datum Svendborg Raadstue d. 26. Septemb: 1701.

(??) Peder Tÿgesen


Borgemester og Raads reversal til Frue Helvig Hardenberg om det Hospital hun har funderet i Svendborg udi Closteret paa 6 arme og renthe af 2000 dr. til ophold (Ifølge Bro Jørgensen er dokumentet udstedt helligtrekongersdag 1587)

Wÿ Efter[skrev]ne Rasmus Schriffuer Burgemester vdj Suenborg, Mattz Christensen, Christoffer Guldsmed, Peder Ster, Peder Friis, och Hans Friis Raadmend Jbid., Mattz Stub och Hans Klausen Bÿens Kemner ÿ forne Suenborg, kiendis och giör for alle vitterligt med thette vort obne Breff for oss och voris effterkommere her ÿ Svenborg, att effter som erlig velbÿrdige frue Helleuig Hardenberg til Arreskouff Salig Erich Rosenkrantzis effterleffuerske haffuer Gud allmechtighe til Loff och ære, och nogle fattige Hus Arme til hielp och tröst, Funderitt och Stiftedt itt Hospital, her udj forne Svenborg vdj hendis egitt Kloster, effter same fundatz Breffs Liudelse, och haffuer Schött och till de fattigis Vnderholding ibid. Tho tusind daler hoffuit stolle til evige tid att skal bliffue, och ther aff til Renthe Aarligen att giffue huer Sctj Michaelsdag itth hunder gamel daler, huilche fremdelis skulle vdgiffuis til att kiöbe til de fattigis vnderholding, Smör, Korn, Viidtt Kleder och Anditt thenem behöffuer for forne Rente, Saa hoffuitstolle altid skal bliffue bestaaendends thi [de] fattige til gaffn och beste. Och ef[ter] att vÿ forne Borgemester och raad som ther til er forordnenitt effter fundatzens liudelse att skulle vere theres tilsÿns mend for same Hospital og forordene gode rettferdige mend af Burgerne att skulle vere deris forstandere, haffue vÿ alle ther til samtÿcht och vduold forne Christoffer Guldsmed och Hans Fris, Raadmend ÿ forne Svinborg att skulle vere the fattigis forstandere. Och indfordere forne the fattigis Aarlige renthe och thett att Anname vdj forne thj fattigis Hus och ther paa siden att giffue quitantzs, Saa thi och kiöbe huis de fattige behöffuer, och  vreede thennem altingh til gaffn och beste.
Haffuer wÿ igien besögtt forne fru Helleuig Hardenberg och veritt begierendis aff hinde, att hun vil Aarligen leffuere til forne fattigis ophold ÿ stedett for en part renthe penninge, korn, smör och flesk som thennem behöffuede, [efter] dj thi dog skulle kiöbis, Huilckitt forne fru Helleuig oss ochsaa beuilgede och tilsagd haffuer att ville leffuere, först xiiij (14) örthe biug eller malt, huilchett forne fru Helleuig löfter att giffue huer Pund iij (3) daler ere xxj (21)daler och xiij örthe Rog [rug] eller meell, huer pund iij (2½) daler ere xvj (16) 1 mark, vij (7)fiering smör huer fiering iij daler er xxj (21) daler. Eth Skippund flesk for x daler, och lx (60 allne vaedmel huer alln v (5) skill., er x(?) (10) daler xij (12) skill, huer beregnit til hobe forne Fetalie och vaedmel for lxxiij (72½) daler 1 mark xij (12) skill. och skal forne fru Helleuig Hardenberg fuldgiöre vdj rede Penninge til Same fetalie xxvii (27) daler iiii (4) skill. som och skal kiöbes for huis de fattige til deris ophold haffuer videre ÿ behoff. Saa er thi hunder daler renthe penninge Aarligen fuldgiortt, Huilchen skal skee Aarligen til Sctj Michaelsdag, och nu begÿndis ÿ thette nerverendis Aar 1587. Och haffuer forne fru Helleuig sig forbeholden vdj hindis liffstid, att mue leuere fra sig Anthe? [andet?] for eth hunder daler renthe Penninge, eller och ÿ sted forne Korn, Smör, flesk och Vaedmel med de xxvii (27) daler ÿ rede Penning saa de hunder daler bliffuer fuldgiord, Huilchitt hindis gode behage och villie til sig att ville giöre och fra sig leffuere skal hinde fritt for att vere effter hindis egitt behagtt vdj hindis liffs tid. Huilchitt er sked vdj alles voris nerverelse, och aff os er huer beuilgitt och samtöchtt och saa holdis skal aff os och voris efterkommere borgemestere och raadmend ÿ svineborg haffr vj til (?) Vindisbÿrd, hver vnder laditt trÿche vore stads indsegel, och til thes videre Stadfestelse att saa er ÿ Sandhed forhandlitt haffuer vj forne huer her vndertrÿcth voris Signeter och med egen hender vnderschreffuit. Giffuitt paa Kerstrup thend hellige threKongers dag Aar efter Christi Födsel MDLXXXVII (1587).