En disciplinær sag ved Svendborg Latinskole 1585

| | | | |
Indkomne breve fra Sunds herred 1541-1669. Fyns bispearkiv. LAO

Svendborg Latinskole (nr. 4 på Resens kort fra 1670)Svendborg Latinskole (nr. 4 på Resens kort fra 1670)Eilif Bøgebjerg: Lærerpersonalet ved Svendborg Latinskole: 

Læs også Anders Pedersen Perlestikkers levnedsbeskrivelse

og Johs. Olsen: Den gamle latinskole i Svendborg 

og Johs. Olsen: H.C. Andersen og Svendborg

og om Degnekår i Sunds herred 1690
Hørerne.

Antallet af lærere ved Svendborg Latinskole undergik i tidens løb en del forandringer. Oprindelig havde man kun tænkt sig at ansætte en hører foruden rektor, men da elevtallet steg i slutningen af det 16. århundrede, øgedes deres antal i hvert fald til to, og her holdt det sig til op i det 18. århundrede, da fald i elevtallet nødvendiggjorde en indskrænkning til een. Det er i det hele taget umuligt at give en blot nogenlunde nøjagtig rækkefølge af hørerne, da de skiftede meget hyppigt, så ikke engang navnene på dem er bevarede. Det er også uklart, hvem der egentlig skulle ansætte dem.


Egentlig skulle det være biskoppen, der sammen med rektoren besad denne ret, men nu og da har og magistraten gjort sin indflydelse gældende. Almindeligst var det vist at tage lokalkendte mænd, og det kunne da ikke undgås, at der gjordes udstrakt brug af nepotisme. Også dengang gjaldt det om at have forbindelserne i orden. Dette var så meget desto lettere, som der i det meste af latinskolens levetid ikke krævedes særlig store kvalifikationer for at bestride et hørerembede.

Man ser da også, at det i 1585 lykkedes for en af rådmændene, Christoffer Guldsmed, at få sin søn ansat i et ledigt embede. Også for andre kunne det lykkes at få deres favoritter puttet ind. I 1590 anmodede fru Helvig Rosenkrantz til Arreskov om, at en søn af en af hendes tjenere Niels Taasing, måtte blive ansat som nederste klasses hører, idet hun påberåbte sig sin patronatsret til Bjerreby, hvoraf indtægterne ydedes til skolen.

Biskop Jakob Madsen gik kun nølende med hertil, da han frygtede for, at fru Helvig skulle benytte lejligheden til at formindske indtægterne til kaldet. Bemeldte adelsdame havde imidlertid givet 2000 daler til indretning af et hospital i det gamle kloster, og måske også af den grund har han ment ikke at kunne afvise hendes forlangende.

Hyppigere har det dog vel været, at biskoppen fik anbragt en af sit personlige bekendtskab i pladsen. I 1640 ses det således, at biskop Hans Mikkelsen har meddelt Mads Petersen, tidligere alumne i Odense skole, ansættelse som hører. Undertiden var dog også rektors og en af præsternes anbefaling tilstrækkelig. I 1637 ansættes Valentin, der var anbefalet af rektor med præsten Peder Skaanes billigelse (Peder Nielsen Skaaning).

Til den enkelte hørers personlighed har vi kun lidt kendskab, og det, vi ved, drejer sig altid om alvorligere forseelser. Kendt er således den fortælling, museumsinspektør Johannes Olsen gengiver i sin byhistorie, om den temperamentsfulde Morten Hører, der pryglede Hans Schurman på selveste Klosterkirkegården og derfor blev afsat fra sin embede. Grunden hertil var måske ligeså meget, "at han uskikkelig handler med børnene i skolen, så han haver slaget en med riset i sit ansigt og en anden slagen over stokken" (skolebænken). Allerværst var det vel, at han havde "slaget en from mands søn".

Hyppigere er dog anklagerne for "skørlevned". I 1590 står således Jørgen Hører anklaget herfor, og ved et forhør, som provsten afholdt i Nicolaj sakristi i nærværelse af de verdslige og gejstlige autoriteter, viste det sig, at han "sagde ikke nej for dette foragerlige levned"; derimod nægtede han bestemt at have begået brud på et ægteskabsløfte, som en borger i byen, Mogens Aalborg, på sin søsters vegne anklagede ham for. Han blev imidlertid afsat fra sit embede, og da han nu ikke længere hørte under den gejstlige jurisdiktion, blev han arresteret, "fordi han ville ikke sætte borgen for sig", og hermed forsvinder han ud i det yderste mørke for os.

I 1598 ramte den samme anklage øverste lekties hører, Niels. Han skyndte sig imidlertid at drikke fæstensøl med den unge pige, præstens datter i Tved, måske ihukommende sin kollega, Jørgens sørgelige skæbne. Tiltrods herfor var de gejstlige autoriteter ubønhørlige; han skulle "resignere skolen mikkelsmesse eller rømme". Endelig må man måske formode, at når Rasmus Hører i 1632 bliver anmodet om at rense sig for nogle anklager og afskediges, fordi dette slog fejl, er han gået til samme brigade som hans to førnævnte lidelsesfæller.

Sag mod Morten Hører 1585Sag mod Morten Hører 1585 Sag mod Morten Hører 1585 (2)Sag mod Morten Hører 1585 (2) Sag mod Morten Hører 1585 (3)Sag mod Morten Hører 1585 (3)Wÿ effterschreffnne Hanns Eschilsönn Oc Jenns Sörensenn, Gudtz ordtz tiennere i Suinborig Kiendis med dette wort obne Breff Att Her findes itt obit beseglidt Breff, Huilkitt lÿder ord fraa ordt som epterfÿlger. Vÿ effterne Rasmus Skriffuer Borgemester i Suenborg, Bendt Lauridtzen, Mickil Olsen, Madtz Ericksön, Christopher Guldsmid, Peder Ster, Peder Frÿs, oc Hans Frÿs, Raadmendt ibid. Kiendis oc giöre vitterligt med dette vort obne Breff, Att nogen tid siden forleden, Som var den 3. dag Maij, dette Neruerindis Aar 85 Vare vÿ forsamblidt paa Suenborgs Raadhus vdj proffuistens oc presternis neruerilse, En sag til rætte at höre, Emellom Hans Skÿrmand (Ifølge Eilif Bøgebjerg Hans Schurman) oc Morten Hörre, Om bordag som dennom emellom haffde verit. Oc berætte Hans Schÿrmand att Morten Hörre kom til Hannom paa Closters Kiergaardt, Oc Hannom der nedslog Oc siden de den tid vare skilde att, Vare de til samen kommen i gaden med dieris Verriger, Oc forschreffne Morten Hörre dreff Hans Skÿrmand flux for sig, Oc giorde stoer Larm oc Klammerij vdj gaden, Som  Hans Skÿrmand strax for os beuiste, Att Morten Hörre hannom storligen forurættide oc Öffuerfaldt

Tha bleffue de Jndbiurdis venligen oc vel forligte om hues dennom Emellom var, baade denne trætte oc alle andre, Att de skulle vere gode Venner, Oc de trætter döde oc machteslöse vdj alle maade, Oc var skolen forne Morten Hörre afsagt, Baade for denne sag oc andre, Dog hand for Gudtz ære, Hans slecht oc venners skÿll bleff benaaditt, Att maatte bliffue til Sancte Michelsdag, Oc der som hans bröde eller vlempe i nogen maade inden forschreffne Sancte Michelsdag befantz, Skulle hand strax Römme oc aff staa sitt Kald, Huilkitt hand for os sig beplichtide, Oc hand siden var begierinds pasbordt, Oc var i Kiöbenhaffn, oc lod sig indschriffue oc bestillide sig Herberge, Oc der hand kom hiem viste wÿ icke andit end hand nu sist til Sancte Michelsdag ville resignere Scholen, effter sin forplicht; Disligeste er os til vidinds vorden, Att hand vskikelige handler med Börnene i scholen, Saa hand haffr slagit en med rÿssitt i sitt Ansicht, Oc en anden er slagen offuer stoken, Som en tidlang haffr leÿet paa sin seng. Saa os siunis forschreffne Morten Hörer icke til gaffns kand lenger tienne i denne Schole, Saadant vort vinds biurdt ville wÿ altid vere bestendig, Huor oc naar wÿ eschinds vorder, Huilkitt vÿ med vore signetter her vnder bekreffte oc stadfeste, Datum Suenborig den xvj (16) Octobris An 1585.

Kiendes vÿ oc saa Med dette vort obne Breff, Att wÿ icke andit haue forseet os til, End at Morten Hörre ville resignere skole tieneste, Nu til Sancte Michelsdag, Epther sin forplicht som hand giorde her paa Raadhussit, Der hand bleff forligt med Hans Schÿrmand, Oc epther hans egne ord hand sagde, der hand kom hiem fra Kiöbenhaffn, Att hand haffde bestillit sig der Herberge, Tildrager det sig oc saa, Att hand tidt oc offte met wskikelige straff, Hauer offuerfaldit Börnene i Scholen, Oc slagit dem vnder Örene (?), Oc nær slagit Öigit vd paa en med rÿss, Oc wbeskelig slagit en from mandtz sön offuer stoken, Att hand lang tid, oc endnu holder vid sengen, Saa wÿ frÿchte for nögit ont, om hand bleffue her lenger, Eptherdj ingen paamindelse kand hielpe. Derfor haffuer oc Magistraten begieridt at hand efter sin forplicht maathe wÿge, Oc hauer interrederit for Christoffer Guldsmidtz sön, Att motte bliffue hans successor, Huilken wÿ epther wor kiere Biscops Hederlig oc Höiglærdt Herris, Mester Niels Jespersens Befaling hauer forfaridt oc befundit att vere duelig oc vel bequem til skole tienneste Att forestaa, Naar Gud hannem der til kallinds vorder, Att saa i sandhed er som forschreffuit staar, Dett stadfeste wÿ med vore Signeter her vnder trükte Datum Suenborg den xviij (18) dag Octobris An 1585.