Min tip tipoldefar spillemanden Johan Nielsen fra Skårupøre 1789-1867

| | | | | | | | |

Birthe Dinesen, g. Vang KruuseBirthe Dinesen, g. Vang KruuseSamlet og skrevet af
lærer Birthe Dinesen g. Vang Kruuse
Bellinge

Da far Keld – søn af Margrethe og Johannes Dinesen, Mosegård og mor Agnete – datter af Valborg og Hans Peder Dinesen, Herlev flyttede til Oure blev de opmærksomme på, at deres tipoldefar Johan Nielsen havde haft tilknytning til Vejstrup Valgmenighedskirke, som lå ca. 1 km. fra Lægeboligen. Far havde mange patienter i kredsen omkring kirken, som kunne fortælle historier om Johan, som var spillemand og vækkelses prædikant, der inspirerede til den senere valgmenighedsbevægelse i Vejstrup og Skårup. 

 


 
"Spillemanden fra Skårupøre" - Johan Nielsen"Spillemanden fra Skårupøre" - Johan Nielsen Johan Nielsens far Niels Højgård Johansen – kaldet Niels Bødker, blev født i 1747 i Svindinge ved Øxendrup, han arbejdede i mange år som daglejer og bødker på Glorup Gods. Han var gift med Edel Margrethe Sørensdatter, der blev født i 1750.
De fik 10 børn.

 

 


Lægprædikant Johan Nielsen og hustru Johanne Marie JohansdatterLægprædikant Johan Nielsen og hustru Johanne Marie Johansdatter  Johan Nielsen og Johanne Marie Johansdatters grav på Skårup kirkegårdJohan Nielsen og Johanne Marie Johansdatters grav på Skårup kirkegårdJohan blev født i Øxendrup på Fyn 14/1 1789 og blev begravet på Skårup Kirkegård 5/11 1867, hvor hans gravsten stadig er bevaret.
Da Johan Nielsen i 1815 spillede til dans ved en bryllupsfest traf han den smukke, ung pige, Johanne Marie Johansdatter, født 1795 i Dybmose, Svindinge Kohave på Fyn. Kort efter deres første møde blev de forlovet. Hun tjente i Svindinge og hendes årlig løn var: ’8 alen hørlærred (1 alen var ca. ¾ meter), 10 alen blårlærred, 10 alen vadmel, 1 hue med bånd, 1 par sko, 1 får i føde og græs, 1 skæppe hørsæd og 30 rigsdalere i rede penge’.

 

 

 

 

 

 


Johan Nielsens hus i Åbyskov, opført 1816/17Johan Nielsens hus i Åbyskov, opført 1816/17 Johan Nielsens hus i Åbyskov (2006)Johan Nielsens hus i Åbyskov (2006)Brylluppet stod hos hendes forældre i Svindinge Kohave 21/10 1815, her blev de boende til de i 1817 kunne flytte ind i deres nybyggede hus i Åbyskov. De havde selv været med til at bygge bindingsværkshuset, der lå tæt ved Svendborgsund. Når det gik så hurtigt med at blive gift, var det nok, fordi deres første barn kom til verden 18/12 1815.
 
De fik 7 børn. Johanne Marie døde 14/4 1789.
I bogen ’Spillemanden fra Skårupøre’ kan man læse om deres liv.

 

Min tipoldefar fragtskipper Johannes Valentin Johansen 1822-1891.

Johannes Valentin Johansen (1822-91)Johannes Valentin Johansen (1822-91)En af Johans sønner, Johannes Valentin Johansen blev født 14/1 1822, han blev min tipoldefar. Han giftede med Marie Elisabeth Hansen, der blev født 14/11 1821 i Humble på Langeland. De fik 7 børn, et af dem var min oldemor Maren Dorthea, som blev født 14/4 1847.
De overtog Johan Nielsens gamle hus i Åbyskov på Sydfyn. Johannes var fragtskipper på et mindre enmastet sejlskib - en jagt på 40 – 50 fod - også kaldet en pæreskude. Han sejlede i fast rutefart mellem Svendborg og København, hvor han lagde til i Nyhavn, her solgte han frugt og grøntsager direkte fra båden.
Desværre døde Marie Elisabeth af tuberkulose i 1859. Nu stod Johannes alene med 7 børn, som alle var under 14 år. Børnene blev, efter den tids skik sat i pleje på forskellige gårde på egnen. Dorthea kom til Søndersidegård ved ’Helleskov’, de havde selv 3 børn, som hun blev opdraget sammen med.
Nogle år efter giftede Johannes sig igen, denne gang med en fru Andersen fra Nyhavn. Hun var enke efter tømrer Andersen, som var blevet indkaldt som soldat i treårskrigen, han blev hårdt såret og døde i slaget ved Isted i Slesvig i 1855. 


 
Johannes Valentin Johansen (1822-91)Johannes Valentin Johansen (1822-91)For at klare sig åbnede fru Andersen en viktualieforretning i Nyhavn mellem Store og Lille Strandgade, hvor hun handlede med flæsk, pølser, sin hjemmelavede leverpostej og grisesylte. Her handlede Johannes, når han var i København med sin pæreskude. De to fik sympati for hinanden og giftede sig. I sit første ægteskab havde fru Andersen tre sønner. En af dem var Laurits Andersen, som blev født 1849. Han kom efter konfirmationen i smedelære og fik plads på orlovsværftet i København. I 1870 sejlede han til Skotland og derfra videre til Singapore. Her traf han helt tilfældigt sin stedfars bror Rasmus Johansen, som havde taget navnet Bob Smith, da han arbejdede i Shanghai som lods i 30 år. Han hjalp Laurits i gang i det fremmede og skaffede ham et godt arbejde. På et tidspunkt fik Laurits et tilbud om at købe en cigaretmaskine og patentretten på at fremstille cigaretter for Kina. Det tog han imod og startede derefter en cigaretfabrik. I 1926 lavede hans fabrik 2 mill. cigaretter om dagen.
Han rejste meget i både Østen, USA og Europa og skænkede i 1924 Nationalmuseet i København 1 mill. kroner.
Han sørgede godt for sin gamle mor og Johannes, så de fik en god alderdom i København – Johannes’ datter Dorthea sagde altid, at de aldrig kom til at mangle penge. På et tidspunkt omkring 1872 fik hun foræret en Singer trædesymaskine, på den syede hun den gamle dåbskjole, som familiens børn siden er blevet døbt i. Min far kunne huske, at der hang et foto af Laurits oppe i Dortheas stue på Mosegård. Hun og farmor Margrethe kunne også fortælle om, hvor hyggeligt det var, når Laurits en gang imellem besøgte dem, når han var i Danmark. I 1891 døde Laurits’ stedfar Johannes Valentin og 5 år senere i 1896 døde hans mor.
Der er skrevet en herlig bog om Laurits Andersen - om hans livs eventyr: ’En dansker i Østen’.
 

Jens Hansen Dinesen 1838-1900 og Dorthea Dinesen 1847-1931 – oldeforældre.

Jens Hansen Dinesen (1838-1900) og Dorthea Dinesen (1847-1931)Jens Hansen Dinesen (1838-1900) og Dorthea Dinesen (1847-1931) Jens Hansen Dinesen og Dorthea Dinesens hjem i TvedJens Hansen Dinesen og Dorthea Dinesens hjem i TvedFarfar Johannes Valentin og morfar Hans Peder Carl var sønner af Jens Hansen Dinesen født 24/4 1838 og Dorthea født14/4 1847. Efter deres bryllup i 1872 flyttede de ind i Jens’ gamle fødehjem i Tved. Brylluppet foregik på Søndersidegård, hvor Dorthea var vokset op efter moderens død. Bryllupsgaven fra familien på Søndersidegård var en stor, rød malkeko. Den trak de efter brylluppet den lange vej op til den stråtækte bindingsværksgård, der havde 18 tdr. land jord. Den lå på grænsen mellem Skårup og Tved, åen, der løb gennem haven, dannede skellet.
Jens og Dorthea fik tre børn, min morfar Hans Peter Carl født 25/5 1873, min farfar Johannes Valentin født 19/11 1876 og Karen Marie født 1875.
Da Jens ikke var helt rask, overtog Marie, efter sit bryllup med Kresten Kordt i 1898, det gamle fødehjem i Tved.
Jeg husker tydeligt gården, som den så ud, da fars og mors faster Marie og Kresten boede der. De havde en dagligstue, hvor man spiste ved et langbord, i den fine stue - storstuen stod de store tunge kommoder og kister, hvor det fine tøj – hævdsklæderne - lå. Egetræskisterne udsendte et stof, der var godt til at holde møl væk fra de uldne stoffer. I huset var der også et lille kammer og et soveværelse. I både køkkenet, spisekammeret og bryggerset var der toppede brosten, og i et hjørne i bryggerset stod der en stor, rund, hvidkalket bageovn. I køkkenet ved siden af komfuret stod der en bilæggerovn, som opvarmede stuen. Over alt i huset var der hvidskurede gulve. De blev skuret i aske og vand, når det var gjort, blev de vasket igen i lud, som var en opløsning af soda i vand, den virkede både rensende og ætsende og lugtede meget ubehageligt.
I forlængelse af stuehuset lå staldene med både køer, heste og et par grise. Marie havde både høns og gæs, og det var hende, der sørgede for fodring af fjerkræ. Hun holdt også et par får for uldens skyld, det spandt hun selv og fik på den måde uldgarn til strømper. Når de slagtede et får, blev talgen (fedtet) brugt til olielamperne. I faster Maries ’nyttehave’ havde hun både lægeurter og grøntsager, som stod i fine lige rækker helt fri for ukrudt, omkring bedene var lave hække af buksbom. Hele vejen rundt om græsplænen havde hun bede med mange forskellige smukke stauder, der voksede helt ned til den rislende bæk, der løb gennem haven. Haven var hendes stolthed. 
 
Marie og Kresten Kordt, TvedMarie og Kresten Kordt, Tved Marie og Kresten Kordts gård i TvedMarie og Kresten Kordts gård i TvedMarie havde fra sin tidligste barndom slidt og slæbt både ud og ind, derfor var hun blevet en lille, pukkelrygget kone. Hendes mand Kresten var en høj, flot, rank mand, der elskede sine heste.

 

 

 

 


Mosegård i SlæbækMosegård i SlæbækDa Jens og Dorthea flyttede fra Tved, købte de i 1898 en gård i Rårud ved Kirkeby, gården blev drevet af deres søn Johannes til Jens døde i 1900. Han blev begravet på Tved Kirkegård. Tre år efter købte Dorthea Mosegård i Slæbæk, hun betalt 32.000 kr. for gården, der havde 80 tdr. land agerjord og 7 tdr. land skov og mose. Folk sagde om Dorthea, at hun var en klog, dygtig og stærk kone, der var pavestolt af sine dygtige sønner Hans Peder Carl og Johannes Valentin.
I 1905 købte farfar Mosegård af sin mor. Hun blev boende på gården og styrede fortsat husholdningen for sin søn. Jens’ død var en stor sorg for Dorthea, derfor gik hun de 1½ mil frem og tilbage fra Mosegård til Tved kirkegård hver lørdag for at ordne hans gravsted. (1 mil, som var 7½ km., blev officielt afskaffet i 1907).
 
Efter at være flyttet til Mosegård fik Johannes meget hurtigt øje på den kønne Margrethe, som boede på ’Lindelygård’, der lå lige på den anden side af vejen. ’Jeg tog den kønneste af døtrene’, plejede han at sige. Hele hendes familie stammede fra både Mosegård og Ravnegården.


 
Johannes Dinesen, "Mosegård" i Slæbæk Da Margrethe og Johannes blev gift 20/10 1905, fik hun en meget stor medgift på 10.000 kr. af sin far, for den bygge de et helt nyt stuehus og en længe, hvor der var svinestald til 100 svin. (Der ligger et gensidigt testamente fra den gang).
Da Margrethe flyttede ned på Mosegård, blev det bestemt, at hendes svigermor Dorthea fortsat skulle blive boende på aftægt i et par stuer.

 

 

 

 


Margrethe Dinesen, "Mosegård" i Slæbæk med sønnen OttoMargrethe Dinesen, "Mosegård" i Slæbæk med sønnen Otto 3 brødre fra "Mosegård" i Slæbæk fra v. Keld, Holger og Otto Dinesen3 brødre fra "Mosegård" i Slæbæk fra v. Keld, Holger og Otto DinesenMargrethe og Johannes fik 3 sønner, Jens Otto født 1908, Keld Erik født 1909 og Holger født 1916. Da der var nok at lave på gården for Margrethe, blev det bedstemor Dorthea, der tog sig af drengene. De elskede hende højt, fordi hun var en mild, kærlig og varm bedstemor, der havde tid til dem. Livet igennem beundrede Dorthea alle tre drenge.

 

 

 

 

 

Valborg og Hans Dinesen i HerlevValborg og Hans Dinesen i HerlevHun tog ofte til København for at besøge sin anden søn Hans Peter, min morfar. Her blev hun gerne i 14 dage ad gangen og hyggede sig med de to andre børnebørn Agnete og Eva, som også elskede hende højt.
Keld, min far sagde senere, at han som dreng var lidt forelsket i sin kusine, Agnete, han syntes, at hun var så fint klædt, og at hun havde sådan et langt, smukt, mørkt hår med en stor silkesløjfe i. Familien fra København kom ofte på besøg på Mosegård.

 

 

BilagStørrelse
Træk_af_Johan_Nielsens-liv.pdf6.64 MB
Træk_af_Johan_Nielsens-liv_2.pdf7.5 MB