Skovsbogård

| | | | | | |

Skovsbogård i 1950erneSkovsbogård i 1950erne Tingsvidne ved Sunds herredsting 13.6. 1470 ang. gård i SvendborgTingsvidne ved Sunds herredsting 13.6. 1470 ang. gård i SvendborgSkovsbogård ifølge Vilhelm Lorentzen i daglig tale Bremerholm

Skovsbogård i Egense sogn er en gammel lavadelig hovedgård. Den nævnes helt tilbage i 1423, da den ejedes af Jep Herlufsen.

Ifølge Bebyggelsesnavne over Svendborg amt omtales gården jævnligt i ældre dokumenter 13.6. 1470, 9.2. 1491, 14.6. 1496, 25.6. 1497, og (?) 1498.

Skovsbogårds voldsted blev 1936 jævnet med jorden uden at efterlade sig mindste spor og er nu kun kendt fra en skitsemæssig tegning. Gården ligger nordligt i udkanten af landsbyen på jævnt, i øst skrånende fast land.  Dens hovedvoldsted har været en variant af mottetypen. En forborg - bailey - kan ikke mere påvises, men når nuværende gårds bygninger ligger umiddelbart øst for det jævnede voldsted, er det højst rimeligt at antage, at en tidligere forborg har ligget her - befæstet eller ubefæstet. Herregårdes ladegårdsanlæg har normalt altid haft udpræget tilbøjelighed til at holde sig på samme sted. Skitsetegningen viser en cirkelrund, af ringgrav omgivet keglestub af samme tværmål som Søbo, c 20 meter. Men den har været en del højere, ca 4 meter. Gravens dybde var 1 meter, dens bredde 3-4 meter.
Om dette voldsteds tilblivelsestid kan kun siges det samme som om Søbos. Det må være blevet til mellem c. 1100 og 1250. Nærmere kommer man næppe nogensinde, da udbytte af gravninger her må anses for udelukket.

I Sunds herreds tingbog 1630 optræder Rasmus Jensen i Skovsbogård

I matriklen 1664 var "Schouffsboegaard" "øde og affbrut". Beboeren hed da Hans Markvardsen. Gården hørte da under Hvidkilde. 

I 1680 opføres Skovsbogård som "selvejergods" med et tilliggende på godt 24 tdr. hartkorn og med skov til 60 svins olden; ejeren "velagt Mand David Lauridsen"  beboede selv gården, men solgte den dog allerede året efter til Valdemar Christopher von Gabel til Hvidkilde.

David Lauridsen boede omkring 1664 i annekspræstegården i Kirkeby, som vistnok brændte på det tidspunkt. David Lauridsen optræder hyppigt i Sunds herreds tingbog, hvorfor et studium her formentlig vil kunne kaste nærmere lys over Skovsbogårds historie i denne periode.

I 1701 er Skovsbogård under Hvidkilde med et tilliggende på godt 14 tdr. hartkorn foruden skoven. Fæsteren hed da Johan Hansen.

Så svigter kilderne, men føres den nuværende Skovsbogårds historie tilbage fra nutiden, kommer vi til en

Rasmus Pedersen fra Skovsbo, der fæster gård nr. 3 i Skovsbo med htk. 5-3-2-1 den 4.3. 1733. Ingen tidligere fæster er opgivet.

Efter at Johan Lehn overtog Hvidkilde ser det ud til, at der er taget jord fra Skovsbogård og lagt ind under 5 andre gårde i Skovsbo. Af noget sådant er sket kan ses af jordebogen, der er vedhæftet Povl Abraham Lehns lensbrev fra 1781, hvor hver eneste gårds nr. i 1688-matriklen er opgivet. 

Efter Rasmus Pedersen der dør, fæster Rasmus Olufsen fra Skovsbo  gård nr. 3 i Skovsbo med htk. 5-3-1-1  den 3.1. 1740. Så følger
 
Peder Larsen Juul fra Skovsbo, der fæster gård nr. 3 i Skovsbo med htk. 5-3-2-1  den 9.6. 1766 efter Rasmus Olsen hvis enke han ægter.

Ifølge Egense kirkebog døde gårdmand Peder Juul, Dom. trinit. 1798, 64 år 6 måneder gl., hvorefter Ole Rasmussen Juul fra Skovsbo fæster gården (5-5-0-0) "efter Peder Juul, der er død". Fæstebrevet bekræftes eller udfærdiges dog først 30.5. 1805. Siden kommer så

Peder Poulsen Juul fra Egense, der fæster gården den 16.9. 1845 efter Ole Rasmussen Juul.

SkovsbogårdSkovsbogårdIfølge La Cour's danske gårde blev Skovsbogård købt til selveje fra Hvidkilde ca 1850 af Peder Poulsen Juul, hvis slægt endnu ejede Skovsbogård, da La Cours oplysninger om gården gik i trykken efter 1900.