Bjerreby Sogns Industri-Selskab

| | | | | | | | | |

Sognepræst i Bjerreby J.G. Møller (1779-1840)Sognepræst i Bjerreby J.G. Møller (1779-1840)Svendborg Amts første landøkonomiske
Selskab blev stiftet paa Taasinge.....

Af K. K. Hansen

Men det fik ikke saa lang Levetid, og C. Dalgas’ ønske om fremtidigt Held »for dette Samfund« gik ikke i OpfyldelseDe landøkonomiske Foreninger og Andelsselskaberne af i Dag er af uhyre Betydning for vort Samfund, og næppe noget Menneske kunde nutænke sig at undvære disse i Samfundsøkonomien, og dog er der knapt forløbet 150 Aar, siden enkelte fremsynede Mænd begyndte at arbejde for Oprettelsen af saadanne Foreninger.

I Aaret 181O stiftedes i Odense ,"Fyns Stifts patriotiske Selskab", hvis Loves Paragraf 1 lyder saaledes: Selskabets Formaal er at opvække, nære og fremme hos begge Kjøn, at alle Stænder Arbejdsomhed, Vindskibelighed, nyttig Sparsomhed og Agtelse for Landets egne Frembringelser”, og dette skulde opnaas ved Præmier, Opmuntringer og Belønninger for
1) "Huusflidens Forøgelse og Udbredelse, 2) Havfiskeriets Udvidelse og hensigtsrette Afbenyttelse, 3) Landvæsenets Forbedring og Opkomst samt 4) Udbredelsen og Understøttelsen af den egentlige Konstflid".

Senere bestemtes det i Lovene, at ,,Landvæsen, Haugevæsen, Husflid, Konstflid og Havfiskeri ere Gjenstandene for Selskabets Virksomhed".

Ingen har betalt Kontingent

Selvom dette Selskab skulde virke i hele Fyns Stift oprettedes i 1812 som det første Datterselskab i Svendborg Amt "Bjerreby Sogns Industri-Selskab”, hvis første Formand var Pastor, Ridder Møller, Bjerreby Sogn.

I Begyndelsen arbejdede Selskabet mest for Husflidens Fremme, men senere søgte Selskabet ogsaa at virke for Landbruget, mest ved Opmuntringer og Oplysning, idet ingen af Medlemmerne nogensinde har givet Kontingent. Det vides, at Fyns Stifts patriotiske Selskab engang forærede Selskabet 100 Rigsdaler, en anden Gang 20 Rigsdaler, ligesom Valdemar Slot et Par Gange udbetalte 5 Specier som Præmie ved Pløjning med Køer.

Den ædle Stifter af Foreningen fandt dog i Begyndelsen mange Hindringer for Selskabets Virksomhed, særlig i Medlemmernes og de øvrige Sognemænds Ligegyldighed eller Trevenhed, hvorfor han i nogle Aar indskrænkede sig til at virke for Skoleungdommen og at uddele Smaabelønninger.

Efterhaanden kom Aftenlæsning i Gang i Sognets forskellige Byer, og den mandlige Ungdom opmuntredes til Husflid og til Aftentimernes nyttige Anvendelse. Det var dog først, da Øens Besidder, Generalløjtnant Juel, blev Præsident for Selskabet, at der kom Gang i Foretagendet.

Saa kom der Gang I Foreningen

Generalen holdt Sommerfester paa Valdemars Slot for de Karle, der om Vinteren havde udmærket sig ved Sædelighed og Aftenernes gode Brug. Det skal være utroligt, hvor dette Onmuntringsmiddel virkede paa de unge Karle. Pastor  Møller holdt ligeledes en saakaldt ",Vindskibelighedsfest  en Gang om Aaret i Præstegaarden for de i Haandarbejde flittigste Skolebørn af begge Køn, I Aaret 1816 var saaledes indbudt til denne Fest 53 Børn, der ved sidste Eksamen havde faaet Karaktererne mg og ug. Endvidere Uddeltes 4 Præmier.

Selskabet vedblev at virke paa mange Omraader. Man opmuntrede til Haveanlæg. Skolelærer Niels Mortensen i Vemmenæs, der var en dygtig Havemand, fik oprettet en Børnehave, og Børnene dyrkede Jorden og prøvede i Praksis, hvad de havde lært af Teori i Skolen.
Man opfordrede til at bruge Tang som Gødning, da Besætningerne endnu var smaa; og alene i 1819 blev der i Bjerreby Sogn hentet 2000 Læs ved Stranden. Man opfordrede til at holde flere finuldede Faar, de saakaldte "Merinos", men paa Grund af stor Dødelighed blandt Faarene fik disse ikke stor Udbredelse.

Et Sildefiskeri, som ved Bjerreby Sogneselskabs Opmuntring oprettedes i Vemmenæs, og hvori "Hædersmanden" Lars Rasmussen var Hovedinteressent, maatte nedlægges paa Grund af for lidt Fangst. En Hesteforsikring maatte gaa ind, fordi en tilsvarende i Landet Sogn kort forinden var ophævet paa Grund af Medlemmernes Misligheder, I 1819 oprettede General Juel en Brandforsikring for Bygninger. Denne bestod dog kun til 24. Oktober, Kl. 12. 1823 som Følge af, at en Gaard brændte. Gaarden var takseret for højt, hvorfor der opstod Misfornøjelse hos Medlemmerne, der havde maattet betale Penge og udføre arbejde for den brandlidte Gaardmand. 200 Landmænd meldte sig ud, til trods for Direktionen nedsatte Taksationen med ca. en Trediedel.

Opfordrede til at drikke mindre Brændevin

Ogsaa for brændesparende Bagerovnes Anlæg, Biavl, lang og tro Tjeneste. Sparekassens Oprettelse søgte man at virke.

Man opmuntrede til at indskrænke Gæsteholdet og til at nedsætte Brændevinsforbruget, hvad der nok kunde gøres nødvendigt. I Svendborg var der alene 31 Brændevinsbrænderier.

Man klagede over Forholdene ved Færgestedet; thi, som det nævnes i en gammel Meddelelse: "Paa en Tavle findes en Fortegnelse over Passagepengene med den udtrykkelige Klausul, at Drikkepengene deri ere indbefattede, og dog plages man til Kjedsommelighed af Færgefolkenes Tryglerier, og henvender man sig til Færgemanden, er et Axeltræk af den Revange, man faar".

Feberen kom

I Aaret 1828 indtraf den ondartede Feber, som var gaaet fra Langeland til Bjerreby Sogn. Sygdommen svækkede i den Grad Arbejdskraften, at man næppe kunde faa udført de allernødvendigste Arbejder, og man maatte tænke mere paa Sygepleje end Husflid. Dertil kom, at det var betænkeligt at holde Sammenkomster, da Feberen smittede, og den 30. Januar 1828 var Selskabet sidste Gang samlet i dets første Periode. -

Efter 5 Aars Forløb indkaldte Pastor Møller paany til et Møde i Vaarø Præstegaard. Det var den 7. Juli 1833. En halv Snes unge Gaardmænd og Sognets 3 Skolelærere var mødt.
De mødte lyttede med Interesse paa deres værdige Sjælesørger, og det var øjensynligt, at der var Interesse for at faa Selskabet i Gang igen. Pastor Møller læste bl. a. en Afhandling over Rapsavlen, og Skolelærerne gav Indberetning om, hvad der i Aarets Løb var udrettet at Beboerne og Skolebørnene. Man diskuterede mange Emner og opstillede følgende ønsker for Taasinge:

1) De talrige Daadyr der hindrer Landmanden i at dyrke Raps og gør stor Skade paa Kornmarkerne, burde skydes eller indespærres i en Dyrehave.

2) En Revision af Færgetaksten ved Vindeby burde foretages, da Taksten forekommer de fleste for høj. Og saa burde man billigvis kunne gøre Krav paa at faa Børtfart to Gange om Dagen.

3) En Skibsbro ved Troense vilde lette Udskibningen af Korn.

4) Det vilde være ønskeligt, om øen maatte faa en Læge og en Dyrlæge. Baronen havde da ogsaa bestemt, at alle tiltrædende Fæstere af Ejendommene sku1le være pligtige at betale et Bidrag til en Læge, hvis en saadan kom til Øen. og

5) Endelig var det ønskeligt, om Taasinges Birkedommere i Fremtiden forpligtedes til at bo paa øen.

En Folkemængde af 4000 Sjæle kan nok trænge til at have en øvrigheds Person i deres Midte, og man mente, at "Birkedommeren var til for Taasinge og ikke omvendt".

Saaledes diskuterede man mange Emner, og en Repræsentant for Det kongelige danske Landhusholdningsselskab, C. Dalgas. der tilfældigvis var paa Besøg i Præstegaarden og derfor overværede Mødet, skriver, at han med Glæde "bemærkede den Kulturgrad, Beboerne paa dette Afsidesstrøg alt havde naaet", og han udtrykker følgende ønske: "Fremtidigt Held ledsage dette Samfund"! Desværre gik hans ønske ikke i Opfyldelse, selv om Selskabet virkede endnu nogle Aar.
— K. K. Hansen,