Egense sogn 1743 og 1755

| | | | | |

HvidkildeHvidkildeAf sognepræst Palle Saabye 16. juli 1743. Kilde: Nyborg Amt 1743. Topografisk Samling. LAO

Omendskiöndt Publicum lidt eller Rettere sagt, intet kand være tient med den underrætning som kand indkomme fra mig, udkræves dog min Pligt i dÿbest underdanighed saavidt mueligt at besvare de tilstillede Spörsmaal, maa ieg i Forveÿen har udbedet mig Fridhed Alleeneste at skrive om Egense Sogn siden Amtets almindelige Beskaffenhed og besÿnderlige Egenskaber ere mig U-bekiendt.

1. Dette Sogn Situation og almindelige Beskaffenhed er denne.

(a) Sognet bestaar Alleeneste af Fast Land dog Grændser Markerne af begge Bÿerne Egense og Schousboe, saavelsom Herregaarden Lindskou til Havet.

 

TankefuldTankefuld(b) For Stranden er her alle vegne Formedelst Grunde u-beqvem til Fartöÿers Landing, saa at endog smaae Fisker Baade kand kun faae stæder komme tæt til Landet, Ellers er Landet indskaaret af en liden Bugt ved det saakaldede PaveKrogs Vænge paa Egense Mark, hvor Baade nogenledes kand ligge sikre for Væstelig og Sÿdvæst Vær, som ellers her under Landet er farligst.

 

 

 

HvidkildeHvidkilde(c) Jngen Ström har löb giennem dette Sogn; de smaae Bekke her i Sognet e:g: Helvedes Bæk paa Hvidkilde Mark som udlöber i Hvidkilde Söe, Hugormes Rende i Rörvenget paa Egense Mark, som udlöber i Havet etc: blive næsten Törre om Sommeren: Den enneste Söe her er Hvidkilde Söe; store Moradser ere her ikke, men vel adskillige smaae, blandt hvilke de 2 störste ligge ved Hvidkilde; det eene strax Norden for som til deels er opfÿldt, til deels bliver daglig Opfÿldt til en HavePlads, det andet Östen for Söen begroet med Elle.

 

 

Egense præstegårdEgense præstegård(d) Gandske iævn er Jorden i dette Sogn ikke, men har overalt u-iævne Stæder, Banker og Höÿe, dog ingen saavidt ieg veed,naunkundige; straxen Östen for Egense ligger en Banke Bögebierg kaldet, Præstegaarden tilhörende, fra hvilken mand kand see temmelig viit omkring, eÿ alleene her i Landet men endog Taasing, eendeel af Langeland og Æröe, foruden de nærmere beliggende Öer, Dreÿöe, Skaröe etc.

 

 

 


Bøgebjerg i Egense sogn (1785)Bøgebjerg i Egense sogn (1785)Fra samme Bögebierg af Norden om Skousboe lige indtil Skiellet mellem dette og Seerups og Kogtveds Marker strækker sig en stædsevarende Banke, Öster i Sönder nogle stæder Höÿere, andre lavere, norden for hvilken Marken kiendelig er höÿere, end Sönden for de störste og fleeste Banker; foruden disse ere de saakaldede Egense Bierge i Biergemarken, saa findes en stor deel paa Hvidkilde Mark meest ud mod Kirkebÿe.

(e) Skou er her i Sognet en temelig deel, eÿ alleene Underskou til Giærsel, men og Overskou fornemmelig af Eeg og Bög.

(f) Jorden her i Sognet, om dend endskiöndt eÿ er den liig som findes paa Öerne Taasing, etc. eÿ heller den som er adskillige andre stæder i Landet, saa kand den dog heller kaldes Frugtbar end u-frugtbar; den er ellers meestendeels overalt Lerret-

(g) Kornland er her langt meere end Enge og Moeser-

(h) Af dend iord som kand dÿrkes ligger intet u-dÿrket.

(i) Heeder ere her ikke store eller smaae og Sÿnderlig slags Jord veed ieg ikke her i Sognet uden Pottemager Leer i den Mark til Skousboe, som kaldes Rev:, hvilket dog efter Berætning meestendeel skal være Bortgravet.

(j) Sandflugt er her ikke.

Hvidkilde LøkkerHvidkilde Løkker2/ Her i Sognet voxer Ruug, Bÿg, Blendekorn, Haure, Ærter, Vikker og gandske lidet Boghvede, det som voxer meest af er Hauren; Andre Korn Vahre haves eÿ meget meere af hos Bönderne, end til egen Fornödenhed. Men vel til Herregaardene, hvorfra kand selges en qvantitet Ruug og Bÿg.

3/ Træefrugter haves i dette Sogn ikke i megen Overflödghed; nogle faae Æble og Pære træer har vel næsten hver mand men Frugthaver af Consideration ere kun faae; Ellers kand Frugten uden Fordeel sælges til Kiöbmændene i Svendborg, som ligger lidt meere end en halv Miil Östen herfra.

4/ I dette Sogn giöres intet Salt.

5/ eÿ heller er her nogen Dÿrhave

6/ Stutterie ere her ikke, dog Pleÿer det aarlig at skee at nogle Föll Hopper holdes paa Hvidkilde.

7/ Bier haves kun faae i dette Sogn, hvorover og Fordeelen af det lidet Hunning her aules, som meestendeel selges u-forarbeÿdet kan ikke være ret stor.

8/ Foruden Kampe-steene, hvoraf findes nok alle vegne, særdeeles have været i stor Mængde i Trolde Krogene paa Hvidkilde Mark og bruges til Steengiærder, viides intet til denne Post henhörende uden det for omskrevne Pottemager Leer og eendeel Tang, som bruges til Jordens Giödning hertil skulle henföres.

9/ Det eenste slags Fiirefödt Vildt som her er i nogen, dog ikke stor Mængde er Harer; af FugleVildt ere her eendeel Eender, Snepper etc: Ellers er det her mærkeligt, at eendeel Vildgies aarlig legger Unger ud paa Holmene udj Hvidkilde Söe, i hvilken og nogle Rördrommer opholder sig. Jnsegter ere her de samme, og saa vidt ieg veed ikke andre Slags end de som findes overalt i Landet.
Om Sommeren seer mand Spanske Fluer paa Æske træerne.

10/ Af tamme Dÿr er her intet sÿnderlig tillæg, siden Græsgangen er ringe, det eeneste Bönderne her kand sælge af deres tillæg, er nogle faae lam og nogle Kiör til Hollænderierne.

Svendborg Sund set fra TankefuldSvendborg Sund set fra Tankefuld11/ Udj Havet her under Landet findes vel eendeel Fisk, Torsk, Flÿndrer etc. men om her ere mange Grunde beqvemme til Fiskerie, veed ieg ikke; det veed ieg vel, at gandske faae kun benötte sig deraf. Bedre nöttes den Tang, som i Storm Vær opskÿller, efter forhen meldte, Om Efteraaret udsættes nogle Aale gaarde men meestendeel med liden Fordeel.

12/ Landeveÿen mellem Svendborg og Faaborg gaar vel her igiennem Sognet, men Miile Pæle ere her ikke.

13/ Luften er her reen og Sund, dog finde remmede i det förste de kome her, sig gemeenlig incommoderede af Feber. Varm Luft og ievnlig Regn er her frugtbarest, siden iorden er suur og Leeret; Sÿdvæst Vind er gierne den Hæftigste og meest skadelig for frugt, Huumle. Östlig Vind för gierne det ustadigste Veÿr med sig, og vedstlige det skadeligste.

14/ De giengse Sÿgdomme ere her Febere, Kolde og Hidsige; Ved de Hidsige, som i nogle Aar haver Regieret meere i egnen end her i Sognet, sÿnes at have været noget Smitsomme. Hvad tienlige Urter derimod her kunde findes, kand ieg som er slet Botanicus, slettere Medicus, eÿ give nogen underrætning om: Vel veed ieg at Holtze-Rod, Angelica, Calmus Tusing Gÿlden, Tormentille, Monscis Diaboli, Pimpenelle etc findes her og til deels i Overflödighed, men af (?) Urter og Vexter ere mig her ingen bekiendt.

15/ Jndvaanernes meeste Forretning er Agerdörkning og deres Hoved Jnclimation, saaviit ieg kiender (?) Deres tal belöber ungefehr fra 400 til 450 store og smaae af begge Kiön; udj Aaret 1740 var Födde 13, Döde 13, 1741 Föde 21, Döde 15, 1742 Föde 17, Döde 20.

Skovvej ved HvidkildeSkovvej ved Hvidkilde16/ Skovene her i sognet ere meest under Herregaardenes Eenemerker, Og er der nogen Skou snart i alle Lÿkker, saaleedes at Plöÿeland findes mellem Skou Skifterne. J Hvidkilde Lÿkker er foruden underskou meest Eege og Bögeskou. J Lindschous Lÿkker derforuden Æske og Ellmeskou; Skovene kaldes saa vit ieg veed efter Lÿkkernes naun, hvori de findes, undtagen Hestehaven (?) og LöveHaven Nordvest fra Hvidkilde, Ellers da ieg venter, de giver vissere underrætning om deres Situation, Störrelse etc, end den, ieg kand give, vil ieg dermed ikke opholde. Paa Bÿernes Marker er ingen Sÿnderlig Skou; det meeste er i Schousboe skou Mark, hvor der her og der findes nogen Eege og Bögeskove, og Kirke Marken, hvor der er eendeel unge Eege, foruden underskou paa begge stæder. Ellers er her en liden Skou med eendeel Plöÿeland imellem ungefehr 300 Allen i Fiirkandt, naunlig, Bregnebierg, som udj Öster grændser mod Lavindsmoese og mod væster strækker ind mod Strente Bierg i Boelsgaards Lÿkken, hvilken Lille Skou tilhörer Præstegaarden; den bestaar af unge Eeger, foruden Underskou af Torne, Hessel etc. Og af en Liden Elle Moese, som ?eeres af sig selv om Sommeren.

17/ Til dette Spörsmaal har ieg intet at svare.

18/ Ligeleedes.

19/ Ligeleedes.

Hvidkilde søHvidkilde sø20/ Den Eeneste Söe her er i Sognet er Hvidkilde Söe, beliggende straxen sönden for Gaarden, hvilken ongefehr kand være en halv fierding veÿ lang i Öster og Væster, men ikke saa? Breed. Mit i Söen ligge 3 Holme bevoxen med eendeel Skou; Paa dem udlægge Vildgiæs aarlig unger som for er meldet. J Söen ere eller Giedder, Brassen, Aborre, Skaller etc.

 

 

 

 

Kilden ved HvidkildeKilden ved Hvidkilde21/ I Sognet findes mange Kilder med got, Sundt og overflödig Vand;  Baade Norden og Sönden for Hvidkilde findes adskillige; Sönden for Egense i Holme Marken er en kaldet Bögebiergs Kilden, som ved en Rende ledes ind i den Söndre Ende af Bÿen, saa at en stor deel af Beboerne Somer og Vinter haver deres Vandig ellers veed ieg ikke at nogen af same Kilder sÿnderlig er berömt eller Mærkværdig.

22/ Store Bekke og Moradser ere her ikke; De fleeste smaae Moeser og Moradser her vare, ere meed Render udtörrede. Den störste Elle Moese som ligger Östen for Hvidkilde Söe, kand vel eÿ gandske udtörres, thi omendskiöndt den er forsÿnet med  tilstrækkelig Rende, sÿnes det dog den ligger saa laut, at Vandet af den har intet Fald til Söen; dog ruges det meeste af den til Eng.

23/ Merkværdige Bierge og Banker ere her ikke.

24/ Eÿ heller findes nogen mig bekiendt bleven Curiositet.

25/ Jngen Haun.

26/ intet Told Losse eller Ladestæd.

27/ Eÿ heller noget Kongel: Slott.

28/ Hertil har ieg intet at svare.

29/ Eÿ heller til dette.

Hvidkilde 1754Hvidkilde 1754 30/ I dette Sogn ere 2de Herregaarde Hvidkilde kort 1816Hvidkilde kort 1816Hvidkilde og Lindschou, Begge tilhörende Höÿædle og Velbr. Hr Johan Lehn til Hvidkilde; ligger adskilt fra hinanden paa 3 stæder, alt Norden for Hvidkilde Söe, Væsterligst ligger Vaanings Huuset bestaaende af 3 Længder Grundmuuret 2 Etager Höÿe med Gebröchen Tag og Glasserede Tagsteene, begge flöÿene bleve 1741 opbÿgt af nÿe, den Mitterste Lengde er vel gammel, blev dog Aaret efter saa egaliseret (?) med det nÿe, at det vel kand holdes for nÿt. Et lidet stökke derfra mod Öster ligger Staldgaarden bestaaende af adskillige Længder Bindingsværk tægte deels med steene deels med straae; Alle bÿgte af Velbr. Hl: Lehn. Et temelig stökke endnu Österligere er Hollænderiet og Ladegaarden iligemaade Bindingsværk, deels med Steene dels Straaetag, hvilket og meestendeel er bÿgt for faae Aar siden.

 

Lehnskov strandLehnskov strandLindschou, som ligger ½ Miil Sÿd sÿdvæst fra Hvidkilde, saa nær ved Stranden, at mand giennem Vinduerne kand see Alle Forbiegaaende Fartöÿe saa godt som i deres störrelse, er iligemaade opbÿgt af Velbr. Hl: Johan Lehn af Bindingsværk. Stuehuuset 1 Etage Höÿt Tægt med Tegl, det övrige med Straae.

 

 

 

 Hvidkilde 1843 med Amalienlyst SkovHvidkilde 1843 med Amalienlyst SkovHvidkilde set fra det fredede voldsted SøboHvidkilde set fra det fredede voldsted SøboForuden disse 2de Herregaarde sees endnu Rudera af den 3die Sÿdvæst fra Hvidkilde paa dend anden siide af Söen; dends Naun har været Boels-Gaard og kaldes endnu den Lÿkke, hvori samme Gaard har ligget, efter dens Naun, Boels=Gaards Lÿkken.

 

 

 

 

 

Højen i EgenseHøjen i Egense31/ Af Antiqviteter ere her endnu tilbage særdeeles paa Bÿernes Marker, adskillige Steendÿsser, af hvilke nogle sÿnes at have været Begravelses, andre Offer Höÿe. Den störste findes paa Præstegaardens Grund i Bierge Marken saa stor, at paa Pladsen næsten kunde saaes 2 skpp Bÿg. Dog er hverken denne eller nogen anden, saa vidt ieg veed meldet om af nogen Autor.

32/ De rareste Ord som ieg haver observeret, og nu kand erindre ere fölgende: en tilbagebleven deel af en Hob som er brut Hull paa e:g: Resten af utorsket Korn i en Lade, en Levning af en Höe stak etc. kaldes en Tæêmpel?; ieg skriver saaledes for nogenlunde at exprimere Pronuminationen; En Hæst som er Tam og spag, siges at være naadig?; det inderste meest skiulte og forborgne af en Ting, kaldes krænker?; En Tagsteen, till Vugge; en Mÿg, en Mitte; at være svag, eller Sÿg at være Vaag; i stæden for ret nu eller nu nÿelig heder det nou ræt, for det verbe at tage hedder det her at teÿe; det ord Hustruen bruges her om en Kone eÿ alleeneste i Henseende til hendes Mand, men og i henseende til hendes tienneste Folk, saa at Tienneste Karl eller Pige kalder sin Madmoder sin Hustrue, ligesom samme ord og bruges i Svaning Version ? 16 g. P. 123. Det ord Stald betÿder eÿ alleenste en generel et Huus (?) til Hæste, og andet Qvæg, thi det hedder her saavel Koestald som  Hæstestald, som det og kaldes i Jÿlland at stalde stude, naar de saa opfores, at de kand sælges til fremede Kiöbmænd, Men Stald siiges og en Speciel om det rom, som er tillavet for hver Hæst æ:g: om een siiger, her er 8te stalde, ligesom anfört af Holberg i hans Jödiske Historie T.1 p. 369 forstaar det Hebræiske ord 1 Reg: 4, 26, som oversættes stalden om Rom for saa mange Hæste.

33/ Rare Mands og Qvindes Nafne forekommer her ikke, uden Marqvor et Mands navn, og Jÿtte? et Qvinde navn skulle kunde regnes for saadanne.

Til Deres Höÿvelbaarenheds aparte Spörgsmaal svares.
Jngen af mine Formænd er mig bekiendt som Author til nogen saadant Skrift.

Hvad der er svaret af mine Formænd baade 1667 og Biskop Kingoes Tiid, er mig u-bekiendt.

Om det övrige veed ieg intet uden at Örkel Slott i de Catholske Tiider har været et Bispe Lehn.

Egense kirkeEgense kirkeUdj Egense Kirke, om hvilken Bÿgning den forslidte Fabel fortælles at den först skal være anlagt paa een Banke i Schousboe Skou Mark, men hvad der blev bÿgt om Dagen, været bleven nedbrudt om Natten, og forflÿttet, til det stæd hvor dend ere. Same Bankens Naun er ellers endnu Kirke Lunds Bierget.

Findes 2de meget smugt udhugne Liig=steene, hvis Jnschriptioner Copierede, som de findes ere saadanne.

 

 

Egense kirke 1743Egense kirke 1743 

Egense kirke 1743 (2)Egense kirke 1743 (2)

 

 

 

 

 

Egense Sogn (1755)

1/ Dette Sogn kaldes Egense Sogn, af den største Bye i Sognet, Egense, hvilke af nogle kaldes Eigense. Annex er her ikke.

2/ Til Sognet henhører 2 Byer Egense og Schousboe og des foruden nogle Huuse, af hvilke nogle ligger paa Hvidkilde Gaards Grund, og 2 paa Egense Mark. Af de 2de paa Egense Mark ligger det eene i et vænge tæt ved Stranden kaldet Pave=Krog, og kaldes der for Pave Krogs=Huuset. Det andet Ruer Huset kaldet ved veyen til Lindskov ikke langt fra Lindskovs Lykkes Begyndelse. J Hvidkilde Lycker ligger 4. Det eene ikke langt fra Gaarden imod Norden, de 3 andre mod Udkanterne, et mod Kirkebye, et andet mod Slæbeck, det 3de Mod Seerup, og da Lyckerne have gaaet tæt til Særup Bye, saa ligger det virkelig i Seerup, men hører dog til Egense Sogn. Og der foruden ligger en Mølle kaldet Hvidkilde Mølle eller Røde Mølle tæt ved Hvidkilde.

Jacob Madsenv visitats protokol 1589Jacob Madsenv visitats protokol 15893/ Kirken er i god Stand bygt paa samme Maade som de fleeste i Landet, deels af Kampe, deels af Muursteene med Hvelving, Steen=Tag og et Vaabenhuus af Bindingsværk paa den nordre Side, den liger ey lige i Øster og Vester men ungefehr i O.N.O: og V.S.V: og det paa en temmelig høy Banke, og den Nordre Ende af Egense Bye, dog noget af sider mod Øster kand der over og sees af Seylende temmelig langt borte, heldst siden den tillige er forsynet med et temmelig høyt Tarn, dog uden Spiir, af hvem og Naar den er bygt er mig u=vitterligt.

 

 

Ill. Egense kirkeIll. Egense kirke4/ Paa og Uden om Kirke=Bygningen er ingen Jnscription nye eller gammel, uden alleene paa Kirkevindverne, som alle vende mod Synder, paa hvilke findes malet og indbrendt i glasset. Paa det nest overste mod Alteret [se ill.]
med begges Fædrene Vaabener, der over. Paa det nest neden for Lige med Prædike Stoelen EHBF EHBM FARF FARM tillige med 4re Vaabener at Herren har været en Hardenberg viiser hans Fæderne Vaaben, Men Enten hans Nafn har været Erich, Eiler eller et andet begyndende af E veed ieg ikke, af Fruen kand ieg hverken næfne Navn eller Stamme Nafn, om endskiøndt Vaabenet staar hos, thi i Heraldicen er ieg saa got som ukyndig. Skioldet er ellers fra oven af ned ad deelte i 2 parter, af hvilke den som er ved Venstre Side for den som seer der paa er rød, den anden guul. Paa hielmen 2 Vesselhorn af hvilke det mod venstre Haand har den overste halve deel som mig synes sort, den nederste Guul det andet Tvertimod. Paa det 5te ovenfra findes [se ill]
Ill i Egense kirkeIll i Egense kirkeEr kiendelig samme Herres og Frues Nafn, hvilkes Vaabener fandtes paa næst forrige Vindve, Om de 6 Bogstaver ere hans Navn skal betyde Frygt Gud, Vent Døden, Modstaa Verden veed ieg ikke. Endnu have samme Personer efterlat sig 2 erindrings=Tegn i Kirken. Thi at ieg skal komme til Kirke Stoelene findes paa den øverste Mands Stoel Anno EH 1608 og derover for Anno AR 1608 med samme Vaabener mellem Anno 1608 som findes paa Vindevet. Paa begge Lysestagerne findes ogsaa deres Nafn EHB og AR med begges Vaabener. Jeg faar ei Leilighed af nefne dem herefter, siden Jeg ey veed hvem de have været, og hvor de have boet, omendskiøndt intet synes troeligere end at de have boet i Sognet, da de have efterladt sig saa mange Monumenta i Kirken jo haft et eget Stoele Stade. Paa Hvidkilde kand de vel ey have boet, thi der boede i den Tid Marcur, eller Marcus Bille, mueligt de kand have boet enten paa Lindskov eller paa een Gaard der i forrige Tider har ligget tvert over for Hvidkilde, paa den anden og Søndre side af Søen, Boelsgaard kaldet, hvis Stæd endnu viises. Den overste Mands Stoel er tegnet paa Dørren med MBF 1609 MBM tillige med Marcus Billes Fæderne og Møderne Vaabener, thi Vaabenet under MBF er det samme som findes paa forhen beskrefne Vindve. Paa Stoels Posterne og Dørene er adskilligt Bildthuggerie, og der iblant 3 gange paa hver Post, og eengang paa Døren sammenflyende Seddel HGTLOS. Om det vil sige Hielp Gud til Liv og Siæl skal Jeg ikke kunde sige. Den tvert overfor paa Fruentimmersiden er tegnet SBHF 1609 SBHM tillige med Fæderne og Møderne Vaabener af Frue Susanna Brockenhuus. Paa Posterne og Døren er iligemaade adskilligt Bildthuggerie, og der iblant 3 gange paa hver Post, og eengang paa Dørene SMB som vel vil sige Susanne Marcur Billes. Alter Tauflen er ei ældere end fra 1617 ifølge af Jnscriptionen [Se ill]

Ill Egense kirkeIll Egense kirke  Den er afdeelt i 3 Etager, Den underste forestiller den hellige Nadver, den mellemste Jesu Korsfæstelse, den øverste Jesu Opstandelse. Paa Funten er ingen Jnscription, Paa Messing Bekkenet læses 4 gange Gott Sey mit Lius.

 

Paa kalken findes der hvor mand tar fat med Haanden, hvilket er 6 kandtet tre gange 6 Bogstaver i 3 omgange i den øverste disse [Se ill]Ill Egense kirkeIll Egense kirke


ere vel ingen som jo selv seer hvad det vil sige. Paa klocken overst rundt om; M Cort Kleiman hat mich gegosen Durch das Feurbin? ich geslossen. Der under Venile exultamus Domino jubilemus Deo salutari nostro Ps 95. Mod Vester neden for findes et Crucifix med 2de Qvinder ved siden der under 2 aabne croner.

Mod Øster ligeledes, men i Stæden for de 2 Kroner: Pastore Eccleciæ Jano Severino Montano. Veni Cito Domine Jesu amen apo.: ...
Mod Nord 2 Vaabener, der under Ao 1634 d. 20de Octobr. Lad ærlig og Velbiurdig Mand Falch Giøe Henrichsen med sin kiære Frue, Ærlig og Velbiurdig Fr: Karren Bille Marcus Datter bekoste denne  halve Klokke at omstøbe til Guds Navns Ære, og Egense Kirckes tieniste.
Mod Sønder 1 Vaaben, der under Ao 1634 d. 20 Octobris Lod ærlig og Velbiurdig Frue Jutte Broch S. Jørgen Skiels til Estrup bekoste denne halve Klocke at omstøbe til Guds Navnes Ære, og Egense Kirkes Tieniste. Inscriptionen over alt er med store Latinske Bogstaver.

Af Liigsteene findes kun 2 i Kirken. Paa den eene er følgende Jnscription [Se ill]Ill. Egense kirkeIll. Egense kirke
Der over findes udhuggen Herrens og Fruens og 2 Børns Efterlignelser en Søns og een Datters med Vaabener rundt omkring, og over Hovederne, som paa en Tafle, dette Vanskabte Latin
Glorai Rest
Christi Veni
Cum Pace

Den Defect som findes paa denne Steen angl Eiler Rønnows Døds Aar, kand Suppleres af 2 Kobber Plader som have siddet paa hans Kiste, og ligge endnu i Begravelsen. Paa den eene Plade staar Salige Eiler Rønnovs Ferne med hans Fæderne Vaaben derunder, Paa den anden Salig Eiler Rønows Mørne, og der under Hardenbergs Vaaben, Lige som og hans Moder i Pont: annal: kaldet Frue Mette Hardenberg, Paa den eene af disse Plader staar kiendelig det Aars tall 1565, hvilket følgelig er hans døds Aar.

Paa den anden Liigsteen findes dette: Anno 1565 Ten 25 Octobris Da Kalede Gud almægtigste Erlig og Velbyrdig Mand Bent Norby til Lindskov af denne Verden Anno 1572 Alle Helen Dag da Kalled Gud almægtigste Erlig og Velbyrdig Frov Kirsten Bents Norbis Hostru af denne Verden, og ligger her begraven.

Der over findes i ligemaade begges efterlignelser, og hans i fuld Harnisk, dog uden Hielm med Vaabener rundtom. Begge disse Liigstæder eller Steene har hr Justice Raad Klevenfelt for nogle Aar siden ladet af Copiere. Foruden disse veed mand her at være begrafne Jørgen Kaas, om hvis Liigfærd vid Pontopp: Marin Dan. Niels Kaas forhen Amtmand som der fortælles i Jylland, hvor hand har været Amtmand, og naar hand er død vides ikke. Henrich Giøe til Brandholm major ved det  Sædlandske Regiment til  Fods, som sees af en gammel Fane, der har hengt i Kirken, men er uden Aars tal. Hans Løvenhielm Major ved det Fyenske Cavallerie Regiment død paa Hvidkilde Ao 1752 paa hvis Kiste intet er tegnet, og ingen anden end den er til overs.

5/ Kirken kaldes nu af Egense bye, uden for hvilken den ligge Egense Kirke, Om mand af inscriptionen paa kalcken kand argumentere den i de Catolske tiider har været kaldet Hellig 3 Kongers Kirke, veed ieg ikke.

Søbo voldstedSøbo voldsted6/ J Egense Sogn ere 2 Herregaarde Hvidkilde og Lindschov. Foruden disse har endnu een ligget i Hvidkilde Lycker, navnlig Boelsgaard, hvilken naar, og ved hvad Leylighed den er Ruineret, viides ikke. Det fortælles at een gammel Koene, navnlig Gierdrud Lars Datter som er død 1721, 102 Aar gamel skal have sagt, hun i sin Ungdom har giort Hoverie der til. Mand veed ei heller, naar og af hvem de 2 andre Herregaarde først ere bygte. De nu værende Bygninger ere snart alle bygte af deres itzige Ejere, Hr Johan Lehn. Det er mig sagt at Hr. General Major de Thurah skal for nogle Aar siden have ladet aftegne Hvidkilde, af hvilken Tegning dens Beskaffenhed da bedre kand sees, end beskrives af mig. Lindschov bestaar af 3 Længder alle af Muur og Bindingsværk. Tvert over for hinanden ligge Laden og Stalden i Sønder og Nord af Liige Størrelse og lige Bygning, Laden mod Vester, og Stalden mod Øster, ungefehr 80 Skrit derfra mod Sønder ligger Stue Bygningen, een etage høy, saaledes, at mand af alle Vindver paa den Søndre Side kand see et hvert Fartøy som gaar forbi stort og lidet, foruden disse 3 Hoved Bygninger er endnu 2 mindre, begge Stræckende i Øster og Vester som Stuehuuset, den eene Vesten for den sønder ende af Laden, den anden østen for den sønder Ende af Stalden dennem apteret til Mejeriet og hin til Semisse? og Kiærne Verck.

Gamle Jnscriptioner og Aars tal kand paa intet af Stæderne være, siden Bygningerne ere ny. Af Hvidkilde Eyere viides:

Claus Rønnov Fader til Carl Rønnov Biskop i Odense, og Marqvard Rønnov den Følgende Eyere, hans Frue; Deres Børn Joachim Rønnov den sidste Catolske Biskop i Sielland og Eiler Rønnov hvis og Fruens Liigsteene forhen er anført

- Marcur eller Marcus Bille som med Frue før er nevnet
Falck Giøe, som hafde sin Formands Daatter Karren Bilde til Ægte, hvis Søn var S.T. Marcus Giøe den sidste af Slægten paa Sværdsiden.
- Valdemar Christopher Gabel, Geheime Raad og Kammer Herre
- Hr. Johan Lehn, hvis Frue er Fru Edel Margarethe von Løvenhielm.

Af Lindskous Eyere viides alleene disse Bent Norbye, hvis og Frues Liigsteen forhen er anført.
Erich Kaas som Levede i Fiende Tiden, hvis Broeder eller nær paarørende var vel den her i kirken begravede Jørgen Kaas, siden hans Liig fra Stædet Hand faldt paa, blev ført der til
- Rubech Kaas, hvis Frue var Jytte Kirstine Banner.
Christian Corfitz Rosenkrantz til Damsboe
Axel Rosencrantz til Sæebyesøegaard
Madme Anne Schousboe
Hr. Johan Lehn

Af Mærkværdigheder Veed ieg ingen, uden om det skal høre derhen, at Vildgæs aarlig udlegge Unger paa nogle i Hvidkilde Søe beliggende med Over og Under Skov begravede Holme, saa og at der nu er en prægtig Lysthave Norden for Hvidkilde, hvor der for nogle og 20 Aar siden var Morads.

7/ Af Rindende Kilder er de betydeligste, en ved Hvidkilde kaldet Hviide Kilde, hvor af Gaarden maaskee har Navn; Een anden ikke langt fra den afbrudte Boelsgaard kaldet Rønninge Mølle, hvor Vandet skal være extraordinaire. Navnet vil vel sige, der i forrige Tiider har været en Mølle. End er uden for Egense Bye Bøgebiegs Kilden kaldet paa Præstegaardens Grund, ved hvilken den største Deel af Egense forsynes med overflødigt og godt vand til deres Creature, end og i strengeste Vintere. De andre er af mindre Betydenhed.

Af Hedenske Begravelser og Altere ere her endnu nogle, som paa andre Stæder, saa paa Præstegaardens Grund i Biergemarken paa en Plads saa stor at der som den var reenset snart kunde saaes 2 skpr. Byg. Forhen har været mange fleere som nu ere brugte til Stenngiærder, Men ingen Steen viides med  Skrift paa, enten Runisk eller andre.

Egense d. 25de Martj 1755 Palle Saabye