Erik Bendixens dagbøger 1953 - 1957 - Ordliste 3 – Diverse Emner

| | | | |
Ordliste 3 – Diverse Emner
Alfabetisk

B
Bagenkop Kranse
. Når der var begravelse fra Bagenkop kirke, fik vi ofte en ordre på kranse, idet vi leverede til en dame, der aldrig blev kaldt andet end fru Hansen, Bagenkop.

Bedstefars Død vakte stor opmærksomhed. Ikke alene fulgte et talstærkt følge ham til det sidste hvilested, der var også stor omtale af begivenheden i aviserne, først og fremmest i det radikale dagblad Langelands Folkeblad. Bedstefars liv og virke i forskellige foreninger med hovedvægten på afholdsbevægelsen blev udførligt omtalt.

Bil I dagbøgerne for 1953 og 1954 nævnes der ikke noget om bilmærker eller typer, far brugte. Men i det mindste sidst i perioden har det sikkert været en lille IFA varebil. På et tidspunkt havde far 2 biler, da han nemlig ved siden af den lille varebil også anskaffede en rummelig brugt Ford V8, en personbil, der også brugtes til varekørsel. Det var den vi brugte, når traktoren skulle trækkes i gang (se dagbogen). Ford’en havde været brugt som taxa i København. Den 4. november 1955 byttede far den lille IFA med en ny meget større IFA. Noget karakteristisk ved de 2 IFA-biler var, at de havde 2-taksmotor.

Brække Op. I høstens tid blev kornet fra markerne sat ind i laden på gården eller i hæs på marken. Ved tærskningen nogen tid senere skulle en mand tage kornnegene med en fork og række eller kaste dem hen til den næste mand, der så rakte eller kastede videre til næste - og så fremdeles, indtil kornet havde nået tærskeværket. Det den første mand gjorde, når han tog neget, kaldtes at ”brække op”.

D
Danmarks Afholdsforening, landsorganisation
, stiftet som Danmarks Totalafholdsforening i 1880 af en række uafhængige afholdsforeninger, som var dannet i 1879. Foreningen bekendte sig til totalafholdssynspunktet ved at kræve afholdenhed fra vin, spiritus og overgærede ølsorter; dog var nadvervin og lægeordineret vin undtaget. Som sine nordiske søsterorganisationer begyndte foreningen som en sekterisk bevægelse med et stærkt religiøst islæt, men udviklede sig i 1890'erne til en folkelig afholdsbevægelse. På sit højdepunkt ca. 1917 havde foreningen omkring 60.000 medlemmer. (Kilde: Den Store Danske Encyklopædi).

D [digtede, skrev vers og andet]. Ingen måtte vide, at jeg skrev digte, så det foregik i hemmelighed. Derfor nøjedes jeg med at skrive D. Det kunne jo være, at andre end jeg selv fik fat i dagbogen. Jeg havde så lidt tillid til mig selv som gartner eller landmand, at jeg måtte ty til poesien for at skabe håb om en fremtid som digter. ”Det er digter jeg vil være”, tænkte jeg, hver gang min far skældte mig ud, fordi jeg igen havde været tumpet. Men jeg tænkte aldrig højt.

F
Formiddagspligt
, Søndag var kun halv fridag hver anden uge, de øvrige søndage fridage. Det gælder også i 1953 og 1954, selv om det ikke er nævnt. I 1957 skete der dog en lempelse, idet 28. juli 1957 var sidste gang jeg havde formiddagspligt.

Frokost. I moderne ordbøger står der, at frokost er et måltid, der spises midt på dagen, og som består af kolde eller lune retter. Sådan forstod vi det ikke, og det gjorde man heller ikke de fleste andre steder på landet. Frokost var hos os rugbrød med pålæg klokken 8.30 eller 9.00, og dertil saftevand eller kaffe. Dagen indledtes med morgenmad, som tit var øllebrød. Så kom frokost, derefter varm middagsmad (to retter, enten to varme eller også en varm og en kold. Den varme ret kunne være sødsuppe, kærnemælksuppe eller hyldebærsuppe, den kolde frugtgrød med mælk). Klokken15 var der kaffepause (med franskbrød til kaffen, ofte hjemmebagt), klokken 18 aftensmad (smørrebrød eller brasekartofler) og klokken 21 om aftenen kaffe med franskbrød (tit franskbrød med honning).

Følfod, lille litterært tidsskrift udgivet af Harry Nørup, Nordisk Presse- & Litteraturbureau. Elever, der deltog i Nørups kursus, kunne være heldige at få noget optaget på tryk i Følfod. Men bladet var meget lille og udkom sjældent. Jeg fik en enkelt gang nogle vers optaget.

H
Humble Afholdshjem
, egentlig Humble Afholds- og Højskolehjem A/S. Byg-ningskompleks med restauration og forsamlingshus ejet af Humble Afholdsforening, en forening hvor min bedstefar og forældre var blandt de ledende kræfter. Efter bedstefars død opstod der uro, idet stærke kræfter gik ind for salg og spiritusbevilling. Se dagbogen og se Danmarks Afholdsforening

K
Køge
, Richard Thorlev arbejdede i lange perioder hos en børstenbinder i Køge. Det var under utilfredsstillende vilkår, og Richard led meget af svær depression, fordi han havde meget vanskeligt ved at gøre sin arbejdsgiver tilfreds. Bedre blev det ikke, da Richard fik at vide, at jeg havde planer om at komme på seminarium. Disse tanker drøftede jeg første gang med mine forældre den 20. marts 1957, og det var min lærer i litteraturteknik Harry Nørup, der rådede mig til at gå den vej. Så ville Richard, der jo var tidligere deltager i Nørups kursus, også være lærer! Vi var begge på forskellige tidspunkter til samtale om det på Skårup seminarium, men ingen af os kom nogensinde ind på seminariet. Richard ”blev ved sin læst”, og jeg gik en helt anden vej.

L
Lagde På Værk
, ved tærskearbejde med datidens tærskeværker stod tærskeværket på sin plads, hvor det var blevet sat, under hele tærskningen. Kornet var blevet mejet med en selvbinder og sat i gårdens udlænger (i en lade eller en hjelm) - eller i et hæs ude i marken. Der skulle flere arbejdere til at transportere negene hen til tærskeværket. Den der stod tættest ved værket ”lagde på værk” sagde man, det vil sige hen til ilæggeren, som skar båndet over og fordelte neget i en åbning.

N
Nordisk Presse- & Litteratur Bureau
, et foretagende ledet af Harry Nørup, Humlebæk, senere Helsingør. Nørup ledede et brevkursus for vordende skribenter. Se Harry Nørup i personlisten og Nørups kursus nedenfor.

Nørups Kursus, brevkursus for vordende skribenter ledet af Harry Nørup, Nordisk Presse- og Litteraturbureau, Humlebæk, senere Helsingør. Nørup var forlagskonsulent ved et stort bogforlag, og desuden var han redaktør ved en nordsjællandsk avis – og naturligvis var han også forfatter. Både jeg og min ven Richard Thorlev deltog på forskellige tidspunkter i Nørups kursus.

P
Pumpet Vand Væk Fra Fyret
. Der var en fyrkælder i den ene udhuslænge til gården (ud til landevejen), hvor der stod en ret stor kedel. Der blev fyret med fast brændsel til opvarmning af et drivhus, der var beliggende langs med udlængen. I drivhuset var der blomster. Fyrkælderens lave beliggenhed gjorde, at der kom til at stå vand i den, som det var nødvendigt at pumpe væk – op i tagrenden mellem drivhus og udhuslænge, så det kunne løbe ud på jorden. Der blev anvendt en pumpe med håndtag, der skulle trækkes frem og tilbage.

R
Rundsav
. Der var nogle stykker om én rundsav, så hver parthaver kunne kun have saven i en begrænset periode.

Række, se også ”lægge på værk”. At være rækkemand vil sige at lange kortnegene op til sættemanden på en vogn under indkøring ar korn.

Rækkemand, se Række.

S
Skovsav
. Når far og jeg fældede træer i skoven eller andre steder, brugte vi en skovsav, som skulle betjenes manuelt. Det var et strengt arbejde at stå med krum ryg og føre saven frem og tilbage lige oven over jorden. Jeg kunne ikke klare min fars tempo, men måtte have flere hvilepauser, end han havde behov for.

Spekulationer. Efter beslutningen om, at jeg skulle forsøge at komme på seminarium, led jeg meget af sjælelig uro. Blandt andet pinte det mig, at både min far og jeg var nødt til at arbejde for fremmede, for at økonomien kunne løbe rundt. Der kom ikke kunder nok i butikken. Det var ikke faglig dygtiggørelse jeg tænkte mest på dengang. Jeg var snarere et stemningsmenneske, og jeg prøvede at drømme mig væk fra problemerne. Det daglige arbejde gik godt nok, blandt andet fik jeg ved roearbejde tjent gode penge, og da det tit var fint vejr under dette arbejde, kunne jeg tillade mig at drømme lidt der også. I fritiden sad jeg meget ved klaveret i stuen og spillede stemningsfulde melodier efter gehør. Godt var det, at jeg havde et ophold på Køng Folkehøjskole at glæde mig til. Der var det meningen, jeg skulle tilegne mig kundskaber, så jeg kunne komme på Skårup seminarium. På Køng kom jeg, men det blev musikuddannelse i stedet for seminariet. Se i forordet hvordan det gik!

Spil På Musikinstrument. Eftersom jeg fra mit 9. år havde lært at spille violin, var det oftest dette instrument jeg spillede på, men også klaveret og en mandolin spillede jeg på. Spillet var på ingen måde målrettet, og instrumenterne var ikke ret gode.

Spredt Møg. Spredning af møg skete ved håndkraft, altså med en greb. Tit blev møget først kørt ud og lagt i hobe på marken, som siden skulle spredes. Det skete også, at far ene mand kørte ud med møget og selv spredte efterhånden. Vi brugte en gammeldags kassevogn, som i begyndelsen blev trukket af heste, men senere i 1952 af en traktor. Møget stod jeg i møddingen og læssede, men jeg kunne ikke følge fars tempo, så når han kom tilbage, var han nødt til at hjælpe mig, før han igen kunne køre ud i marken. Arbejdet var meget trist, og jeg oplevede dengang tilværelsen som udsigtsløs, da jeg overhovedet ingen mål havde for fremtiden.. Da landbruget var kvægløst, og da vi i 1952 fik traktor, skulle man jo tro, at der ikke var meget møg i møddingen, selv om vi i en periode havde 10 grise. Men det var der en overgang, fordi der var gået 10 år, hvor der aldrig var blevet kørt møg ud.

Stå Mellem Ved Negene (se også ”lægge på værk”), ved indkøring af korn kunne der være langt fra det sted hvor kornnegene var sat - hen til tærskeværket. Der skulle være nogle medhjælpere til at smide negene videre til en anden arbejder, så der ikke blev for langt.

Sydlangelands Musikforening, en amatør musikforening bestående af et orkester og et kor. Orkestret spillede små klassiske stykker eller musik i en lidt lettere genre, men altid gammel musik. Jeg blev medlem som 13-årig. Der var også folk på egnen, som spillede dilettant, og til det skulle der spilles mellemaktsmusik, hvilket Sydlangelands Musikforenings orkester sørgede for, og der var jeg også med. Vi turnerede om vinteren rundt i mange af øens forsamlingshuse, både på Sydlangeland og på Nordlangeland.

Sættemand, den arbejder der lægger kornneg på plads på en vogn eller i laden under indkøring af korn. Det kan også være halmknipper, man sætter.

T
tandpine
. Pengene var så små, at der ikke var råd til regelmæssige besøg hos en tandlæge. Derfor skete der let angreb af caries med påfølgende tandpine. Når det blev for slemt, var det mest almindelige, at den syge tand blev trukket ud hos den almindelige læge. På et tidspunkt mente lægen dog, at jeg skulle gå til tandlæge, og den 7. maj 1957 fik jeg min første protese i overmunden. Den kostede 158 kr.

Traktor. Efter at trækkraften ved markarbejde hidtil havde været 2 heste, købte far i sommeren 1952 en splinterny traktor. Det var en slank orangefarvet model af mærket Alice Chalmers. Under traktorens forparti var der plads til en radrenser (hvilket ikke var så almindeligt, for på de fleste andre traktorer blev dette redskab hægtet bag på). Traktoren blev blandt andet købt for at stimulere min interesse for landbruget. Den stimulerede også min gode ven Bent, som mange gange udførte markarbejde, jeg egentlig skulle have gjort. At traktoren var vanskelig at starte på kolde vinterdage fortælles der tit om i dagbogen.