Erik Bendixens dagbøger 1953 - 1957 - Ordliste 2 - Steder

| | | | | |

Steder Alfabetisk

B
Bi-Jorden
, en lille plet jord tæt ved Humble mejeri over for det sted, hvor vi byggede en butik i 1955. Mens vi boede på Nedergård, var der omkring 12 bistader, nogle af dem blev flyttet til Bukkensbjerg. Vi havde jorden i forpagtning i 15 år efter salg af gården i 1955 og havde have-sager i den.

Brønden. Den 10 meter dybe brønd der blev gravet på Bukkensbjerg i 1955, efter at murer Jensen havde vist vand med en pilekvist. Brønden kom ikke til at give vand. Den omtales første gang den 21. april, og allerede den 28. april står der, at den var færdig. Brønden blev ca. 16 alen dyb = ca. 10 meter. Løsningen på vandproblemet blev indlæggelse af vand fra vandværket – i første omgang dog kun ind til butikken. Der gik lang tid, før der også var vand på hanen i beboelsen. Indtil da bar vi vand op fra butikken til beboelsen i spande, når det var til madlavning, eller vi lagde en haveslange mellem butik og beboelse og lod et badekar i kælderen løbe fuldt med vand – så var der vand til rengøring.

Bukkensbjerg, se Skoven

Butikken. Mens vi boede på Nedergård, havde vi butik ud til vejen i den udhuslænge, som vendte den vej. Ved flytningen til Bukkensbjerg blev der indrettet butik i en lille bygning ved bak-kens fod ud til vejen.

Butiksdrivhuset, et lille drivhus over en kælder i forbindelse med butikken ved Bukkens-bjerg.

D
Drivhus 1
. På Nedergård betegnelsen for det drivhus der var bygget langs med den ene af gårdens længer, det vil sige med den ene gavl ud mod landevejen og tæt ved butikken. Drivhuset var opvarmet fra et centralfyr i en kælder ved butikken. Drivhusene 1 og 2 var oprindeligt beliggende side om side bag gården, der hvor drivhus 2 nu lå.

Drivhus 2. På Nedergård betegnelsen for det drivhus der lå bag gården (mod nord) på nogen afstand fra andre bygninger. Drivhuset kunne ikke opvarmes. Drivhusene 1 og 2 var oprindeligt beliggende side om side bag gården der hvor drivhus 2 nu lå. Det ene af dem kunne opvarmes fra en kælder i en bygning, hvor der var arbejdsrum.

E
Ellemosen
. Lille lavtliggende parti nord for gården, bevokset med frugtræer og skovtræer. Noget af bunden var sumpet.

F
Fortet
, Langelandsfortet på det sydlige Langeland.

G
Garage
, På Nedergård var der traktorgarage i et tidligere hønsehus lidt bag ved gården, og der var bilgarage i den udhuslænge, der var tættest ved stuehuset. På Bukkensbjerg var der bilgarage i den ende af det store drivhus, der vendte mod nord (mod landevejen). Lige efter flytningen i 1955 var der ingen bilgarage på Bukkensbjerg, bilen fik af den ny ejer Helge Sørensen lov at stå i garagen på Nedergård nogen tid.

H
Hallinggade-Jorden
(se også torv-jorden), lejet jord ved Hallinggaden til dyrkelse af grønt-sager, ikke så stort område, mindre end 1 td. land.

Harnbjerg, 42 meter høj bakke med træer, grænsende ind til Nedergårds jord mod øst. Bedstefars bror Valdemar, hustruen Marie og sønnen Frode boede ved Harnbjerg.

Huggehuset, rum på Nedergård i udhusgavlen ud mod haven, hvor der stod en høvlebænk, og hvor der var en del værktøj og redskaber.

Hønsegården, Ordet ”hønsegården” vedrørende Nedergård betyder et aflangt og sumpet areal, der engang var en indhegnet hønsegård, men som nu ikke brugtes til noget. Der var en del krat og træer i ”hønsegården”, samt en kalkkule. ”Hønsegården” grænsede til Nedergårds store have. Hønsegården på Bukkensbjerg blev derimod virkelig brugt til høns. Det var en lille indhegning i nærheden af beboelseshuset. Ved indhegningen byggede far og jeg et primitivt træskur, og i samme skur var der et lille rum med wc.

Hønsehus, et lille skur ved hønsegården på Bukkensbjerg. Skuret var delt i to rum, så der også var wc.

K
Karlekammeret
. ”Karlekammeret” fandtes ved siden af huggehuset og kun få meter fra hestestalden (kun brugt som sådan før traktorens tid). Der var ingen bekvemmeligheder ud over en seng, men blev alligevel brugt som karlekammer, da der var karle eller karl på Nedergård. Ellers var det pulterkammer.

Kattemosen, lavt drænet areal på Nedergårds jord omtrent midtvejs mellem Harnbjerg og Nedergård.

Kostalden, et rum i én af udlængerne, der i min bedstefars tid var kostald. I min tid stod der en kværn i rummet, så der kunne laves grut til grisene. Ellers var det bare oplagsplads for diver-se ting og sager.

Kransebøjlemaskine, en maskine, som far købte i 1952 (brugt) nogen tid efter at vi havde fået traktor. Traktoren anvendtes som trækkraft, men skulle kun gasses lidt op for at kunne trække det meget enkle maskineri. Ilægning af halm til bøjler foregik manuelt. Maskinen var placeret i et stort rum i den ene udlænge - tæt ved butikken. Rummet kaldtes kransebøjlerummet.

Kransebøjlerummet, stort rum hvor kransebøjlemaskinen stod. Rummet blev også brugt som opbevaringssted for diverse ting og sager, store eller små.

M
Mejerijorden
, det samme som bijorden – ikke at forveksle med mejerikrogen.

Mejerikrogen, 1 td. land agerjord til Nedergård grænsende til Humble mejeri mod syd og til hønsegården ved Nedergårds have mod øst.

S
Skoven
, Skoven var en anden betegnelse for Bukkensbjerg. Hele Bukkensbjerg var skovdækket, men der var to ejere. Den sydligste del tilhørte en nærliggende gård, Bukkensbjerggård, mens vor del fandtes mod nord. De to dele er omtrent lige store. Vor del var 4.886 kvadratmeter.

Skovhuset. I Skoven (det vil sige på Bukkensbjerg) var der et lille træhus, som min bedstefar havde opført for at bruge det som sommerbolig. Det var mens min bedstemor, mors mor endnu levede. Efter tilbygning i 1955 blev det et nyt hjem for min familie, da vi måtte flytte fra Neder-gård.

Stæremosen, lavtliggende markområde på Nedergårds jord sydøst for Harnbjerg. Jorden var drænet.

T
Torv-Jorden
, et mindre areal ved Humble torv ved siden af apoteket. Far havde lejet denne jord efter salg af gården i 1955, og der blev dyrket grøntsager i den. I 2006 er der tankstation på stedet til salg af benzin.

TRAKTORHUSET, en bygning bag gården, lidt i vestlig retning, hvor der havde været hønsehus engang.

U
Udsigtshøjen
, en lille høj ved siden af skovhuset tæt ved den sydlige nabomark. På højen stod (og står stadig i 2006) 3 store egetræer, der er plantet tæt ved hinanden. Man kunne sidde i en stol på højen og nyde udsigten til det sydlige Langeland. I år 2006 er egetræerne så store, at der ikke er plads til en stol eller andet man kan sidde på.

V
Vågebjerg
, bakke i nærheden af Humble jernbanestation. Toget kørte tæt forbi Vågebjerg, hvor der var afgravet ind i bakken for at give plads til sporene.

W
Wc
, et primitivt rum i det skur, hvor der også var høns – efter flytning til Bukkensbjerg.