Bjørnemose gods 1743

| | | | |

BjørnemoseBjørnemose Bjørnemose avlsgårdBjørnemose avlsgårdAf kaptajn sen. oberstløjtnant Erik Chr. Sehested. Kilde: Nyborg Amt 1743, s. 1048ff. Topografisk Samling. LAO.

1. Biörnemoese med underliggende Böndergods ere af denne Beskaffenhed, nemlig Hoved Gaarden ligger tæt ved Stranden norden for Thüröe og Östen for Svendborg, og er Grunden meesten Jevn Plöÿeland her ved Gaarden, og nogen Engbund som ligger Norden for Gaarden; denne Engbund er meget slet Formedelst Creaturene eÿ vil Fortære Græsset eller Höet, som derudj Voxer og Aules, Norden ved den Engbund findes Endeel Kildespring, som haver deres udspring af een Banke, som grændser paa Haland Skou, Svendborg tilhörende, disse Kilder haver deres Löb igiennem Engbunden, lige ud i Sundet som skilder Fÿen fra Thüröe, dog findes een Liden Moratz ved disse Kilder men af ingen synderlig störrelse, Lÿkkerne kand være af den störrelse Runt om 1½ FierdingVeÿs, den 6te Part af Grunden er begroet med Skou som er nogle unge Böge og Faae Eege og lidet underskou af Torn og Elle /

Bjørnemose set fra Thurø kirkegårdBjørnemose set fra Thurø kirkegårdSÿdöst for Gaarden Skÿder en Aade udj Sundet kaldet Biörnemoese Lindhovet lige (?) Sÿdvæst imod Thüröe, hvor fra og kommer een Aade kaldet Thuröe Lindhovet; Disse 2de Grunde skÿder sammen at de for 60 Aar siden have gaaet til Fods imellem Thuröe og Fÿen, da Havet hafde saa stort et u-fald, hvoraf sees (?) Thuröe næsten er Landfast med (?); Gaardens Lÿkker skÿder langs med Stranden paa den sÿnder siide, og(?) paa den Norden Side Löber de langs(?) med Svendborg Grund, som er Hans Maÿts Vildbane, eller og Halland(?)kaldet, og haver Havet eÿ indskaaret meget herudj Lÿkkerne Formedelst det falder med fladt Vand og Sandet Grund Langs udj Sundet;

Nordöst for Gaarden Ligger en Mölle straxen ved Lökkerne kaldet Skou Möllen udj Schaarup Sogn; denne Mölle haver sit Vand ud af Bankerne, som kaldes Schaarup Skou Banker, hvorpaa findes liden underskou af Torn; Vandet fra Möllen haver sit Löb udj Sÿnden imod Thuröe igiennem en Mose kaldet Ages Mae med en gandske liden Rende, udj Sundet;

i bemelte Sogn ligger en Gaard, Nordöst herfra Hovedgaarden kaldet Maegaard, som ligger straxen paa Klinten ved Schaarup Sund og findes ved samme Klint nogle Kilder, som löber straxen udj Sundet saavelsom en Liden Moradtz; denne Bondegaard er ickun(?) slet udj Plöÿelandet Formedelst (det) faldet udj Skoven, hvorved Grunden overskÿkkes og bedækkes af Skoven, hvoraf Kornet tit og ofte tager skade(?) saavelsom Græsningen, som og der? tager skade af stranden som skeer n? Vandet voxer og bliver höÿt, da d? oversvömmer Engbunden til bemelte Gaard, da Höet eller Græsset ikke derefter kand faae sin Vext; Grunden er og deels slet formedelst hand aarlig maae drive den, for at faae fornöden straae om Vinteren til Hans Kreature; Skovens störrelse ved denne Gaard, kand være om een trænt udj en qvadrat 400 skriit, som bestaar ellers af gamle Böge, ellers? falder Grunden slet og Jevn uden allene Hans Engbund som falder Sÿnden for Gaarden langs med Havet, under Klinten findes og en liden underskou af Torn.

Böndergodset som falder herudj Fÿen under Biörnemoese Gaard begræben Er meest udj Tvede Bÿe og (?) deres Grunde er og meesten (?) Land med steenet beblandet som falder beblandet med Skou af Gamle udgaaene Eege og nogle unge Dito, Men paa adskillige Stæder meest unge Böge; til denne Bÿe er temmelig Kornland, men bædre Græsbeed, Men dog eÿ stor Engbund og ingen store Moradser, Men Græsningen bestaar derved, at Bÿen haver inddeelt deres Grunde udj Mange Marker, hvorved de kand lade nogle Hvile og nogle Dÿrker de, Dog er Plöÿe(land?) Meget större overalt baade ved Hovedgaarden og Böndergodset end som Engbonden; der findes og Fornöden underskou ved mit Böndergods udj Tvede, som er Hæssel, Torn, Elle; Naar Skoven til alle mine Böndergaarde udj Tvede var opvoxen paa et stæd, kunde den maaske være ½ Fierding Veÿs udj en Qvadrat. Men da Tvede sogn er beliggende udj Hands Maÿts Vildbane ved Tved? og mine Bönders Skouparter falder udj Fællig med Hans Maÿts: Og de andre LodsEÿeres udj bemelte Bÿe, altsaa er det mig umueligt at skrive noget tilforladeligt, angaaende denne Bÿes Situation betreffende Skoven ved denne Bÿe findes ingen Ager(?) Grunde uden alleene de som er? Begroet med skou, hvilke Grunde de bruger til Græsbed, for ræsten? dÿrkes det overalt ved denne Bÿe.

Thuröe er et om flodt Land som ligger Sönden for Biörnemoese Gaard, og under samme Hovedgaard begræben! Det Land haver i Gamle Dage været kaldet Toe Öer, af den Aarsag naar Havet Gaar Og er Höÿt Vande skiller det den udj 2de Parter, hvorved den eene som er Plöÿeland liger Norden mod Fÿen, hvor imellem Havet haver sit Löb med et smalt Dÿb som kaldes Schaarup Sunds, hvor igiennem ikke kand Seÿle store Skibe, men alleene med smaae Baade, Joller;

Lengden imellem Thuröe og Fÿen paa det bredeste er 3/4 Fierding Veÿes til Baas og den anden Part bestaar af nogen Skou og Græsning, liger Östen imod Langeland og Taasing, som grændser væsten for; denne Part bestaar meest af Bögeskou med nogle Faae Eege Jblandt og gamle Linde; underskoven bestaar af Hviid Torn alleene; ved denne Part findes een Grund kaldes Thuröe Rev som skÿder sig ½ Miil udj Söen hen? en Sÿdöst lige ud imod Trannekier Slott paa Langeland, hvilke de Söefarne derfor maae tage sig vel vahre, Formedelst de eÿ nærmere kand seÿle denne Grund end som paa 2 a 3 Faune, hvilke de kand lodde sig til fra den Norden Siide; Dette Land ligger temmelig höÿt at see til men er dog jevn PlöÿeLand. Men Jngen Sÿnderlig Græsning eller Engbund, hvoraf Jndbÿggerne om Sommerens Tiide Kunde indaule Höe til Vinterhold for deres Kreature, Men i den stæd maae Aarlig bruge deres Plöÿeland for at bekomme fornöden Forring til deres Kreaturer, af denne Aarsag kand Landet ikke være saa Frugtbar, som ellers naar Jorden kunde faae den tilbörlig Hviile.

Skitse af Thurø 1743Skitse af Thurø 1743Dette Land beskrives i Længde ½ Miil og rundt om 1 miil er i en Form og skikkelse som dette Tegn

Og Östen for Taasing indskiæres dette Land af en Viig, Som er den der deeler Landet, naar Vandet er Höÿt udi tvende Öer og er i samme Viig en god Haun for Landets Beboere, ellers er Landet saa stærk Bebÿgt, saa de ikke alleene af Aulingen kand ernære dem; Men maa og söge deres Næring ved Fiskerie og Skibs Tömmermands Arbeÿde og ved Seÿladsen.

2/ Her aules ikke andet her under denne egn, baade ved Hovet gaard og Bönderne saavelsom paa Thuröe, uden Ruug og Haure Lidet Bÿg og Lidet Boghvede (?) Jeg selv, Beboer min Gaard kand Fortæres til Huusholdningen, hvad ved Gaarden kand aules. I Thuröe slet intet til at sælge, men paa Landet kand fortæres og maae hentes meere,

Bönderne i Fÿen paa mit Gods kand undertiden afhænde noget korn ligesom Aarsens Tiid kand være

3/ Træe Frugter ere der overalt saavel paa Thuröe som i Fÿen, noget lidet af Æble og Pærer, Og undertiiden kand af hændes naar Aarsens tiid dertil giver sin Vext.

5/ Her ved min Gaard  ingen

7/ Der findes adskillige paa Gaardene? som vel holder Bier, men undertiiden er det dem ikke til nogen sÿnderlige Fordeel, kommer aldt an paa Guds Forsiun, ligesom Foraaret er mildt til, Og ef(tersom?) de kand af hænde noget sælges det til Kiöbmanden.

8/ Derom kand ieg eÿ skrive noget

9/ Findes eÿ andet Vildt end som faae Harre og nogle Vilde Ender, saa velsom paa Thuröe som og nogle Ræve andet (?) Vildt er her ikke. Jnsecter findes herudj Egnen ingen Mængde uden naar Olden Borrerne Huseere, da skades Træefrugterne, saavelsom Olden udj Skoven.

10/ Af Tamme Kreaturer, lægger Jndbÿggerne meest Vind paa Kiör og faae Beester, nogle Faar og fornöden Sviin.

11/ Havet her ved Biörnemoese og Thuröe giver ligesom paa andre stæder og Aarsens Tiider, Torsk, Aael, Makrell, Sild og faae Hornfisk, hvilke dog ikke i störste overflödighed fanges saa vidt Mig er Bekiendt, uden hvad Landets Jndbÿggere selv Fortærer og straxen Feerske Bortsælges; dette Fiskerie bliver Jndbÿggerne paa Thuröe dragen udj fra Ungdommen af, baade Mand og QvindeKiönnet, hvorved de meest Fortienner deres Levnets ophold.

13/ Derudj er ieg gandske u-bekiendt.

14/ Jngen Sÿgdomme Regierer her især.

17/ Thuröe bestaar af 90 Tdr Hartkorn og 12 Tdr Skou (?) er i störrelse som meldt i (1ste?) Post, den 3die Deel er meesten skou. Dette Land beboes af 30 Gaardmænd, hvorunder er beregnet 8te Gaardmænd som er Jnddelt af een Ladegaard kaldet Marsvinsvold og er opbÿgget af Frue Ellen Marsvins til Ellensborg da hun Eÿede Öen; Beboere Thuröe Bÿe og er derforuden 12 a 16 Huuse, saa Landet ikke kand taale fleere Beboere, Men allereede er saa stærk bebÿgt som det kand være.

21/ Vid: 1ste Post om Biörnemoese ved Thuröe Land som er et omflot Land findes dog over 50 Kilder Rundt om ved Strand Kanten som alle haver deres u-spring af den faste Grund, her iblandt er en Kilde ved den Sÿnderste Part af Landet, kaldet Steen Kelde Kilde, hvorudj det södeste Vand findes, saa Landet haver godt sundt Vand.

23/ Der findes een Liden Höÿe paa Thuröe eller steen Banke? hvor der siiges at tvende kiemper ved Naun Balder og Rone som begge skulle have holdt et Fældt slag paa denne Höÿe, og slog Balder, Rone ihiel og begravede(?) ham i samme Höÿ, og oven paa Hans Begravelse Sat nogle store Steene, hvori blandt er en steen, at Balder, haver taget med Jver paa saa, at der sidder 5 Huller i bemelte steen, ligesom det kunde være Fem Fingre, Sluttes her af det haver været en stærk mand, Siden steenen med Huulerne er öÿensiunlig at see, og saa stor, at 10 Par Hæste ikke kand trække den; dend Höÿe liger Östen for Bÿen i een Mark kaldes Bundsslette imod skoven.

30/ 1719 haver en Mand Jacob Ulfelt eÿet Biörnemoese; 1638 Eÿet Henning Walchendorph Biörnemoese Og samme Aar er bleven skiödt til ham af Otte Krafse til Lÿholm, 1674 Eÿet Frue Margrete Blome Biörnemoese gaard Og beboede samme. 1702 Etatz= Raad Knud Urne Biörnemoese, 1728 Eÿede Salig Etatz Raad Erich Scheel Biörnemoese, 1729 Eÿede Salig Major Mogens Scheel Biörnemoese, 1741 Eÿede Frue Majorinde von Holsten Biörnemoese. Hvem der egentlig haver Ladet Gaarden bÿgge derom haves ingen efterrætning, Men erfares nu at der i gamle dage, haver været een stor Bÿgning, hvilket giver sig nu tilkiende ved det ieg lader sætte een Grund til et Huus, da ieg af Jorden have Ladet opgrave Gamle Muure/