Skårup sogn 1743

| | | | |

Af sognepræst J. Reimer 9. juli 1743. Kilde: Nyborg Amt 1743. Topografisk Samling. LAO. 

Allerÿdmÿgst Erklering Over de, af Deres Velbaarenhed Mig Gunstigt Forelagde Poster, Sognet og Amtet Angaaende.

1. Under Amtet ligger adskillige Öer saasom Thaarsing, hvor der er treÿ Kirke Sogner og et Slott kaldet Woldemars Slott. Strÿnöe hvor der er et Kirke sogn og Dreÿöe et Kirke Sogn. Aurnache, et Kirke Sogn, foruden andre smaae Öer, som deels beboes, deels u-beboed

2. Landet er rummeligt hist og her indskaaren med nogle Bugter men at udsige stæderne og Bekaffenhederne kand ieg ikke, som er Fremet her i Landet.

3. Der löber nogle stæder i Landet Aaer, som paa 2 a 3 Miile og maaske meere i Giennemskiærer Landet, hvilket foraarsager at der er Mængder af Vandmöller i Landet.

4. Landet er paa visse stæder meget med Banker og Höÿe som meest ere Sandede og Gruusede.

5.J Amtet undtagen paa nogle af Öerne er Skou allevegne meest Bögeskou dog ikke af mængde.

6. Jorden kand ikke kaldes u-frugtbar ikke heller sÿnderlig Frugtbar men i mellem begge.

7. Det meeste er Kornland

8. Jorden dÿrkes alle stæder, hvor Ploug kand gaae, og nogen slags Sæd eller Korn kand Voxe.

9. J Amtet er ingen Heeder mig Vitterligt er.

10. Gandske ingen saa vidt ieg veed.

11. Jngen Flÿve Sand.

12. Der Voxer Alle slags Korn i Amtet undtagen Hveede men Haure og Ruug er det meeste og deraf kand sælges noget, dog ikke saameget af Bönderne, som af Proprietarier og Forpagtere.

13. Æbler og Pærer kand faae Bönder sælge noget lidet af.

14. Her i Amtet ved ieg ingen, men der ere de stæder i Landet hvor sligt Produceres.

15. Der ere vel dem, som kaldes DÿreHauger, men uden Dÿr af det slags som meenes.

16. Herom kand ieg ikke skrive, thi mand har ikke deraf. Endskiöndt der vel paa de fleeste Herregaarde er noget lidet men ikke af nogen Vigtighed.

17. Der kand findes her og der iblandt Bönderne dem, som kand have 2 a 3 Biestader men .. (kun) faae stæder seet Biestader i Mængde.

18. Her haves ingen som er Bekiendt.

19. Det Gode er Lidet men skadelige Dÿr saasom Ræve, Krager, Skader, Andre Rou Fugle i Mængde.

20. Sviin er det meeste Landmanden beflitter sig paa, men om hand profiterer deraf forstaar ieg ikke.

21. Herom skal ieg ikke kunde tale, thi der Findes vel dem som i dette kand give nöÿere Kundskab end ieg.

22. Paa Landeveÿen kand mand en Enkelt faae at see.

23. Herom drister ieg mig ikke at skrive noget Vist, men overlader Sagen til Phÿsicus.

24. Her er meesten en sund Clima; Springel sÿge er undertiden noget Gangbar, Ligeleedes Bröstsÿge; Sÿnderlig Urter(?) haver ieg ingen Begreb om.

25. Indvaanerne her i egnen inclinerer for Fridhed. Saa at endog saa den opvoxende  Ungdom, Tÿvende og Tiennere meest QvindeKiönnet, haver Gandske taget Magten og Mÿndigheden fra Herrer, og Hosbonden, hvilket  giör Huusstanden mere end Besværlig. Foraarsager mange raae u-nÿttige og slette Mennisker og eendeel Armelighed iblandt Menniskerne.
Sognets Mandtal af Gamle og unge kand vist regnes for 500, og i de Fiire sidste Aar ere Födde her i Sognet 104 og döede 82.

26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34/ Herom maae ieg tie.

35, 36, 37, 38, 39/ Disse Puncter haver ieg ikke at skrive om.

40. I Sognet ligger en Gammel Herregaard Kaldet Klingstrup, Bÿgt deels af Bindingsværk deels af Grundmuur, dends Förste eÿere haver været Claus Brockenhuus. Ladegaarden er gandske Grundmuuret, bÿgt af Henning Walckendorph, Fordum Lehnsmand paa Odense Kloster. Nu beboes Gaarden af Obriste Lieutnant Walchendorphs Enke Frue Höÿædle og Velbaarne Anne Margrette von Halem.

41. Jngen her i Sognet.

42. Bonden kalder sin Middagsmad Oune; Aarle om Morgenen Monole; Aftenstunden Paasteng; Sin Tröÿe en Coute. Een Hane en Kock etc.

43. Særdeeles Nomina Prpria haves ikke uden Helle er baade Mands Naun og Qvindes Naun.

P.S. Nok flerre rare Ord. Saa mou er saa mænd; Ambellere er at arbeÿde; Et Forleed een halv dag; Een Lundte, et stÿkke vej; Hersk (?) er Kiön eller smuk (?). At Feye er at tage. Een Kale Kÿen, er en voxen Dreng paa 14 Aar; Een Klatte er en Liden Pige.

Schaarup dend 9de Julÿ 1743 J. Reimer