Landet sogn 1743

| | | |

Af sognepræst Kristian Morsing, der blev kaldet til Landet sogn i 1738, hvor han virkede til sin død 1760. Kilde: Nyborg Amt 1743, s. 1255ff. Topografisk Samling (LAO)

Fölger herved allerunderdanigst som Höÿsommeligst alt hvad ieg i sandhed veed og kand svare paa de forlagde 33 Poster af Landet Præstegaard paa Thorsinge. Morsing

1/ Landets Situation og Beskaffenhed veed ieg ingen .. underrætning at give om uden allenne, at det er et Land for sig selv, omflödt af stranden paa alle siider. Og findes her endeel Elle Moeser og Moradser. Jngen Bierge her men Jorden sumpsig, sidagtig og Leer blændt. Det meeste Skou her findes er Bögeskou; her ligger ikke meget iord u-dÿrket, uden hvad Jndbÿggerne nödes til af Mangel paa Græsning. Som Veÿrliget er til bær den og Frugt til. Jngen Heeder saavidt mig er bevidst ikke heller Sandflugt.

2/ Det meeste og bæste Korn her aules, er Bÿg, dog ikke i större Mængde end til Jndbÿggernes Fornödenhed, thi Landet er Lidet men Folkerigt.-

3/ Gemeen Frugt voxer her noget af dog ikke i större Overflödighed, end Bonden kand sælge 1 a 2 Tönder om Aaret, thi meesten alle bruger deres Hauger til Kaal, Kummen og Sædeland.

4/ Salt har ieg aldrig hört nogen har giort.

5/ Her findes endeel Daadÿr, som nærer sig over alt paa Landet

6/ Stutterier er her ingen, thi skiöndt en Bonde kand tillægge et Föll om Aaret, saa Kiöber de Fleeste dog deres Bæster i Fÿen og Jÿlland.

7/ Biehauger er her ingen; Huusmændene kand undertiden have een stage eller 2.

8/ Mineralia ex Naturalia er her hverken ædel eller u-ædel.

9/ Daadÿr som for er mældt og Harer, men Fuglevildt veed ieg ikke af hvad Slags her falder, Men Krager og Skader i stor mængde giör stor skade paa smaae Lam, Gieæslinger, Kÿllinger, Hare-Unger, io ogsaa sæden baade naar den udsaaes saa og naar den kommer i Ax. Blandt Jnsegter har ieg ikke nogenstæds seet saa mgne og saa store Bremser som her.

10/ De tamme Dÿr Jndvaanerne meest legger Vind paa, er Kiör, dog kand de ikke tillægge saa mange som de ville af mangel for Græsning om Sommeren, hvorudover en Gaardmand ikke kand have uden 4,5 a 6, hvis Mælkning og Smör bruges til Huusholdningen alleene. Og för Midsommer voxer her blandt Græsset en Urt kaldet Rambs, hvilket giör Melk og smör dröjt J Huusholdningen, thi denne Urt har Lugt og smag som Hvidlög, af hvilken Aarsag Bönderne elsker denne Urt ligesaameget som deres Kiör gierne vil æde og fortære dend.

11/ Her er ingen Fiskerie, uden Hvad en fattig Mand paa Kraage kand undertiden opfiske nogle faae smaae Flÿndrer, Ulker, Torsk, Sild og stundom Horn isk: Dog er det sagt, at Hornfisk har Fordum tiid været her i saa stor een Mængde, at Landets Vaaben derover er en Hornfisk.

12/ Miile Pæle er her ingen, thi Landet er ikkun 1 Miil Lang.

13/ Sÿnden Vind er her som andenstæds gierne den Frugtbareste

14/ Sprinkel sÿge Pleÿer meest her Foraar at grassere, og rart (sjældent) at nogen som ikke er föd paa Landet skal undgaae. Ieg som en fremmet her har hver Aar siden ieg hidkom prövet same sÿge.

15/ J min betroede Meeninghed er 1740 Föde 17 döde 15, 1741 Föde 20 döde 9, 1742 Föde 17 döde 21.

16/ Paa Præstegaardens Plöye og Sædeland findes ungefær 100de opelskede smaae Eege træer tilligemed nogle faae Hæssel, Torn og Skou-Abel, til Strammelse en Bögeskou kaldes Wornes, til Lundbÿe og saa en Bögeskou kaldet Nörschou, Hvor stor kand ieg ikke viide men derom giver Landets Eÿer vel nærmere underrætning.

17/ Jngen Öer eller Holme findes til min Meenighed.

18 indtil 31/ incl. kand ieg ikke Besvare til nogen Viis og Fuldkomen underrætning.

32/ Landets Jndföde bruger gierne i deres Talemaader "ÿ2 eller "iu" i stæden for "U" ex gr: "Kruset" kaldes "Krÿset" een "Budike" een "Bÿkke". Og naar de nævner "Fanden", som desværre saa ofte skeer, saa siiger de "Fænen".

33/ Her paa Landet har for noget siden boet en Qvinde ved Naun Wenneke, hvilket naun ieg ikke för har hört.

NB; Angaaende Ste Olufs Capell som Fordum har staaet paa Lundbÿe Mark, da har ieg med 2de af de ældste Mænd paa Landet beseet stædet, og Berætter same Gl: Mænd, at ......