Bregninge sogn 1743

| | | | | | |

Af sognepræst Kristoffer Iversen, der blev kaldet til Bregninge sogn 1738, hvor han døde 1751. Kilde: Nyborg Amt 1743, s. 1242ff.. Topografisk Samling. LAO

Hvad som af Breigninge Sogn paa Thorsinge Land viides at give Efterrætning om paa de 33 tilsendte Poster.

1/ Er Thaarsinge Land en Omflödt Öe. Östen for Landet paa hin siide Havet ligger Langeland, Sÿnden for Landet Strÿnöe, Wæsten for Landet Æröe, og Norden for Landet Fÿen.

Bregninge kirkeBregninge kirkeDen Nordre Part af Landet er Breigninge Sogn, som ligger særdeeles höÿt, og skilles fra Fÿen ved Svendborg Fiord. Jngen Söe eller Moradser, saa som den Part af Landet ligger meget höÿt især Breigninge Kirke, som ligger paa en höÿ Sand Bakke, hvorefter de Söefarende Seÿler.

IngershøjIngershøjJorden er meesten ievn uden nogle store Höÿe paa Marken, som fortælles om at skal være Begravelser, men Viides ellers ingen Efterrætning derom; Adskillige store Sandbacher findes her ogsaa, hvoraf nogle saaes huer 8de, 12te oc 16de Aar efter Berætnings Aarsag fordj det er Sand.

Skou findes her ogsaa udj Sognet - en Væsten paa Landet kaldet Horse-skou, En norden paa Landet kaldet Breigninge Skou, en Östen paa Landet om til Sönden kaldet Peerskou, meesten Bögeskou, faae Æske, Eege og Elle træer.

Paa denne Part af Landet falder ikkun lidet Bÿgjord, eÿ engang aflen til Bondens Brug, lidet Ærter saaes, meest Ruug og Haure. Frugtbarheden ligesom Veÿrliget falder, naar det er tör og varm Sommer Aules ikkun lidet, saa som Jorden er Sandet. Frugtbarest ved vaad Sommer og Tempererede Luft, Gandske lidet Eng, ingen Moeser, ingen Heeder, ingen Sandflugt.

2/ Gives Efterrætning om udj ommelte förste Post og aules eÿ meere end til Bondens fornödne Brug.

3/ Faae Frugthaver med ordinaire Frugt Æbler, Pærer etc: er meere end til Bondens egen Huusholdning.

4,5,6,7/ Findes eÿ her.

8/ Viides eÿ heller noget af.

9/ Her findes Daadyr, Brunne og hviide Harer, men hvad slags Fuglevildt viides eÿ, og Jnsegterne er her som paa de nærmeste omliggende stæder.

10/ Tamme Kreature legges kun lidet til af, saa som Kalve, Föll i Mangel af Græs og Höe, Lam, Giæs findes her som paa andre stæder, men de ere mindre af Skabning.

11/ Lidet Fiske Fangst, intet uden hvad som Kraage, i smaae Torske og Siile Garn kand fanges, dog eÿ udj Overflödighed; Fangsten bestaar udj Torsk, Sill, Aal, HornGive (Hornfisk), Makreel, Plæder (Flynder), Sunde ((Smede)(?)), Steenbidere og Smörbudiche (?), dog faae af de 2de sidste.

12/ Jngen Miile pæle, thi Landet beregnes ikkun til en Miil.

13/ Luften her, er som udj Fÿen uden hvad Taage stranden kand Foraarsage os som er den saa nær, som og saa iblandt kand beskadige baade Mennisker og Landets Frugter og Opvexter.

14/ Udj Bregninge Sogn har /Gud være Lovet/ udj en 5 aars tiid  ieg haver været her eÿ været nogen Smitsom eller graserende Sÿgdom uden hvad for- og efteraars Luften kand incommodere, men dog eÿ almindelig. Urter voxer her som Apotequere og Cirurgi samler af her paa Landet, Holtz-Roed, Aland-Rod, Angelica, Lupstilk (?), Hÿpericon, Regnfær.
Foruden andre almindelige markurter.

15/ Jndbÿggerne her er Arbeÿdsomme nogle dÿrker Jorden, nogle Söefarende, nogle Skibs Bÿggere, Skibs tömmermænd. Fra Aar 1738 da ieg kom til Embedet til Jndeværende Aar 1743 er udj Bregninge Sogn döde 93 og Föde 119.

16/ De 2de Aaben mælte förste Skove Horse og Bregninge Skou er ikkun smaae meest Bögeskou, den 3de Peerskou; En stor tÿk skou Meest Bögetræer.

17/ Udj Svendborg Fiord Nordost for Taasinge Land ligger een Liden Holm ubeboet kaldet Kieg Holm, hvorpaa græsses 6 til 8te Faar, Een anden Nordvæst for Landet u-beboet kaldet Eg Holm, hvorpaa græsses 4re Höveder og om strandkandten paa samme Holm groer Vilde Asparis, meesten ligesaa gode, som de der voxer udj Have, begge disse holme tilhörer Thorsinge Lands Eÿer. Landet her er meeget Folkerigt.

18/ Svendborg Fiord eller Svine Sundt kommer Östen fra, gaaer Norden for Landet væster paa og beskader eÿ Landet nogen stæd med Oversvömmelse.

19, 20, 21, 22/ findes her udj Sognet intet af.

23/ Besvaret i den förste Post.

24/ Findes eÿ her det ieg veed.

Landgangen ved TroenseLandgangen ved Troense25/ Norden paa Landet langs med Fiorden liger en liden Bÿe kaldet Troense, som haver Fridhed til at Seÿle, ved hvilken Bÿe er en Kostelig trÿg og Sikker Haun, hvor Skibe ligger udj Haun om Vinteren.

26, 27/ Viides eÿ at give Efterrætning om.

28/ Udj Bregninge Sogn ligger Thorsinge Birketing

29/ Findes intet her af.

Niels Juel til Valdemars SlotNiels Juel til Valdemars Slot Valdemars Slot 1754Valdemars Slot 1754 30/ Thorsinge Slott ligger udj Bregninge sogn kaldet Waldemar Slott beboes af Höÿædle og Velbaarne Hl: Obrist Lieut: Niels Juel som haabes at give den bæste Efterrætning derom, som og saa om Capellet som ligger udj Gaardens Bÿgning.

 

 

 Benedict Jacobs gravstenBenedict Jacobs gravsten Svend Sassersøns gravstenSvend Sassersøns gravsten31/ Antiqviteter veed ieg eÿ nogle findes her undtagen den steen udj Bregninge Kirke, som siunes at være udgraven rund om Kandten med Runde Bogstaver som meesten er slaget udj 3 stÿkker dog kand sees midt paa dend at være udgravet et Kirke Bæger, oven for dette Bæger mod væsten en særdeeles Figur som skabning af en Haand med 3de Fingre, der oven for igien en rund ud gravet Kreds eller Huule, steenen er Aflang udj Længden Fuldkommen 2½ allen, udj Breeden mod væsten 1½ al, mod Ôsten 1 al: Underrætning kand ieg eÿ give om dend men siges at kunde bekommes udj Lande Præstegaard hvor alle ting findes, baade om Lande og Bregninge Sogn, men mig intet overleveret af hvad som betræffer Bregninge Sogn.

32/ Talemaaderne her er almindelige, som paa de andre omliggende Öer undtagen at Kruus nævnes Krÿs, Tiære nævnes Kære, een god stærk Höst kaldes Een Kevled Höst.

33/ Nomina Propria, Mænds og Qvinders Naune ere almindelige.

Som er dend Efterrætning ieg udj underdanighed veed at give om Bregninge Sogn.

Breigninge Præstegaard d 22de Julj 1743. C. Iversen