Svendborg Købstad 1743

| | | | | |

Resens kort over Svendborg købstad 1670Resens kort over Svendborg købstad 1670Af sognepræsterne Gregers Hiort, kaldet 1730 til Vor Frue og Nikolaj Reiersen, kaldet 1741 til St. Nicolai.
Svendborg 29. juli 1743. Kilde: Nyborg Amt 1743, side 1103ff. Topografiske Samling. LAO.

Til det af Höÿædle og Velb. Hr. Conferentz Raad og Amtmand Adeler reqvirerede Posters oplÿsning indsendes fölgende Berætning angaaende Svendborg.

1/ Svendborg Kiöbsted ligger Paa den österlige Deel af Fÿen, hvor Landet indskiæres af Söen, som giör Haun for Bÿens Fartöyer. Den ligger paa en Bakke; uden om Bÿen paa den Nordre siide löber en Liden Bek, som paa sine stæder indledes Bÿen ved Render, hvilken driver 2de Möller i Bÿen og har sit udlöb i stranden ved den sidste omkring Bÿen.

Svendborgs bymarker 1748Svendborgs bymarker 1748Paa de 3de siider ligger dens Markiorder, som er Höÿt Land i hvilke Marker findes Endeel skou af Eeg og Bög samt underskou af Torn, Asp, Hæsle. Jorden er ikke alle stæder lige Frugtbar, ei heller beqvem til alle slags Korn, hvorfor den er delt saa, at alle har god og slet Jord. Den kunde meget forbedres ved Giödning, dersom mand maatte rÿdde lidet af underskoven bort, og Bÿens iorder kunde blive inddeelt i beqvemme Marker, da Bÿen kunde faa fornöden Græsning og Sædeland og paa en meere Profitabel Maade benötte sig dem Herlighed den har tilKiöbt sig. Kirkerne kunde og Profitere i deres Indkomster ved Tiendens Forbedring. Jorden bruges Aarlig og hvad der ikke dÿrkes ligger til Höeslet saasom her er eÿ nogen særdeeles engbund til Bÿen uden hvad Vænger visse Folk kand eÿe. Det er ellers at agte ved denne Bÿe frem for ved andre Kiöbstæder at saavel Plöÿelandet som græsbeedet er inddeelt efter en Kongl: allernaadigst Befaling paa alle Jndbÿggerne i almindelighed uden forberörte Vænger og Hauger saa at ingen Gaard eller Huus som Ao 1722 var bÿgt er udelukt fra at have Andeel i Marken af Jord og Græs efter sin Grund Taxtes Störrelse. Disse Bÿens Marker som ligger Norden og Östen Bÿen kaldes Holmene som ere deelt i Græs og Plöÿe Holmene. Höemarken og Öxenbierg som bruges af indbÿggerne til Kornland og Höebierring og Haldenskoven som er alleene Græs beed for Bÿens Kreature, de have tilforn lagt under det Kongl: Örkild Slott og i Höÿlovlig og ihukommelse Kong Friderich den 2dens Tiid er forundt Bÿen i Leÿe af Hands Maÿts indtil Ao 1722 Da de bleve soldt heele Bÿen til Eÿendom af Höÿloulig af ihukommelse Kong Friderich den Fierde hvorved denne Bÿe fik en stor Herlighed i det at mand i de 2de Græsmarker her til Bÿen kand græsse en anseelig Deel Höveder.

2/ Kornets Auling her til Bÿen er vel god af Ruug, Bÿg, Haure og Bl(end)-Korn som Jorden er beqvemmest til at give af sig, naar den got dÿrkes men der aules ikke i större Overflödighed end at mand io maa Kiöbe andenstæds til sin Huusholdning og ingen veed vi, som af sin Kornland alleene kand nære sig, men det meeste som er Aarsag til at Jorderne drives er, at mand faae Halm Foder til de Kreature, som i Kiöbstæder ligesaavel som paa Landet behöves.

3/ Træfrugt er her omkring Bÿen i Haugerne iblandt tæmmelig, dog veed vi ikke at den Voxer i större Mængde end at Jndbÿggerne ei kand fortære den. Thi har nogle at sælge er derimod flere som behöver at kiöbe Æbler, og Pærer er den meeste Frugt her voxer.

9/ Vildt, Fiirfodet og Fugle ved vi ikke findes i nogen overflödighed heromkring i Bÿens Marker, der ligger i Vilt-banen, og hvad slags Vildt der findes meest af kand vi ikke mælde, som vi smager en Hare eller noget slags vilt mellem Aar og Dag, eÿ heller sees andet Vildt end en Deel Ræve Unger der bringes til Bÿen af smaae Drænge, som ligger med dem og siger om mand vil logeree Grise, Giæs og smaae Lam; sluttelig er Ræven det meeste Vildt paa vor Egn. Jnsecter findes her ikke viidere end andenstæds eÿ heller i stoere Mængder.

10/ Jndbÿggerne holder Kiör og faae Faar meen eÿ fleere end til deres Huusholdning behöves.

11/ Stranden giver her omkring adskillige slags Fisk af sig ligesom Aarsens tiid förer med sig neml: Aael, Flÿndrer, Makreel, Sild, Torsk, hvilket slags fanges i störste overflödighed og föres af de omliggende Öboere til Bÿen.

13/ Luften er meesten Tempereret, det skadeligste Veÿr for Jorden er törke saasom Bÿens Marker ligger höÿt og er endeel Sandagtig og Leeret Jord; for Mennisken befindes taage Og Damp agtig Veÿr skadeligst.

14/ Jngen særdeeles Sÿgdomme er os Bekiendt Regerer her omkring; der findes dog somme Aar en Sÿgdom meere end en anden at tage Overhaand, saa har Sprinkler og Flekfeber for et Aars tiid siden lagt mange paa Sengen og endeel deraf bortdöde. Smaae Kopper grasserer gierne aarlig iblandt Börn. Foraaret bringer ofte Brÿstsÿge med sig, som mand meener kommer af den fugtige Grund vi boer paa; thi ihvorvel Bÿen ligger höÿt paa sine Stæder, er iorden dog over alt Sehr Vandrig og fuld af Vælde Kilder.

15/ Jndbÿggernes ungefehrlige Tal i denne Bÿe, som meesten Parten er Fattige Folk, har i de 2de sidste Aaringer vaaren næsten 12 à 1300 gamle Folk og Börn. I de 3de sidste Aar nemlig: 1740 - 41 og 42 ere Födde Eet Hundrede og Tredsindstÿve derimod döede Et Hundrede Sex og Fiirsinds tÿve.

16/ Omkring Svendborg tilhör Hans Maÿts Skoven paa Bÿens Marker hvis Situation, störrelse og strækning Skourideren best kand beskrive, som har opsÿn med samme.

17/ De nærmeste Öer ved Svendborg er Taasinge, som ligger strax östen Bÿen og Thuröe omtrent ½ (?) Miil Sÿd ost derfra.

18/ Her omkring viides ingen Fiorder eller Viiger, som enten kand demmes eller skiermen skiæres (?) til nogen nÿtte, uden om Schaarup Sund, der skiller Thuröe fra Fÿen kunde giöres Navigabel for större Fahrtöÿer end Baade, thi da kunde de Söefarende her fra Bÿen saavelsom de der andenstæds fra Seÿle her omkring, vinde en haaben (?) i deres Seÿlads, da de nu maae gaae uden om Thuröe.
Men det ville ikke skee uden stor Bekostning, hvad nÿtte det var til kand ikke saavel Demonstreres, som om mand kunde forfatte et Kort over Stædernes Situation, som da bæst kand oplÿse dets Beskaffenhed.

24/ Denne Bÿe er inddeelt i 2 Hoved Sogner, som kaldes efter deres Kirker St: Nicolaj og Wor Frue.
Vor Frue kirke i SvendborgVor Frue kirke i SvendborgVor Frue Kirke er en æld gamel Bÿgning uden tvivl bÿgt af Kong Svend kaldet Tviskæg, hvorom findes fölgende Jnscription i bemte Kirke, som er renoveret af een af de gamle Hellevader vel Helvader.

Svend Tviskæg Konning med stor ære
der hand mon Danm Krones bære.-
Et Tusind Aar og ved den tract
Efter man at skrive begÿndt
Fra Christi Guds Söns Födsels Tiid
Svendborg hand bÿgde med stor Fliid
Paa dette Stæd hvor Kirken staar
Derefter ved Toe Hundred Aar
Waldemar Seÿer hvor af gaae Rÿe
Bÿgde Örkild Slott ved Östen Bÿe
Og stiftet saa Vor Frue til Ære
Kirken som du see staae her.
Bÿgde ogsaa et taarn ved Strand
Som mand före over til Taasing Land
Gud lade Svendborg staae i roe
Med alle de deri bÿgge og boe

Og Lad det gaae os alle Vel, Her Niels Hellevad önsker det Ao XXX

Prædikestoelen er givet af Hr. Ditlev Sehested og Frue Ingeborig Rosenkrantz 1597, hvis Fædrene og Mödrene Vaaben staar derpaa, de har Ladet den staffere med Forsölvning og Maling 1599, men skiulet eller Dækket oven over har de eÿ ladet bekoste för 1605, da den muligviis af dem er Renoveret.

Der findes vel nogle faa Epitaphier og udhugne steene, som Jndbÿggerne have givet til Kirken og lagt over deres Döde.......

Præster herved Kirken
1. Hl: Hans Gaas vixit 1530 og blev kaldet at være den förste evangeliske Biskop i Trunhiem i Norge.
2. Hl: Christen Schrog vixit 1537 og underskrev den Latinsche ordinantz.
3. Hl: Jörgen Skiold döde 1547 sees af hans Epitaphie som paa en Lille Tavle er indsat over Skriftestoelen her i Kirken.
4. Hl: Rasmus N: vixit 1555.
5. Hl: Hans Eskildsön som var Provst her i Sunds Herret döde 1587.
6. Hl: Jörgen Marcussen döde 1627. Efter at han hafde været Præst her ved Meenigheden i 40 Aar. Hand staar Udhugget paa dend oven anförte Prædikestoel i fuld Corpus med sin Præstelige Habit.
7. Hl: Peder Schaaning Proust i Sunds Herret kaldet 1628 döde 1662
8. Hl: Lukas Madsen Friis kaldet af Borgemæster og Raad ligesom hands Formand paa Meenige Almuens Vegne 1662 og döde 1687 efter at hand haffte levet her i Ministerie 25 aar.
9. Hl: Povel Jacobsen Langeland kaldet af Kongen d 9de April 1687 og döde d 18 Dec 1729 efter at hand havde levet i Ministerie 42½ aar.
10. Hl: Gregers Hiort kaldet d 3 aprilis 1730.

Nicolaj Kirke, SvendborgNicolaj Kirke, SvendborgSt: Nikolaj Kirke synes at være Bÿgget eller saa godt som gandske restitueret Ao 1585 efter en Jnscription som staar paa Prædikestoelen He(?) opus Completum est regnante Fridericho Sucundo Anno Domini 1585 Secunde die Aprilis. (?)

Naar Vor Frue Kirke ligger paa en Bakke saa er derimod denne Kirke bÿgget des siidere ned at mand paa sine stæder baade i Kirken som og paa Kirkegaarden neppe kand grave ½ Al: för mand kommer til Wand, som ikke giver liden Besværlighed, naar mand skal begrave Liig, og allerhelst om Vinteren, da Gravene ofte maae öses för Ligget kand komme deri.

I Kirken findes vel adskillige epitaphia og udhuggen gravsteene som Jndbÿggerne har ladet indrætte for deres Familier og siden der intet mærkværdig findes i samme, sÿnes de u-fornöden at anföre uden allene disse. I Choret findes en Liigsteen, hvori er hugget i fuld Corpus en gl: Geistelig Persohn i sin gandske Geistlige Habit men viides eÿ hvem det haver været. Det er allene deri, at mand af de Walckendorphers Vaaben som findes uden paa steenen kan slutte hand har vaaren af den Familie, der har betient noget Embede ved Kirken i forige tiider. ....

Paa indhegningen om Fonten findes de Præster afmalede som fra Reformation have vaaren ved Kirken og skal være fölgende:

1. Hl: Hans Rasmussen levede 1532
2. Hl: Christen Skrog Præst 37 levede 60.
3. Hl: Michel Christensen levede 1568 og 1575.
4. Hl: Michel Stogaard döde 1580
5. Hl: Jens Sörensen Præst 1580 döde 94.
6. Hl: Povel Andersen Præst 1594 döde 97.
7. Hl: Segud Jörgensen Præst 97 leved: 1618. Om denne resorneres at skal have været Proust i Sunds Herret.
8. Hl: Peder Wiborre Præst 5 eller 6 aar.
9. Hl: Hans Zachariasen Præst 1 aars tiid döde 1628.
10. Hl: Lauritz Nielsen Heldvad Præst 26 eller 28 (?), döde 77. Var Provst over Sunds Herret.
11. Hl: Hans Lauridsen Hellevad vice Pastor 69 Præst 77 döde 91.
12. Hl: Gamaliel Nielsen vice Pastor 87 Præst 91.
Saavit gaar optegningen paa Funten.
Siden den tiid har vaaren Sogne Præster
13. Hl: Hans Frich som Succederede Hl: Gamaliel, der döde 1718 og var Sognepræst til St: Nicolaj Kirke indtil 1729, da hand blev kaldet til at være Sognepræst i Nÿborg og Proust over Winding Herret.
14. Hl: Sören Storm kaldet 1729 död 1735.
15. Friderich Christian Warde
16. Mag: Nicolaj Reyersen kaldet den 15 Maÿ 1741.

Gråbrødre Klosterkirke i SvendborgGråbrødre Klosterkirke i SvendborgForuden disse 2de Sogne Kirker er end en Kirke, Kloster Kirken kaldet, hvilken har henhört til det gamle Graabrødre Munke Kloster som Ao 1288 skal være stiftet. Dette Kloster er siden Reformationen kommen i Private Folkes Hænder og derved hartad intet meere bleven til overs af den Gl: Bygning end Naunet. I bemelte Kirke som endnu er i god stand og holdet vedliige, bliver ingen Ordentlig Gudstienneste forrættet uden at samtlige Bÿens Præster skiftes hver Söndag i Fasten at Prædike 12 Prædiken der udj for Begge Meenighederne, som deri samles, saa tienner den og til begravelse stæd for begge Meenigheder.

Hos samme Kirke findes den forrige Latinske Skoele, som nu er Forandret til en Dansk Christendoms skoele, hvilken er en Gl: Grundmuuret Bÿgning og uden tvivl en Levning af det Gl: Kloster.

25/ Ved Svendborg er en ÿpperlig god Haun som neppe ved nogen Kiøbstad findes bedre eftersom Skibene af intet Veÿr kand tage Skade, den er i den Viig, som Havet skiær ind i Landet og giöres sikker ved en liden Holm, som ikke uden det er laugt Vande, kand sees og kaldes Kieholmen.

26/ Ved Bÿen er Told og Losseplads. Den nærmeste Kiöbstæd her ved er Faaborg, der ligger 3 Miile her fra.

31/ I Forberörte Kloster Kirke berætter Arild Hvidfeldt og andre Danske Historie Skrivere, at skal være begraven en af Kong Abels Sönner naunl: Abel, hvorpaa mand nu ingen Kiendetegn haver enten af Epitaphio eller nogen Jndbÿggernes Tradition paa hvad stæd i Kirken dette Konge Liig skulle være nedsat, hvorfore mand ikke veed om det end ligger u-rört eller for længe siden er opgravet eller formuldet. For et aar siden blev en Grav kastet i Kirken oppe i Choret paa den Söndre siide af Alteret, hvori fantes eendeel Menniske Been af en overmaade störrelse frem for vore Tiiders Mennisker, ia næsten Dobbelt saa store som nu; der fantes og en Hue, som sÿntes at være virket af Silke og et Silke Klæde som efter Graverens Berætning i Jorden ved Beenene igien blev forvaret, siden det imellem Hænderne falt i stÿkker, da det kom i Luften, saa for andret var det.

Dette er al den Oplÿsning, som paa reqvirerede Poster angaaende Svendborg kand gives af
Gregers Hiort N. Rejersen
Svendborg d 29de July 1743.