Sankt Nicolai sogn i Svendborg 1690

| | |

Sankt Nicolai kirke i SvendborgSankt Nicolai kirke i SvendborgAf sognepræst Hans Hellevad, Sankt Nicolai kirke, Svendborg 1690. Kapellan 1669, afløste faderen Lauritz Nielsen Hellevad i 1677. Hans Hellevad døde 1691.

Sogne Præsten til St: Nicolai Sogn i Svendborrig

1. Pastores à tempore Reformationis, haffver Jeg eÿ kundskab om flere, end disse effterskreffne:

Her Jens Söffrensen
Her Jörgen (?) somme referer at hand skal have Veret Magister
Her Segud Jörgensen Proust udi Sunds= Herrit refereris om ham, at hand skal have Veret Sogne Præst til St: Nicolai Sogn i 40 aar.
Her Peder Pedersen Viborg ichun faae aar Præst
Her Hans Zachariasen iligemaade en kort tid Præst
Her Lauritz Nielsen Hellevad Proust udi Sunds Herrit, Blef Sogne Præst til St. Nicolai Kirche Anno 1628 og döde 1677.
Her Hans Lauritzen Hellevad blef Sogne Præst 1677
Her Gamaliel Nielsen designitus (?) Pastor, blef ordinerit 1687.

2 Decimantes

Thurø kirkeThurø kirkeTil St: Nicolai Sogn er Annexerit en liden Öe Ved nafn Turöe, Hvor paa findis 11 Hele gaarde og en Ladegaard, af samme Öe er giwet til Sogne=Præsten til St: Nicolai Kirche af Arrilds tid 7 pund Tiende Korn, det halfve i rug og det halfve i Bÿg. Paa samme Öe haffver Sl: Velbÿrdig Frue  Ellen Marsvin til Ellensborre ladet en Kirche opbÿgge Anno 1639 og Annexerit dend til St: Nicolai Sogn, og fordi Sogne Præsten til forbemelte Sogn skulle reise der neder, og forrette Guds tiennesten der, haffver Velbemelte Velbÿrdig Frue, lagt endnu itt pund til de 7 forrige pund Korn, som skal givis af Ladegaarden. Dernest hafver dend Salige Frue lagt til Vis Lön til bemelte Sogne Præst for sin store umage 11 Rix Daller udi penge og en Rix Daller Hver offers dag paa de 3 höÿ Fester som Patronen til Öen self udgifver.

For det andet nÿder Sogne=Præsten til St: Nicolai Sogn tiende aff itt HalffHundrede Parter Jord, som ligger her for Svendborrig og kaldis Örchels=Fangs Jord.

Ennu nÿder samme Præst nogen tiende af nogle smaa Venger, som paa St: Nicolai Sogne=grund findis Jndhegnede og kaldes Vibelt.

St. Hans tiende af Föl og Bier, som hand allene beholder, saa ogsaa af Lam, grise, Kid og Kalfve, Höns og gies, og Ænder, kand mange aaringer iche belöbe sig 1 march danske.

Paa Turöe nÿder Sogne=Præsten til St: Nicolai Kirche ingen Qvægtiende, Være sig i Hvad nafn det Være kand, mens samme tiende er beregnet i de 11 Offven omrörte rix Daller, Hvorfore Herskabet self oppebruger samme tiende af Bönderne paa Öen.

3. Reditus Festivales

1. Offer nÿder hand (1) til de 3 Höÿe Fester förste dag i St: Nicolai Kirche, og anden Dagen paa Turöe (2) Alle Helgens dag, som nu er ichun meget tinge. (3) Offer med Brudefolch, (4) Kirche=Gangs Qvinder, (5) med Börn som döbes.

2. St: Hans Rente bekommis ingen af bemelte Sogner.

3. Jule rente ej heller.

4. For Paaske rente i St: Nicolai nÿder hand 8 skilling Danske af Hver gaard og 4 skilling af Hver boe, som udgifVis til 2 Terminer Sc: til Paaske og Michels dag og Kaldis Præste=penge. Paa Turöe nÿder hand til Paaske Rente 4 skilling Danske af Hver mand og betalis paa Langfredag.

5. Lig = penge

Ædificia

1. St. Nicolai Præstegaard, som høre Kirchen til, ligger i grunde nedfalden, Hvorfor Kirchen hafVer betald 18 Sl: Daller aarligen til huus leje af en anden gaard i nogle aaringer, Kirchen hafVer ej middel til at lade dend opbÿgge, Det forarmede og ringe Borgeskab ej heller.

2. Jngen Ager eller Marcher findes til St: Nicolai Præstegaard, ej heller Inventaria, Huuse, som Præsten tilhör ingen, ej heller nogen Annexgaard.

5. Beneficia.

1. Mensalia nÿder Sogne Præsten til St: Nicolai Sogn ingen.

2. Kongens tiende nÿder hand af Kirche Bÿe Sogn,

3. Stipendii penge af Kirchens Regenskab 2 mark Danske.

4. Legata Jngen til Sogne Præsten til St: Nicolai Kirche.

5. Fri ilden Brand og Olden. Paa Turöe nÿder hand fri Olden til it tal Svin, naar Olden er, og et Træ, naar der er begierendis.

6. Gravamina

1. Jngen Pension til nogen Enche ej heller til andre givis af St: Nicolai Kald.

Kirkeby kirkeKirkeby kirke Lunde kirkeLunde kirke2. Anno 1572 skal Kirchebÿ og Lunde Sogner Wæret Annexerit til St: Nicolai Kald, mens Sogne=Præsten, som dend tid Var, skal hafde afsagt sig med samme tvende Sogner for sin samVittigheds skÿld, fordi hand, som hans egen ord lÿder, med sin gode samVittighed, ej Kunde forrette samme Kald, og for sit Kalds forringelse begierit Kongens tiende af bemelte Sogner, mens blef ichun forundt tienden af Kirchebÿ allene.

St: Nicolai Kald er ellers et forringet Kald, thi der udi findis nedbrudt siden Anno 1657 nesten 70 gaarder og huuser; Borgeskabet der udi ogsaa meget forarmit, Hvor ud offVer offeret paa de 3 Höÿe Fester er merchelig forringet, det offer som falder paa alleHelgensdag kand ichun belöbe sig aarlig til en 10 eller 12 mark penge, Lönnen er ogsaa paa nogle aar meget forringet med uVisse, thi Ligene bæris nu hen mesten uden lig prædichener, og giVis for at kaste Jord paa it lig ichun 1 mark Danske, eller 24 skilling; for mange Slet intet, med et par Brudefolch, som kand være et par eller to om aaret, kand man ichun faae en fem mark Danske eller en rix Daller almindelig og det i Höÿeste 2 Sl: Daller.
Offer med Börn, som döbis, er undertiden 12 skilling, undertiden 24 skilling Danske.
Kirchegangs Qvinders offer ogsaa nu omstunder meget forringet, thi en Qvinde, som holder sin Kirchegang effter sin Barne=Födsel, gifVer ichun til offer en rix mark, 28 skilling eller 2 mark D: almindelig, de faae par Qvinders offer, som fölger hende, er mange gange ichun 10 eller 12 skilling Danske.

7. Hospitia pauperum

findis ingen i St: Nicolai Sogn, Schola publica en Latinske Skole, som er beliggendis imellem begge Sognene her i Bÿen og hörer lige saaVel til St: Nicolai Sogn, som til Vor Frue, hafVer ogsaa sin meste indkomst af St: Nicolai Sogn.

8. Documenta publica

Ellen Marsvin (1572-1649)Ellen Marsvin (1572-1649)Som Sogne Præstens Jndkomster Ved kommer, 1 Et Konge bref paa Kirchebÿ tiende, 2 Velbÿrdig Frue Ellen Marsvins bref paa Turöe, Hvor udi hun perpetuerer Turöe til St: Nicolai Sogn. Denne Specification at Være rigtig Vidner Jeg med egen Haand. Svendborrig dend 12 Maÿ Anno 1690.
Hans Lauritzen Hellevad