Vor Frue sogn i Svendborg 1667

| |

Sognepræst Lucas Madsen Friis' underskriftSognepræst Lucas Madsen Friis' underskriftAf sognepræst Lucas Madsen Friis, født i Svendborg. Hans fader hed Mads Lucasen Friis, blev kaldet 1662, 25 år gl., og var præst i Vor Frue sogn til 1687.

Wor Frue Sogn J Swendborrig!

 

Vor Frue kirke i SvendborgVor Frue kirke i SvendborgNaar Jeg Underskrefne Anseer Wor Frue Sogen J Swendborrig, och dets tillLiggenis Præsterendte och Jndkomst Som det haffr Weret tilforne, och Som det nu er, Da befinder Jeg saa stoer Ulighed der Jmellem, Som Jmellom det der stoert och lidet er; thi haffuer Vor Frue Sogen J Swendborrig Weret saa got tilforne, Som nogen Præst Udj de smaa Kiöbstæder eÿ allene her J Fyen, men och J andre Lande haffuer kundet besidde; Men befindes nu saa ringe, At Jeg med Sandhed [huorpaa Jeg Kreffuer Gud, Som Veed alleting, Saaoch Alle Mennisker, der Weed at sige af denne Bÿ, til Widne] kand sige, At det er nu med de allerringeste iche i Kiöbstæderne, men J dette heele Land; Huilchet mand ochsaa kand see och Slutte af efterfølgende:

Tved kirke og præstegårdTved kirke og præstegårdI. Er Tveede Sogn, Som Waar tilforne annexerit til Vor Frue Kirche i Swendborrig [Ligesom deri alle Smaa, ia och i somme större Kiöbstæder, huor der er ringe Jndkomst til Præsten, findes endnu Annexer] taget med alle hærfraa, efterat det af Kong Christiano 3 Salig och höÿloflig Jhukommelse, Udj det 1554 Aar, Paa Simonis et Judæ  Apostolorum (28. oktober) Dag, [huilchet Kongebref Jeg in Originali kand producere] Vaar beVilget, at Tveede Kirche skulde tilLuches och Sognefolchet J Tveede Sogn skulde Söge til Vor Frue Kirche J Swendborrig, Paadet at Sognepræsten til Vor Frue Sogn J Swendborrig, iche skulde besværes med at holde Capellan. Dette stoed saa J 4 Aar indtil 1558. 10 Juni, da Tveed Sogn blef skillet fraa Vor Frue J Swendborrig, Och i stæden derfor blef till Sognepræsternes Underholdning i Swendborrig perpetuerit Skaarup Konge-Thiende, Som dog er ej fierdeparten saa goed Som Tveede Sogn er.

BjørnemoseBjørnemoseII. Er Biörnemoesegaard och de thuende Örchelsmöller kommen fraa Vor Frue Sogn, Huorpaa er et TingsWinde givet paa Swendborrigs Bÿeting 1563 Mandagen efter Dominicam (?), At de skulde gaae till Vor Frue Kirche i Swendborrig, Och der giffue Præsten thiende och offer; Men nu söger de Tveede Kirche!

Dette er nu fraakommen, det mig Witterligt er; Och Huad Sognepræstens Rendte och Jndkomst til Vor Frue Sogn J Swendborrig, Som den nu er, er anlangende, Da er J stæden for Tveede Sogn perpetuerid, som ObenBemeldter, Skaarup Kongl: Maytts: Anpart Thiende, Huilchen Dog eÿ Kand Tveede Sogns indkomst, Baade fordj Kornet tit och ofte slaar sig, Dog naar den er allerbest, Kand den dog intet Lignes mod Tveed, Saaoch fordj Bönderne Thiender det Vogeste til Sognepræsten udj Swendborrig, fordj hand eÿ alltid for sit embeds Beswerlighed eÿ kand drage ud paa marchen at Besee och telle deris Korn, Och nu J synderlighed fordj Bönderne ere endeel fraa gaardene, endeel forarmede; Saa och endelig fordj Jeg Aarligen gifr Deraf fem Sldlr, Huilchet aldrig mine Formend giorde.

II. De 3 Almindelig offers Dage, Da paa huer Dag Kand offres Præsten thi Slettedaller.

III. Alle Helgens Dags offer, Huilchet er beVilget Sognepræsterne och Capellanerne J Swendborrig til (?) et Slachtenöed, Dog hielper Kun temmelig til det; thi Jeg nu J 6 Aar Jeg haffuer Weret her, haffuer eÿ faaet fuldt 4 Slettedlr.

IV. Er forordnet, efter Kongelig Naadigst Befaling, af Erich Kromedige, Kongl: Maytts: Lensmand til Nesbyhoffuet, och Michel Brochenhus Lensmand paa Nyborrig Slot, Saaoch af M. Jörgen Jensön, Superintendent offr Fyens Stift, At der skall giffues Aarlig Huer Paaske oc Michelsdag 12 Danske Hviide af huer gaard, och halfdeelen af Smaaboer, Huilchet Kand nu belöbe sig fiire Sldlr Och nu eÿ halfdeelen Kand erlanges. thi her er kun Thoe stoere gader Och Et lidet stræde J Vor Frue Sogn, J Strædet och J den ene gade ere Husene gandske Nedbrudt, och plandtet Hauger paa Aastæderne, Och meer end Halfdeelen J den anden gade, Af Husene ere nedbrudte oc endeel Öde; Och J de, der ere Besatte, ere de fleeste Folch forarmede, Saa de Vilde ligesaa gierne hielpes, Som Jeg. Och derudoffr er Jndkomsten Saa ringe At Jeg eÿ kand faae mine Klæder och føde til Nøttörftighed, uden stoer Borg, och gield, Jeg Aarligen maa sette mig udj.

V. Offer til Börnedaab och Quindernes Kirchegang, som UVist, Tit och ofte Kand offres af fadderne 1 Mark, Sometider ½ Mark. Det er et Widunder naar det gaar offeer! En quinde til sin Kirchegang Hoes (?) mig offrer 2 Mark, Somme 3 Mark; gandske faa en Sltdlr. Och nu J Sex Aar Jeg haffr Weret her, haffuer Aarligen eÿ Weret föde offuer 12 Börn, Som Kirchebogen Kand udwiise, Huoraf Kand sluttes, at her er en liden Menighed, Och derfor en Ringe Jndkomst til Præsten.

VI. MidtSommers Thiende, Som mand kand See udj Thiendebogen, Aldrig höyre end en Rixdlr, thit ringere.

VII. De döede at prediche offuer, er uuist, Her er endnu Aarligen J min tiid eÿ döed offuer 14, som Kirchebogen kand UdViise, Offuer somme Bekommer mand et Lidet, Af de fleeste Jntet, Offuer dem prediches for Tach och Guds Lön.

VIII. Thiende af et halfthundrede Parter Jord i Ørchels fang Af huilche Jeg eÿ endnu haffuer J de 6 Aar Jeg her haffuer Weret, faaet et pund Korn, thi det er Aarlig Jord och skouJord, som giffuer kun Lidet!

IX. Offer af Brudefolch Huilchet er UWist, och skeer meget Sielden hvor de (?) J Vor Menighed, at mand hörer Brudgoms och Brudens röst, Som mand af Kirchebogen kand erfare.

Dette haffuer Jeg med min Egen Haand skreffuet och Underskreffuet
Lucas MadtzSön Friis Sognepræst til Vor rue Sogn Udj Swendborrig. 1667 Festo Michaelÿ.

Kilde: Sunds herreds jordebog 1668. Fyns bispearkiv, indkomne breve fra Sunds herred. (LAO).