Landsbydegnen

| | | | | | | |

Øster Skerninge degneskoleØster Skerninge degneskole Degnestolen i Bjerreby kirkeDegnestolen i Bjerreby kirkeDegnen havde stort set ikke bedre forhold end bonden, skønt han i reglen var student og havde siddet på skolebænk sammen med mangen præst, ikke uden håb om, at kjole og krave skulle skaffe ham "brødet". Men latinen og lærdommen i "den sorte skole" ville ikke bide ind på alle; derfor gjaldt fra gammel tid af den grundsætning, at den, der holdt ud til enden og gik hele den sorte skole igennem, han blev præst, den, der derimod blev stående på halvvejen, blev kun degn og måtte som oftest leve af de fattige bønders barmhjertighed, selv passe sin jord, sine husdyr og sin have eller drive en næringsvej eller et håndværk ved siden af sit embede.

Det var helt almindeligt, at degne og skoleholdere var drejere, musikere, tingskrivere eller noget, som ikke lagde sådant stort krav til legemlige kræfter. Men den flittige degn skammede sig ikke ved i gamle lappede klæder at køre gødning på sin ager, bjærge sit hø eller tærske sit korn.

 

 

 

 

Kistrup skoleKistrup skoleDegnen Rasmus Karlsen på Lyø var øens smed og tingskriver; Hillerslev degn, Klement Jørgensen, der ejede Nybøllegård, drev 19 håndværk, der beredte ham 20 ulykker. Det er ikke længere siden, end det magelig kan erindres, at en skolelærer i Kistrup skole havde sit drejelad inde i skolen, hvor han nok så lystig snurrede, medens børnene læste eller rev hinanden i håret. Men hvad hin tids degne angår, da var det jo næsten en nødvendighed, at de tog sig noget for, thi de kirkelige forretninger og den smule kristendomskundskab, de havde at bibringe de unge, optog ikke megen tid. Der var alligevel stor fare og fristelse nok for at degnen ofte sad for længe, når han gik omkring i sit sogn for at tegne til altergang eller for at hente påskerente, så at han meget ofte så for dybt i ølkandens og brændevinsflaskens indhold. Det var som følge af den lette adgang til brændevin, at drukkenskab var bleven så almindelig hos almuen og havde taget forfærdelig overhånd siden krigen 1658-60. Og degnen var ofte ikke bedre end bønderne, derpå har vi ikke få eksempler.

Således blev degnen Peder Gregersen i Sønder Broby 1689 dømt til at stå åbenbar skrifte, fordi han nytårsdag kom fuld og fortumlet i kirken og udstødte skældsord både til præsten og til flere af menigheden. Men da han flere gange havde været ulydig mod sin sognepræst, var sat i rette af den kirkelige øvrighed og havde talt hånligt og foragteligt om sin biskop, blev han endvidere dømt til at have sit embede forbrudt.

Degnen Niels Faber ved Brahetrolleborg var en drikfældig mand, der kun havde ulejlighed af sin bolig, jordlod og enghave, hvorfor han uden videre afstod det til herskabet, imod andet husly og nogle faste indtægter for sin livstid.

Undertiden gav degnen sig også af med at være "klog mand" ved at kurere folk og fæ, læse over "spøgeri og forgørelse" o.s.v., men vovede han sig for langt ud på det "overnaturlige", gik han ikke altid fri for sine foresattes forfølgelse. Således blev "Per Degn" i Hillerslev dømt fra kaldet "for spøgeri og trolddom". Ejler Degn i Vester Åby forheksede sin sognepræst, så han faldt i en svær sygdom og præstekonen gik fra sin forstand. Der måtte da antages en hjælpepræst ved kaldet, og snart var Ejler også rede med sine ondskabsfulde kunster, men den nye præst kom efter det og vidste råd mod sligt. Han tog degnen for sig og bankede ham dygtig af, så han fra denne dag havde fred. Om han tillige havde sagt et par "kønne ord" over degnens færd, vides ikke, men hans dage var talte. Han døde kort efter.

Og vi får derved lejlighed til at se os om inden døre, idet vi følger skifteretten igennem huset. Det første vi leder efter, er bøgerne, for om muligt at finde den berygtede "Cyprianus", men der er ikke andet på boghylden end nogle levninger af en gammel salmebog. Det var i det hele taget et fattigt og ringe bohave, men brændevinskedlen og bryggerkedlen var nødvendige redskaber næsten ethvert sted, og de var også her.
Møblerne var gamle, men der var både udskårne kister og skabe, "jævnbundne" egekister og skrin, fyrretræs bænke og bøgetræsstole, et langt egebord med madskab under, samt 7 dyner, 9 puder og 4 par lagen.

I Jordløse degnebol kunne vi 1697 aflægge et lignende besøg. Det hele er mere fint. Der er bl.a. en sølvkande på 32 lod, et bæger og 8 sølvskeer, 2 store kobberkedler, 7 dyner og 5 par lagen, drejls pudevår med kniplinger for og håndklæder med "lange ender". Af degnekonens efterladte gangklæder mærkes en grøn silkekjole med sorte fløjlsærmer; en sirtsets, en damaskes og en hjemmegjort kjole; et rødt klædes, et hvidt og et brunt skørt, klædes og sirtsets trøjer.

Ved et skifte på Nybøllegård 1715 efter degnen Klement Jørgensen får vi at se, hvorledes sådan en degn og "propritarius" var klædt, idet vi bemærker, at skønt han ejede Nybøllegård var hans indbo dog tarveligt og ringe. Han havde været meget rig, men hans sønner og svigersønners "voldsomhed" og deraf følgende omkostningstunge retssager førte til hans "forarmelse". Ja selv brændevinstøjet, et af de nødvendigste redskaber, var ubrugeligt. Af sengeklæder fandtes en halv snes dyner og 4-5 par lagen.
Hans kirkeklædning - kappe, kjole, vest og bukser - var helt og holden af klæde. Fremdeles efterlod han en brun og 2 sorte vadmelskjoler, vest og brystduge af læder og hjemmegjort tøj; 3 parykker, 2 hatte, 2 kabudser og 2 par støvler.
Hele hans bibliotek bestod af 3 bind, men det var valgt med en sådan skønsomhed, at det i grunden indeholdt alt, hvad en degn behøvede at vide både som embedsmand og som statsborger; thi det var "loven og evangeliet": 1) Christian V's Danske Lov. 2) "Den fuldkomne psalmebog" med alle evangelier, hus- og kirkebønner, bønner for uvejr og alskens ulykker, og 3) en ligprædiken over Johan Brockenhuus, en bog, som både kunne minde ham om døden og tjene som en højst nødvendig tilflugt, når han som degn i præstens fraværelse blev kaldet ud i sit sogn for at trøste en døende bonde.

1730 finder vi første gang en dragkiste og et chatol, og disse nymodens møbler fandtes i Øster Hæsinge degnebol. 1733 tager vi ind i et tarveligt og ringe degnebol i Gestelev. Foruden degnens kirkeklædning af sort vadmel, fandtes kun en eneste kjole og noget fodtøj. I Jordløse degnebol var indboet lige så simpelt. Foruden enkens seng indeholdt huset ikke andet bohave end nogle gamle sager og en gammel seng, men intet sted stod det dog så dårligt sted som på Avernakø, idet Ole Degn ved sin død 1730 ikke engang havde nogen bolig, men kun et skab i kirken til at hænge sine klæder i. Hvad han efterlod, regnede man for intet, og der skrives om denne forretning: "Han efterlod intet uden et dødt legeme og nogle gamle pjalter".

Ikke så lidet bedre stod det til i Herringe 1736, skønt det langt fra var noget rigt indbo: Et sengested med gule vadmels og et med brune hvergarns omhæng, en stor indlagt egekiste, et bord på 4 drejede piller, 6 stoler, et skab og et skrin samt lidt køkken- og bryggertøj var degnens hele bohave; dertil nogle tarvelige sengeklæder og gangklæder; 3 dyner og 2 par lagen; en ny vadmelsklædning (til 4 rdl), 3 gamle kjoler, den ene af klæde, den anden af vadmel og den tredje af hvergarn, et par klædesbukser, et par sorte strømper, en ny paryk med gråt hår og 5 gamle med blondt hår, desuden noget hovedtøj (hat og kabuds) og fodtøj.

Kilde: Niels Rasmussen Søkilde: Manuskript: Lidt fra gamle dage II. Søkildes samlinger. (LAO)