Degnekår i Sunds herred 1690

| | | | | |
Sunds herreds jordebog 1690. Indkomne breve i Fyns bispearkiv (LAO)

Degnestolen i Bjerreby kirkeDegnestolen i Bjerreby kirkeI henhold til kirkeordinansen fra 1539 skulle sognene "i nærheden af købstæderne" tage deres degn fra byernes latinskoler, og det blev efterhånden regel, at degneembederne indenfor en omkreds af 2 mil fra købstæderne betjentes af lærere eller elever fra disses latinskoler, der så oppebar embedernes indtægter. Disse degne kaldtes løbedegne i modsætning til de fast bosiddende sædedegne. Ofte besørgedes løbedegnenes tjeneste dog af en stedfortræder, der boede i sognet, en såkaldt substitut. Løbedegneordningen afskaffedes ved Danske Lov 1683, der påbød ansættelsen af sædedegne overalt.

Efter reformationen var degnens vigtigste opgaver at ringe med kirkeklokken, bede ind- og udgangsbønnen, lede sangen og assistere præsten under gudstjenesten samt holde kirken ren og kirkegården ryddelig.

Lundby Skole - opført efter brand i 1779Lundby Skole - opført efter brand i 1779Degnen var endvidere forpligtet til at befordre præstens embedsskrivelser, og i henhold til kirkeordinansen skulle de undervise sognets ungdom i børnelærdommen, hvilken forpligtelse ved skoleforordningen af 23. januar 1739 afløstes af forpligtelsen til at holde ordentlig dansk skole.

 

Indtil 1660 valgtes degne af menigheden, efter den tid kaldedes de af kirkepatronen eller, hvor kongen var kirkeejer af biskoppen. I alle tilfælde skulle de før ansættelsen eksamineres af biskoppen.

Degne skulle have fri bolig og lønnedes med naturalieydelser af hver gård og hus, ofre ved de 3 store højtider samt gebyrer for medvirkning ved kirkelige handlinger. Til gengæld var de forpligtet til at yde en årlig afgift til latinskolerne, den såkaldte degnepension.

I 1634 blev følgende sogne i Sunds herred betjent med løbedegne fra Svendborg Latinskole, oprettet ca 1540. Bjerreby, Landet, Bregninge, Sørup, Egense, Ollerup, Kirkeby, Lunde, Tved og Skårup. Der var altså på den tid sædedegn i Kværndrup, Stenstrup og Øster Skerninge, og muligvis også på Strynø og Drejø, og lidt senere Thurø.

I 1646 ansattes sædedegn i Skårup. Senere henlagdes Lunde sogn til degnen i Stenstrup, fordi disciplene ikke kunne stå sig ved "for den ringe belønning at løbe den lange vej". Tilsvarende fik Ollerup og Kirkeby i 1666 "formedelst den besværlige vej" en substitut. I 1680 modtog "2. klasses hører" ved Svendborg latinskole degnekornet fra Bjerreby sogn. Han lønnede en substitut for at passe tjenesten. Som allerede nævnt så bestemtes det i Danske Lov, at der skulle ansættes degne overalt på landet. Så i 1690 var det i Sunds herred kun Tved og St. Jørgens-Sørup sogne, der blev betjent af løbedegne.

Anlangende degnens indkomst til Bregninge og Landet sogne

Til Bregninge sogn ingen degnebolig
Ingen jord til degnen i Landet undtagen 2 stykker vest (for) Landet kirke som af alders tid har ligget til den som ringer klokken morgen og aften, hvor udi kan sås 4 skæpper havre.

Degnens rente årligen er 2 skæpper byg af hver gård, af hvert hus 2 skæpper havre.

Til påske af hver gård 10 æg.

Et lidet offer til de 3 højtider.

Af kvægtienden den 6 part

Begge sogne betjenes nu ved en substitut, som bor udi et gadehus i Lundby, og nyder intet mere af kornet end 3 tønder byg af hver sogn, resten af kornet oppebæres af Svendborg Skole (Latinskolen).

Dette således at være, bekender jeg underskrevne Hans Rasmussen, substitut til Bregninge og Landet.
Lundby 1690 den 14. april.

Thurø

Efter min allernådigste arveherres og konges befaling angiver jeg underskrevne indkomsten, som har ligget til Thurø degnekald siden kirken derpå blev funderet af velb. fru Ellen Marsvin, som efter følger.

På samme ø er 11 gårde og en ladegård, som er delt i 4 gårde er tilsammen 15, samt nogle huse. Nyder degnen af hver helgård årlig 1 mark danske, og af hvert hus 4 skilling hver fastelavn.

Der foruden nyder degnen af herskabet årlig 7 sletdaler, 1 mark danske som dertil var givet den tid velb. fru Ellen Marsvin lod kirken der på landet fundere og opbygge.

Hvad sig offer er angående, eftersom det er ikkun en liden menighed hver offersdag, sommetider 2 mark og sommetider 8 skilling til

Hvad sig lig er angående nyder degnen for hver som prædikes over 1 mark, som ikke tit sker. Hvad barnedåb er angående nyder degnen af kvinden som bar det 2 skilling. Af kvinden som går i kirke efter sit barn 4 skilling.

Derforuden er givet til degnen af velb. salig frue 8 læs skov lagt ved af udgået skov.

Ellers befindes ikke videre indkomster uden hvad enhver gårdmand til påskerente 2 skilling og hver husmand 1 skilling, derforuden et lidet gammelt hus, hvortil er hverken ager eller eng, men jeg har stæd og fæst en gård af herskabet, hvoraf jeg giver skat og udgiver lige ved andre bønder og deraf har min næring og ophold.

Det så at være i sandhed, testeres under min hånd Morten Clemendsen Viborg, egen hånd.

Egense sogn

I dybeste underdanighed efter min allernådigste arvekonges og herres alvorlige vilje og befaling indgiver substitution udi Egense den afgift deraf sognet til degnen.

Degnerenten her til sognet ligger til Svendborg skole, hvorfra degnen tilforn hver prædiken-dag løb her op og betjente degnestolen, men formedelst at ungdommen ikke ved løbedegnen blev undervist, som det sig burde, har patronen her til stedet af sær omhu derfor med bispens confirmats mig indsat til substitut, som dog ikke af degnerenten nyder til løn uden 2 tønder byg. Midsommerstienden, som årlig kan være 3 eller 4 lam. Påskerente en snes æg af en hel gård og en halv snes af en halvgård.

Offer på de 3 store fester 2 mark penge af almuen som er ikkun få mig ofrer. En sletdatter af patronen til Hvidkilde, men af Lindskov som dog ligger her i sognet har jeg ikkun nydt sommetider en halv daler, men nu et års tid har jeg slet intet til offer nydt deraf.

Den øvrige degnerente heraf sognet, leverer jeg til Svendborg skole.

Jeg lever i stor elendighed for husværelse, som jeg aldeles intet har, uden at jeg lejer husly nu hos en og nu hos en anden, hvor til min ringe indkomst ikke kan tilslå, hvor over jeg og tit for huslejen som skal betales til rette tid, om jeg ellers vil nyde husly, mangler levneds middel.

Dette så i sandhed at være vidner jeg Lauritz Hansen. Egense den 7. april anno 1690. 

Opskrift på degnens indkomme udi Ollerup og Kirkeby sogne.

Siden løbedegne blev afskaffet, er både Ollerup og Kirkeby kald bleven betjent af degnen udi Ollerup.

Udi Ollerup sogn findes 33 hele og halve gårde og boliger tilsammen. I Kirkeby sogn findes 34 foruden anneksgården. Her foruden Bejerholm i Vester Skerninge, item en gård i Stågerup, som har sin meste jord i Skjoldemose enemærker, af disse for berørte hele og halve gårde og boliger, skulle efter gamle folks sigelse i sognet, så også efter den gamle provstebogs lydelse, gå af et hvert sted 2 skæpper byg til degnen årligt. Men siden de svenske var her i landet, har man hos den største del ikke kunnet erlange mere end 1 skæppe så summa over alt i begge sognene kan ikkun strække sig til 8 tønder byg, foruden 2 skæpper mel som går årligen af Urte Mølle når den af nogen besiddes. I begge sognene findes ungefær 20 huse som i forrige tider har givet hver af dennem 1 skæppe havre til degnen, men af de fleste nu intet kan erlanges.

Reditus Festivalis
På de 3 Christi store højtider nyder degnen et meget ringe offer, og tager af jo længere jo mere, så han der med fast ikke kan holde de sko vedlige han slider imellem sognene.

St. Hans rente og julerente gives her intet.

På påskerente nyder degnen et lidet brød og 10 æg af hver hel og halvgård.

Midsommers tiende nyder degnen, den halve part af alle slags i med præsten og kirken.

Her findes i Ollerup ingen degnebolig, dog berettes af gamle folk i sognet, at et hus som ligger uden præstens port, skal i forrige tider have været degnens bolig, men for rum tid siden er taget til Nyborg Slot og af amtsbetjentene bortfæstet og nu til ryttergods udlagt.

Der jeg anno 1666 blev befordret til degnekaldene befandtes nogen jord at ligge til samme hus, som kaldes ringerjord og består i 2 små stykker liggendes i Kirkemarken, på toften ved byen, og et stykke ved Knivhøj i samme mark, hvor alle 3 stykker tilsammen kan være til 5 skæpper bygland. Denne jord holdt da husets besidder for husets rette tilliggende men ved provstens og præstens tilhjælp, har han dog måtte samme jord til mig afstå, hvilken jeg endnu nyder for  (?) aften og morgen at ringe. Og er samme jord efter landmålingen opsat for 1 skæppe 3 fjerdingkar 2 album. Udi Kirkeby findes et degnebolig opsat i matriklen for 1 skæppe 3 fjerdingkar, hvoraf degnen nyder landgilde og herlighed.

Af Nielstrup nyder degnen intet uden blotte offer, som kan bedrage sig til hver højtid undertiden 28 skilling, undertiden 1 rigsmark.

Gravamina
Degnen giver af begge sognene, pension til Svendborg skole årligen 4 tønder byg.

Documenta publica som degnens indkomst vedkommer findes her ingen.

Alt dette som foreskrevet står rigtig befindes vidner jeg Niels Jacobsen. Ollerup den 8. juli 1690.

Substituttens indkomst i Øster Skerninge.

Øster Skerninge degneskoleØster Skerninge degneskole Øster Skerninge degneskoleØster Skerninge degneskoleSognets degnekorn af en gård 2 skæpper byg, en halvgård 1 skæppe byg og af husfolk 1 skæppe havre, kunne beløbe sig, om sognet var ganske bebygget til 5 tønder byg og 2 tønder havre.

Af midsommerstienden nyder jeg det halve med Hospitalet, som er den 6te del kan være lam undertiden 2 eller 2½ og undertiden ingen.

Offer på de 3 store højtider har degnen før ikke nydt dog nu begynder sognefolket lidet at betænke mig, så jeg kan have til jul og påske af og til 1 sletdaler, til pinsedag henved 3 mark danske.

St. Hans rente ingen, julerente ingen, påskerente af en hel gård 10 æg og 1 brød for 2 skilling, af en halvgård undertiden ringere, ligesom viljen er god.

Degneboliget er af kongelig nåde fri, det var ganske nedfalden, da jeg nu kom dertil; nu har jeg fået det lidet hjulpen efter fattig lejlighed, dog over min evne, thi jeg endnu skylder godtfolk for bygningen.

Engbund er intet at skrive om, agerland er her noget, som ligger iblandt bymændenes, i 3 marker ......

Nok foruden det i disse 3 marker, da er i Stågerup mark givet 1 stykke og på Ollerup mark 2 stykker hvert til 1 skæppe havre. Ved huset er en liden have. Er til sammen sat for 2 tønder skyld og 2 skæpper i matriklen.

Inventarium intet

Beneficium, som kunne agtes pro auctario stipendi, har været givet årligt på kirkens regnskab, 1 ørte byg, til nogen behjælpning og levneds middel.

Ildebrand ingen, olden ingen.

Gravamina pension skal gives til Svendborg skole.

Landmålingens takst er så meget høj, og avlingen så ringe, at man deraf hverken kan holde folk eller fæ den at drive. Høbjergningen er ingen.

Skole ville jeg holde om almuen formåtte at lade deres børn lære (eller læse)

Documenta publica eller breve, stedet angående der er ingen.

Øster Skerninge den 28. april anno 1690 Peder Knudsen m.m.

Fortegnelse på hvad indkomst, som degnen i Hundstrup sogn er tillagt.

Sognets degnekorn, da nyder jeg af en gård 2 skæpper byg, som kan beløbe sig af sognet til 5 tønder byg; er så meget øde, som kan skylde 6 skæpper (byg) og 9 skæpper havre.

Midsommerstiende, da nyder jeg ikkun den 6te del med hospitalet, som kan være på nogle åringer, når fårene er bortdød, da bekommer jeg ikkun 1 lam og ellers på andre åringer 2 lam.

Offer til de 3 store højtider, har ingen været sædvanlig, førend nu på en kort tid, og er ikkun hel slet, som endnu falder.

St. Hans rente gives her ingen af. Julerente 0.

Påskerente af en gård 10 æg og 1 brød for 2 skilling, som kan beløbe sig til 3 ol (240) æg og 24 brød.

Degneboliget er fri, men der er ringe ager, eng, græsbed dertil, uden en liden have ved huset med 1 abild i, og er samme have takseret for 3 fjerdingkar og 2 album.

Inventarium = 0

Beneficia er ingen; ingen afgift af herregården Flintholm, ingen ildebrand, ingen olden.

Gravamina pension er til Svendborg skole.

Såsom her ingen avl, så har jeg og hverken hø eller foder, videre end jeg skal købe.

Fra velb. Niels Krag til Flintholm har jeg nu ingen offer bekommet i 6 år. Jeg havde tilforn altid i min tid bekommet til offer fra den gode herre, såvel og i hans salig og velb. gode fru moders tid hver offerdag 2 mark, kunne være årlig 9 mark, hvilket og mine formænd tilforn har bekommet.

Skole ville jeg gerne holde, men formedelst at almuen er forarmet, da er der ikkun få som kan holde deres børn i skole.

Documenta publica, breve findes her ingen stedet vedkommende.

Actum Hundstrup den 29. april anno 1690 Søren Olesen m.m.

Stenstrup og Lunde sogne

Memorial

På de indkomster både visse og uvisse, som jeg kan bekomme af Stenstrup og Lunde sogne.

Degnekorn af Stenstrup sogn 8 tønder 3 skæpper, I Lunde sogn 4 tønder, hvoraf jeg penserer den ene tønde til Svendborg skole.

Udi Stenstrup sogn findes et lidet stykke jord i Sandbjergmarken, som kan sås 2 fjerdingkar byg udi; item en liden eng i samme mark udi Brunemose, som det i højeste kan avles et halvt læs hø derpå-

Til Lunde sogn findes hverken ager eller engbund uden degneboliget med dets haverum.

Offer til de 3 store højtider bekommes efter almuens ringe evne.

Til påskerente af hver helgård et brød og en halv snes æg, af hver halvgård 5 æg, så og et brød efter gårdens størlighed.

Midsommerstiende af begge sogne 4 lam, 1 gris eller undertiden 2.

St Hans rente gives intet.

Julerente gives og heller intet.

Har tilforn været degnen tillagt 1 ørte byg, som altid i forrige tider har været givet af Løjtvedgård udi Stenstrup sogn, hvilken jeg og nød i nogle år indtil for 5 år siden, da det blev mig afslaget, endog det findes udi Stenstrup kirkebog, at samme korn altid har været givet til degnen i Stenstrup, og gjort regnskab derfor imidlertid, at kirken var hans majestæts.

Lunde den 10. juni anno 1690 Peder Pedersen m.m.

Degnen til Kværndrup

Findes der ingen breve.

Degnekorn er 3 pund 5 skæpper byg.

Til degnens bolig er et stykke jord ved navn Kællingager i Vestermark - et stykke jord på Præsteland, et stykke eng på Præsteland.

Er frakommen 5 stykker jord på Egeskovs mark, som har været brugt til degneboliget i mange år, og er bortkommet udi salig Frands Brockenhuus' tid.

Item 2 stykker jord ved Rugbjergs Led, som nu bruges til Lauritz Hæmmisens bolig i Egeskov.

Nok 2 stykker ved Rådege og bruges til samme bolig.

Item 1 stykke ved Korsebjergselle, som bruges til Jens Andersens bolig i Egeskov.

Er og frakommen en eng på Egeskovs mark, som nu bruges til et bolig, kaldes Smediebolig i Egeskov, og hedder endnu samme eng denne dag Degneeng.

Degnerenten er ganske ringe, og degnen har ikkun et lidet hus og en liden kålhave, så er huset og meget brøstfældig.

Til jul, påske eller pinsedag bekommes meget ringe til offer.

Til påskerente bekommer jeg af hver helgård 10 æg, 1 halvgård 5 æg. Brød får jeg ingen af.

Midsommerstiende er ganske ringe, fik jeg i år 5 lam.

Degneboligets jord er takseret for 3 fjerdingkar 1 album.

Christen Pedersen egen hånd.

Hvad substituttens indkomst i Skårup belanger.

Af degneboliget gives ingen skat efter kongelig majestæts udgangne brev.

Til degneboliget findes efterskrevne jord. I Gederuds marken findes 3 stykker, der udi kan sås 1 tønde korn. I Mellemmarken er 3 stykker i og der udi kan sås 3 skæpper. Udi Østermarken findes 3 stykker, som kan sås 7 skæpper korn udi. Nok et lidet stykke som kan sås 1 fjerding korn i. Nok findes ved huset i en liden have 1 skæppe land. Men intet græsbed findes uden alene til 1 læs hø.

Til offer kan bekommes af hver af de 3 højtidsdage i penge 4 sletdaler.

Midsommerstiende 4 lam.

Påskerente gives af hver gård et lidet brød for 2 skilling og 10 æg.

Hvad korn som gives af sognet er 9 tønder af hvilket det halve bliver leveret til Svendborg skole.

Dette således at være bekendt (?) med egen hånd.

Skårup den 12. april 1690 Palle Pedersen substitut

Drejø

12. april 1690 - fra den tid kirken blev bygget på Drejø som skete år mdlv (1555) berettes at have været faste sognedegne.

Giver hver gårdmand udi Drejø sogn årligen til degnen 2 skæpper byg og 1 husmand 1 skæppe havre.

Til påskerente får degnen af hver mand udi sognet 1 brød ½ snes æg, og til julerente giver de ham 1 brød og 1/2 gås.

Af midsommerstienden tager han sin kvota af den tredjedel (???)

Der findes 1 gammelt hus som kaldes Degneboliget, som sognemændene holder vedlige, men et nyt stuehus har degnen nu ladet opbygge på sin egen bekostning og selv skal holde ved magt.

Ingen (?) jord, ager eller eng findes til degneboliget uden 2 stykker våg (dårlig) jord hvorudi kan sås 2 skæpper havre. Blev sat i den nye jordebog for 1 fjerding hartkorn.

1 liden eng ved Vigen har Drejø mændene bevilget ham som giver ham et lidet (tilskud?)

1 kålhave findes der og til degneboliget men ingen frugthave eller humlehave.

Drejø mændene sår degnen af deres egen jord et år 6 skæpper et andet år 7 skæpper, dog såkornet skal degnen selv skaffe.

På bøndernes græsning er han bevilget 1 ko, 5 får og 2 svin.

Degnen får nu offer på de 3 store højtider, så og af kvinden, når hun stædes i kirken og når børn døbes.

1 ørtug byg til klokke(?) af Birkholm bevilget af patronen.

Hans Carlsen, degn på Drejø

Strynø

Underdanigste fortegnelse på hvad indkomst til Strynøs ringe degnekald er liggendes efter hans majestæts allernådigste anbefalede metode den 1. februar 1690.

Degnebolig har jeg ingen, meget mindre nogen tilliggende ager eller eng, men bor i et hus, hvis grund proprietær hr. admiralitetsråd Jens Lassen er tilhørende, men den degnebolig min formand havde, lod han blive øde, og grunden meget formindsket.

Ellers skulle jeg have en halv skæppe bygland sæd af de 28 gårde på Strynø årligen, men når man anser stedet det sås udi, nemlig det alleryderste og magreste jord bønderne ejer, så og tiden sognemændene sår det, som er når den rette sædetid er forbi, og de selv har tilsået, så er aldeles ingen profit derved med mindre vejrliget sig des (?) skikker; jeg skulle og have 1 ko græs i deres kohave, 6 får på fælleden, 2 svin, 2 gæs men ikkun til hungers, men jeg har hverken ko, får eller svin eller gæs.

Kan min sjette part af midsommerstienden ikkun årligen være 1 eller 2 lam, penge 1 daler og det i højeste.

Er offeret på de 3 store højtider ganske ringe nemlig 2 eller 3 mark, thi sognefolket af begyndelsen der til ej vant uden siden hans majestæts lov udgik.

Skulle min påskerente være 1 brød og 1 snes æg af disse 30 decimantibus, hvorfor byg i naturen ydes.

Videre ligger her ikke til kaldet af alt det i hans majestæts allernådigste metode specificerede men mod dette beregnede, må jeg med største omkostning, hente min ildebrændsel og andet behøvende til nødtørftig underholdning til vands andre steder, hvorover jeg fattig mand i største armod med (?) hustru og børn geråder, og kan hverken svare (no?)gen eller andre.

Strynø den 28. september 1690 Aksel Christensen egen hånd.