"...jeg ønsker min Grav ved Siden af min Broders, min graa Hest med Bidsel, Saddel og Tilbehør"

| | | |

Slagmark - udsmykning på HesselagergårdSlagmark - udsmykning på HesselagergårdKalkmalerier afdækket 1908 i Nyborg kirke - dateret til begyndelsen af 1400-talletKalkmalerier afdækket 1908 i Nyborg kirke - dateret til begyndelsen af 1400-talletAdelige gav hyppigt ved deres begravelser kirken hest og harnisk, for at disse symbolsk kunne følge deres herre helt til graven. Arvingerne købte så siden hest og harnisk tilbage til alles tilfredshed. (Lars Bisgaard: "Sogn, fællesskab og gavegivning i dansk senmiddelalder").


I Troels Lund's Dagligliv i Danmark i det 16. århundrede hedder det: "....en Gaveform, der i den katolske Tid havde været meget almindelig og indbringende for Kirken. Det hed den Gang hyppigt i Testamenter som saa: "Jeg giver til Vor Frue Kirke i Ribe, hvor jeg ønsker min Grav ved Siden af min Broders, min graa Hest med Bidsel, Saddel og Tilbehør". "Jeg vil begraves i Sct. Halvors Kirke i Oslo og lade indride med mit stakkede Harnisk og en Hingst,  og skulle mine Arvinger løse den Hest og Harnisk med 40 Mark, om de ville, det halve til Kirken og det halve til klerkerne."

 

 

Regnskab for Nyborg kirke ca 1550Regnskab for Nyborg kirke ca 1550En lignende eksempel er jeg stødt på i Nyborg. I kirkeregnskaber for Vindinge, Båg og Hindsholm 1546-56, findes således under Nyborg kirke indført en gammel gældspost, som muligvis kan henføres til ridder Claus Rønnows tid som lensmand i Nyborg i årene 1442-58. Dette er dog kun en formodning. I regnskabet hedder det: "Hr. Claus Rønnow xxx (30) Mk for then store graa Hest som Eskell Axelss gaff til Sielle Gaffue". Endnu har det ikke været muligt at identificere Eskel Axelsson, der formentlig hører til Thott slægten. (?)

 

Sir Hugh CalveleySir Hugh Calveley Sir Hugh CalveleySir Hugh Calveley Sir Hugh CalveleySir Hugh Calveley Sir Hugh CalveleySir Hugh Calveley Sir Hugh CalveleySir Hugh CalveleyVed Gorey Castle på Jersey-øen har man rekonstrueret en ridder til hest, Sir Hugh Calveley, i fuld mundering med harnisk og sværd. Sir Hugh Calveley var den engelske konge repræsentant på Jersey-øen 1376-1393.

 

 

 

 

I Sct Bendts kirke i Ringsted findes denne gravsten fra ca 1550 over Torben Oxe til Gisselfeld, afbildet som moderne krigerI Sct Bendts kirke i Ringsted findes denne gravsten fra ca 1550 over Torben Oxe til Gisselfeld, afbildet som moderne kriger

 

 

Lars Bisgaard's kommentar:

 Axel Lavesen Broks skøde 1480Axel Lavesen Broks skøde 1480 Axel Lavesen Broks skøde 1480 (2)Axel Lavesen Broks skøde 1480 (2) Axel Lavesen Broks skøde 1480 (3)Axel Lavesen Broks skøde 1480 (3)Brok - DAA 1889Brok - DAA 1889"Det er altid interessant med disse notitser, og svære er de at følge. Jeg tror i dette tilfælde, at der er tale om slægten Brok (Brock). Axel Lavesen Brok stiftede nemlig messer i Nyborg år 1480, fordi hans søn Esge Brok var død i samme by (de glemte altre s. 183, note 120, Dansk Adelsaarbog 1889). Dit gæt på Thott slægten er meget rimelig, men ingen af axelsønnerne bar imidlertid navnet Eskil/Esge, to navne der ofte glider sammen. I hvilken egenskab Claus Rønnow har været involveret, må herefter kunne afsløres".

 

 

 

 

Nyborg kirke - alterliste 1537Nyborg kirke - alterliste 1537 Nyborg kirke - alterliste 1537 (2)Nyborg kirke - alterliste 1537 (2) Nyborg kirke - alterliste 1537 (3) inkl. Vor Frue alterNyborg kirke - alterliste 1537 (3) inkl. Vor Frue alterLars Bisgaard: De glemte altre, s. 183, note 120: "Den 29. januar 1480 oprettede Axel Lavesen Brok til Clausholm i Jylland for arvegods fra sin moder en evig lørdagsmesse for Vor Frue. Det blev til et vikarie, hvor kapellanen også skulle synge Vor Frue tider. Baggrunden var, at hans søn Esge Axelsen var død, og "hans legeme lå begraven i staden". Betalingen var tre gårde. Hofmans Fundationer V, s. 428f. Vor Frue alter i 1537 havde også tre gårde, og de var henlagt til en vis Fru Gertrud".

BilagStørrelse
Præster i Nyborg.pdf16.01 MB