En katolsk præst i Øster Skerninge

| | |

Øster Skerninge PræstegårdØster Skerninge PræstegårdI årene 1449-1465 hed præsten i Øster Skerninge og Hundstrup sogne Lauritz Axelsen. Vi kender ham takket været 3 pergamentsbreve, der endnu i 1572 fandtes i Øster Skerninge præstegård.

Det første "et lidet pergaments Breff", dateret 1449, eksisterede endnu i 1690, og var en slags fæstebrev, hvor Claus Pedersen "stedde" en gård i Egebjerg af Hr. Lauritz Axelsen. Sognets præst i 1690 Mogens Jensen Lucoppidan forklarer: "I Egebjerg er en halvgård, som førend reformationen blev testamenteret med herlighed og al anden indkomst til præsterne i Øster Skerninge. Nu er herligheden frakommen og landgildet alene hører der til, som af alders tid har været, en otting smør og et pund byg".

Lindely i Egebjerg by, Kirkeby sognLindely i Egebjerg by, Kirkeby sognHalvgården i Egebjerg omtales i 1531 såvel som 1537 og 1542 i jordebøger over "kirketjenere i Sunds herred". Fæsteren hed nu Nis eller Niels Pedersen. I 1572 "findes der disse bona mensalia, En gaard i Egebierrig som Niels Perss iboer, giffuer aarlig 1 pund byg, 1 otting smør til landgille". Springer vi frem til svenskekrigen 1658-60, så erfarer vi, at Mads Pedersen Holsts bol nu var øde. Det nedlægges og jorden lagdes ind under en nabogård, hvis ejer og siden fæster herefter ydede afgiften til Øster Skerninge præsten. En ordning der fortsatte frem til 1779, da Povl Abraham Lehn til Hvidkilde ved mageskifte med Jens Lange til Rødkilde erhvervede gården i Egebjerg. "Den årlige afgift tre tønder byg og en otting smør, som af Thune svares til Øster Skerninge præst, da svares samme fremdeles uryggelig af Thune, så længe han lever, men når han dør og fæstebrevet derved kasseres, da fritages denne gård ganske for denne afgift, og hvis jeg justitsråd Lange ikke forskaffer højædle og velbårne fru etatsrådinde Kragh til Egeskov hendes forskrivning, at påtage sig denne afgifts svarelse for eftertiden, forbinder jeg mig og arvinger således ganske dertil, samt derfor at sætte nuværende og efterkommende præster i Øster Skerninge i fuldkommen sikkerhed".

Ifølge et andet pergamentsbrev, dateret 1454 var Lauritz Axelsen raget uklar med en af storbønderne i Øster Skerninge, Lasse Juul om et stykke jord "liggindis paa Øster Skerning marck vid egestabben vid aaen". Sagen ser ud til at være endt til præstens fordel, for jorden "er endnu til prestegaarden." hedder det 1572. Det er formentlig den samme Lasse Juul, der 8 år senere optrådte som medbesejler af et tingsvidne, hvor Svendborg by ved skøde fra Claus Rønnow til Hvidkilde fik overladt to agre i "Davids Lykke ved Højebøge".
 
I et tredie dokument, dateret 1465, "et synsbrev lydende på den skovpart som ligger til den præstegård i Hundstrup, som Her Lauritz Axelsen "fulle til siun". Såvel skovpart som præstegården i Hundstrup frakom imidlertid embedet "i greffuens Feide" 1534-36. For at få fuld klarhed lod sognepræsten Rasmus Christensen i 1571 optage et sognevidne på "Herligheden af Hundstrup Præstegård", som bl.a findes i afskrift i Liber copiarum 1565, s. 255ff. (Sunds herreds provsti (LAO)).

 Hundstrup by før udskiftningen 1801Hundstrup by før udskiftningen 1801Hundstrup byHundstrup byWi effterscreffne Hans Otss Fogit paa Flintholm, Rasmus Scriffuer i Hundstrup, Christopher Marquerss i Gammel Gaard, Per Lercke i Mønderup, oc Hans Jørgenss Sogen Deigen i Hundstrup Sogen. Wi giørre alle vitterligt met dette vort obne Breff, at Aar efter Gudz Byrd MDLXXI, Søndagen nest for Hellemesse Dag, stoed Her Rasmus Christensen, Sogneprest til Østerskerning oc Hundstrup Sogner paa Hundstrup Sognesteffne, oc atspurde menige Sogne mend, som samme Dag paa forne Sogne Steffne til stede var, Om der var nogen Prestegaard til Hundstrup Sogen. Der til suarede menige Sogne mend oc sagde at den Gaard som ligger nest Kirken, i huilken Suend Ipss nu iboer den haffuer verrit hollen for en Prestegaard aff dennem som nu leffuer  oc aff deris foreldre aff Arildz Tiid. Der nest atspurde Her Rasmus dennem, om de kunde mindis huem der fick samme Gaard først fra Presten, oc huor lenge det er siden oc huo samme Tiid haffde Saling Herrit i Forsuar. Der til suarit menige Sogne mend oc sagde, at de icke viste huo samme Gaard først fick fra Presten, ey heller huor lenge det var siden, oc icke de kunde ret drage til Minde huem som haffde Saling Herrit den Tiid i Forsuar. Men de sagde menige Mend at samme Gaard haffuer stundum hafft ett Herskaff, oc stundum ett andit. Oc til Vindisbyrd at det haffuer verrit en Prestegaard, da haffuer end nu Sognepresten all den Tiind, bode Korn Tiind oc Medsommers Tiind som faller aff samme Gaard. For det siiste atspurde Her Rasmus dennem, huem som nu haffuer samme Gaard i Forsuar. Der til suarede de menige Sogne mend oc sagde, at erlig og velbyrdig Mand Jens Bille til Huidkilde haffuer samme Gaard i Forsuar. At saa er (?) som fornit staar, bedis oc fick forne Her Rasmus Christensen ett fuldt Sogne Vinde aff viii trofaste Danne mend, som er Jens Mortss i Hundstrup, Per Hiort, Morten Ipss ibidem, Niels Jenss, Per Hanss oc Rasmus Graa i Hundstrup. Huilke viii trofaste Danne mend alle endreckelig vindit paa deris gode Tro oc Sandhedz Ord at de samme Dag hørde paa forne Sogne Steffne alle Ord oc Artickler som fornit staar. Oc til vderemere Vindisbyrd trøcke wi vore Indsegler neden paa dette vort obne Breff. Datum vt supra.

(Note) "Jens Bille lod forbiude vid sin Fogit Matz Fynbo at det icke skulle beseglis. Men dette bleff dog siden beseglit".

Hundstrup skoleHundstrup skoleKarin Jørgensen er efter mange års studier i Hundstrups historie nået til den opfattelse, at præstegården i Hundstrup har forbindelse med det lange bindingsværkshus, der ligger ind til kirkegårdsdiget eller måske med en gård, der lå hvor skolen nu ligger. I sognet var der endvidere ifølge Karin Jørgensen en de kaldte "Kirkemand".