Sagn om Jens Lange på Rødkilde

| | |


Forfatter Peder R. Møller (1848-1926)Forfatter Peder R. Møller (1848-1926)Meddelt af forfatter Peder R. Møller, Vester Skerninge, og optegnet 1925 af Estrid Skov, Vester Skerninge. Dansk Folkemindesamlings arkiv.
Omkring midten af det attende århundrede boede der på Rødkilde en godsejer ved navn Jens Lange, om hvem sagnet går, at han var meget hård ved sine bønder.

Rødkilde er en herregård, som ligger i Ulbølle sogn i Sydfyn og da de Ulbølle mænd, der skulle gøre hoveriarbejde på Rødkilde var nogle hårde halse, opstod der ofte stridigheder mellem Lange og hovbønderne. 
 
Jens LangeJens LangeJohan LehnJohan LehnBlandt de sagn, der går, findes der også et der fortæller om den måde på hvilken Jens Lange var kommet i besiddelse af gården. Der fortælles således, at gården ejedes af godsejer Lehn på Hvidkilde, der foruden disse to gårde ejede flere andre herregårde på Fyn. Og da han ikke selv kunne overkomme at lede driften på alle disse gårde, blev Jens Lange af ham sendt til Rødkilde for at lede driften der, da han var en meget dygtig landmand. Lange havde ikke været på Rødkilde ret længe, før der begyndte at opstå stridigheder og som tiden gik, voksede disse. Lange skulle da have henvendt sig til Lehn og bedt denne om at få et skriftligt bevis på, at han var ejer af gården, da han så lettere kunne tumle dem. Lehn skrev da et skøde til ham, men uden navne underskrift.

Da Lehn engang senere kom til Rødkilde forat tilse bedriften og underskrive fæstebreve og lignende dokumenter, havde Lange stukket skødet ind imellem og uden at lægge mærke til det satte Lehn også sit navn under dette, og da han senere atter kom til Rødkilde havde Lange stænget porten for ham under henvisning til, at han nu var ejer af gården.

Et andet sagn fortæller, at da hoveribønderne kørte korn ind på Rødkilde, var en af fæsterne ved navn Ravn sat til at sætte korn til side i laden og var efterhånden nået helt op under tagrygningen, da Lange kom ind i laden. Der opstod nu en ordstrid mellem dem og Lange, der stod med sin stok, truede med denne op efter Ravn og sagde: "Ja, havde jeg dig her nede, så skulle jeg gennemprygle dig med denne." Ravn, der var en stor og stærk mand, sprang da fra sit høje stade lige ned på gulvet, så hans træsko splintredes under ham, og gennempryglede Jens Lange så grundigt, at han skreg om hjælp. Da ladefogden kom til for at hjælpe Lange, drejede Ravn sig omkring, så Lange lå oven på ham, og det fik således udseende af at det var Lange, der pryglede Ravn.
Efter denne bedrift måtte Ravn dog flygte fra egnen; han pakkede sin tværsæk, og med denne over skulderne gav han sig på vej mod København, hvor han tidligere havde været soldat og oppasser for en højtstående officer, der satte meget pris på ham. Han klagede nu sin nød for denne, da han var klar over, at han kom til at springe soldat i adskillige år på ny. Officeren lovede at gøre for ham, hvad han kunne.

Der går også det sagn, at Lange efter sin død gik igen som en sort puddelhund natten efter årsdagen for hans død. Hunden tudede og huserede fælt indtil man satte god æde ud til den, og hver aften, når man ventede dens komme, blev der i mange år sat steg og andre gode sager ud til hunden, indtil en præst, der kan, som man siger, "mere end sit Fadervor", manede hunden ned i en pøl i gården, hvor der blev rammet en stor pæl igennem den. Pølen er for længst fyldt, men pælen turde ingen fjerne, og endnu så sent som da gårdspladsens brolægning sidst blev lagt om, blev pælen stående som et minde om sagnet.

Husmand Vilhelm Madsen, Egebjerg , tidl. Jerntvedgård i UlbølleHusmand Vilhelm Madsen, Egebjerg , tidl. Jerntvedgård i UlbølleJens Lange på Rødkilde
Fortalt af Vilhelm Madsen, Egebjerg tidligere Jerntvedgård i Ulbølle. Optegnet ca 1975 af Hans Nørgaard, Egebjerg

Det fortælles at Jens Lange efter sin død blev manet i jorden, og der blev slået en pæl i jorden for at han skulle blive der. Ved at der skulle bygges et nyt stuehus på Rødkilde, sørgede man klogeligt for at sætte et skillerum, hvor pælen var rammet ned. De turde ikke fjerne pælen. Fortalt af Marie Nielsen, kaldet Marie Vævers.

Engang kom en karl på Rødkilde i spektakel med Jens Lange. De var ved at køre korn ind og Jens Lange stod nede i laden og skændte på karlen. "Havde jeg bare haft dig hernede, så skulle du få et rigtigt lag tærsk”. Den opfordring lod karlen ikke gå fra sig, han sprang ned og slog Lange i jorden, idet han sagde: "Her har De mig!"
Karlen var godt klar over konsekvenserne af sin handling, så han rømmede fra godset, først til Nyborg, hvor han kom over med færgen endnu samme dag. Og gik så resten af vejen til København, ind til en oberst, han havde været oppasser for, og fortalte ham hvad der var sket. Obersten påtog sig nu med held at forsvare karlen overfor Lange, idet han påstod, at Lange selv havde inviteret til tærsk.
Karlen boede som ældre hos forældrene til postbud Hans Jørgensen i Svendborg, som jeg har kendt. Hans Jørgensen var dreng, da karlen døde og har kun en svag erindring om ham. Karlen døde om efteråret, men frosten havde "gemt" hans fodaftryk i havegangen så længe, at drengen kunne begynde at huske.

Sagn ved Vilhelm Madsen, Egebjerg
Jens Lange går igen

Marie Nielsen kaldet Marie Vævers fra Ulbølle fortalte, at Jens Lange gik igen efter at han var død. Han blev så manet ned, af hvem vides ikke, men der blev slået en pæl i, der hvor han forsvandt. Mange år senere, da de ville bygge et nyt stuehus til Rødkilde, så blev det over pælen, men den turde de ikke trække op, så lavede de det sådan, at den blev muret inde i et skillerum, for at han kunne blive der.