Omkring Nakkebølle Fjord"

| | | |

Artikel af gdjr. Svend Lebæk:

 Medlemsnyt/Lokalhistorisk  Forening for Egebjerg kommune, april 1986.
 

Omkring Nakkebølle Fjord.
Det hak, som Nakkebølle Fjord laver på landkortet, berører tre kirkesogne: Aastrup, Vester Aabye og Ulbølle. På Vestsiden af fjorden er det Aastrup. Der ligger sanatoriet og ca. 2 km. højere oppe Nakkebøllegård, hvor fjordens vande omtrent nåede op, før dæmningen blev sat. Skellet mellem Aastrup og Vester Aaby er Mølleåen, vest for Fiskholm. I Vester Aaby og Ulbølle går øst for kroens have.
I Ulbølle ca. 2 km. nord for Fjellebroen ligger Rødkilde, der spillede en væsentlig rolle for havnens tilblivelse. I den sydlige ende- mod fjorden - ligger Strandhuse, der med Strandfælleden går helt ud til pynten.

Fjorden og dæmningen
FjellebroenFjellebroenFør inddæmningen af Nakkebølle Fjord havde man en god og søgt vinterhavn op til Herregårdsholmen. Det er det gamle voldsted fra et fordums Nakkebølle. Man kendte og udnyttede denne havn allerede for 4-500 år siden.
Det nævnes i 1543 . - Ved et forlig havde Rødkilde vundet hævd på at have 3 fortøjningspæle i nævnte havn.
Da inddæmningen skulle iværksættes, enedes man om- ved et nyt forlig - at flytte Rødkildes pæle udenfor hoveddæmningen for at erstatte den gamle havn , der nu blev tørlagt. Pælene kunne dog ikke modstå isen, og der opførtes en skibsbro ved Fjellebroen. Der blev opmudret, så 8-9 fod dybtgående skibe kunne anløbe.
Erik Harding LangeErik Harding LangeRødkildes ejer var Erik Harding Lange. Han havde årelang tvist med Fr. Hoffmann, der havde bygget købmandsgård og skibsbro ved siden af Langes Udskibningssted. Lange afstod sin forlængede skibsbro til Hoffmann 1855.
Inddæmningen af Nakkebølle Fjord udførtes af Holstenshus ejer,  kammerherre, baron Adam Kristoffer Holsten, der også var ejer af Nakkebølle. Han arvede 1851 (Fideikommiskapital) på sin moders vegne henved 200.000 rigsdaler, der medførte, at han fra den tid af fører navnet Holsten Carisius. De mange penge brugte han på sine gårde og godser. På 10 år - fra 1862-72 kan noteres over 20 istandsættelser og nybygninger. Deriblandt en ny skovfogedbolig ved Limerodde (overfor Fjellebroen). Inddæmningen af Nakkebølle Fjord, der udførtes i årene 1866-70 med bekostning af 36.708 rigsdaler. Heri indbefattet bl.a. anskaffelse af lokomobil og opførelse af en vejrmølle til udpumpning af vandet. Det dels indvundne og ved dæmningen sikrede areal gav snart en ikke ubetydelig indtægt.
Stormfloden den 13. november 1872 bortrev næsten hele dæmningen for stranden, mens dæmningen for V. Aaby å blev meget beskadiget, ligesom alle kultiveringsgrøfter og kanaler fyldtes med sand. Det kostede igen 3.900 rdr.
Intet varer evigt. Ca. 70 år senere - i 1953 - brast dæmningen for V. Aby å, og allerede året efter i 1954 gik det helt galt. Diget var undermineret af mosegrise. Var som en si. Hele 20 meter bortskylledes - og både det dyrkede og det udyrkede land blev oversvømmet. Dog af ferskvand!. Der blev gravet et nyt åleje ind i det faste land, der så begrænser åen til landsiden,  og en solid vold eller dige, blev sat til den anden side. Åen blev samtidig uddybet.
Arbejdet blev udført med statsstøtte, men kostede alligevel lodsejerne ca. 80.000 kr. Angående lodsejere var der foruden Nakkebølle vel en snes mindre landbrug fra Aastrup og V. Aaby, der ved Nakkebølles salg i 1950 - ved jordlovsudvalgets mellemkomst - havde fået tillægsparceller langs dæmningen og nord for Fiskholm. Det inddæmmede areal er + engene ca. 150 tdr. land. Tillægsparcellerne udgjorde ca. 70 tdr. land. Resten er Nakkebølles. Der er dog sket handel siden. Ombytning og tilbagekøb.
I de brændselsfattige krigsår og tiden derefter 1943-46 blev der gravet tørv og presset briketter på inddæmningen på ca. 5 tdr. land.

Nakkebølle Sanatorium og Omegn.
Nakkebølle Sanatorium set fra Fjellebroen havnNakkebølle Sanatorium set fra Fjellebroen havnOmegnen. Skovfogedboligen på Limerodde , der blev opført omkring 1870, blev i mange år et meget besøgt traktørsted. Skovfogden eller opsynsmanden Poulsen havde foruden gæsteriet også en slags vognmandsforretning, idet han med hestekøretøj, fragtede både patiente og gæster til og fra Nakkebølle sanatorium til Pejrup station.
I 1923 blev han afløst som opsynsmand. Købte 5 tdr. land vest for sanatoriet og byggede "Skovvang" på et højtliggende sted med en skøn udsigt. Fortsatte med gæstgiveriet og anskaffede sig efterhånden en bil.
Mellem ham og sanatoriets have etablerede en købmand Kristoffersen sig med småting, som havde stor afsætning til sanatoriets patienter.

Sanatoriet
Nationalforeningen for tuberkulosens bekæmpelse købte i 1906 15 tdr. land skov og 5 tdr. land ager jord ved vestsiden af Nakkebølle Fjord af ejeren af Holstenshus og Nakkebøllegård.
Nakkebølle Sanatorium 1908-1983Nakkebølle Sanatorium 1908-1983I april 1907 indledtes byggeriet. 16 september 1908 foretoges indvielsen af sanatoriet. Den første overlæge var Otto Helms, der under byggeriet flere gange gjorde sin indflydelse gældende, hvor han syntes, det var gavnligt. Det kan indskydes, at Otto Helms, der mens Sanatoriet byggedes, boede i Fåborg - og hver dag cyklede til Sanatoriet- også dyrkede sine ornitologiske interesser - sammen med en landinspektør fra Fåborg. De færdedes meget på Fåborg Storesund, og her konstaterede O. Helms, at det mudder, der findes i det næsten bundløse sund var af samme beskaffenhed, som det der benyttedes ved mudderbadene i Tyskland, og hvis Fåborg ville udnytte dette, kunne byen leve skattefrit. Det har Fåborg imidlertid ikke haft interesse for - endnu, Oto Helms kom fra det mindre sanatorium i Haslev. Han virkede på Nakkebølle ca. 30 år som overlæge og blev afløst af sin søn Tage Helms i 1936.
Nakkebølle SanatoriumNakkebølle SanatoriumPå sanatoriet var der plads til c. 140 voksne patienter , kvinder. Fra maj til september var der rekreationshjem for 28 pigebørn fordelt på 2 hold  i det såkaldte "Bittenhus" (nanvnet efter den sidste beboer").
Overlæge Tage Helms døde 1963. Hans afløser blev Ellen Wibæk. Sanatoriet afvikledes med blandet klientel fra 1962-69. De sidste tuberkulosepatienter var hovedsagelig grønlændere samt en afdeling med plejepatienter. Efter 69 udelukkende plejepatienter fra Odense kommune.

Fiskholm.
Da Nationalforeningen i 1906 købte 15 tdr. land skov til sanatoriet tilplantede Holstenshus et lignende areal på Fiskholm, der var bleven landfast ved bygningen af dæmningen 1866-70.

Fjellebroen.
Havn og købmandsgård
.
Gl. købmandsgård i FjellebroenGl. købmandsgård i FjellebroenI Fjellebroen voksede havn og købmandsgård. Hoffmanns forretning omfattede foruden korn- og foderstoffer, trælast, byggematerialer og kul også almindelige købmandsvarer, kolonial og efterhånden også kunstgødning.
Havnen var i Hoffmanns tid godt benyttet som udskibningssted for træ fra de store skove og for Hoffmanns egen forretning.
Hoffmann havde selv skibe i søen. En grisedamper "Skjoldnæs" anløb ugentlig havnen for grisetransport til Fåborg slagteri. Der kunne være op til 120 vogne med svin på en mandag morgen. Det blev en travl formiddag for både købmandsgården ved havnen og købmand og kro højere oppe. Grisetransporten ophørte ved banens fremkomst c. 1916.
Havnens betydning og Hoffmanns forretning svandt ind, da banen kom i 1916. Men Hoffmann byggede pakhus ved Ulbølle station og konkurrerede derfra med FAF, som også havde pakhus. Fr. Hoffmann døde i 1958. Forretningen ophørte. En ejer havde høns og drev jorden. Den næste ejer drev campingplads og cafeteria. Havnen forfaldt. Blev til sidst solgt til det aktieselskab, der i dag ejer havnen. Aktieselskabet har istandsat havnen og udvidet mange gange.
FjellebroenFjellebroenDet er en udpræget lystbådehavn med plads til mange ca. 200 større og mindre både. Der findes ved siden af også en fiskerihavn og en fiskernes plads. Der er gryder, redskabshuse pælelager m.v.
Der er for tiden kun en større kutter, men flere både til bundgarnsfiskeri og ruser.
Havnen har købt nogle pakhuse, der har tilhørt den gamle købmandsgård. De var i nogle år benyttet af en bådebygger, der havde speciale i optimistjoller. Derfor er der mange "optimister" i Fjellebroen. Klubhus for Fjellebroen sejlklubKlubhus for Fjellebroen sejlklubKiosk ved Fjellebroen havnKiosk ved Fjellebroen havnEt af de nævnte pakhuse - en stor smuk bindingsværksbygning - er indrettet til klubhus for sejlklubbens medlemmer med toiletter, brusebad og telefon. I to andre er fornylig indrettet skibssmedie. En kiosk, der er åben i sommermånederne, findes på den østlige side af havnepladsen. Ved kiosken er havnefogdens kontor, en benzintank og een med dieselolie. Desuden er der en havnekran til søsætning og optagning. Et slæbested for større både er beliggende i den vestlige side.

Kroen.
Den gamle kro, var Hoffmanns første besiddelse: en smuk bindingsværksbygning med stråtag, der lå mellem den nye kro og beboelseshuset til skibsbyggeriet. Den blev sidst brugt som logihus for de mange håndværkere ved sanatoriets opførelse. Da det var bygget, blev den gamle kro rnedrevet ca. 1908.
På den jord, der ligger mellem B.Tofte og krohaven ca 2 tdr. land, matr. nr. 12a og b - har der boet en købmand Nørregård. Huset lå ved Fiskerstien og blev købt af købmann Hoffmann, men det brændte og blev nedrevet ca. 1910.
På det jordstykke, der nu er fiskernes tørreplads, men ejes af  kroen, lå et såkaldt lodshus d.v.s. der boede en søkyndig, der var parat til at føre de ret store skibe, der ikke selv ville tage risikoen for grundstødning i den snævre sejlrende. Huset blev nedrevet omkring 1914.
Den gamle Fr. Hoffmann havde 3 sønner og vistnok 3 døtre. Sønnen Fr. Hoffmann overtog havn og købmandsgård. Den anden - Peder Hoffmann - byggede en ny Fjellebroen GæstgiveriFjellebroen Gæstgiverikro og købmandsforretning ovenfor bakken i 1900 og købmands- og kolonialafdelingen flyttedes derop. Den 3. søn blev købmand i Vester Skerninge.
Kroen var i mange år stærkt benyttet, især før forsamlingshusene fremkom, men også derefter. Der gik ry om de store havefester med talere, grundlovsfester o.a. Kro og købmandsforretning videreføres af en datterdatter af P. Hoffmann.

Skoleskibet "København"Skoleskibet "København"En seværdighed i krosalen er et stort smukt vægmaleri af det femmastede skoleskib "København", der forliste i 1928. Maleriet er udført 1930 af en nu afdød maler Nielsen , Fjellebroen.
Ved Fjellebroen findes en kunstdrejer, der bl.a andet laver rokke. Og en kunstmaler, hvis galleri eller udstilling taler for sig selv. Det nyeste skud i Fjellebroen er en skibshandler eller skibssalgsbureau.

Bebyggelsen
Af andre seværdigheder ved Fjellebroen er en nedlagt landbrugsejendom , en smuk gammel bindingsværksgård med stråtag. Ved gården er opført en moderne vindmølle,der laver el. Ejeren er lærer og også bådebygger.
På jorden, der tilhørte gården er - på den anden side vejen - opført en ny moderne gård med løsdriftsstald til ca. 90 malkekøer + ungkreaturer. Der er også et ret stort svinehold. Foruden egen jord er der tilforpagtet fra en halv snes mindre landbrug. Det er landbrug, hvor ejerne bliver boende enten som pensionister, eller de har opgivet som selverhvervende at skaffe sig den tarifbestemte løn m.m., der kan opnås på arbejdsmarkedet. Følgen deraf bliver bl.a tomme avlsbygninger, forældede måske - men kønne. De bliver vel fjernet efterhånden. De er dyre i vedligeholdelse og skat. Men det forandrer landskabet! Og det sker for tiden overalt i landet. Det er en følge af en lovgivning, der forbyder erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme til andet end landbrug.

Toldkontrol.
Hvornår der er kommet en fast toldkontrollør til Fjellebroen, vides ikke, men der har boet en i nr. 55, Det hus blev solgt til en bager i 18?? Chr. Bager, der afstod det til en anden bager B. Klug, hvis søn Aksel Klug kørte forretningen til 1942. Toldkontrolløren har også boet i huset, hvor nu Fauerby bor. Så blev der bygget et nyt hus på hjørnet af Fjellebrovej og Strandvej, hvor tolderen boede i mange år. Der blev lagt en klausul på jorden ind mod kroens have, at der ikke måtte bygges der, da tolderen skulle kunne overse havneterrænet og indsejlingen. Der blev senere bygget et hus ved siden af til en efterfølgende tolder, da den gamle tolder ønskede at købe toldstedet for at blive boende.
Den fastboende toldkontrollør blev omkring 1955 erstattet af et toldopsyn. Af herboende toldkontrollørere i rækkefølgen: Vilhelm Jørgensen, Murrekilde og Fauerby. De virkede til 1974. Siden har en toldpatrulje fra Svendborg Toldkammer taget sig af sagen. Toldkontrollørens hus blev solgt omkring 1955. Er nu maskinværksted.
 

Bådebyggerne
Ved den østlige side af havnen, der hvor, nu motorfabrikken ligger, blev der bygget skibe; små og store helt op til skonnertstørrelse. Skibsbyggeriet ejedes af 2 mand, der begge hed Hoffmann, de var onkel og nevø.
Den ene boede ved beddingen i det røde hus, der nu er kontorhus for fabrikken, og den anden boede i Langemarken (hvor nu Svend Jespersen bor) Den sidstnævnte benævntes som mester Frederik, og var, foruden selv at hedde Hoffmann, gift med en af Fr. Hoffmanns døtre. Skibsbyggeriet ophørte omkring 1905-06.
Den sidste "store" nybygning  en-slettopskonnert, der fik navnet "Christian" forlod beddingen 1904. -En model af den - udført af kaptajn Hans Laurits Hansen, Marstal - blev ophængt i Vester Aaby kirke 8.12. 1968.
En bådebygger fra Helsingør Carl Banke byggede omkring 1940 et værksted ca. 100 m. øst for havnen. Han byggede bl.a. flere fiskekuttere og var en meget dygtig håndværker med teknisk snille. Han konstruerede bl.a. et ophalerspil, der var sammensat af en hestegang, der blev trukket fra maskinakslen af en elektrisk motor. Bomhylstret var udskiftet med en spilkop, og ved taljer kunne trækkraft og fart reguleres. Det blev også benyttet ved søsætning.
Carl Banke var også historisk interesseret. En fisker i Fjellebroen Regnar Larsen havde helt fra sin drengetid opdaget, at der var "træ i bunden af Nakkebølle Fjord". Han og Banke regnede på det. Når der i gamle dage havde været en havn ved det gamle Nakkebølle "Herregårdsholmen", og selv borgen måske havde været en slags sørøverborg eller vagttårn mod sørøvere, ja så ville det være naturligt, om der var en spærring for sejlads, men med en gennemsejlsåbning for stedkendte. Banke fandt en vandspærring bestående af egestammer, der var anbragt som en vold, flere lag og dybt nedsunket i mudder på det dybeste sted mellem Limerodde og den modsatte kyst. Træstammerne med de største grene på , er rimeligvis slæbt ud på havis. Han bjergede flere. På en en opfindsom måde: På en stor pontonpram, 15 ton, blev monteret et kraftigt spil og lossebom. Ved hjælp af en søger lokaliseredes stammen eller stammerne. Et langt, svært bor blev skruet i, og spil med taljer trak. Hvis ikke stammen kom, lod, han båden ligge nedtrukket til vandlinjen, roede hjem, passede sit arbejde, men holdt øje med, når prammen hævede sig. Så kunne stammen bjerges og spules og der blev så gået i gang med den næste. Der blev møbeltræ og parketstave af det gamle træ. men det var vist noget uberegneligt, da det kastede sig. Vi sendte en prøve ind til kulstofundersøgelse for at få at vide, hvor gammelt træet var. Det var jo interessant at få at vide, om det var nedsænket efter Grevens Fejde ca. 1535 eller måske længe før..
Expertancelisten eller afprøvningslisten var lang, og efter 2 års henliggen var prøven blevet for gammel, man ville gerne have en ny, men da var bådebyggeren rejst til Canada, hvor han havde været før.

"Ideal"
I 1903 købte en maskinmester fra Frederiksværk et hus i Fjellebroen af sin svoger, som havde virket som smed i flere år og havde haft tilknytning til skibsværftet ved havnen.
Manden fra Frederiksværk hed Lars Jørgen Jørgensen. Han førte  forretningen videre, udførte bl.a. smedearbejdet på sanatoriet, der blev opført 1907-08. Han ville gerne bygge bådemotorer. Tidspunktet var heldigt valgt. Fiskerne var interesseret i motorer til deres både, og Lars Jørgensen og hans hjælpere var dygtige. Forretningen gik godt.
Så skete der en katastofe i 1918. Lars Jørgensen omkom ved en drukneulykke. Enken sad tilbage med 6 børn, hvoraf den ældste Herman Jørgensen var  20 år. Han og broderen Karl førte forretningen videre med stor dygtighed. I 1922 fik virksomheden navnet "Ideal". Karl Jørgensen døde i 1925, og Herman Jørgensen stod alene med virksomheden.
Skibsmotorerne voksede i størrelse. Værkstedet blev for lille. Herman Jørgensen 
købte da en grund og et hus på havnen - beboelsen fra skibsværftet, der hvor det nuværende Ideal har kontorbygning - og opførte en fabrikshal. Den stod færdig i 1934 og er begyndelsen til det omfattende fabriksbyggeri, der kendetegner Fjellebroen Havn i dag.
Herman Jørgensen solgte Ideal til et interessentskab. Det skete i 1946. Den daglige leder blev maskinmester Johannes Pedersen, og fabrikken fortsattes som en ren bådemotorfabrik. Men da kundekredsen ændredes fra erhvervsfiskere til lystfiskere og - sejlere, og der var stor konkurrence på markedet, indså man, at det måske ikke var bådemotorer, der var fremtiden. I 1968 blev den sidste Ideal-motor derfor fremstillet.

Ideals nyere historie begynder i 1957, hvor Johannes Pedersen afløstes af Johannes Lassen, som blev medejer i 1963 og eneejer i 1969. i 1971 blev Ideal til et familieaktieselskab.
Efter nedlæggelsen af motorfabrikationen i 1968 har produktionen hovedsageligt omhandlet lakere- og bageriovne. Firmaet hedder nu  Ideal Industrianlæg A/S.
Firmaet kom snart i pladsnød. Købte den gamle købmandsgård, der lukkede ved Hoffmanns død. Da firmaet Lassen blev ejer af købmandsgård og jord, blev der Filmstudie ved Fjellebroen havnFilmstudie ved Fjellebroen havnopført en meget stor fabriksbygning på trekanten mellem krohaven og vejen til havnen. På den modsatte side af vejen på Købmandsgårdens jord ud til Strandvejen, opførtes et beboelseshus og den gamle beboelse mellem fabriksbygningerne blev kontorhus.
Men heller ikke den nye store fabriksbygning var nok. I ca. 1980 overtog firmaet Boye Thygesens fabriksbygninger i Vester Åby, omkring 1982 Knud Krogs bygninger. Desuden er der en lagerafdeling på Jernvirke i Fåborg.

Andre erhverv
I Fjellebroen findes foruden den store fabrik to maskinværksteder, der bl.a. også fabrikerer bådmotorer og maskiner til træindustri. De udmærker sig på hver sin måde: Den ene ved sin hjælpsomhed, den anden ved, at han helst vil lave det, som andre ikke kan.

Strandhuse
Øst for Fjellebroen - ved den østlige side af Nakkebølle Fjord - ligger Strandhuse. StrandhuseStrandhuseDer er landbrug og en del huse, hvor der førhen boede folk med tilknytning til søen: skippere, søfolk, fiskere og en del håndværkere.
Strandhuse var fæstegods under Brahetrolleborg og havde- og  har- sin egen matrikel. Resten af Ulbølle har hørt under Rødkilde. Ejendommene i Strandhuse er for de flestes vedkommende først frikøbt efter første verdenskrig.
Tiden har forandret meget. Havnens erhvervsmæssige betydning er svundet ind. Fiskere og søfolks antal er formindsket. Flere landbrug er sammenlagt eller bortforpagtet. Flere huse er blevet til sommerboliger osv.
Før dæmningen blev bygget over Nakkebølle Fjord i 1868-70 var der et færgested i Strandhuse, hvorfra man kunne blive ført over til den anden side. Det omtales med den tilføjelse "at det vil være klogt at aftale prisen forud".
Færgemandens hus i Strandhuse (?)Færgemandens hus i Strandhuse (?)Færgemanden boede måske i det hus, der ligger på hjørnet af Frederiksbergvej (hvor Niels Nicolajsen har boet). Måske har der engang også boet en lods. På den modsatte side af vejen - udfor huset - i Toftes mark går en såkaldt "Fiskersti"til stranden til en bådeplads, der kaldtes Ledningen (Landing eller Lænding = et sted, hvor man lander.) hvor der den dag i dag er flere småbroer med fartøjer og på land lidt plads til ophalede både m.v. Udenfor er der pæle til både for svaj, som det hedder.
I forbindelse med færgestedet kan nævnes de såkaldte "genskyveje". Dv.s. stier, der forbandt sognevejene, og som før cyklernes og bilernes tid blev benyttet af alle gågængere, de blev benævnt post-,skole og kirkestier. Men det er en helt anden historie.
Førhen var der mange børn i Strandhuse.- Der var også en privat læsestue, hvor børn kunne lære at læse og skrive, inden de kom i den "rigtige" skole. Det var hos Fr. Jørgensens kone Sofie, der boede i det hus, hvor Bøtters bor. Det er også  en anden historie, som dog skal med. Det kan bemærkes, at Frederik Sørensen, der havde et jordstykke på godt en tønde land udførte jordbehandlingen med sine to køer som trækkraft.
En stor bæk, ca. 2 km fra "Hovslung" til Stranden ved N.Tofte, var vanskelig at holde. Den var sine steder flere meter dyb og til stor gene for dem, der havde jord på begge sider.
Den blev uddybet, reguleret og rørlagt i 1941. Der var stor arbejdsløshed, og arbejdet blev udført som nødhjælpsarbejde med statstilskud, og for lodsejerne til en overkommelig pris.
I 1942 kom der en mindre stormflod, som borttog de små gamle diger ved stranden og oversvømmede både strandengene og den dyrkede lave jord. Lodsejerne enedes om at søge statsstøtte til et havdige. Det blev bevilget. Digebygningen blev udført som nødhjælpsarbejde: med håndværktøj og trillebør.
Diget er l.8. km. langt, 2 m over daglig vande, l m digekrone: anlæg 1,5 på indvendig side og 2 på udvendig side. Det blev opført under krigen (De tyske flyvemaskiner var meget interesserede =nærgående).
Efter digets opførelse var man fri for oversvømmelse af saltvand, men ikke af ferskvand. De ca. 50 tdr. land af lavereliggende jord, som diget beskyttede mod havet, kunne ved højvande, når slusen lukkede, blive ovesvømmet, da der også var udløb fra en bæk, der afvandede ca. 200 tdr. land fra baglandet.
Man var nødt til kunstig afvanding, da en stor del af jorden kun var 1/4-1/2 meter over havet.
Der blev så etableret pumpestation og pumpebassin. Den jord, der ikke var, kunne drænes. Både til pumpestation og dræning ydedes statstilskud, så prisen blev overkommelig for lodsejerne.
Der er senere indsat en ekstra pumpe ved bækkens udløb i pumpebassinets hovedledning. Ved tøbrud eller store nedbørsmængder kan pumpestationen ikke få vandet hurtigt nok ud. Når den også bliver passet er afvandingen perfekt.

På strandfælleden er der 3 oldtidsminder. De er fredet efter lov 1937. Den ene indeholder måske et "Ladby skib??". Den er 14x 34 meter og ligger på pynten ud til fjorden. Der har været en lidt længere ude, men havet og især havisen udslettede den omkring 1919 og i 20'erne.
Der er smukt ved Nakkebølle Fjord. Måske er der kønnest ved Strandhuse. Vi (jeg har boet der i 50 år) har udsigten til det skønne sanatorium med park og skov; men de må nøjes med Strandhuse.

                                   Fjellebroen i februar 1985
                                   Svend Lebæk