Forfatter og astrolog Niels Heldvad (1564-1634)

| |

Hofastrolog Niels Heldvad 1564-1634Hofastrolog Niels Heldvad 1564-1634I årene 1613-15 boede den meget foretagsomme forfatter Niels Heldvad (1564-1634) i Hospitalet i Svendborg (en del af det tidligere Gråbrødre Kloster), hvor Kærstrups ejer Jacob Rosenkrantz havde forundt ham en plads. Også andre adelige i det fynske, især rigsråd Jørgen Brahe på Hvedholm ("Den lille konge på Fyn"), understøttede ham. Om det er i denne periode, at "Nicolas Helvedarus" forfattede de berømte vers om Svendborgs historie, som han lod opsætte i Vor Frue kirke, og som siden fandt vej til Pontoppidans topografiske beskrivelser af Svendborg, er uvist (?).


"Svend Tiugskæg Konning med stor Ære,
Der han monne Danmarks Krone bære,
Et Tusind og ved Trendt,
Efter man at skrive begyndt,
Fra Christi Guds Søns Fødsels Tid,
Svendborg han bygde med stoer Fliid, etc".

Da Vor Frue kirke i 1763 blev restaureret stødte man under kalken på Heldvads vers - som ifølge pastor Næraae "vare nesten udskrabte og forfaldne", så han lod dem sætte op i koret over "Sacristi-Døren" og benyttede samtidig lejligheden til selv at føje "et Par Stropher til".

Niels Heldvads fynske velgørere henledte Chr. IV's opmærksomhed på hans særlige evner, og da kongen havde lært ham at kende, udnævnte han ham til sin kalendariograf, hvorefter Niels Heldvad tog fast ophold i København, hvor han døde den 23. august 1634.

I 44 år fra 1590 og til sin død i 1634 udgav han almanakker på tysk og senere også på dansk, og i 1624 udkom den første "formularbog" på dansk, vel især henvendt til skrivelystne adelige. Alene hans almanak blev i 1625 trykt i 60.000 eksemplarer og i 1629 alene i Hamborg i 100.000 eksemplarer. På Det kongelige Bibliotek findes i dag 57 og på Syddansk Universitetsbibliotek 22 bogtitler under hans navn.

Niels Helvad havde i 1591 indgået ægteskab med Gertrud Jørgensdatter Hacke fra Slesvig (+1631). Ifølge Joachim Begtrup*) blev deres søn Laurits Nielsen Hellevad (1599-1677) præst ved Sankt Nicolai kirke i 1627 eller 28, et embede han bestred til sin død i 1677. Han var gift 4 gange, og fra 1667 eller 1669 havde han sin søn Hans Hellevad som medhjælper, der siden afløste sin far i embedet. I Sankt Nicolai kirkeregnskaber hedder det: "Den 17 Januarj (1677) blef Her Laurids Heldeuads Sl. Hustrue begraffuen i Kirchegangen". - "Den 17 Aprilj  (1677) døede Hr. Laurids Heldevad, och blef begrafuen i Kirchen, Arffuingerne formeener at Sougnepresten och hans Hustru nyder deris Begrafuelse frj".

Hans Hellevad døde i 1691, 61 år gl. En anden søn af Laurits Hellevad blev ifølge Joachim Begtrup adlet af Frederik III og kaldet Silbersteen, "men døde i Norge uden Arvinger".

*) Joachim Begtrups udsagn bestyrkes af en sætning af Hans Hellevads afløser, Gamaliel Nielsen,  i en indberetning 17. 1. 1707:"Min sl. Formands Farfaders optegnelse udj Vor Frue Kirche her udj Byen ....",  dvs. Hans Hellevads farfar Niels Heldvad og med "optegnelse" menes ud fra sammenhængen "de vers", som Heldvad lod opsætte i Vor Frue kirke.

En ulykkelig hændelse, der indtraf den 5. november 1632, da rigsråd Frantz Rantzau til Rantzausholm (Brahetrolleborg) en aften, da han forlod Rosenborg efter et selskab hos sin tilkommende svigerfar Christian IV, faldt i slottets voldgrav og druknede, blev i folkemunde kædet sammen med Niels Heldvad, der var både beundret og frygtet for sine evner til at spå om fremtiden. Ifølge Joachim Begtrup, der nok godt kunne lide en god historie, forholdt det sig nemlig sådan, at i Heldvads almanak 1632, ved 5. november stod bogstaverne G.B.F.R.J.A, hvilket siden blev udlagt til "Gud bevare Frantz Rantzau i Aar". I "Et ufuldendt Udkast fra Borgmester Schrums efterladte Papirer, udg. af Sejer Briksø. 1905" gør Schrum op med myten: "Jeg har nemlig gjort mig den Ulejlighed, at efterse denne Almanak paa Universitetsbiblioteket, men der findes ikke mindste Bemærkning ved Dagen".

Niels Heldvad, der stammede fra Hellevad i Sønderjylland, havde i hjemmet modtaget undervisning i matematik, astronomi og astrologi. Og han fortsatte sine studier i danske og tyske byer og fuldendte endelig sine teologiske studier i Rostock, hvorefter han 1590 afløste faderen som præst i Hellevad og Egvad sogne, altså samme år som han begyndte at udgive "almanakker med mange praktiske oplysninger og med dertil hørende spådomme om vejrliget, landeplager osv, støttende sig på himmellegemernes indbyrdes stillinger". Hans særegne interesse bragte ham på kant med hertugen på Gottorp, der fik ham afsat fra embedet i 1609. Han blev ansat igen for atter at blive afsat i 1612. Heldig var han trods navnet nu heller ikke, for Begtrup fortæller, at engang hvor han ville skyde nogle duer i kirkens tårn, kom han uheldigvis til at sætte tårnet i brand. Også Chr. IV skal være blevet betænkelig og ifølge Begtrup befalet Heldvad "ei mere at befatte sig med Spaadomme, langt mindre at indlevere samme til Hs. Majestæt".

Ellers var Niels Heldvad skriver Begtrup "en lærd Mand, en stor Taler, en flittig Mathematikus, lykkelig i at opdage Oldsager; han var munter, vittig og behagelig i Omgang, og vidste at forskaffe sig Venner og Velyndere i alle Stænder".