Rødkilde Hovedgård

| | | | | | | | | |

Beskrivelse fra Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Ulbølle sogn, s. 739f.

Voldsted for det ældste RødkildeVoldsted for det ældste Rødkilde Voldsted og vandmøllen (opf. 1764) ved Rødkilde, Ulbølle sognVoldsted og vandmøllen (opf. 1764) ved Rødkilde, Ulbølle sogn

 Kilde der afgav vand til afkøling af mælken i Rødkildes mejeriKilde der afgav vand til afkøling af mælken i Rødkildes mejeriRødkilde, hvis navn kommer af de mange jernholdige kilder omkr. gden, der farver jorden rød, nævnes allr. 1314 og tilhørte da Abildgaard - slægten Anne Eilersdatter Rønnow's slægtebogAbildgaard - slægten Anne Eilersdatter Rønnow's slægtebogkammersvend hr. Tyge Lauridsen (Abildgaard), en af de adelsmænd, der for landsforrædderi blev erklæret fredløs og mistede sit gods. Sen. ejedes R. 1453 af væbn.

 

 

 

Hans Poulsen (Hvide) (+tidligst 1462); hans broder Otte Poulsen (Hvide) (+tidligst1498) har formentlig siden ejet eller været medejer af den; dennes søn Knud Ottesen (Hvide) (+1537) skrev sig til R. og overlevedes af enken Kirsten Tidemand Jakobsdatter (+1567).

Af deres børn fik Sten o. Jacob Hvide +1563 og Lene GøyeSten o. Jacob Hvide +1563 og Lene GøyeJakob Knudsen (Hvide) (+1563) part i gden sa.m. søstrene Anne Knudsdatter (Hvide) (+1577, g.m. Sten o. Jesper Friis +1558 og Anne Hvide +1577Sten o. Jesper Friis +1558 og Anne Hvide +1577Jesper Friis (af Hesselager) +1558) og Epitafium (1595) o. Margrethe Hvide og Claus UlfeldtEpitafium (1595) o. Margrethe Hvide og Claus UlfeldtMargrethe Knudsdatter (Hvide) (g.m. Claus Eggerdsen (Ulfeldt) til Kragerup (+1566)); sidstn. boede i mange år som enke på R., der ved hendes død 1595 arvedes af Oluf Brockenhuus til Sebberkloster, hvis moder Gese Tidemand Pedersdatter (+1556) var næstsøskendebarn til ovenn. Jakob Hvide.

Den ny ejer synes inden sin død 1608 at have solgt R. til rigsråden, statholder på Kbh.s slot Breide Rantzau til Rantzausholm (nu Brahetrolleborg), der ejede gden 1614. Hans søn, sen. generalkrigskommissær Cai Rantzau arvede R. og havde gden til sin død 1623, da den kom til halvbroderen, statholder på Kbh.s slot, sen. rigshofmester Frantz Rantzau (druknet 1632) og siden til hans broder, ovenn. Cai Rantzaus datter Sophie Rantzau, g.m. hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov (+1659). Da hun døde barnløs 1635 kom R. m.m.a. gde til moderen fru Anne Lykke, og da hun døde 1641, til hendes broder Frands Lykke (+1655). På skiftet efter ham 1657 fik sønnen Kaj Lykke 5275 tdr. hartk, heriblandt R., som han dog allr. 1657 m. skov og en del bøndergods pantsatte til fru Anna Margrethe v. Götzen (+1684), enke efter Jørgen Schult til Finstrup (nu Holstenshus).

 

Efter at Cai Lykke +1699Cai Lykke +1699Kaj Lykke ved Højesteret 1661 var dømt fra ære, liv og gods, fik hun 1663 for sin fordring udlagt R., men skødede endnu s.å. gden til svigersønnen, sen. amtmand og gehejmeråd Niels Banner (+1670), g.m. Anna Cathrine Schult (+1675) på hans to sønners, Fr. Banners (+tidligst 1682) og Chr. Banners (+1693) vegne; han lagde gden Leiholm (Pilegård i Vester Åby so. under R., men måtte 1667 overlade de to gde til sin kreditor, den hamborgske kbmd. Simon Fock. Efter dennes fallit blev gden (36 tdr. hartk.) 1672 for o. 23.795 rdl. udlagt til Simon Motzfeldt i Kbh. og generalfiskal Chr. Pedersen; sidstn. pantsatte s.å. gden for 3300 rdl. til Peder Motzfeldt, men blev snart gdens enebesidder. Efter Chr. Pedersens død 1681 overtog hans kreditorer R. (1688: 61.30 tdr. hartk. med 267,1 tdr. land under plov), hvor en af dem, Knud Krag, tog bolig; men etatsråd Johan Monrad erhvervede 1693-94 ved skøde fra de forsk. kreditorer gden, som nu bortforpagtedes til ovenn. Knud Krag;

 

1706 skødede Monrad R. til sin hustrus søstersøn Børge Trolle til Nakkebølle (+1739), der p.gr.af uorden i sin økonomi (konkurs 1729) drog udenlands, hvorfor R. 1732 (skøde n.å.) på auktion solgtes til Johan LehnJohan LehnJohan Lehn til Hvidkilde; han videresolgte allr. 1736 (skøde 1740) R. for 14.000 rdl. til sin ridefoged, den energiske, hensynsløseJens LangeJens Lange Jens Lange, der siden også erhvervede Flintholm og Løjtved. Han foretog mange forbedringer ved R.s drift, samlede og indhegnede dens jorder, indførte som den første i Fyn femvangsdrift, udskiftede  Ulbølle by af fællesskabet m. fem andre byer, udflyttede gårdene, oprettede 1764 en vandmølle, der sen. udvidedes til en stivelse- og pudderfabrik, anlagde et teglværk, et skibsværft og et udskibningssted, men var tillige hård mod sine bønder, hvad der førte til en langvarig proces. 1790 solgte han R. (63 tdr. hartk.) m. Flintholm og alt tilliggende gods for 142.000 rdl. til

 

 

 

sønnen Johan LangeJohan LangeJohan Lange.

Denne bortsolgte bøndergodset til fæsterne og oprettede avlsgårdene Margrethesminde og Ringsgården. Efter hans død 1829 overgik R. for 40.000 rdl til sønnen Erik Harding LangeErik Harding LangeErik Harding Lange, der besad den til sin død 1874, hvorefter hans søn godsejer Chr. Lange arvede den, men 1891 solgte gden m. de to avlsgde til kmh. Erik Engelke greve Schaffalitzky de Muckadell til grevskabet Arreskov, hvis søn godsejer Ludv. Sophus Vilh. baron Schaffalitzky de Muckadell n.å. overtog R. og de to avlsgde, hvoraf han siden solgte Ringsgården.

 

 

 

 

Han døde 1923, og enken Emma Margrethe baronesse Schaffalitzky  de Muckadell, f. Hansen overtog godset, men skødede det 1928 til sønnen hofjægermester Johan Ludvig baron Schaffalitzky de MuckadellJohan Ludvig baron Schaffalitzky de MuckadellJohan Ludv. baron Schaffalitzky de Muckadell; han solgte 1955 godset til gross. Einer Petersen, Holte for 1.7 mill. kr.; men Statens jordlovsudvalg gjorde brug af sin forkøbsret og overtog det. Af godsets jord afgaves nu ca. 50 ha til udstykning, mens hovedparcellen overtoges af dir. Henry Nexøe-Larsen. Godsarkiv LAO.

 

 

 

Litt: E.H. Lange. Hist. Optegnelser om Hovedgaarden Rødkilde. 1861. MS. i LAO. Aage Fasmer Blomberg i DS1Herreg. Ny Saml. II. 1945. 191-97. DLandbr. III. 1930. 238-40. Povl Hansen: Jens Lange og hans bønder i AarbKult. 1892. 105-209. L. Bøttiger. Vesterskjerninge-Ulbølle og Omegn. 1924. 146-72.

Hovedbygningen ligger lavt omgivet af sø og mose; da Jens Lange 1736 købte gården, bestod den af en gl. og brøstfældig bindingsværksbygning, Rødkilde før 1854Rødkilde før 1854som Lange i slutn. af årh. ombyggede, så den kom til at bestå af tre sammenbyggede fløje af egebindingsværk. Hovedbygning fra gårdenHovedbygning fra gården1854 veg denne hovedbygning for den nuv., der er grundmuret og hvidpudset; den har høj kælder, gennemgående frontispice og er tækket m. skifer.

 

 

 

 

AvlsbygningerAvlsbygninger

Avlsbygningerne brændte 23/10 1948 og 10/11 1956. Nv. for gården ses voldstedet af det ældste Rødkilde. Jens Lange anlagde haven, der blev gennemskåret af kanaler; i haven var der tre små øer, og på den ene indrettedes Langernes familiebegravelse.

Voldstedet af det tidl. Rødkilde skal have ligget NVf. gården, hvor der dog ikke nu er spor af noget jordværk. Der er derimod på stedet lejlighedsvis fundet teglstensbrokker i jorden.

 

Som den eneste stråtækte bygning, der overlevede branden på Rødkilde 1948, ligger vandmøllen for sig selv ved afløbet fra søen, hvori undersøiske kilder holder vandstanden konstant, hvad enten møllen bruges eller ej. Overfaldshjulet er Danmarks største i drift.